Jeg har altid været hællander og har altid været af den mening at det mest optimale var at lande en anelse på ydersiden af hælen og derefter rulle hen over foden og storetåen.
Nu har jeg imidlertid været skadet i næsten et år og efter at have konsulteret diverse fysioterapeuter, heksedoktorer og massører er jeg så småt blevet overbevist om at forfodsløb er vejen frem. I hvert fald så overbevist at jeg har købt et par sko til forfodsløb og så småt er begyndt at træne teknikken. Og du har helt ret. Læggen bliver belastet væsentlig mere end ved traditionel hællandning. Det gælder om at gå langsomt frem og acceptere at man løber knap så hurtigt og kortere distancer end før. Med tiden skulle det dog gerne ende med at man løber hurtigere end før.
Et af argumenterne for forfodsløb er at forfodsløb skulle være den måde som vi er skabt til at løbe på. Hvis du har mulighed for det så prøv at løbe i bare fødder på et løbebånd. Pludselig virker hællanding helt forkert og uden en løbesko til at dæmpe stødene ved landingen lyder det som om det er en elefant der løber. Hvis man derimod skifter stil og løber på forfoden (stadig i bare fødder) virker det hele ok igen. Man kan sikkert også argumentere for, at hvis man løber med hællanding så skal den belastning, som du mærker i læggen ved forfodsløb, absorberes ikke kun af skoene, men også af brusk, menisk osv i knæ og hofte. Og muskler kan trænes op og regeneres hvilket brusk ikke kan.
Et af mine argumenter imod forfodsløb har været, at det er muligt at forfodsløb er den måde vi er skabt til at løbe på, men til gengæld er vi ikke skabt til at løbe på fortove og asfaldt og derfor er det ok at vi ikke løber på forfoden i noget der minder om bare tæer, men i stedet lander på hælen i sko med støddæmpning.
Til sidst: Det bedste argument for forfodsløb er sikkert Haile Gebrselassie. Han får det til at se nemt ud at løbe en maraton på 2:05 selv om han ikke er helt ung længere.
Forfodsløb ved lange distancer
in Konditionstræning
Posted · Edited by jaco1971
Hej
Jeg har altid været hællander og har altid været af den mening at det mest optimale var at lande en anelse på ydersiden af hælen og derefter rulle hen over foden og storetåen.
Nu har jeg imidlertid været skadet i næsten et år og efter at have konsulteret diverse fysioterapeuter, heksedoktorer og massører er jeg så småt blevet overbevist om at forfodsløb er vejen frem. I hvert fald så overbevist at jeg har købt et par sko til forfodsløb og så småt er begyndt at træne teknikken. Og du har helt ret. Læggen bliver belastet væsentlig mere end ved traditionel hællandning. Det gælder om at gå langsomt frem og acceptere at man løber knap så hurtigt og kortere distancer end før. Med tiden skulle det dog gerne ende med at man løber hurtigere end før.
Et af argumenterne for forfodsløb er at forfodsløb skulle være den måde som vi er skabt til at løbe på. Hvis du har mulighed for det så prøv at løbe i bare fødder på et løbebånd. Pludselig virker hællanding helt forkert og uden en løbesko til at dæmpe stødene ved landingen lyder det som om det er en elefant der løber. Hvis man derimod skifter stil og løber på forfoden (stadig i bare fødder) virker det hele ok igen. Man kan sikkert også argumentere for, at hvis man løber med hællanding så skal den belastning, som du mærker i læggen ved forfodsløb, absorberes ikke kun af skoene, men også af brusk, menisk osv i knæ og hofte. Og muskler kan trænes op og regeneres hvilket brusk ikke kan.
Et af mine argumenter imod forfodsløb har været, at det er muligt at forfodsløb er den måde vi er skabt til at løbe på, men til gengæld er vi ikke skabt til at løbe på fortove og asfaldt og derfor er det ok at vi ikke løber på forfoden i noget der minder om bare tæer, men i stedet lander på hælen i sko med støddæmpning.
Til sidst: Det bedste argument for forfodsløb er sikkert Haile Gebrselassie. Han får det til at se nemt ud at løbe en maraton på 2:05 selv om han ikke er helt ung længere.
Jacob