copenhagener

Medlemmer
  • Posts

    1
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by copenhagener

  1. Der bliver sagt og skrevet utroligt meget ævl om vægttab, selvom det er såre simpelt:

    Kalorieindtag < kalorieforbrug ---> vægttab.

    Men kun gennem en permanent livsstilsændring kan man bevare det opnåede vægttab.

    Jeg har tabt 8 kg på 8 uger, fra 83 kg til nu 75 kg, og reduceret min livvidde med 8 cm, fra 87 cm til nu 79 cm, simpelthen ved at spise mindre og spise sundere. Vægten på 75 kg har været stabil i nu 3 uger. Faktisk er den på vej videre ned til 74 kg.

    Sult standser ikke forbrændingen. Jeg har sultet en del, men det gør man kun indtil man vænner sig til at skovle mindre ind i kæften. Så snart kroppen har vænnet sig til de mindre portioner, sulter man ikke mere. Bagefter kan man ikke fatte, hvordan man dog kunne holde ud at æde så meget. Alene tanken giver kvalme. Samtidigt får man et større overskud, fordi man skal bruge mindre energi på at fordøje overflødige madmængder. Jeg troede også, at jeg ville få mindre energi af mindre mad, men tværtimod har jeg nu større overskud, bliver mindre træt og løber hurtigere og lettere.

    Prøv engang at tænke over det: Hvordan vil du dog bære dig ad med at med at bevæge dig, uden at forbrænde noget som helst, blot fordi du er sulten? Hvis det virkelig kunne lade sig gøre at snyde kroppen på denne måde, ville det være et medicinsk mirakel, som fortjener publicering i The Lancet og tildeling af Storkorset fra HKH Margrethe.

    Hvis du vil tabe dig, skal du være 100 % seriøs og ville det 100 %. Der findes ingen nemme eller bløde veje. Luk ørerne for alt det ævl, der bliver lukket ud. Gå efter det fine, grønne nøglehulsmærke, når du køber ind. Reducer dine portioner. Væn dig til at være sulten ind imellem; det er nemlig bare et godt tegn på, at du er i gang med at tabe dig. Drop fast-food, snacks, slik, sodavand, pommes frittes, fede saucer, desserter osv. og tilstræb en helt ny livsstil, hvor du spiser småt, men godt.

    Og når du har nået dit mål, betyder det ikke, at du straks kan vende tilbage til de dårlige vaner igen. For så tager du sjovt nok på igen, uanset om du har sultet eller ej. Det er muligt at tabe sig uden sult, men det tager længere tid, og kræver måske også en større dedikation og tolerance; alle er vi forskellige. Men sult betyder absolut ikke at forbrændingen sættes i stå. Forbrændingen kan IKKE sættes i stå, for du forbrænder, hver gang du bevæger dig, uanset om du er sulten eller ej.

    Det er ikke nogen raketvidenskab at tabe sig. Uanset hvad alle mulige eksperter forsøger at gøre det til med alt muligt ugebladsævl om sidste nye forskning, a la "Fem myter om vægttab" og bla bla bla.

    Kalorieindtag < kalorieforbrug ---> vægttab.

    Punktum.

    1 kg og 1 cm om ugen - du kan, hvis du virkelig vil.

    Sult standser IKKE forbrændingen.

    Det er hårdt at tabe sig, og selvom vi lever i en tid, hvor alting skal rulles ind i vat og dyppes i sød honning, så findes der bare ikke nogen nemme genveje til det. Desværre.