Frederik J

Medlemmer
  • Posts

    7
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Frederik J

  1. Tusind tak for svarene.

    Grunden til at jeg spørger, er fordi at jeg ved ganske lidt om det med at gøre stofskiftet perfekt, og samtidig at få kroppen til at forbrænde selv når jeg ikke træner.

    Det er netop det som de kan reklamere med, og som jeg intet aner om. :-)

    Derudover overvejede jeg at give mine forældre det som gave. Jeg aner ikke hvor mange gange de er gået på kur, men har opgivet få uger efter. :D

  2. Hej allesammen,

    Jeg er siden begyndelsen af 2013 begyndt at tage min træning- og min kost langt mere seriøst.

    Jeg har lavet en madplan, en træningsplan og fået købt de rigtige ting at spise.

    Dog, er jeg stadig i tvivl om enkelte ting, og prøver lidt at finde den 'bedste vej'. Selvom jeg mener at jeg så småt har styr på det hele, har jeg hørt en masse godt (Det kan selvfølgelig bare være PR) om noget der hedder "Fat loss factor".

    Er der nogen her der har erfaringer med det?

    - Der er et link her: http://www.fatlossfactor.com/new/

    De tager $47 for det, så det er jo en del, men hvis det rent faktisk er noget værd, kan man jo ikke sige andet end at det måske er pengene værd. Men, før jeg laver en beslutning, tænkte jeg at jeg ville spørge om nogen her havde erfaringer med guiden?

  3. Hvordan skulle nogen herinde kunne vide, hvor mange gram du indtager af de forskellige ting, hvis du ikke engang selv ved det? Køb en køkkenvægt, vej din mad - så får du svar :)

    Det kunne jo godt være nogen vidste hvor meget der var i et standard stykke rugbrød + roastbeef, eller lignende.

    Hvor meget der er i en portion kylling- i karry, og så videre.

    Hvor meget man indtager, når man drikker en 33cl Faxe Kondi Light.

    Hvor meget man indtager, når man drikker et glas smoothie.

    - disse ting, f.eks.

    Derudover spørger jeg også efter råd om kostplanen ser forsvarlig ud i forhold til protein/kulhydrat/fedt-balance. :D

  4. Hej med jer.

    Jeg har nu oprettet en plan for hvordan jeg skal tabe mig. I håb om en dag at ende med den berømte sixpack, spørger jeg nu jer om hjælp her.

    Jeg er 183 cm høj, og vejer ~ 82-83 kg.

    Jeg har ingen anelse om hvor meget jeg indtager. Jeg indtager hovedsageligt sund mad- men hvor mange kalorier- proteiner og kulhydrater der er i, det ved jeg simpelthen ikke.

    Jeg har prøvet diverse regnemaskiner, men eftersom jeg ikke aner hvor mange gram jeg indtager, så kan jeg ikke få et svar ud. Derfor spørger jeg her, om nogen vil hjælpe mig?

    Mit spørgsmål er: Vil denne kostplan virke? Hvor mange kalorier indtager jeg cirka de forskellige dage? Er der noget som stikker ud, hvor du tænker: Hold da op, her skal rettes op på noget? Nogen forslag til ændringer?

    Min spiseplan ser sådan ud:

    Tirsdag / Torsdag / Søndag:

    Morgenmad: Æble + 3-4 mandler

    Mellemmåltid 1: 1 dåse tun i vand

    Frokost: 1 stk. rugbrød med roastbeef (tyndt kød) + 1 stk. rugbrød med frikadelle + 1 æg.

    Mellemåltid 2: Banan + Proteinbar- chokolade + peanut (84g)

    Aftensmad: Mors mad - det kan være alt fra frikadeller, boller i karry, kylling i karry, flæskesteg, spaghetti- og meget mere.

    Mellemmåltid 3: Faxe Kondi Light + 3-4 mandler

    Mandag / Onsdag:

    Morgenmad: Æble + 3-4 mandler

    Mellemmåltid 1: 1 dåse tun i vand

    Frokost: 1 stk. rugbrød med makrel + 1 stk rugbrød med leverpostej + 1 æg (eneste forskel)

    Mellemmåltid 2: Frugtsmoothie + 3-4 mandler

    Aftensmad: Mors mad (som ovenfor)

    Mellemmåltid 3: 3-4 mandler + Faxe Kondi Light

    Fredag:

    Det er morgenmadsdag på kontoret- ergo ser min kostplan anderledes ud:

    Morgenmad: 2 stk. rundstykker m. smør/pålægschokolade

    Mellemmåltid: 1 banan/æble

    Frokost: Tun i vand + 3-4 mandler + frugt smoothie

    Aftensmad: Noget kød m. sauce / flæskesteg / lignende. Evt. lidt slik/chips, dog modereret.

    Lørdag/søndag vil være lignende hverdagene, dog med lidt mere indtag af usunde sager såsom rundstykker- leverpostej eller lignende.

    Det skal siges: Jeg tager gerne i byen en enkelt gang om ugen, om det er fredag- eller lørdag er såmænd ligemeget. Men der vil det typisk være lidt rødvin, juice/sodavand + vodka- og eventuelt et glas eller to Redbull + Vodka.

    På forhånd tusind tak for hjælpen.

    Mvh Frederik

  5. Tak for det hurtige svar Rumlepot og Kåres

    Så, jeres umiddelbare forslag er:

    20 minutters cardio-motion de dage hvor jeg ikke træner, fjern smoothien (Selvom de siges at være sukkerfri)

    - og sørg for at spise proteiner i stedet for kulhydrater.

    Bør man spise chokolade-proteinbar efter en hård træning?

    Var der andet i min kost som i lagde mærke til var specielt ude i hampen?

    Giver det nogen mening at gå i Sauna/Dampbad?

  6. Hej allesammen

    Jeg har altid været typen, som indimellem kom i FitnessCenteret- men aldrig fik gjort det til en vane. Nu har jeg endelig fået gjort det, og jeg træner gerne 2-3 gange om ugen. Derudover vil jeg forsøge at lave noget cardio i hjemmet- som f.eks. lidt hop/step/lignende. Gerne 2x 20min dagligt.

    Jeg er ikke fed, men jeg er heller ikke tynd. Jeg er almindelig af bygning, og går og drømmer om en dag at kunne gå stolt rundt i badebukser.

    Som man måske kan ane på billedet her, er jeg ikke i dårlig form, men der er lige lidt mave- og lidt på siderne. Det vil jeg selvfølgelig gerne have væk, og komme i en badebukse-form.

    Jeg vejer 80 kg, og er 183 centimeter høj.

    39679_1563125716355_5277898_n.jpg

    Morgenmad

    Et æble + 3 mandler.

    Frokost

    Tre rugbrødsmadder m. henholdsvis æg, frikadelle- og leverpostej m. rødbede. (Jeg forsøger at holde mig smørfri)

    Indimellem kommer der en fiskefrikadelle m. remoulade- men jeg tænker at det ikke er så slemt.

    Aftensmad

    Typisk "hjemmelavet"- det kan være:

    Bøf m. kartofler- og sovs.

    Spaghetti Bolognese

    Boller i Karry

    Frikadeller m. rokost

    Fiskefiletter m. remoulade

    ~ Eller lignende. Jeg får sjældent proppet salat i mig, eftersom det er så besværligt og kedeligt.

    Jeg træner cirka 60 minutter, mandag, onsdag og søndag- og hver dag efter træning, drikker jeg en smoothie af ren frugt- intet sukker.

    Når jeg træner, vil det cirka være 10 minutter på løbebånd, 40 minutter med overkrop / triceps / biceps- og til sidst 15 minutter med maven.

    Derudover kommer jeg indimellem op i sauna- og dampbad, men om det rent faktisk giver noget, ved jeg ikke.

    Hver dag går desuden med at spise en lille håndfuld mandler- 5-7 stks.

    Mit spørgsmål er så: Er dette en forsvarlig kostplan? Jeg har ikke formået at finde en kalorietæller som kan sige mig hvor mange kalorier jeg indtager dagligt, måske fordi at jeg er en klovn til at finde ud af hvor mange gram der er i de forskellige portioner.

    Vil dette rent faktisk give resultater, eller bliver jeg hivet for langt ned af byture? Har i nogen forslag til forbedringer- eller ændringer i kostplanen? Jeg er ikke kræsen.

    Desværre: Er det sådan at jeg indimellem går i byen, hvor jeg primært drikker drinks i form af cola- m. vodka/rom, shots eller øl. Dette sker cirka hver anden uge, lige i øjeblikket- og vil nok fortsætte nu hvor der er ferie.