• Posts

    10
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by [email protected]

  1. Hej

    Jeg vejer over 92 kg og jeg er 174 cm høj.

    Jeg vil godt tabe mig, men jeg synes det har været meget svært for mig. Fordi jeg har ikke dyrket særlig meget motion. Nogen gange er det fordi jeg tror det ikke kan betale sig med al det motion.

    Men jeg tror jeg er forkert på den. At et vægttab er en kombination af den rette kost og motion.

    Jeg er gået i gang med at træne igen, hvilket er godt, men jeg ved faktisk ikke hvor mange minutter jeg skal op på før man kan tænke at det vil være godt for et vægttab.

    Jeg har nogen gange læst på nettet at man skal op på mindst 45 minutter. Det har jeg så også rettet min træning efter.

    Og så havde jeg også tænkt at lave den regel at jeg spiser til jeg er mæt, men ikke overmæt.

    Den vægt jeg gerne vil ned på er ca. 75 kg.

    hilsen Simone

  2. Der er vel nogen ting jeg allerede kan gøre.
    I stedet for cola kan jeg spise noget lækerol eller tage et glas vand. Og i stedet for toastbrød så rugbrød. :-)

    Og hvis jeg skal have noget sødt så tage et æble.

    Det er rigtigt nok motionen hjælper allerede på maden fordi jeg synes f.eks. ikke rigtigt cola giver energi. Så er det f.eks. bedre at tage et glas vand.

    Det er sådan nogen ting. ikke også?

  3. Ok tak... :-) ja det bedste er at få bedre motionsvaner. Jeg skal også have et flexjob og det er et sted jeg godt kan lide at være. Så på den front kommer der også balance i mit liv.

    Så er det bare at få motionsvanerne ind i programmet med job og så videre.

    Jeg tror da jeg var stresset der kunne jeg ikke motionere fordi jeg i forvejen havde pulsen oppe. Jeg kunne slet ikke.

    Jeg synes faktisk det er meget givende at motionere. Jeg kan bagefter jeg har motioneret sidde og koncentrere mig bedre fordi jeg har fået brugt kroppen.

    hilsen Simone

  4. Jo jeg er 28 år, men jeg har en skizofreni diagnose. Hvortil jeg får medicin så jeg har mange gange overspist. Igennem længere tid har der været meget stres i mit liv. Men jeg føler der er ved at komme balance.

    Og som du siger ja jeg tænkte nok ikke over hvad jeg puttede i munden nogen gange. Jeg følte bare det var så nemt at tage på. Men jeg dyrkede heller ikke motion fordi det stressede mig og jeg havde slet ikke overskud til det.
    Jeg vil gerne have vendt det billede af mig som en kraftig person, men lidt stærkere og med flere muskler. Så jeg må starte med motionen...

  5. Hvis man vejer 100 kg som jeg gør og er 173 cm høj og jeg så går i fitnesscenter hver dag og dyrker følgende motion:

    30 min på crosstraineren

    30 min på romaskinen

    plus vægtløftning

    Og man spiser det samme kan man så tabe sig - dvs. ikke så meget i vægt men få en trimmet krop?

    Jeg holder faktisk af motion, men jeg kan sgu ikke lide at sulte mig selv. Normalt plejer jeg ikke at dyrke så meget motion.
    Men jeg synes faktisk det er dejligt. Specielt bagefter.
    Og det mad jeg begynder at spise er mere proteinfyldig end tomme kalorier og kulhydrater. Så jeg gør fremskridt ved maden også. Uden at overspise.

    Jeg har haft problemer med maden fordi der skulle ingenting før jeg tog på, men det var også fordi jeg ikke bevægede mig særligt meget.

    hilsen Simone

  6. Min vægt er indtil (vejede mig i morges) 84,2. Før var den oppe på 85 kg, men det skyldes kosten simpelthen.

    Jeg tror hvis jeg spiser det rigtige og holder mig inden for kalorierne af det jeg må få for at der kan være et muligt vægttab så tror jeg at jeg taber mig hurtigt. Og sammen med motion så vil det være godt.

  7. Ja tak for svarene. Dem kunne jeg godt bruge til noget.

    Jeg er faktisk lige begyndt at tælle kalorier. Jeg har meldt mig til sådan et program på nettet hvor man kan indtaste al sin mad og regne ud.

    Det er okay. Et eller andet må jeg gøre. Måske er 2, 72 km nok lige til at starte med, men ja det er kosten der sådan har det største ansvar. Så jeg skulle fokusere mere på den.

    hilsen Simone

  8. Jo tak for svaret.

    Jeg tror jeg spiser for meget sukker og så kan jeg også godt lide nescafé med mælk (altså udelukkende mælk med nescafe - dog vælger jeg altid skummetmælk da der ikke er så mange kalorier i)

    Jeg kan godt lide at drikke en cola eller sådan noget en gang i mellem og også kakaomælk.

    Til gengæld spiser jeg ikke mars barer eller kage til daglig eller chips for den sags skyld. Og jeg går ikke amok i grillmad.

    Det er mere det flydende jeg kan lide.

    Jeg kan godt lide at hygge mig med det og tager det frem hvis jeg keder mig. Ja det er måske lidt dumt, men det må jeg bare vænne mig af med.

    Men jeg har også nogen gulerødder i køleskabet som jeg også tager af og vil tage af i fremtiden.

    Egentlig vil jeg gerne ned på 80 kg igen. Jeg vejer ca. 85 kg.

    Så bare et lille fremskridt hver dag ville være godt.

    Har lige pt. været ude og løbe her kl. 12. Jeg startede egentlig min dag med et stykke knækbrød og gulerødder fordi ja jeg er lidt bange for det der brød. Er bange for at det sætter sig.

    Også frugt som du nævner vil jeg også undgå.

    Jeg tror jeg helt skal undgå alt det søde. Men det er svært. Jeg har også prøvet med cola light, men det andet smager bedre.

    Jeg ved sørme ikke.

    Men jeg er glad for at du siger at det nok vil resultere i et vægttab på et eller andet tidspunkt, hvis jeg løber hver dag.

  9. Hej jeg er en 27-årig kvinde

    normalt så dyrker jeg ikke særlig meget motion, men jeg er begyndt at løbe en tur hver dag.

    Hvis jeg nu spiser det samme (jeg synes ikke selv jeg overspiser, men er stadig overvægtig - ved godt hvornår jeg skal stoppe - f.eks. morgenmad 2 boller højst fordi jeg er bange for at få for meget) vil jeg så efterhånden tabe mig efter noget tid?

    Lige pt. vejer jeg 84-85 kg og er 173 cm høj så ja jeg er overvægtig men vil godt en dag ned på 73 kg. (jeg synes 65 kg er lidt for lidt også selvom det er min idealvægt ifølge en tabel men jeg synes ikke rigtigt det passer til mig)

    Jeg løber lige pt. 2,72 km hver dag. Vil gerne starte ud med det - følger en bestemt rute.

    Undervejs når jeg løber eller lige til sidst så speeder jeg lidt op og løber hurtig løb fordi det synes jeg er rart.

    Jeg kunne løbe lidt længere men jeg er også bange for at gå død i det.

    Jeg overvejede at cykle til skole også efter sommerferien. Der er knap 13 km hver vej - jeg prøvede ruten her en af dagene. DET var godt nok en lang vej, men jeg fik cyklet den.

    Men jeg kan hellere lide at bare løbe de der 15-20 minutter og that's it og så bare få det overstået.

    Jeg har godt nok læst et sted at man skal dyrke motion 45 minutter for at tabe sig hver dag, men er noget motion hver dag ikke lige så godt?

    Jeg kunne evt. supplere med lidt sjipning hvor jeg sjipper 100-200 gange.

    Altså for at konkludere på det hele - så har jeg ikke altid været den store motionsentusiast, men jeg tror godt jeg kan holde til at løbe de der 2,72 km hver dag. Faktisk har jeg gået i lang tid og ikke dyrket motion fordi jeg ikke gad. Jeg prøvede at holde den på de 80 kg hvilket lykkedes i et stykke tid uden motion, men så ja så har jeg så taget på. Hvilket irriterer mig.

    Men jeg gider ikke sulte mig selv - at spise mindre end det jeg gør. Det er for belastende.