D3S2A1

Medlemmer
  • Posts

    3
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by D3S2A1

  1. Hej Flemming,

    Det lyder rigtig godt. Tillykke med dit flotte vægttab. Jeg har læst din hjemmeside, og det føles motiverende at læse andres succesrige historier.

    Min kost lige pt. ser meget ud som det der står på din hjemmeside. Jeg spiser f.eks følgende:

    Morgenmad: youghurt

    Frokost: 2 skiver rugbrød med magert pålæg

    Eftermiddag: Gulerødder eller knækbrød med ost

    Aften: 200g kød/fjerkræ med masser af grøntsager

    Sen aften: Frugt eller knækbrød med ost

    Det fungerer rigtig godt for mig. Jeg har så småt vænnet min krop til at spise mindre, og jeg har derfor ikke brug for mere mad.

    Det med motion har jeg bare lidt svært ved. Er begyndt at træne lidt med nogle 5kg håndvægte, men jeg har svært ved at komme ud og gå nogle ture. Tror det hjælper lidt på det når jeg får tabt mig lidt mere. Er også blevet lidt mere med på idéen om at starte i et motionscenter. Kunne godt tænke mig at steppe, og at cykle nemlig.

    Men utrolig god hjemmeside du har, den bliver da lige føjet til foretrukkende..

  2. @Gregers TF

    Tak for de gode råd.

    Jeg vil gerne i gang med at motionere, men jeg har bare desværre ikke tid til at starte i motionscenter på nuværende tidspunkt - og heller ikke den store lyst til at gå i motioncenter. Jeg kunne mere tænke mig at motionere lidt derhjemme. Jeg har tit overvejet at købe en motioncykel, men de fleste i den rimelige prisklasse har en brugervægt på maks. 130 kg, så det har holdt mig lidt tilbage.

    @Retchen

    Jeg har lidt svært ved at vurdere om det er fedt eller muskelmasse/væske. Jeg synes ikke jeg kan se nogen forskel når jeg kigger mig i spejlet, fra da jeg vejede 155 til nu hvor jeg har smidt 8 kg. Men det kan evt. være fordi jeg er vant til at se mig selv hver dag. Og måske skal man nok tabe sig en del mere i starten, før man kan se synlige resultater når man nu vejer så meget som jeg gør. Det har jeg i hvert fald hørt.

    Med hensyn til styketræning, så har jeg 2 x 5 kg vægte liggende langt nede i kælderen. Godt nok ikke meget, men det kan eventuelt være en begyndelse. :bigsmile:

  3. Hej.

    Jeg er ny på dette forum, og tænkte at jeg måske kunne finde hjælp her til diverse ting jeg er i tvivl om og kunne tænke mig at vide mere om.

    Lidt om mig

    Jeg er 21 årig mand, er svært overvægtig (147 kg) og har brug for at tabe mig for at få min selvtillid igen og blive mere glad. Jeg startede med at tage på da jeg fandt en kæreste og vi spiste en del usundt i starten da vi spiste meget ude og bestilte fast food. Min kæreste er dog ikke overvægtig. Siden jeg har taget de ekstra kilo på (for 5 år siden), begyndte jeg at blive mere og mere glad for fast food, og har siden spist rigtig meget af det. Chips er en anden ting jeg er meget glad for. Det er gået op af bakke, og kiloerne har sat sig måned efter måned. Min top vægt har været 155 kg (for 1 måned siden), har dog tabt mig så jeg nu vejer 147 kg.

    Jeg har gennem de sidste år prøvet at tabe mig ved at prøve diverse slankekure og diæter - dog uden held på længere sigt. Det er gået op for mig at den eneste måde at tabe sig på, og holde vægten, er ved at ændre sin daglige kost og vænne sin krop til at spise mindre/sundere. Jeg oprettede mig derfor på madlog, og jeg har talt kalorier og det har hjulpet rigtig meget.

    Jeg har dog nogle spørgsmål med hensyn til mit vægttab. Jeg indtager 1500 kcal om dagen, hvilket teknisk set svarer til at jeg taber 1-2 kg om ugen. Og det har også virket de sidste uger. Men dog er jeg lidt bange for at jeg ikke forbrænder fedt, men at mit vægttab udelukkende er væske. Er lidt bekymret for hvordan jeg skal forbrænde fedt? Er det nok kun at indtage færre kcalorier end jeg forbrænder, eller skal jeg også motionere for at fedtet bliver forbrændt?

    Jeg motionerer overhoved ikke. Jeg går kun 2 x 10 minutter til arbejde, og ellers motionerer jeg ikke. Jeg har brug for hjælp til hvilke former for motion jeg kan lave, som ikke er meget fysisk anstrængende. Jeg bliver jo naturligvis utrolig meget forpustet og udmattet når jeg f.eks. løber, og kan slet ikke klare en løbetur på 2 minutter uden at jeg er fuldstændig færdig. Jeg har ikke lyst til at motionere hvis det ikke er behageligt og sjovt på et rimeligt niveau - ellers mister jeg lysten og får ikke trænet. Hvilke former for 'mild' motion kan i foreslå, som kan hjælpe mig med at forbrænde fedt?

    Jeg skal giftes i starten af oktober 2012, og vil naturligvis gerne tabe mig så meget som muligt. Hvad tror i ville være et realistisk mål på 2½ måned? Jeg vil rigtig gerne tabe mig 2 kg om ugen, så jeg kan tabe mig omkring 20 kg inden oktober. Men har hørt det ikke skulle være sundt at tabe sig så meget. Hvorfor er det ikke det? Og hvad vil være realistisk?

    Jeg håber der er nogle der gider svare, da jeg ikke rigtig ved hvor jeg skal søge hjælp. Min læge har prøvet 4 gange, men det er ikke særlig effektivt - det er mere snak end handlinger.

    På forhånd tak!