MichaelPl

Medlemmer
  • Posts

    90
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by MichaelPl

  1. hmmm, forstår ikke helt hvordan du kan få 800 m på 4 minutter til at blive til 3000 på 12.

    ifølge min tabel så giver det 2400m og det svarer faktisk til min form, og jeg vejer 130 kg. Tror ikke du skal gøre dig forhåbning om at nå 3000 på 12 allerede om 4½ månede.

    Tror vi(du) skal starte med et core-program f.eks. dette http://www.bodyplann...ram-udfordring/ hvis dit løb er et udtryk for din generelle form, så er det MEGET vigtigt du ikke forcerer træningen. og så 3 gange løb pr. uge.

    Første mål er at gøre dig istand til at løbe 12 min uden gåpause, derefter kan vi kigge på farten.

    Og selvom jeg ikke tror 3000m er et rimeligt mål, så tror jeg sagtens du kan komme over 2500 før du skal ind, for en cooper-test er sværd at løbe max på, du er tydeligvis startet alt for hurtigt.

  2. Tak Wally, jeg har altid en smule ømhed i mine skinneben når jeg begynder at løbe. Det forsvinder indenfor de første 2 uger, har 7-9-13 aldrig haft betændelse i dem.

    Holdt hviledag idag da lårmusklerne var lidt brugte, har gået ca 15 km de sidste 2 dage, samt løbet. Så idag blev det til "mit" core program, lånt fra http://www.bodyplanning.com/coretr%C3%A6ning-%E2%80%93-tr%C3%A6ningsprogram-udfordring/ med min nuværende form er det rigeligt til at få sveden til at springe.

  3. Det er meget vigtigt du ikke træner for meget, især i starten. Det ville jo være dumt at risikerer en skade når nu du har sat dig et mål.

    Så jeg vil mene at de ihvertfald første par uger er rigeligt fyldt op hvis du skiftevis løber og laver core.

    Ved godt det er svært, har selv en søn på 21, så kender alt til ungdommens utålmodighed.

    Det vigtigste på vejen mod et mål er at dele rejsen op i småbidder, som er opnåelige indenfor en rimelig tid.

    Og selvom der er løb 3 gange på en uge, så behøves det jo ikke være det samme hver dag.

    En løbeuge kunne evt se således ud:

    dag1: intevaltræning, evt. 5-6 gange 1000m, tro mig så har du ikke lyst til styrkeprogram bagefter.

    dag2: 5km tempo, men noget under intervaltempo.

    dag 3: 8-10 km roligt tempo

    dette vil dog ikke i uge 1, nok nærmere ret tæt på din start som soldat.

  4. Hej igen

    Nej jeg har ikke Skype, jeg arbejder for et firma(DSB) der er så hemmelighedsfuldt at vores laptops som vi må bruge hjemme er spærret for at downloade og installere programmer.

    Til selve træningen så vil jeg gerne vente til du kender dit resultat på 12 min, samt gerne core testen. Så bliver det noget mere specifikt.

    Og husk hvis du skal løbetræne, så find et sted at få lavet en løbestilsanalyse, så du sikre dig de rette løbesko. Alt andet vil være at løbe en unødvendig risiko for skader.

    4½ månede er rigeligt, jeg har trænet op fra absolut 0 til at gennemfører et ½ marathon på 2 måneder, dette kan dog ABSOLUT IKKE anbafales da risiko for skader er nærmest 100%

    Michael

    PS. Jeg har MSN hvis du absolut gerne vil tale online, men lad os vente lidt til du kender din start position

  5. Jonas først skal du finde ud af din nuværende form, uden den er det meget vanskeligt at opstille et seriøst program. Så afsted og lav en 12 min. løbetest og kom så tilbage med resultatet.

    Jeg er helt enig med venaN, du virker MEGET utolmodig :-)

    Dit mål om 3500-4000 på en Copper er meget urealistisk med mindre du er et naturtalent til at løbe hurtigt.

    3000 meter vil uden problem gøre at du er i top 5 på dit hold, der er ikke mange der løber over 3K, og 4K kan du vist glemme alt om, det kræver MEGET træning.

    Ang. din værnepligt så er din fysik kun en meget lille del af det samlede resultat. Du kan sagtens ende på A1 selvom du kun lige klare de fysiske krav.

    4½ månede er masser af tid til at du er klar til de krav der stilles selv til sergant.

    Jeg vil gerne hjælpe, men som venaN skriver så er det kun med råd og vejledning, et specifikt program målrettet lige netop til dig skal du nok ikke forvente at finde gratis.

    Hilsen

    Michael

  6. Så må jeg vist hellere få lidt mere struktur på min træning.

    Jeg har efter ca 8 uger med crosstrainer og sund kost tabt 15 kg. dette medfører at jeg igen har snørret løbeskoene, første tur igår, og derved primært vil få min cardio-træning på landevejen.

    Tænker at det derfor er tid til noget vægttræning. Jeg er dog nærmest nybegynder på dette område, og mangler lidt viden om primært basis-øvelser. Har tidligere dyrket meget sport, så er ikke ukendt med at træne meget.

    Jeg skal helst træne hver dag da det ellers er for let bare at udskyde det. Så ugen bliver ½ løb og ½ center med vægte.

    Jeg er ikke uder efter at blive STOR, bare mere trimmet i takt med jeg smider de sidste 35 kg fedt.

    Gode råd og vejledning modtages gerne.

    Michael

    Mål: Tab 50 kg på 50 uger.

  7. Tak Michael.

    Altså jeg drikker en del sodavand, og lidt slik og chokolade hist og pist! Men nu vil jeg gå all in! Spise sundt og træne en del..

    - Er det godt at spise flere gange om dagen eller kun 1 eller 2??

    Byt sodavand til vand eller evt light(er dog visse der mener at de søde-stoffer der bruges i light-produkter er skadelige)

    Slik og chokolade byttes til frugt.

    Så er du allerede godt på vej, og som Lav profil skriver, så del dine måltider over hele dagen. Hav altid frugt eller grønt med i tasken, således du ikke står ved en slikbutik og er "sulten"

    Jeg benytter selv De Danske Vægtkonsulenter, det koster lidt penge, og med din alder og vægt vil jeg mene det er for tidligt at begynde på det. Hellere forsøge selv, de giver en enorm tilfredshed at klarer tingene selv.

    Søg her på forum, og spørg endeligt. De fleste svar herinde er fornuftige, så bare kom ind i kampen.

  8. God fornøjelse, glæder mig til at hører om resultatet.

    Har desuden en pose jord til salg, du kan få den til ½ pris, kun 5000kr :4smartass:

    Undskyld, kunne ikke lade være, husker nu et indslag fra TV-shop om et lignende produkt. Deres dokumentation for effekten til at udskille fedt var følgende:

    Et glas med ½ vand og ½ madolie, de påstod så at ved at tilfører deres produkt så var det tydeligt at fedtet blev skilt fra vandet.

    Prøv selv derhjemme, olie og vand skiller så hurtigt at du ikke kan nå at tilfører noget som helst før det er sket.

  9. Hej, jeg vil hører om nogen har prøvet at bruge ..., men inden jeg køber vil jeg lige hører om man kan tage dem sammen om nogen har erfaring med at bruge begge dele?

    Tror du skal holde dig langt væk fra de piller, tror de har skiftet navn men så engang et program i tv hvor læger advarede mod dem. Det rigtige at gøre er bare at spise sundt, og øge motionen.

    De lover du taber 10% af dit kropsfedt på 6 til 8 måneder, dette er sammen med en lav-kalorie kost som de anbefaler. er ret sikker på du vil tabe mindst det samme uden pillerne med en lav-kalorie, det eneste pillerne slanker er din pengepung

    Hilsen

    Michael

  10. Hej Lykke

    Da du kun er 16, og ikke virker specielt overvægtig, er dog meget afhængig af din kropsbygning, vil jeg anbefale dig at kigge på din kost.

    Er der ting som bare er blevet en vane at spise, så få disse uvaner væk. Hvis du spiser fornuftigt samt træner, så burde du hurtigt kunne opnå resultater.

    Vil dog råde dig til at bruge dit spejl og ikke din badevægt som målestok. Tal evt. med en du stoler 100% på vil sige sandheden, mange er bange for at sige "ja du er lidt tyk" selvom det rent faktisk er rigtigt. Hvis du går alene med et ønske om vægttab, så kan man tit blive blind for om man har nået målet, og fortsætte med at tabe sig selv efter normalvægten er nået.

    Hilsen

    Michael

  11. Bare roligt, det går over, første gang jeg var til spinning kunne jeg næsten ikke gå i en hel uge. Årsagen til ømheden er at dine muskler er blevet overbelastet og har brug for tid til at tilvænne sig den hårde og anderledes belastning.

    Jeg tror at næsten alle der starter på vægttræning vil kunne tale med om det at have meget ømme muskler, også i flere dage efter.

    Hvis det er thai boksning du synes bedst om, så bare fortsæt, men prøv at holde lidt igen, indtil ømheden er væk og så langsomt øg mod max igen. Kroppen skal nok blive klar til det, også hurtigere end du måske tror.

    Hilsen

    Michael

  12. Jeg har læst lidt, og håber jeg har fundet "de rigtige" steder at søge. Og min viden ang. at kroppen gemmer fedt tilhører, som du også siger en gammel myte. Det er desværre også det som vægttabs debatterne generelt er fyldt af.

    Husker med gru da alverdens fitness-eksperter påstod at den mest effektive måde til fedttab var lav-intensitets træning.

    Jeg bøjer mig for din viden veneN, og husker at kontrollere mine indlæg for fremtiden :4smartass:

    Mener dog stadig at Chabber er ude på et skråplan, og bør søge prof. hjælp til et ordentligt kostprogram.

  13. Wow er adgangskravet til officersskolen kun 2km på 12 min??? da jeg var soldat var kravet 2400 m for alm værnepligtige, troede officerer skulle fremgå som "de gode eksempler"

    Min papsøn har lige været til optagelsesprøve til HRU( dem som skal til Afganistan) og der var kravene da noget højere. Gad vide om det er for at sikre at officerene ikke kommer for tæt på fjenden :bigsmile:

  14. Tja det gik nok lidt hurtigt venaN, men vil stadigvæk holde på at det er overvejende rigtigt :bigsmile:

    Ved en faste tærer kroppen på alle recourser, også musklerne, hvorimod på en kontrolleret diæt vil kroppen kun forbrænde fedt og kulhydrat( dette var mit belæg for at sige kroppen holder på fedtet ved en faste)

    Dernæst, hvis du har en krop som er i balance, ret næringsmæssigt og så tilfører et overskud, så vil dette overskud primært blive til fedt, da glykogendepoterne jo allerede er fyldte. De eneste muskler der vil vokse er benmusklerne pga den øgede vægt.

    Jeg er dog ikke ekspert på området, og bliver selv ret forvirret over alle de forskellige "eksperters" udtalelser. Det er jo muligt at finde udsagn der gælder uanset hvordan du vil spise. Selv tror jeg dog mest på at målet bedst nåes med en sund og varieret kost, der giver et lille men stabilt underskud indtil vægten er nået "normalniveauet"

  15. Det er sikkert rigtigt nok at man taber sig ved at faste, men 1200 kcal for en gut på 112 kg, det er nærmest hungersnød. Kroppen vil reagerer på dette ved at holde på fedtet og nedbryde muskelmasse, da fedtet er vigtigere end muskler hvis kroppen tror der er hungersnød.

    Efter min viden vil kroppen så også når den får større mængder føde omsætte dette til fedt frem for muskler.

    Ang. Chabbers svar om pattedyr kun spiser en gang om dagen, så gælder dette kun rovdyr, og mennesket er ikke et rovdyr men mere en planteæder. Og disse æder stortset hele dagen og ikke kun en gang.

    Der er masser af undersøgelser og eksperter der udtaler sig om diæter og kostprogrammer, og de er langt fra enige, så hvis man shopper lidt fra alle, så kan man stortset gøre som man vil. Jeg tror mere på at finde et kostprogram der dækker mine behov på en sund måde. Tror ikke på fastning som en brugbar metode til at opnå varige resultater.

    Hilsen

    Michael

    http://plauborgmichael.blogspot.dk/

  16. Hej Casper

    Først tillykke med vægttabet, som dog er blevet lidt for meget, som du også selv skriver.

    Som 16 årig er det meget vigtigt du ikke sulter dig, da din krop stadig er under opbygning.

    Hvis du skal have muller på din magre krop, så skal du spise mere end du gør nu, især mere protein. Det er også vigtigt du ikke helt udelader fedt, da der er vigtige vitaminer som udelukkende kommer fra fedt.

    Fyld lidt fed fisk i planen, evt sild eller tun til din frokost.

    Søg evt. på low-karbo diæten, den sikre ihvertfald protein og fedt nok.

    Jeg er selv igang med at tabe mig, og benytter de Danske Vægtkonsulenter, men da du jo ikke skal tabe dig er det vigtigt du finder en diæt der er lidt overskud i. Spørg evt. i dit lokale træningscenter, kunne være de havde en vejleder der kunne hjælpe med kosten.

    Hilsen

    Michael

    http://plauborgmichael.blogspot.dk/