LBHansen

Medlemmer
  • Posts

    6
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by LBHansen

  1. Update - 100% kurreret !!!

    Ja jeg er stadigvæk lidt målløs, men kan med glæde sige at jeg nu er totalt symptomfri. Efter at skiftet til forfodsløb viste sig heller ikke at kunne fjerne symptomerne helt, tog jeg en beslutning om at prøve en sidste ting, før jeg ville få lavet tryktesten/operation osv.. Nemlig et besøg hos en fys som har hjulpet mig før. Han er også såkaldt "osteopat" og altså en speciel slags fys...

    Han gav mig en behandling (hev, bukkede, strakte, vred osv. alle mulige steder). Han nævnte at jeg var forholdsvis "stiv" i de bagerste muskulaturer i benene. baglår, lægge osv. og han mente at det kunne overbelaste mine skinneben - specielt tibialis anterior som jo skal arbejde hårdere for at modarbejde de stive muskler på bagsiden (sådan forstod jeg det!)

    Han gav mig 3 strækøvelser som jeg laver dagligt - 3 x 30 sekunder pr. øvelse, pr. ben.. (og lige før hver løbetur)

    1) Den lange lægmuskel http://www.motionslob.dk/sites/default/files/images/laeg_0.gif

    2) Den korte lægmuskel http://www.motionslob.dk/sites/default/files/images/laeg2_0.gif

    3) Baglår http://www.motionslob.dk/sites/default/files/images/underlaar_0.gif

    Da jeg talte om symptomerne var han helt enig i at det første han tænkte var compartment syndr... Men han ville lige se om det her hjalp først. Ellers skulle jeg undersøges for det..

    Det har kureret mig 100%!! Kan løbe ligeså tosset som jeg vil nu, så nu er det rent faktisk kondien og ikke benene der sætter begrænsningen. Helt fantastisk...
    Utroligt at man skal igennem så meget når løsningen var så simpel, og ikke mindst at den anden fys jeg var hos over 3 gange ikke bemærkede det samme :(

    Jeg vil give en STOR anbefaling til alle der har lignende problemer om at besøge Thomas Månsson - http://www.frb-osteopati.dk/455/thomas-m%C3%A5nsson

    Det er et forsøg værd... Ihvertfald hvis man ikke har fået lavet tryktest og er blevet diagnosticeret med compartment syndrom endnu, men bare har de samme symptomer. Jeg var 99,9% sikker på at det var problemet.

    Til dem der er blevet opereret vil jeg bare sige held og lykke med genoptræningen, håber I snart er i løbeskoene igen :)

  2. Undskyld jeg ikke har givet lyd, men jeg har været helt væk fra løb siden den tur i december. Tog beslutningen at give det 3 måneders pause, så musklerne kunne "falde helt ned". Dermed er mit håb at jeg ved at gå over til "natural running" / "Pose running" kan undslippe en operation.

    Det er så her jeg er lige pt. Jeg har været hos posemand.dk, for at lære den rette teknik. Den arbejder jeg med lige nu, og det er ikke bare lige... :-/ Løber små stræk på nogle 100 meter ad gangen, som ren tekniktræning.

    På positivsiden, har jeg intet mærket til CS. Så det er næsten glemt nu. Nu døjer jeg bare med ømme lægmuskler, pga den nye løbestil ;-)

  3. Tak for updaten Glasben :) Det er godt at høre! Hvordan var turen mht. smerter ?

    Hvor blev du forresten opereret henne ? (geografisk)

    Jeg har faktisk besluttet at give forfodsløbet en chance mere med en ordentlig pause før jeg starter op (2 måneder ca.) Også pga. at jeg skal på skiferie om 1 måneds tid, og den vil jeg jo absolut ikke gå glip af ;) Så håber jeg bare ikke benene bliver en forhindring. Det ville selvf. være umuligt hvis jeg lige var blevet opereret.

    Men der er ingen tvivl om at jeg vil tage operationen hvis der bliver problemer efter opstart igen..

  4. Glasben - Nej, du belaster IKKE skinnebenene mere ved forfodsløb. Tværtimod ! Men du flytter selvfølgelig belastningen til andre dele af underbenet, mest til lægmusklen og akillessenen. Derfor skal man selvf også starte langsomt, og sørge for at have den rette teknik.

    Du kan bla. læse lidt om skinnebensbetændelse her - http://posemand.dk/artikler/skinneben

    Jeg ved han har hjulpet rigtig mange..

    Zoneterapi mod compartment ? Det har jeg ikke kunne finde noget om. Hmm...

  5. Hej Olalla og Glasben.. Håber der er fremgang efter jeres operation ?

    Ville bare lige sige at jeg følger interesseret med her, da jeg selv (højst sandsynligt, er nu ikke rigtig i tvivl længere...) har CS i forreste compartment på begge ben (tibialis anterior).

    Jeg prøver dog at undgå operationen lige pt. (har lavet en anden tråd) men ved jo ikke om jeg ender samme sted som jer :4crutches:

    God bedring!

  6. Hej alle løbere!

    Jeg har løbet i mange år, og gennemførte CM i 2010 (3t59m, yay :bigsmile: ) og har siden da løbet on/off. Nogle perioder med cykling/spinning, og ellers et par løbeture hver uge omkring 5km.
    I foråret blev jeg motiveret for at løbe lidt mere seriøst igen, og startede op med 5k ture hver 2-3. dag. For at være sikker på ikke at rende ind i skader ville jeg nøjes med at lægge 500m på turene hver 2. uge ca. (Jeg HAR prøvet de gængse skader såsom skinnebensbetændelse og løberknæ)
    Det gik strålende, og turene blev efterhånden 7,5km med et tempo omkring 5:00 min/km (mit normale tempo) - ingen problemer med ømhed og lignende. Men så dukkede det pludselig op en dag...
    Jeg har fået det der, næsten, uden tvivl må være compartment-syndrom i mine tibialis anterior på begge ben (musklerne lige på ydersiden af skinnebens knoglen, som vipper foden op).
    Symptomerne: Såsnart jeg er blevet varm (typisk efter 750 - 1000m løb) syrer de omtalte skinnebensmuskler fuldstændigt til, og kræfterne forsvinder helt i dem.. Foden klasker ned i asfalten fordi musklerne ikke kan holde igen i nedslagsfasen, hvor man vistnok mest bruger dem. Jeg bliver nødt til at stoppe, og det føltes som om det trykker/spænder i dem. Efter et par minutters gang forsvinder symptomerne, og jeg kan løbe videre indtil det rammer igen. Og sådan kunne jeg sikkert blive ved :? Men det er selvf. ikke holdbart, og garanteret heller ikke godt benene...
    Der er overhovedet ingen gener/ømhed i hvile, og alt føltes normalt lige indtil jeg er varm.
    Efter løbet kan musklerne være en smule hårde/ømme, men det fortager sig forholdsvist hurtigt, og alt er normalt igen.
    Jeg har prøvet at holde 2 ugers pause (faktisk hele 3 gange) helt uden løb. Men såsnart jeg starter op er historien den samme på aller første tur. Ret frustrerende...
    Jeg har fået skinnebensmassage + akupunktur 4 gange hos en fys uden resultater, og han hælder da også meget til at det må være compartment-syndrom (CS).
    Den "sikre" løsning på problemet er jo en operation (fasciotomi), men da jeg selvf. gerne vil undgå dette, er jeg i samråd med min fys gået igang med at skifte løbestil til "for"fodsløb. Altså væk fra den traditionelle hællanding, i et forsøg på at aflaste skinnebensmusklerne. Jeg tror jeg har læst alt hvad der findes på nettet om forfodsløb (bla. posemand.dk) og CS (sådan føltes det ihvertfald ;) ). Jeg har købt mere passende sko (Saucony Kinvara 3) med 4mm hæl-drop, og er ret sikker på at jeg har fået godt styr på teknikken.
    I starten var jeg jublende lykkelig, fordi det rent faktisk virkede til at være løsningen. Jeg holdt ca. 10 dages pause og startede forsigtigt op med ture på ca. 3-4 km langsomt løb, med gå-pauser og selvf. 100% fokus på teknik. Jeg kunne løbe næsten helt uden tegn på CS, så var jo nærmest ekstatisk :yahoo:
    Jeg holdt ca 3 dages pause mellem hver tur (pga lettere ømhed i nedre lægmuskler/akilles, som jo var forventet pga den nye stil).
    MEN... Sidste tur var pludselig ren r.. og nøgler. CS'et viste sit grimme fjæs igen, selvom jeg er sikker på at teknikken var som de andre ture. Jeg måtte gå flere gange, og de efterfølgende dage har der været en bitte smule tegn på CS selv i hvile (halvhårde muskler og en lettere trykken, hvilket jo ikke er sket før) Det er dog forsvundet her 4 dage efter, så der står jeg nu... :unsure: Ret demotiverende, da det jo lige så ud til at gå fremad. Så er lidt i vildrede om hvad der nu skal ske...
    Jeg skriver egentlig bare i håb om at høre om andres erfaringer med dette problem.
    Nogen som døjer med samme problem ?
    Nogen der er kommet videre uden operation ? Evt. ved forfodsløb ? Andet ?
    Nyd de løbeture !!! :wink:
    Ps. Jeg er 28 år, 170 cm høj, 67 kg.