Edison

Velkommen og tillykke med din flotte beslutning

Hvis du ved lidt om mad og ikke har specielt lyst til at træne, vil jeg anbefale en indgangsvinkel som er enkel og nem at gå til. Der findes masser af gode bøger som kan give lidt basal viden om kost og vægt (Jeg synes fx Henrik Duers er fine...). Men det kan egentlig gøres helt enkelt. Pulver er ikke en løsning og jeg vil anbefale at du dropper det, du vil højst sandsynligt tage al vægten på igen så snart du stopper med at drikke det.

1. Accepter at du aldrig kan spise løs af alt det du har lyst til længere Og find fred med at det heller ikke er et tab, den mad gør dig ikke noget godt, tager tværtimod langsomt livet af dig.

2. Spis god og mættende mad med masser af proteiner og grøntsager. Kødet skal som oftest være fedtfattigt men variation er det vigtigste. Få masser af fed fisk, andre slags fisk, rejer, kylling og lidt rødt kød. Omelet med masser af grøntsager, løg, spinat, peberfrugt, kun fantasien sætter grænser. Hvis du absolut ikke kan leve uden brød, ris, pasta og kartofler så hold det til små mængder og af grov type. 

3. Hold dig fra sukker. Det er hårdt i starten men der er intet godt i det for dig og det ødelægger din appetitregulering ved at give svingende blodsukker. Find alternativer til når du får craving, fx sukkerfrie gajoler, lakrids-te eller andet som kan snyde din hjerne lidt. 

4. Al aktivitet er godt, du behøver absolut ikke gå i træningsenter. En rask spadseretur giver humør og overskud og muligvis ikke så meget sult som en løbetur havde gjort. Min absolutte favorit-træning er kettlebell. Her får du styrketræning og konditionstræning, du kan få udbytte af 5-10 minutters træning og det kan gøres hjemme i stuen foran Netflix;-) Lidt styrketræning er absolut at anbefale da det øger din forbrænding længe efter træningen også.

Held og lykke med dit nye liv, det bliver fantastisk :-)

Kære du

Tror ikke det er helt så enkelt som at du trænger hjælp til en spiseforstyrrelse. Men selvfølgelig er det et udgangspunkt at have det godt med sig selv, hvis man skal have overskud til at holde en sund livsstil. Jeg genkender det du siger, jeg føler mig ofte drevet af en dæmon til at spise usundt flere dage i træk, specielt ser jeg et mønster i at det ofte sker efter en god periode, hvor jeg har levet sundt og måske tabt mig lidt. Min teori er at stenalderhjernen har opdaget det, der er sket og nu fyrer løs med sulthormon for at lokke dig til at få det tabte fedt tilbage. Vi kæmper mod evolutionen og det er altså en hård og urimelig kamp... Jeg er selv ret tæt på at give op. Mange studier viser vel, at de der har nemmest ved at vedligeholde et vægttab er dem, der ikke er alene om det. Altså som har en træningsmakker fx, en som kan hjælpe med at holde gejsten oppe. For mig er sukker en sand djævel, jo mere jeg spiser, jo mere får jeg lyst til. Det eneste der hjælper at at få det fuldstændig ud af kosten. Så føler jeg bedre appetitregulering og mere overskud og lyst til sund mad. Abstinenserne varer gerne en uges tid, derefter bliver det bedre.

Jeg gik selv herind i dag for at lede efter en gruppe man kunne sparre lidt med, det motiverer at snakke med andre:-)

Kære venaN

Kroppen er en meget kompliceret organisme og det med stofskiftet er vanskeligt. Men jeg er overbevist om fra egne erfaringer og mit arbejde som læge i almen praksis, at det forholder sig sådan at "kroppen kæmper" for at få fedtdepoterne tilbage efter en kur. Min påstand står for helt egen regning og jeg henviser ikke til nogen artikler. Det lyder heller ikke som om du har personlige erfaringer med en spiseforstyrrelse?

Hvorfor skulle trådholder lyve om sit madindtag, hvis hun fastholder at det er sandt og hun skriver herinde for at få et oprigtigt råd?

Jeg vil fastholde, at hun spiser for lidt og for uhensigstmæssigt ift en tidligere spiseforstyrret, der skal have sin krop tilbage på sporet. Men hun kan jo vælge at tro på hvem hun vil, i sidste ende handler det også om at hun skal finde ud af hvad der fungerer bedst for hende.

Jeg kan lidt genkende din historie fra mig selv og vil give dig lidt tanker med. Jeg var selv spiseforstyrret som 18-19 årig, og når jeg ser tilbage (er 32 år nu), så tog jeg ca 10 kg på efter jeg kom over spiseforstyrrelsen, og det er aldrig lykkedes mig at komme af med dem uanset hvor ihærdig jeg har været med både kost og motion.

Når man går på slankekur nedsætter kroppen sin forbrænding (hvilestofskifte) for at passe på sine depoter som rent forsvar. Derfor bliver det hurtigt svært at tabe sig, og man tager det let på igen fordi kroppen ønsker at indhente det forsømte. Forskning viser, at når først man har taget på, vil kroppen opfatte den nye, højere vægt som et nyt "set-point", som den vll forsøge at fastholde. Derfor er det altså meget sværere for overvægtige mennesker at tabe sig, end det er for slanke mennesker at holde en normal vægt i fald de altid har været normalvægtige. Selvom de måske spiser det samme.

Og en spiseforstyrrelse er jo lidt en lang slankekur, der har ødelagt din krops fornemmelse for, hvor meget den egentlig har brug for. (Dette kan desværre ikke måles på stofskifehormonerne). Jeg kender ikke til forskning i præcis dette område, men jeg tænker selv, at det vigtige herfra er, at give kroppen det mad og motion den har brug for, og så håbe, at det regulerer sig.

Og når det er sagt, så spiser du alt for lidt! Så jeg tænker egentlig, at din krop stadig forsøger alt hvad den kan at holde på kalorierne, fordi den føler sig på sultegrænsen. Hvis du øger dit kalorieindtag, vil du også øge din forbrænding. Den første vigtige regel ved ønske om vægttab er, at det er supervigtigt at spise morgenmad! Ellers starter du dagen med en forbrænding i bund. Og 1 æg tæller ikke, lav evt i stedet omelet i mikroen m 2 æg, heri 50 g kikærter eller bønner af en art samt lidt grøntsager til.

Så spis mere protein og grove grøntsager, og husk mellemmåltider, så du hele tiden holder din forbrænding igang. Brug evt kalorieberegneren herinde til at få et fingerpeg om, hvor meget du faktisk har brug for, og tæl så kalorier i en uge eller to for at se, hvor meget du indtager ift det.

Og så er daglig motion selvfølgelig godt, skift gerne mellem styrketræning og konditionstræning og hele tiden giv din krop nye udfordringer.

Du siger, at du ikke kan se 6 kg, så jeg vil også råde dig til at holde fast i det. Brug spejlet og tøjstørrelsen som indikator frem for vægten. Jeg har lært at acceptere den vægt jeg har nu og synes faktisk. at jeg ser ok ud:-) Prøver at spise sundt og motionere og så ikke bruge så meget krudt på at være ked af min krop. Men er helt enig med dig i, at vægten jo nødigt skulle fortsætte opad. De færreste mennesker fastholder den vægt, de havde som 16-18 årig (måske især gældende for kvinder), så man må nok bare lære at leve med, at tallet bliver lidt højere.

Held og lykke:-)