Ditte Rindel

Medlemmer
  • Posts

    1
  • Joined

  • Last visited

Reputation Activity

  1. Like
    Ditte Rindel got a reaction from eksrygeren in Til alle eksrygere   
    Hej Eksryger,
    Kender til dit problem, både ved rygestop og bivirkninger efter antidepressiv medicin. Det som jeg har lagt mærke til, er at der går ca. et års tid inden mit stofskifte har stabiliseret sig og at et effektivt vægttab kan sætte ind. Tror det er risikabelt at sætte dit kalorieindtag længere ned, din krop tilpasser sig bare og du vil måske opleve at få flere skader... (er ikke ekspert, så jeg kan ikke sige det med sikkerhed).
    Det sværeste for mig, er at holde motivationen oppe, både mht motion og kost, især med kosten. Jeg elsker at motionere, men det er sgu nedslående, når man ikke kan se resultater, hverken på vægten eller i spejlet. Jeg har langt om længe, i en alder af 49, fået det, der hedder tålmodighed og derudover forventer jeg ikke længere at ligne en på 22 ;o) Når det så er sagt, har jeg det sgu ikke godt ved at se utrænet ud!!!
    Jeg har et meget langsomt stofskifte, dannet gennem generationers økonomisering med kalorierne for at kunne arbejde hårdt i marken :o) Desuden er det ikke så meget et spørgsmål om, hvor mange kalorier jeg indtager, men mere et spørgsmål om, hvad jeg spiser. Kartofler, pasta, ris etc. og hvidt sukker springer direkte på topmaven, hvorimod kød og fedt ikke gør så meget. Når jeg er i god form, tænker jeg overhovedet ikke over, hvad jeg spiser, min krop fortæller mig, hvad jeg har brug for og så adlyder jeg bare (om det så er A38 med müsli eller chips med cremefraiche). Har selv prøvet al det der med kalorietælling og det virker da også til en vis grad, men er f...... besværligt og ens fokus på mad bliver alt for stort. Man siger fx., at man skal spise 5-6 gange om dagen - jeg fungerer bedst ved at spise to gange, morgenmad og tidlig aftensmad. Alt det her for at sige, at jeg tror det er individuelt og, at du måske, i stedet for at gå ned i kalorier, skulle prøve at lytte til din krop, det du har lyst til at spise, er som regel det du har brug for. Vel og mærke, hvis du er i god form, men det lyder det jo til, at du er. (Lige for tiden er jeg ikke i den bedste form, vejret er trist og jeg er stoppet med at ryge, så det jeg har lyst til er chips og kager - det prøver jeg IKKE at lytte til!!! :o) )
    Ellers er der kun en ting tilbage at sige; fra den gamle kone, til den unge pige - TÅLMODIGHED!!! :o)))))
    Hvis intet fortsætter med at virke, ville jeg kontakte en idrætslæge.