Nonna

Medlemmer
  • Posts

    8
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Nonna

  1. Kære alle,

    Tusind tak for al den fine og respektfulde respons. Det krævede lidt at lægge det på bordet; Har før oplevet folk på nettet være "mindre søde" overfor én, hvis man nævner, at man er overvægtig. Så fedt at læse 100% positiv respons.

    Jeg har tygget lidt på de forskellige svar, og vil nok gøre det lidt endnu, indtil jeg har formet en konkret plan.

    Jeg har nogle af forudsætningerne på plads; Motivationen, at jeg faktisk taber mig forholdsvist nemt, og så har jeg endda gået til diætist, så jeg ved godt, hvad jeg "skal gøre". Desuden er jeg ikke den største sukkerjunkie; Spiser stort set aldrig chips eller slik, drikker sjældent sodavand osv., det er maden, der er min "fjende" nummer 1. Og så lige chokoladekage, på dage som i dag (PMS), haha.

    Det, det handler om nu, er derfor at jeg får lavet en konkret, struktureret plan. Det er også lidt at tage det det første store skridt ud på en lang, besværlig rejse (med et fantastisk mål), så jeg skal lige mande mig op. Men det skal nok ske!

    Kh. Nina

  2. Jeg er i den situation, at jeg har fået psykofarmaka i årevis, og sideløbende har udviklet en form for tvangsoverspisning (BED). For nylig trappede jeg ud af det meste af min medicin, og trangen til at overspise er mere eller mindre forsvundet. Jeg er desuden holdt op med at tage på. Hurra!

    Men... Jeg står nu med en stor regning, jeg ikke kan løbe fra. Tres kilo er det blevet til. TRES! Det er et helt menneske.

    Det skal væk. Men hvordan?

    Jeg har prøvet slankekure og kostændringer og livsstilsændringer, men jeg tror, jeg kører for hårdt på (det er vist lidt typisk mig), for jeg kører sur i det efter nogle uger eller måneder, og så kan jeg starte forfra. Sidst tabte jeg 9 kilo på 3 uger, og så tog jeg 15 på igen. Surt show!

    Siden da har jeg ikke haft mod på at prøve igen.

    Jeg havde aldrig troet, jeg skulle finde ind på sådan en side som denne, men nu er jeg her, og nu spørger jeg jer: Har I nogle gode råd til, hvordan jeg kan komme igang? Jeg har tænkt lidt på at starte med at gå lidt, samtidigt med at jeg ændrer mine kostvaner - bare ikke så voldsomt denne gang.

    Er 35 år, kvinde, 178 cm høj og vejer 135 kilo (!) - og dyrker ikke sport. Desuden ryger jeg.

    Ja, det er noget af et tilfælde I har fået jer her, hehe... Håber, nogen kan hjælpe ved at byde ind med en eller anden form for tips, opbakning eller noget.

    Det virker så håbløst herfra, hvor jeg står lige nu.

    Hvordan kommer jeg igang?

    Kh. N.