hansine

Ja. Det kan man vel indvende. Men som nævnt er der også store fordele: aldrig er min sukkertrang gået så hurtigt væk og det er en god følelse efter måltiderne.

Desuden flyder mederne jo over af anbefalinger om at begrænse carb-indtag.

Så hvor ligger det perfekte carb indtag, hvis LCHF tager den for langt? Eller må man finde ud af det individuelt?

Hej

Mange i min bekendskabskreds har flirtet med low carb-high fat kure i en moderat udgave. De beretter om øget velvære mv. så jeg tænkte at nu ville jeg selv prøve det. Det er ikke en vægttabsstrategi, jeg er meget slank, har en aktiv livsstil, med 20 km cyjling om dagen (fra/til arbejde) . Jeg spiser generelt sundt mv, men er i perioder meget sukker- og kageafhængig - kan godt finde på at spise is til aftensmad, hvis trangen kommer over mig, og siger aldrig nej til dessert. Jeg kan mærke at de store sukkerudsving ikke er gode - gør mig træt, irritabel mv., men once hooked...

Det var for at komme denne vane til livs at jeg har prøvet en LCHF-agtig kost i en ti dages tid. Ikke den helt ekstreme stil, men jeg er nok nede på en 20-25 E% kulhydrat, 20-30 E% protein og en 40-50 % fedt.

På den ene side er resultaterne rigtig gode: Efter lidt indledende abstinenser er sukkertrangen meget reduceret, jeg har meget mere lyst til rigtig mad, føler mig mindre oppustet og træt efter måltider, og har nogle dage følt mig energisk/frisk i helt utrolig grad.

På den anden side er der et par problemer: Dels har jeg på blot en uge-ti dage tabt en 2-3 kg. Det kan umuligt være rigtig fedt - jeg tror ikke jeg har haft et signifikant kalorieunderskud. Går ud fra at det er oga tabt glykogen og den væske som er bundet hertil. Dels - og det er værre - så er det som de seneste dage har mistet min form. BLiver langt mere forpustet, og så er 20 km cykling om dagen pludselig meget hårdt. Er heller ikke så hurtigt tænkende som normalt. De fleste bloggere siger at dette er typiske overgangsvanskeligeheder og at snart vil alt være som før. En del af mig selv har lyst til at droppe det igen - det er for åndsvagt at miste sin form på en koststil. Så mine spg er:

- Går det væk? Er det blot overgangsvanskeligheder som pro-hjemmsiderne siger?

- Hvis det handler om at justere carb indtaget op, hvormeget så til? Jeg vil faktisk gerne beholde den formidskede sukkertrang og lyst til rigtig mad

Håber nogen kan komme med et godt indspark

For øvrigt synes jeg at diæten i sin ekstreme grad (op til 60-70 pct mættet fedt) er ret crazy. Det kan da umuligt være godt ,-)