Laertes

Så glem alt om Watt med polars Wattmåler, og brug den til at øge dit pedalindex, og kontroller din balance mellem højre og venstre ben.

Jeg ved ikke om Polars Watt-måler er så værdiløs. Alan Cote fra Polar har faktisk fortaget den samtidige måling af effekt via SRM, Power-Tap og Polar som fastlegs efterlyser, og der er rimelig overensstemmelse mellem målingerne. Måleresultaterne (i et Excel ark) kan findes her (neders på siden):

SRM, Power-Tap, Polar sammenligning

./ Laertes

Prøv at tage et kig på den her MOL artikel: http://www.motion-online.dk/styrketraening...ed_haandvaegte/

Hvornår er det bedst at træne: Om morgnen eller om aftenen?

Træn når du er mest veloplagt! Jeg kører selv let cardio hver morgen (35-40 min cykling) og styrketræning efter arbejdstid 3 gange om ugen. Så vidt jeg har forstået er det bedst at holde minimum 8 timers pause mellem cardio- og styrke-træning hvis man skal have noget ud af sidstnævnte. Men det vigtigste er at man er veloplagt og motiveret, så får man ofte kørt lidt længere/mere intensivt og bevarer gejsten.

./ Kristoffer

Normalt siger man et æg vejer ca 60-65 gram, så det er vist et stort mågeæg du refererer til.

Iøvrigt er kolesterolabsorptionen i gennemsnit omkring 60%, så det er ikke alt det kolesterol du æder som optages.

Du kan læse abstractet af en nyere meta-analyse.

Læste du kommentaren til artiklen (Eggs and heart disease risk: perpetuating the misperception.)? Der står blandt andet:

The fact that no studies in the past decade have reported a significant relation between either egg consumption or dietary cholesterol intakes and heart disease risk (5) is consistent with the view that the hypothesis that dietary cholesterol is a risk factor for heart disease should be dismissed. A small, statistically significant increase in the ratio of total to HDL cholesterol has little biological importance concerning heart disease risk when considered relative to those dietary and lifestyle factors that do in fact contribute to heart disease risk. Concerning the suggestion by Weggeman et al that eggs make no important contributions to the diet, I refer them to a recent supplement of the Journal of the American College of Nutrition (10) in which the merits of egg consumption are documented. In an evaluation of the relation between dietary cholesterol and the risk of heart disease, it is crucial to not only have accurate estimates of risk but also a practical perspective of what a risk estimate represents.

Med al den kontrovers skal jeg ikke gøre mig klog på om 1 til 3 æg om dagen er anbefalelsesværdigt. Som du siger findes der hyper-respondere ligesom der også findes hypo-respondere, så hvis man er i tvivl eller nervøs for sit daglige æg-indtag kan man jo få målt sine kolesteroltal hos lægen (med en vis måleusikkerhed). Personligt ville jeg ikke bekymre mig for at spise et par æg om dagen, men det er bare min egen mening!

./ Kristoffer

3 æg om dagen er 15-21 æg om ugen alt efter om der indtages i weekenderne. Det vil med meget stor sandsynlighed øge kroppens kolesterol i blodet. Spørgsmålet er hvor meget eller måske hvor lidt? Men tør man tage chancen. Forhøjet kolesterol er ikke noget man kan mærke. Med tiden tilstoppes dine blodårer, hvorefter man til sidst oplever en blodprop, AMI eller slagtilfælde

1. Total plasma kolesterol er en dårlig indikator for hjertesygdom (primært tilstoppelse af kranspulsårer - Coronary Heart Disease (CHD)), idet en række undersøgelser viser at det er forholdet (ratioen) mellem Low Density Lipoprotein (LDL) kolesterol og High Density Lipoprotein (HDL) kolesterol som er den afgørende faktor for om man har øget risiko for hjertesygdom. Begge typer lipoproteiner (LDL og HDL) indeholder kolesterol, så hvis man kun måler blodets samlede kolesterolindhold aner man intet om forholdet mellem LDL og HDL.

2. Indtagelse af æg øger den totale mængde kolesterol i plasma (men der er både tale om en forøgelse af HDL og LDL kolesterol). Et stort hårdkogt æg (50 gram) indeholder omkring 212 mg kolesterol (http://www.nal.usda.gov/fnic/foodcomp). Indtager man 640 mg (ca. tre store æg) ekstra per dag øges ens totale kolesterolniveau med cirka 14.1 mg/dL over basalniveauet. (figur 2 i http://www.jacn.org/cgi/content/full/19/suppl_5/540S#T3). For at have noget at holde 14.1 mg/dL op mod betegner netdoktor.dk et (totalt) kolesterolindhold i plasma på 193 mg/dL eller mindre som ideelt (http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/kolesterolhoejt.htm).

3. I artiklen her (http://www.jacn.org/cgi/content/full/19/suppl_5/540S) konkluderes det at et merindtag på 1 æg per dag ikke har nogen betydlig indflydelse på forholdet mellem LDL og HDL kolesterol og med andre ord ikke disponerer een yderligere for hjertesygdom. Desværre står der ikke noget om større mængder æg.

4. Da kolesterol er let at få målt hos lægen ville jeg klart anbefale at man simpelthen får målt kolesterol (total, LDL og HDL) før og efter man begynder på 3 æg per dag.

./ Kristoffer

Der findes en del artikler om emnet her:

Artikler

./ Kristoffer

Er der noget man kan gøre for at minimere sin "efter-sved"...?

Har samme problem om morgenen ... jeg sænker gradvist temperaturen på badevandet (bruser) indtil det føles ret koldt, og det virker for mig.

Skal lige sige at min cardio kun er 36-38 minutter!

./ Kristoffer

Læg mærke til årstallene.

Hvad mener du?

Jeg tror der menes at årstallene i kurve 2 kun spænder fra 1990 til 1999 (mens kurve 1 går fra 1955 til 1999), og i denne periode var indtaget af læskedrik etc (kurve 2) og sukker (kurve 1, 1990-1999) stigende. Men indtaget af sukker i årene 1990-1999 (ifølge kurve 1) er stadig lavere end det var i årene 1956-1977.

Med andre ord: hvis man kigger isoleret på perioden 1990-1999 har Morten Z ret i at

Nr. 2 kurve viser netop at forbruget af sødede drikke er eksploderet.

Desværre er der stadig lidt for mange ubekendte til at konkludere at folk reelt indtog mere sukker i årene 1956-1977 end de gør idag - de tal kunne ellers hjælpe med at nuancere debatten en smule :)

./ Kristoffer

Nr. 2 kurve viser netop at forbruget af sødede drikke er eksploderet.

Jeg tror også dette er tilfældet (og der er sikkert andre data som dokumenterer det), men objektivt set viser kurve 2 vel absolut intet om sukkerforbruget: mineralvand indeholder så vidt jeg ved ikke sukker, og der findes læskedrikke (diverse light-produkter) som heller ikke indeholder sukker. Når det hele slåes sammen i eet tal (som er stigende henover perioden) er det umuligt at sige noget præcist om sukkerforbruget. Det ville have været bedst hvis vi havde grafer for forbruget af sukker-sødede læskedrikke ("almindelig" sodavand).

Men tallene fra 1955 til 1976 er ret interessante!

./ Kristoffer

Men det er jo ikke sukker kroppen reelt har brug for; det er vel fedt den gar brug for hvis man er på sultens rand?

Hvis man er i kalorieunderskud (fx pga. manglende/sparsom føde om vinteren for 10.000 år siden ;) ) så tærer man på kroppens fedt eller muskel-depoter - disse depoter er tidligere opbygget af et indtag af fedt, kulhydrat eller protein i overskud.

Jeg tror at vores krop/genom er skruet sådan sammen at vi har en tendens til at overspise når vi har mulighed for det (føden er der), idet vi så opbygger depoter til trange tider hvor der er mangel på føde. Problemet idag er at der aldrig er mangel på føde!

Der vil nok altid være en vis tilvæning fra barndommen (fx at du ved at saftevand/kage etc. er sødt, samt at indtagelse af disse fødevarer muligvis bringer underbevidste minder tilbage ... hvad ved jeg ), men jeg tror den har mindre betydning i denne sammenhæng. Jeg kender ihvertfald ikke nogen voksne som køber modermælk til eget brug!

Hypotesen burde egentlig være let at teste på andre pattedyr. Efter ammeperioden er ovre deler man ungerne op i to grupper: en gruppe har kun adgang til sukkerfyldt kost, mens den anden gruppe kun har adgang til en sukkerfri kost indtil de er "afvendt" fra den angiveligt søde modermælk. Herefter giver man begge grupper dyr mulighed for både en sukkerfri og en sukkerfyldt kost og ser hvilken de foretrækker. Mit gæt er som sagt at de "sukker-afvendte" dyr vil vælge den sukkerfyldte kost, men jeg har absolut ingen dokumentation på hånden

./ Kristoffer

...Istedet kunne man i går se Jersild på DR2, som havde formanden for ernæringsrådet inde til en lang snak om stort set samme emne. Her var en langt bedre nuancering, eksperten (som var fornuftig) fik lov at tale ud, at forklare sig etc.

[Experten var formand for ernæringsrådet, læge og professor Bjørn Richelsen]

Det var en OK udsendelse, men jeg synes nu alligevel der var en del "svævende" udsagn. Det virker jo som om ernæringsrådet herhjemme stadig holder nærmest religiøst fast i den gamle kostpyramide (se fx et forslag til revidering her: http://www.sciam.com/article.cfm?articleID...33809EC588EEDF).

Da Bjørn Richelsen blev spurgt om hvorfor fokus var flyttet fra fedt til kulhydrater (specielt i debatten i USA) var svaret - så vidt jeg husker - at det jo var fordi budskabet ("fat is bad") tydeligvis ikke har virket i USA (folk er blevet tykkere). Som formand for ernæringsrådet mener jeg måske det ville være bedre at fortælle om samlet kalorieindtag og i den sammenhæng fremføre at kulhydrater såvel som fedt og proteiner kan lede til overvægt hvis man indtager dem i større mængder end man forbruger (rent kaloriemæssigt - altså energibalancen). Man har jo netop gjort befolkningen en bjørne-tjeneste med det forsimplicerede budskabet "fat is bad!", når de så istedet begynder at tylle soft-drinks ala coca cola mv. for "det indeholder jo ikke noget fedt!" <_<

Da Jersild spurgte hvorfor vi mennesker er så vilde med sukker var forklaringen fra Bjørn Richelsen at det måske var fordi modermælk er ret sød - og at vi idag ikke som tidligere bliver afvendt fra sød kost når amme-perioden er slut. Det synes jeg er en noget søgt forklaring ... det forekommer mig mere simpelt at mennesker simpelthen elsker sukker og fedt fordi vores krop/genom (stadig) er tilpasset livet i et jæger-samler samfund (for 10.000 år siden) hvor den daglige fysiske aktivitet var højere og kalorier var langt sværere/mere arbejdskrævende at få fat på - og når man derfor fik fat på noget sødt eller fedt var det bare om at gufle det i sig så man kunne opbygge depoter til mere trange tider. Og da gennemsnitslevealderen var langt kortere for 10.000 år siden var hjerte-kar-sygdomme og kræft næppe noget folk levede længe nok til at blive ramt af.

Nå, men mere information om kost og motion kan aldrig være dårligt så længe folk ved hvad de snakker om og ikke oversimplificerer

./ Kristoffer

men det er der en kendsgerning at negere har lidt overvægt af hvide muskelfibre som er mere explosive end de røde

Jeps, vest-afrikanere har i hvert fald. Fra artiklen refereret ovenfor:

"In the 1980s, Claude Bouchard's team at Quebec's Lavel University took needle biopsies from the thigh muscles of white French Canadian and black West African students. They found that the Africans averaged significantly more fast-twitch muscle fibers - 67.5% - than the French Canadians, who averaged 59%. Endurance runners have up to 90% or more slow-twitch fibers, Saltin reports.

Bouchard, now at Louisiana State University in Baton Rouge, says his team looked at two enzymes that are markers for oxidative metabolism and found higher activity of both in the West Africans, meaning they could generate more ATP, the energy currency of the cell, in the absence of oxygen."

./ Kristoffer

Tidsskriftet Science havde i forbindelse med OL et mindre tema "Testing Human Limits" den 30. juli 2004, hvor der er en god artikel om afrikanske løbere (øst og vest) og deres anatomiske og biokemiske fordele ved langdistance løb henholdsvis sprint:

Peering under the Hood of Africa's Runners, Science, Vol 305, Issue 5684, 637-639 , 30 July 2004

[Der citeres en hel del udtalelser fra Bengt Saltin]

Jeg tror faktisk artiklen er frit tilgængelig her: Peering Under the Hood of Africa's Runners

./ Kristoffer

Baloo> Har din vægt en "Atlet" funktion?

Nej, desværre ... og den er ifølge manualen uegnet til personer med en hvilepuls under 60 (og min er 10-15 slag/min under). Men den vejer præcist og det var primært derfor jeg købte den - det andet er mest lir

Du har ret med hensyn til hydreringsgraden - dens indflydelse på målingerne burde jævne sig ud over tid.

./ Kristoffer

Baloo> Her til morgen påstod den at fedt% var 26,4 mod 24,9 fredag morgen

Jeg har en fornemmelse af at bioimpedansmålingerne også afhænger en del af din "hydreringsgrad" (væskebalance).

Jeg cykler selv 40 km hver af ugens syv dage, og tror at mine lårmuskler har en vis indfyldelse på fedt%-målingerne på min bioimpedansvægt ... mens spejlet og øjnene siger at min fedt% er faldet en smule de senste to måneder (synlig reduktion af underhudsfedt) siger bioimpedansvægten præcis det samme som altid (22.6%).

Personligt er jeg lidt lideglad med hvorvidt tallet er akkurat hvis det bare er præcist nok til at man kan følge en udvikling i fedt%, men det er jeg ikke helt sikker på gælder for min vægt/lårmuskel-kombination.

Så iøvrigt det svenske tv-program Toppform hvor de målte deltagernes bioimpedans gennem armene (de holdt med begge hænder på et aggregat B)). Men hvis man har et par ordentlige "guns" af nogle arme er det jo ligeså upræcist til bestemmelse af fedt%.

Er der nogen som kender steder man kan få målt fedt% nøjagtigt? Jeg tvivler lidt på at min læge er en haj med en fedtprocenttang?

./ Kristoffer

PS: Min vægt er en Soehnle Body Balance Atlantic ... hverken specielt anbefalelsesværdig eller billig.