PeterWillumsen

Medlemmer
  • Posts

    1
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by PeterWillumsen

  1. Jeg er 53 år, og har løbet meget i mange, mange år, og er rigtig glad for det. Jeg er 181 cm høj, og vejer 67-68 kilo. I 2014 løb jeg i gennemsnit 50 km om ugen og i 2015 blev det til 40 km om ugen – tallene er baseret på opgørelser fra mit pulsur. Jeg løber 5-6 gange om ugen, og løber forskellige distancer – typisk mellem 7 og 18 km. Løber typisk mellem 4.30 og 5.00 per km, og nogle gange hurtigere. Med et par ugers ”nedtræning” vil jeg nok kunne løbe en 10’er på 40-41 minutter.
    Står op ca. 5.30 og løber fra kl. ca. 6.00. Jeg løber altid på tom mave – har måske lige spist et par enkelte cherrytomater eller et par mandler, ikke mere og ofte ingenting. Har altid fungeret fint, også på lange distancer. 
    Overstående kun for at illustrere, at jeg er i rimelig god form.

    For nogle måneder begyndte jeg at få sidesting, og har fået det jævnligt siden. Det kommer typisk ved de lidt hurtigere ture, men de er heller ikke mere end lidt hurtige – kan komme ved fx 4.40 per km.

    Tidligere har jeg stort set aldrig fået sidesting, og nu kommer de jævnligt. Ikke voldsomt, men nok til at jeg må sænke hastigheden lidt.

    Har I et bud, hvorfor jeg er begyndt at få sidesting.