Jeg er ny herinde og oprettede egentlig min bruger, fordi jeg har døjet med mine ben i knap et par år nu. Jeg er 19 år gammel og har altid spillet en masse fodbold som så mange andre på min alder, men det seneste halvandet år har jeg været ramt af en utrolig smerte i lægmuskler ved løb i få hundrede meter. Derfor har fodbolden stået på standby. Nu her halvandet år senere har jeg været igennem to operationer og et hav af behandlinger.
I slutningen af 2012 vælger jeg at gå til lægen, da mine smerter ikke er blevet bedre efter en længere periode. Smerterne gjorde, at jeg ikke kunne spille fodbold længere, så jeg ville gerne have en vurdering. Jeg blev henvist til en fysioterapeut, som jeg gik ved en tre måneders tid, hvor han behandlede mine lægmuskler med akupunktur og massage. Han erkendte, at det ingen effekt havde og henviste mig tilbage til min egen læge med henblik på at komme ind på ortopædkirurgisk afdeling på Aalborg Sygehus. Jeg vendte tilbage til min læge og fik sygehuset til at sende en indkaldelse. Lægen var inde på, at der kunne være tale om compartment syndrom.
Ortopædkirurgen kiggede lidt på benene og kunne godt se, at mine lægmusklevvr af natur var meget spændte. Han foreslog en operation i venstre ben, da jeg havde prøvet fysioterapi, og så kunne det derfra vurderes, om højre skulle opereres efterfølgende. I september 2013 bliver jeg så opereret for compartment syndrom i lægmusklerne i venstre ben. En fin proces hvor jeg efter 3-4-5 dage med krykker er okay på benene igen. Jeg spiller så efter noget tid lidt af en fodboldkamp for at teste en mulig effekt, men jeg kan stadig mærke smerte meget hurtigt. Derudover havde jeg meget svært ved at mærke, om operationen har hjulpet, da jeg er velvidende om, at jeg har et højre ben, der i hvert fald ikke er i orden endnu. Jeg kommer til den obligatoriske kontrol på sygehuset, og jeg siger, at jeg har meget svært ved at mærke, om det har haft en effekt. Jeg takker ja til at få lavet mit højre ben også og bliver skrevet op til det. I mellemtiden har jeg fået noget behandling af en fysioterapeut, der arbejdede i den fodboldklub, hvor jeg spiller/spillede. Han behandlede også med hård massage (meget smertefuldt og ubehageligt) og akupunktur. Jeg følte, at det havde en effekt i en dags tid eller to, men så heller ikke mere. Så falder det tilbage til status quo. Jeg takker ja tak til den anden operation, da jeg nok inderst inde føler, at det har haft en eller anden form for virkning med den første operation. I hvert fald vil det altid kunne sidde i baghovedet på mig, hvis jeg ikke gjorde det. Jeg tænkte, at så var det da i hvert fald prøvet. Det skal dog siges, at jeg var meget i tvivl, men jeg ville gerne have hver en sten vendt, og den her mulighed skulle man i hvert fald ikke kunne falde tilbage på. Sygehuset får et afbud, og jeg bliver opereret allerede i november 2013 for compartment syndrom i højre lægmuskel.
Operationen bliver denne gang foretaget af en anden kirurg, der dog har præcis samme evner og uddannelse som den første kirurg, der opererede mig. Jeg bliver igen hurtigt udskrevet og føler, at der er styr på det, da jeg nu kender processen fra første gang. Af den grund er jeg nok for hurtig til at begynde at gå på benet, og det hæver sig op og bliver gult og blåt over det hele. Jeg slapper lidt af, og det går over af sig selv.
Her i marts 2014 er jeg for længst kommet mig over operationerne og har gentagne gange forsøgt med med fodbold og lidt løb. Atter uden held. Jeg går til noget fysioterapi som en del af en genoptræningsplan, men det har heller ikke endnu haft en effekt i hvert fald. Jeg har som skrevet også tidligere forsøgt mig med fysioterapi og har ærligt talt ikke den helt store tiltro til, at det skulle have en effekt. Derfor kontaktede jeg selv i februar 2014 en osteopat, der kan betegnes som en special fysioterapeut. Jeg fortæller ham den lange proces, og han virker meget professionel og hjælpsom. Jeg gik i de efterfølgende uger hos ham en gang ugentligt, hvor han arbejdede ud fra en teori om, at mit problem reelt ikke behøves at ligge i benene. Han kunne ikke mærke en stærk rytme i mit centralnervesystem og forsøgte derfor at få gang i en stærkere rytme i mit kranie. Derfor forsøgte han at løse mit væv omkring nyren og i maveregionen. I dag var jeg til behandling igen efter en måneds tid, hvor jeg ikke var blevet behandlet for at se, hvor der var sket noget. Det var der. Rytmen var stærkere, og han havde nemmere ved at komme ind til systemet omkring lænden og maven. Desværre har der ikke været nogen som helst effekt i forbindelse med smerterne i mine lægmuskler, som jo var grundet til, at han gjorde det her. Han erkendte blankt, at han var ked af, at det ingen effekt havde haft på mine ben, når der nu var rykket rigtig meget i systemet. Han hev sin kollega ind og sparrede lidt med ham, og nu skal jeg så se ham næste torsdag, hvor han kigger på mig. Han erkendte dog, at det ikke så lyst ud, og at de nok ikke kunne hjælpe mig yderligere. Jeg takkede ham for hans ærlighed og den professionalisme, han har lagt for dagen i behandlingsforløbet, da han har taget mig meget seriøst. Jeg spurgte ham om, hvad han ville anbefale mig at gøre, hvis nu at hverken fysioterapi som en del af genoptræningsplanen eller osteopati-behandling kunne hjælpe. Han anbefalede mig at søge lidt på fora omkring compartment syndrom, og jeg fandt så dette sted, hvor jeg så egentlig skriver dette indlæg for at høre, om der er nogle, der har nogle gode råd.
Jeg er selv helt tom for idéer og er åben overfor selv de mest fjollede forslag.
Jeg har altid været meget lidt adræt og haft problemer med benene. Da jeg var mindre fik jeg af en børnelæge en diagnose, der hedder Arthrogryposis. En ret sjælden sygdom der dog kun har ramt mig i en meget mild grad. Jeg håber, at der er nogle af jer, der har et forslag eller to eller måske har prøvet noget lignende, selvom jeg ikke ønsker det for nogle. Det har været et meget meget langt og surt forløb, da jeg ikke er i stand til at dyrke sportsgrene, der inkluderer løb.
@Jakob E Jeg ved, at det efterhånden er et gammelt indlæg, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det siden er gået dig. Jeg er 15 og har siden april sidste år dyrket atletik (primært løb/, 400 - 800 meter). Desværre er jeg måske ved at udvikle compartmentsyndrom nu. Jeg mærkede smerter for første gang i sommeren 2014 men slog det egentlig hen. Jeg gik ud fra, at jeg havde løbet lidt skævt (har Chrondomalacia Patellae, en knæskade, så tænkte, det var grunden). Siden har der regelmæssigt været smerter, og i Januar gik det helt galt under en løbetur. Efter ca 3 km (på plant underlag) følte jeg en smerte og opspænding i læggen, og er nødsaget til at gå ned i gåtempo. Dette resulterer i en smerteeksplosion, og jeg kan ikke løbe hjem. Derefter går jeg som en gammel mand pga spændte lægge i mere end et døgn. Siden har jeg end ikke kunnet løbe 400 meter. Jeg fik en tid ved egen læge, men blev henvist til en idrætslæge på Vejle Sygehus. Fik taget en ultralydsscanning, der ikke viste noget. Skulle lave nogle øvelser, men idet det ikke var mere end lidt squats og tågang, reagerede jeg ikke specielt (da jeg sagde at jeg ved gang på hælen havde smerter blev det slået hen som Almindelig ømhed ...). Jeg fik at vide, at jeg skulle stoppe med atletikken med det samme, men Derudover ikke andet, end at jeg skal cykle et par gange i ugen samt lave lidt styrketræning for at holde mig i form (jeg må ikke lave træning, der træner læggen). Skal scannes igen 14. Juni, men er spændt på, om det gør en forskel.
Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke engang kan sidde på hug uden at spænde op og få smerter. Idræt i skolen kan heller ikke lade sig gøre (ikke fedt når man risikerer idrætseksamen til juni). Heldigvis er der forstående lærere...
Der har været mange argumenter mod operation: jeg er for ung (compartmentsyndrom sker kun yderst sjældent ved folk under 18, og disse vil man helst ikke operere), de kan ikke se hvilke loger det drejer sig om, og desuden klarer jeg mig nok...
Compartment syndrom
in Skader
Posted
@Jakob E Jeg ved, at det efterhånden er et gammelt indlæg, men jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan det siden er gået dig. Jeg er 15 og har siden april sidste år dyrket atletik (primært løb/, 400 - 800 meter). Desværre er jeg måske ved at udvikle compartmentsyndrom nu. Jeg mærkede smerter for første gang i sommeren 2014 men slog det egentlig hen. Jeg gik ud fra, at jeg havde løbet lidt skævt (har Chrondomalacia Patellae, en knæskade, så tænkte, det var grunden). Siden har der regelmæssigt været smerter, og i Januar gik det helt galt under en løbetur. Efter ca 3 km (på plant underlag) følte jeg en smerte og opspænding i læggen, og er nødsaget til at gå ned i gåtempo. Dette resulterer i en smerteeksplosion, og jeg kan ikke løbe hjem. Derefter går jeg som en gammel mand pga spændte lægge i mere end et døgn. Siden har jeg end ikke kunnet løbe 400 meter. Jeg fik en tid ved egen læge, men blev henvist til en idrætslæge på Vejle Sygehus. Fik taget en ultralydsscanning, der ikke viste noget. Skulle lave nogle øvelser, men idet det ikke var mere end lidt squats og tågang, reagerede jeg ikke specielt (da jeg sagde at jeg ved gang på hælen havde smerter blev det slået hen som Almindelig ømhed ...). Jeg fik at vide, at jeg skulle stoppe med atletikken med det samme, men Derudover ikke andet, end at jeg skal cykle et par gange i ugen samt lave lidt styrketræning for at holde mig i form (jeg må ikke lave træning, der træner læggen). Skal scannes igen 14. Juni, men er spændt på, om det gør en forskel.
Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke engang kan sidde på hug uden at spænde op og få smerter. Idræt i skolen kan heller ikke lade sig gøre (ikke fedt når man risikerer idrætseksamen til juni). Heldigvis er der forstående lærere...
Der har været mange argumenter mod operation: jeg er for ung (compartmentsyndrom sker kun yderst sjældent ved folk under 18, og disse vil man helst ikke operere), de kan ikke se hvilke loger det drejer sig om, og desuden klarer jeg mig nok...
Hvad mener I om det?