AndersHenriksen

Denne tråd begyndte med et postulat om, at fedtforbrændingszonen er effektiv træning og at midium intensitet er den definitivt mest optimale træningsintensitet. Teoretisk har jeg argumenteret for, at dette er helt helt forkert.

Forkert. Tråden begyndte med at der blev sagt, at der findes en intensitet hvor der forbrændes relativt mest fedt. Hvilket er rigtigt.

og at midium intensitet er den definitivt mest optimale træningsintensitet.

Forkert. Det er der ingen der har argumenteret for. Jeg gav et par eksempler på at der ville kunne opnåes en højere total forbrænding ved at træne i længere tid ved en lavere intensitet og sagde endvidere at det ikke var hensigtsmæssigt at træne i maximalt gns tempo (set i forhold til træningslængden) hver gang man trænede, da restitutionstiden var for stor.  

Den træning jeg anbefaler mhp et varigt vægttab er en kombination af både mængde og intervaltræning.

Du kalder dig selv teoretiker, men de eneste teoretiske argumenter jeg kan finde fra din side er dem med 55% vs 60% og 65% vs 70%. Det er vel ikke så pokkers teoretisk!  

Der er endnu ikke kommet konkrete løsningsforslag fra din side, og det kunne da være sjovt at få dem med ind i debatten. Kom med dine "teoretiske" anbefalinger af træning for en person der ønsker et varigt vægttab. Lad os sige at personen har ubegrænset tid til rådighed til træning.

AH-Tju

Og det giver selvsagt også den største forbrænding.

I en træningsperiode af relativt kort varighed som f.eks 20-25 minutter, tror jeg den største forbedring af iltoptagelsen nåes ved at holde højest mulige intensitet hele vejen. Det er muligt at holde en næsten maximal iltoptagelse hele vejen. Lidt det samme som der er tankegangen bag den kontroversielle og ofte misforståede artikel "Det mest effektive løbetræningsprogram"

AH-Tju

Hejsa igen,

Jeg vælger at se det positive i at jeg har vendt 0% forståelse til hhv. 9% og 10% forståelse. Jeg opfatter det som en udmelding om, at det jeg skriver er interessant, men I fortsat er skeptiske overfor mine udmeldinger. Det er også kun godt.

Jeg vil prøve kortfattet at resumere hvad jeg mener er den bedste løsning for folk der ønsker at smide overflødige kg:

- Stor træningsmængde kombineret med intervaller der kan stimulere den maximale iltoptagelse.

Jeg ser følgende fordele:

- Variererende træning ved forskellig intensitet -> Motivation

- Stimulering af den maximale iltoptagelse -> Kondition

- Høj total forbrænding -> Vægttab

Hvilke af disse udsagn udgør de 90% I er uenige i?

AH

Efter at reglerne er lavet om, så der køres med almindelige racercykler uden specialhjul, temporammer osv. er prisen for et sådant forsøg meget beskeden. Endvidere kan det siges at der også er fine muligheder for at slå nationale rekorder, men heller ikke her er interessen ret stor.

Og jeg skal lige hilse at sige at man ikke restituerer meget hurtigt efter et 2 timers trænings/konkurrencepas ved maximal intensitet selvom man er eliteudøver. Dem har man ikke lyst til at lave to styks af om dagen!

Som eksempel kan nævnes at Michael Sandstød i flere år har fravalgt at køre holdløb på 70 km (ca. 1½ time) om onsdagen i DM-ugen, da han sparer sig til enkeltstarten på 50 km om fredagen 48 timer senere. Det ville han vel ikke gøre hvis han vidste at han kunne være 100% restitueret til at levere en lige så god præstation om fredagen selvom han havde kørt holdløb om onsdagen?

AH-tju

Jeg synes du laver en bøf her. Først sætter du en mand ud og cykle med træningsintensitet som næsten er på elitetræningsniveau og lige efter konkludere at samme mand ikke er i form til at kunne restituere fra aktiviteten. Den går ikke! Enten er han i en fysisk form, som gør det muligt at gennemføre denne træningsintensitet og så vil han naturligvis også være i en fysisk form, som gør ham i stand til relativt nemt at restutuere fra aktiviteten. Eller også er han ikke i en sådan fysisk form og kan derfor hverken udføre din anbefalede træningsintensitet eller restituere fra denne.

Elite sportsfolk har ligesom motionister også brug for tid til at restituere. 2 timers træning med *maximal* indsats kræver meget restitutionstid og stiller store krav til motivationen. Det gælder for både eliteudøveren og motionisten.

En eliteudøver vil givetvis restituere sig hurtigere ved den samme relative belastning end motionisten, men han vil stadigvæk være mærket af træningspasset dagen efter.

AH

Ps. Hvorfor mon der er så få der forsøger at slå timerekorden i cykling når det "kun" kræver 60 minutter ved maksimal indsats?

Jarvig13>

Jeg kan kun tilslutte mig i, at denne tråd hæver sig en smule over de andre tråde på mange måder... :-) Din opsummering går lidt skævt af mine pointer, og det vil jeg gerne prøve at tydeliggøre her:

Dette kan sammenfattes til følgende ”sandheder”:

EFTER valg af træningstidsrum: Man skal altid træne med den højest gennemsnitlige intensitet, man kan klare i træningstidsrummet.

FØR valg af træningstidsrum: Man skal ved analyse/viden/erfaring/kvalificeret gæt/forsøg vælge den træningsintensitet OG den træningslængde, som giver det højest samlede energiforbrug. Men når dette er valgt, så gælder det selvfølgeligt igen om, at træne med den højest gennemsnitlige intensitet, man kan klare i træningstidsrummet.

Pointen i det jeg siger er, at det ikke er muligt at træne med højest mulige (dvs. maximale) gennemsnitlige intensitet i hvert træningspas. Hvis jeg sender én af mine ryttere ud på en 2 timers træningstur med besked om at fyre den af hele vejen, så står computeren på 80 km når han kommer hjem. Manden har ligget på det maximale han kan præstere fysisk såvel som psykisk. En sådan træningsform er IKKE hensigtsmæssig mhp. at træne igen dagen efter eller senere på dagen for den sags skyld... Rent psykologisk er det heller ikke en ret motiverende træningsform og vil givetvis ikke kunne praktiseres ret længe.

For det første: Uanset om du vælger mulighed A eller B, skal du vælge den intensitet som er højest (altså I. eller III). Dette er en Morten-pointe (pointe 1)

Det er jeg ikke helt sikker på. Jeg mener at budskabet i artiklen er at man ikke skal narres til at tro at det er mere effektivt at træne ved en lavere intensitet. Forstået på den måde at man ikke får mere ud af at løbe i et tempo der giver 8 km på løbebåndet end hvis man løb 10 km på den samme tid.  

For det tredje: Kan man (uden nærmere analyse/viden/erfaring) sige, at I., mht. samlet forbrug af energi, er mere effektivt end III. eller endog IV. Nej. Dette er en AH-pointe (pointe 3).

Her er du galt på den. Jeg ved ikke om du har byttet rundt på noget, men jeg vil da forvente at energiforbruget er størst ved model III. Alt andet lige.

AH’s hovedpointe er vel følgende: Højintensiv træning forbrænder meget energi pr. tidsenhed, men for det første kan man ikke udfører den højintensive træning i lang tid og for det andet restitutionsperioden længere. Derfor må mediumintensiv (eller eventuelt lavintensiv) være mere fordelagtigt, idet den samlede forbrænding over en længere periode er størst her.

Men som jeg sagde tidligere er verden ikke sort eller hvid, og langt hen ad vejen vil det være en fordel at kombinere fordelene ved de to forskellige typer træning. Dvs. både hård intervaltræning og længere ture. Og så vidt jeg forstod det på Morten, er han enig heri.

Arne>>

Quote fra Larsotto

Fedtforbrændingszonen er den pulszone hvor der relativt forbrændens mest fedt.

Det er da rigtigt. Probemet er bare at der ikke forbrændes særligt meget, samt at arbejde ved denne intetsitet ikke i samme grad medføre en stor efterforbrænding som følge af en øget hvileforbrænding i timerne efter træning. endelig er effekten på konditionen også væsentligt mindre.

At tale om en særlig fedtforbrændingszone får folk til at tro, at det er i denne zone de taber sig mest, og det er helt forkert. Derfor har Morten Z ret i sit budskab.

Konklusionen af den næstsidste replik står i stærk kontrast til det du siger her:

Jeg vil da til en hver tid vælge 1 time for fuld hammer frem for 2 timer ved mindre intensitet, hvis det kun var min form der var i centrum - nu er det mest mit vægttab og ja så cykler jeg ind imellem 2-3 timer.

<ironi>Når du cykler 2-3 timer risikerer du jo nok at komme til at køre i en zone, som ikke findes. Endvidere risikerer du at du ikke forbrænder ret meget og det er ikke her du taber dig mest.</ironi>

Jeg summerer lige op:

1. At tale om en særlig fedtforbrændingszone får folk til at tro, at det er i denne zone de taber sig mest, og det er helt forkert.

2. Jeg vil da til en hver tid vælge 1 time for fuld hammer frem for 2 timer ved mindre intensitet, hvis det kun var min form der var i centrum - nu er det mest mit vægttab og ja så cykler jeg ind imellem 2-3 timer.

3. Ved træning i 3 timer må det forventes at iltoptagelsen ligger på et niveau svarende til Fedtfo.....

Dine synspunkter lidt modstridende...!

Og til sidst vil jeg gerne beklage hvis du har følt dig stødt over mine kommentarer, som blev opfattet som personlige fornærmelser af andre. Det var ikke det de var tiltænkt som, men snarere et resultat af at du ved flere lejligheder føler dig stærkt provokeret over, at vi ikke alle sidder og jubler over de konklusioner som du udleder af MOLs artikler. Derfor gav jeg lidt igen af samme skuffe og det må du så tage til efterretning. Jeg håber, at du vil læse mine indlæg igennem og fortsat debattere med mig på et niveau, hvor man ikke får mudder på fingrene :-)

AH...... AH.......   AH-TJU!

Træning og vægttab er en lidt mere kompliceret affære end den bliver fremstillet i artiklen om fedtforbrændingszonen.

Samlet kalorieforbrænding

Som også vist ovenfor, så forbrænder man flere kalorier pr. minut jo højere intensiteten er.

Stofskifte

Jo højere træningsintensitet, desto større effekt bliver der på stofskiftet. "Efterbrændingen" bliver højere.

Træningseffekt

Jo højere træningsintensitet, desto større er træningseffekten - man kommer hurtigere i god form.

Muskelmasse

Jo højere træningsintensitet, desto større er den positive effekt på muskelmassen, hvilket på sigt giver mulighed for at forbrænde mere.

Efterfølgende fedtforbrænding

Jo højere træningsintensitet, desto større er den efterfølgende fedtforbrænding. Kulhydrat man spiser bliver primært brugt til at fylde depoterne op med.

Effektivitet

Jo højere træningsintensitet, desto kortere tid behøver man at bruge på motion for at få resultater

Men, men, men...

Træerne vokser ikke ind i himmelen og hård træning kræver som bekendt mere motivation og restitution end lavintensitetstræning.

Her på MotionOnline står folk ligefrem i kø for at anbefale "træn så hårdt du kan hele tiden". Alle synger med på MOLodien ;-) om at det er bedst at tabe sig ved at træne benhårdt i den tid man har til rådighed. Som cykelrytter vil jeg blot sige stakkels dem der har mere end 40 min til rådighed hver dag, for slet ikke at tænke på dem der har tid til at træne 2 timer konditionstræning hver dag. Men dem vil I vel også have til at køre enkeltstart da det er den måde man forbrænder flest kalorier på når man har 2 timer til rådighed?!

Det der mangler i Motiononlines artikel er nuancer. Verden er ikke sort og hvid, og ja det forsvares at man forbrænder mest på den tid man har til rådighed ved at holde højest mulig intensitet. Men spørgsmålet er om det er den måde man klarer sig bedst på i det lange løb mhp vægttab?

Tidsfaktoren på det enkelte træningspas er i mine øjne en lidt uheldig faktor at blande ind i diskussionen, da det i sidste ende kommer an på, hvordan personens energibalance er over en længere periode. Det er den samlede energibalance der giver et vægttab og det misvisende at stirre sig blind på et enkelt træningspas, da det enkelte træningspas ikke er en  uafhængig hændelse i forhold til den næste dags træning. Det er desuden nærliggende at konkludere at man vil kunne opnå et større energiforbrug (og dermed vægttab) ved at holde en lavere intensitet i en længere periode. F.eks 1½ t ved 70% af V02 max i stedet for 45 min ved 85 af VO2 max.

I sidstnævnte eksempel vil jeg kunne nævne følgende fordele ved træningen på 1½ t ved 70%:

- Større absolut forbrænding

- Kortere restitutionstid

Men som jeg sagde tidligere er verden ikke sort eller hvid, og langt hen ad vejen vil det være en fordel at kombinere fordelene ved de to forskellige typer træning.

Vægttab er altså en lidt mere broget affære end det Arne gerne vil gøre det til. Arne er en trofast rygklapper til Morten Zacho, der under ingen omstændigheder vil læse mellem linjerne, men tror at hård træning hver gang, hver dag er den endegyldige løsning. Lidt imponerende at du bliver så fornærmet på Mortens vegne over at der er nogle der kaster et kritisk lys på din bibel... tihi :-) Jeg er af den overbevisning, at Morten Zacho er lidt forsigtig i sin artikel med at tage munden for fuld, og vælger derfor at skrive noget som til en hver tid vil kunne forsvares som rigtigt. Forståeligt nok på sin vis, men det har givet en del brugere her på MOL en opfattelse af hvad træning handler om. Artiklen beskriver den mest effektive træningsmåde set i forhold til tid, men ikke den mest effektive måde set i forhold til resultater.

AH-Tju

Jeg kan godt forstå jeres argumenter for at anbefale hårdere træning, men der er et par ting som man skal have med i overvejelserne:

Utrænede personer får også en konditionsforbedring ved en træning på den intensitet der bliver anbefalet. Deres kondition og styrke vil blive forbedret selv ved en ganske lille relativ belastning. Efter et stykke tids træning vil det være nødvendigt at øge mængde og intensitet for at forbedre konditionen yderligere. Som jeg skrev tidligere dyrker Claus Styker ironman, og er bl.a blev nr 8 til DM. Det er han naturligvis ikke blevet ved at træne med en puls på 60-70% af iltreserven, men gennem struktureret og målrettet træning med intervaller usw. Han er ikke udelukkende 60-70% fanatiker.

Jeg tror at grunden til at han anbefaler den lave intensitet hænger sammen med det faktum, at det er et tempo hvor utrænede føler at de kan være med og samtidigt føler at de får et udbytte af det. Overvægtige personer har store psykiske kvaler forbundet med deres tidligere oplevelser fra idræt. Mobbet i gymnastiktimerne, reservepladsen på fodboldholdet, sidste mand på 100m, osv. "Jeg duer ikke, jeg kan ikke..."

Eksempel: En utrænet person bliver sat til at køre 40 minutter på en cykel. Han forbrænder 400 kcal ved 60% og havde forbrændt 500 kcal hvis han havde kørt alt hvad remmer og tøj kunne holde med 75%. Husk på, at vi taler om en utrænet person. Forestil dig så hvordan hans oplevelse af at dyrke motion den er efterfølgende... Jeg tror at der er en psykologisk fordel ved at holde lidt igen med "kør alt hvad du kan" filosofien. Hellere fokusere på succesoplevelser.

Jeg ved at mange af jer der er her på MOL dyrker styrketræning som første prioritet og konditionstræning som 2. prioritet eller slet ikke. Idéen med at forbrænde så meget som muligt på 40 minutter lyder fint nok i teorien, men i praksis der er det fandeme hårdt! Spørgsmålet er hvor mange løbere eller cykelryttere på et vist niveau, der løber 10km test eller 30 km enkeltstart når de træner med henblik på vægttab? Restitutionstiden for en 30 km all out enkeltstart er lang, og som træner for flere ryttere ved jeg, at det nærmest er umuligt at overtale en rytter til at køre det som træning, selvom træningsudbyttet er stort. Mange ryttere fravælger endda de løb hvor enkeltstart er disciplinen der konkurreres i.

AH

Grunden til at jeg tog Claus Styker i forsvar er, at det er uværdigt at oprette en hadeside mod en der rent faktisk har hjulpet andre mennesker til en bedre livskvalitet. Hjælpen har ikke bestået i teoretisk korrekte informationer, men gennem engageret og motiverende træning. Han har givet tykke mennesker uden selvtillid troen på, at der er noget at kæmpe for og det tager jeg sgu hatten af for.

Jeg er generelt modstander af den antifedtfanatisme der kører på skærmene i øjeblikket. Og ja, der er noget der tyder på at det der bliver sagt i fjernsynet ikke er den endegyldige sandhed, men der er stadigvæk positive effekter for folkesundheden ved at vise dem. Udsendelserne har motiveret mange mennesker til at give motion en ekstra chance og så er det i princippet ligegyldigt for dem om teorien holder eller ej, så længe de er motiverede og glade for det de gør. Udsendelserne har sat nogle tanker i gang. Anne Larsens max30% er ikke den endegyldige løsning på overvægt, men det sætter helt sikkert nogle tanker i gang ved overvægtige inden de sluger den næste grillbar. Dermed er der en chance for at de giver livsstilsskiftet en chance og opnår nogle resultater.

Claus Styker dyrker i øvrigt triathlon på langdistance, og har været tæt på den hjemlige elite. Jeg har set træningsprogrammer han har lavet for andre eliteudøvere i udholdenhedssport, og de bygger ikke på timevis af fedtforbrændingstræning, hvis der var nogle der skulle tro det. Han er med andre ord ikke mere Fedtforbrændings-hellig end alle andre.

Jeg tror DR har lagt større vægt på det budskab som programmerne skulle sende end den teoretiske viden der blev præsenteret. Dvs. "Vælg en sundere livsstil og få det bedre." var budskabet der skulle ud til befolkningen, og det tror jeg faktisk at det kom. At de så ikke har gjort fodarbejdet godt nok er selvfølgelig ærgerligt.

Jeg  tror generelt, at eksperter inden for et lille område ofte vil tage sig til hovedet når de ser andre og mindre begavedes præsentation af deres favoritemne på TV. Det gælder også når der er økonomiprogrammer, juridiske programmer, naturprogrammer, medicinske programmer osv. Her kan tingene sikkert også siges mere præcist og give seerne et større udbytte. Jeg tror, at man som bedrevidende må finde andre græsgange end TV, hvis man vil udvide sin horisont. Det ved dem der er kloge nok sikkert allerede... :-)

Og resten af befolkningen får sikkert det de skal have ud af programmerne alligevel. De bliver underholdt og de bliver måske motiverede til at give motion en chance. Det er faktisk ret væsentligt. Det er ikke den bedste teoretiske viden om vægttab, som seerne bliver præsenteret for.

På samme måde har det vist sig, at man kan opnå en bedre form med et væsentligt mindre tidsforbrug ved at træne med højere intensitet. Mange cykelryttere er derfor begyndt at træne mere intensivt og kortere tid. Men det betyder ikke at de cykelryttere der stadigt sværger til den østtyske cykelskole masser af timer i sadlen i adstadigt tempo ikke bliver stærke. Det bliver de sgu! Også selvom det ikke er den mest effektive træning set i forhold til den nuværende viden om træning.

Just my $0.02

AH-Tju

Jeg er lidt skeptisk overfor de personer der har lavet ovennævnte hjemmeside. Hjemmesiden er tilsyneladende blevet til på baggrund af én artikel på en privat hjemmeside (Motiononline). Uanset hvor god og rigtig man må mene at den artikel er, så er det en tynd baggrund at hænge en person ud på.

Claus Stykers programmer repræsenterer en teori, som er blevet fejet af bordet af en række undersøgelser. Men det er forkert at udlede at man ikke kan opnå ganske fine resultater med Stykers metoder. Han formår at motivere overvægtige folk til at yde en indsats og arbejde hårdt for at nå en bedre livskvalitet. Og det har givet resultater - også selv om teorien ikke hænger sammen med nutidens viden.

Jeg er lidt rystet over de personer der blot synger med på MOLodien om at Fedtforbrændingszonen ikke eksisterer uden at sætte sig grundigere ind i tingene end at læse én artikel på MOL.

MOL har allerede lavet en provokerende og underholdende fremlægning af fedtforbrændingszonens aflivning og det er nærmest at efterligne denne når der laves det samme nummer på en ny hjemmeside med de samme argumenter.

Med venlig hilsen

Anders Henriksen

Grunden til at jeg drager kosten ind i diskussion skyldes at argumentet med energibalance kom ind i billedet. Da kosten som bekendt er på den ene side af vægten i denne balance er det relevant at diskutere om det blot er kalorietallet der betyder noget eller sammensætningen af kalorier har nogen indflydelse på det samlede vægttab.

Jeg vil gerne høre nogle gode argumenter for at det er totalt ligegyldigt om man spiser sine kalorier i form af fedt, kulhydrat eller protein. Det er nemlig det som energibalance-argumentet beskriver, når det udelukkende er er energibalancen der afgør om man taber sig. Jeg tvivler stærkt på ovennævnte.

AH-Tju

Men husk det er meget simpelt. Det eneste der tæller er at du er i energiunderskud samlet over døgnet

Hvis det *udelukkende* kommer an på energibalancen Energiforbrug-Energiindtag, så vil det sige, at det i princippet er totalt ligegyldigt hvad vi spiser af af fedt, kulhydrat og protein, blot det samlede kalorieindtag er lavere end energiforbruget.

Er det din opfattelse?

AH-Tju

Eksempel:

Spørgsmålet med m. rhomboideus lyder som om, at musklen kun har den funktion som man kan vælge i svarmulighederne. Jeg vil da mene at m. rhomboideus samspil med m. serratus ant. nemt bliver overset og glemt, når spørgsmålet bliver formuleret på den måde.

Mit indlæg var ikke ment som en provokation og jeg håber da heller ikke at det bliver opfattet sådan.

Jeg er overbevist om, at du udmærket kender alle de ting jeg skriver, og jeg synes da også at jeg giver udtryk for det ved at sige, at jeg synes du har været lige lovlig hurtig på aftrækkeren. Jeg skriver det ikke fordi at jeg tror at du ikke ved det.

Mit indlæg var rettet mod, at jeg læser spørgsmålene som om at det rigtige svar på spørgsmålet er en af de svarmuligheder man kan vælge i mellem. Umiddelbart synes jeg at spørgsmålene er formuleret på en lidt uheldig måde i den henseende.

Men det er som sagt ikke et spørgsmål om liv eller død, og som jeg sagde til at starte med, så synes jeg at det er en rigtig god idé.

AH-Tju

Hej MOLére,

Det er en fin idé med en quiz om træningsteori. Super!

Jeg vil lige knytte et par kommentarer mht. Anatomitesten, da jeg mener der er et par lidt upræcise spørgsmål og svarmuligheder:

Der er lagt vægt på at testen skal være svær og der skal anvendes latinske navne. Desværre bliver latinen brugt lidt sjusket. Det hedder ikke semimembranosus, men musculus semimembranosus eller forkortet M. semimembranosus. Fejlen med manglende betegnelse gør sig gældende hele vejen ned gennem quizzen. For mange virker det måske som flueknepperi, men for folk der ved hvad det betyder lyder som en gang sjusket ævl af en der tror han er gode venner med det latinske.

M. rhomboideus har flere funktioner end blot at adducere. Den løfter og roterer skulderbladet således at ledskålen drejes nedad.

I albueleddet er der en lille fætter ved navn m. anconeus der også hjælper til med at ekstendere albueleddet.

M. soleus kan også også lave inversion i ankelleddet, hvilket man ikke får indtryk af når man læser spørgsmålet.

M. brachialis udspringer fra den distale del af forfladen af humerus og fra den tilstødende del af septum intermuscularia.

Dette indlæg kan ses som en hjælp til de særligt interesserede eller en håndsrækning til Morten Z der har været lige lovlig hurtig med at lægge testen online. Det er vel perfektionister vi har med at gøre...? :-)

AH-Tju

Anatomibøgerne bliver brugt på 1. og 2. semester, mens fysiologibøgerne bliver anvendt på 3., 4. og 5. semester.

Anatomi:

Bevægeapparatet, Jens Bojsen Møller (ca 800 kr)

Embryologi, Langmans (ca. 500 kr)

Sentralnervesystemet, Per Brodal (ca. 800 kr)

Indre organer, Erik Andreasen m. fl. (

Der findes flere forskellige  anatomiske atlas: Netter er det billigste og Sobotta er det bedste og mest grundige. Tag et kig i medicinerladen og se hvad du synes bedst om. Der findes desuden en del supplerende litteratur.

Fysiologi:

Physiology, McGeown

Medical Physiology, Rhoades &Tanner

Ovennævnte bøger er pensum på medicinstudiet i fagene anatomi og fysiologi.

AH-Tju

Det handler kort fortalt om, at forbrænde mest muligt på den tid man har til rådighed. Hvis man kun har 15 minutter til rådighed, så er det jo bare med at komme derudaf og få fyret nogle kalorier af. Hvis man har 1 time til rådighed er ens forbrænding størst ved at holde et maximalt tempo hele vejen (her tænkes dog ikke på fornuften i at gøre det med henblik på næste dags træning). Har man 3 timer til rådighed, skal man... osv.!

Det er den måde man forbrænder mest fedt og kulhydrat på!