Jan Projekt Smørhul

Hej.

Arne Astrup skriver under titlen "Doktor Slank" i ugebladet Ude og Hjemme. Rent kildekritisk er et ugeblad selvfølgelig ikke en god kilde, men jeg har valgt at bruge denne kilde alligevel.

Arne Astrup skriver om mættet fedt.

Han havde inviteret 25 af verdens førende forskere til et symposium, hvor de skulle diskutere mættet fedt i relation til type 2 diabetes og hjerte/kar-sygdomme. Han ledte symposiet sammen med Walter Willet.

Der var stor enighed blandt forskerne.

Skifter man mættet fedt som f.eks smør ud med planteolier, nedsættes risikoen for type 2 diabetes og hjerte/kar-sygdomme, men virkningen er ikke så stor, som man tidligere har troet.

Mættet fedt er ikke værre end hvidt brød og ris (raffinerede stivelsesholdige kulhydrater). Der var enighed om, at man burde vælge fiberrig fuldkorn.

Der var enighed om, at produkter med mættet fedt kunne være sunde og nedsætte risikoen for diabetes og hjerte/kar-sygdomme. Her er bl.a. tale om ost, youghurt og mørk chokolade. Disse produkter indeholder nemlig sunde næringsstoffer, som er vigtigere end det mættede fedt.

Overstående er Arne Astrups beskrivelse af symposiumet.

Jeg skal på et tidspunkt i kontakt med Arne Astrup for at bede om nogle uddybende kommentarer.

Jeg savner mættet fedt i relation til cancer og andre sygdomme.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej Elvirus.

Baggrunden for min store interesse for MUFOBES-forsøget ligger mange år tilbage.

Den daværende gennemsnitsdansker spiste en kost, der ikke var mager. Det vil sige, at fedts E% i kosten var betydelig over 30. (E% er procent af fødens og kosttilskuds samlede energimængde). Så et stykke over en trejdedel af fødens energi kom fra fedt. Mange danskere havde med andre ord lyst til en fed/halvfed kost. Det fandt de livskvalitet i.

I myndighedernes og andres oplysning til folket stod der, at fedts E% skulle ned på under 30 E%. Det vil sige, at kun 30 % af energien måtte komme fra fedt, dersom man ville leve sundt. Det var så målet at få gennemsnitsdanskeren til at spise en mager kost.

Problemet var bare, at kostundersøgelse® viste, at danskerne blev ved med at spise en kost, der indeholdt betydeligt over 30 E% fedt. Gennemsnitsdanskeren var med andre ord ikke indstillet på at spise en mager kost med kun 30 E% fedt.

Jeg stillede mig derfor spørgsmålene: Hvad gør man så? Kan en kost med over 30 E% fedt være sund?

I mit speciale gik jeg i dybden med dette. Jeg stillede mig selv spørgsmålet: Kan en halvfed kost med 35 E% fedt være lige så sund som en mager kost med kun 30 E% fedt?

Jeg så bl.a. på Ancel Keys Seven Country Study. Hans undersøgelse tydede på, at man godt kan leve sundt, dersom man spiser en fed/halvfed kost med betydeligt mere end 30 E% fedt.

Min konklusion i specialet var, at man godt kan sammensætte en halvfed kost med mindst 35 E% fedt, der er sund, dersom man er i energibalance.

Og hvis man nærlæser myndighedernes/andres og NNRs skriverier, fremgår det også, at sund kost godt kan indeholde 35 E% fedt, dersom man er i energibalance.

Hvis jeg havde ret i mit speciales konklusion, er det jo godt "nyt" for de mange danskere, der ikke bryder sig om en mager kost med max. 30 E% fedt.

Al respekt for mig, men mit speciale var jo ikke videnskab på højt niveau. Derfor er det godt, at vi nu har MUFOBES, som efter min mening er videnskab på højt niveau.

Dette er baggrunden for, at jeg mener, at MUFOBES er en af de mest spændende undersøgelser overhovedet. Her giver man jo en fed/halvfed kost med meget store mængder mono/enkelt-umættede fedtsyrer til overvægtige. Og dette sammenligner man bl.a med en mager kost.

Det er utroligt positivt, hvis man nu kan bevise, at der findes andre sunde kosttyper end en mager kost med max. 30 E% fedt. Alle de danskere, som forgæves har forsøgt at følge en mager kost, kan nu - måske - ånde lettet op og følge en anden og lettere vej; nemlig en federe kost. Ja, måske kan nogle danskere endda gå op til 40 E% fedt og stadig leve sundt.

En kost med mindst 35 E% fedt kan bestå af højst 10 E% mættede, 15-20 % enkelt/mono-umættede og 5-10 E% fler/poly-umættede fedtsyrer.

I januar meddelte Anette Due mig, at det ikke er alle resultater, som endnu er offenliggjort fra MUFOBES. Så der mangler stadig lidt arbejde fra fagfolkene, førend vi kan drage alle konklusionerne.

En del personer har ligesom mig nok haft en fornemmelse af, at en halvfed kost med nødder, mandler, olier m.m. kan være sund. Olier med mange enkelt/mono-umættede fedtsyrer er oliven- og rapsolie. Nu står vi - måske - med beviset i hånden.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Efter min mening er MUFOBES-forsøget et af de mest spændende, der overhovedet er foretaget.

Men har set på en halvfed/fed versus mager versus halvfed kost ved overvægtige personer. Ved den halvfede/fede kost får de en meget stor mængde mono/enkelt-umættede fedtsyrer.

Jeg har været i kontakt med Anette Due angående MUFOBES. Følgende skulle ifølge hende være om MUFOBES.

Man kan gå ind på Medline/Pubmed og søge på "due a astrup a monuunsaturated". Så kommer følgende frem. Nogle af artiklerne er såkaldte free articles.

--------------------------------------------------------------

Br J Nutr. 2009 Jun;101(12):1846-58. Epub 2008 Dec 16.

The effect of a high-MUFA, low-glycaemic index diet and a low-fat diet on appetite and glucose metabolism during a 6-month weight maintenance period.

Sloth B, Due A, Larsen TM, Holst JJ, Heding A, Astrup A.

Department of Human Nutrition, Centre for Advanced Food Studies, University of Copenhagen, Rolighedsvej 30, Frederiksberg 1958, Denmark. [email protected]

Abstract

We aimed to test the effects of three different weight maintenance diets on appetite, glucose and fat metabolism following an initial low-energy diet (LED) induced body weight loss. Following an 8-week LED and a 2-3-week refeeding period, 131 subjects were randomized to three diets for 6 months: MUFA, moderate-fat (35-45 energy percentage (E%) fat), high in MUFA with low glycaemic index; LF, low fat (20-30 E% fat) or CTR, control (35 E% fat). A meal test study was performed in a subgroup, before and after the 6-month dietary intervention, with forty-two subjects completing both meal tests. No difference in body weight, energy intake or appetite ratings were observed between diets. Both the LF and MUFA diets compared to CTR diet reduced postprandial glycaemia and insulinaemia and lowered fasting insulin from month 0 to month 6. Following the 8-week LED period lower levels of the appetite regulating peptides, pancreatic polypeptide, peptide YY, glucagon-like peptide-1 and glucagon-like peptide-2, along with increased appetite scores were seen in comparison to measurements performed after the 6-month dietary intervention. In conclusion, the two competing diets, MUFA and LF, were equally good with respect to glucose metabolism, whereas the CTR diet resembling the typical Western diet, high in SFA, sugar and high glycaemic carbohydrates, indicated associations to lowering of insulin sensitivity. Lower levels of appetite regulatory peptides along with increased appetite scores following an 8-week LED and 2-3-week refeeding period, suggest that strategies for physiological appetite control following a LED period are needed, in order to prevent weight regain.

---------------------------------------------------------------

Am J Clin Nutr. 2008 Nov;88(5):1232-41.

Comparison of 3 ad libitum diets for weight-loss maintenance, risk of cardiovascular disease, and diabetes: a 6-mo randomized, controlled trial.

Due A, Larsen TM, Mu H, Hermansen K, Stender S, Astrup A.

Department of Human Nutrition, Centre for Advanced Food Studies, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, Frederiksberg C, Denmark.

Comment in:

Am J Clin Nutr. 2008 Nov;88(5):1185-6.

Abstract

BACKGROUND: The optimal dietary content and type of fat and carbohydrate for weight management has been debated for decades. OBJECTIVE: The objective was to compare the effects of 3 ad libitum diets on the maintenance of an initial weight loss of >or=8% and risk factors for CVD and diabetes during a 6-mo controlled dietary intervention. DESIGN: Nondiabetic overweight or obese [mean +/- SD body mass index (in kg/m(2)): 31.5 +/- 2.6] men (n = 55) and women (n = 76) aged 28.2 +/- 4.8 y were randomly assigned to a diet providing a moderate amount of fat (35-45% of energy) and >20% of fat as monounsaturated fatty acids (MUFA diet; n = 54), to a low-fat (20-30% of energy) diet (LF diet; n = 51), or to a control diet (35% of energy as fat; n = 26). Protein constituted 10-20% of energy in all 3 diets. All foods were provided free of charge from a purpose-built supermarket. RESULTS: More subjects dropped out of the MUFA (28%) group than out of the LF group (16%) and control group (8%) (MUFA compared with control: P < 0.05). All groups regained weight (MUFA: 2.5 +/- 0.7 kg; LF: 2.2 +/- 0.7 kg; and control: 3.8 +/- 0.8 kg; NS). Body fat regain was lower in the LF (0.6 +/- 0.6%) and MUFA (1.6 +/- 0.6%) groups than in the control group (2.6 +/- 0.5%) (P < 0.05). In the MUFA group, fasting insulin decreased by 2.6 +/- 3.5 pmol/L, the homeostasis model assessment of insulin resistance by 0.17 +/- 0.13, and the ratio of LDL to HDL by 0.33 +/- 0.13; in the LF group, these variables increased by 4.3 +/- 3.0 pmol/L (P < 0.08) and 0.17 +/- 0.10 (P < 0.05) and decreased by 0.02 +/- 0.09 (P = 0.005), respectively; and in the control group, increased by 14.0 +/- 4.3 pmol/L (P < 0.001), 0.57 +/- 0.17 (P < 0.001), and 0.05 +/- 0.14 (P = 0.036), respectively. Dietary adherence was high on the basis of fatty acid changes in adipose tissue. CONCLUSIONS: Diet composition had no major effect on preventing weight regain. However, both the LF and MUFA diets produced less body fat regain than did the control diet, and the dropout rate was lowest in the LF diet group, whereas fasting insulin decreased and the homeostasis model assessment of insulin resistance and ratio of LDL to HDL improved with the MUFA diet. This trial was registered at clinicaltrials.gov as NCT00274729.

--------------------------------------------------------------

Am J Clin Nutr. 2008 Apr;87(4):855-62.

Comparison of the effects on insulin resistance and glucose tolerance of 6-mo high-monounsaturated-fat, low-fat, and control diets.

Due A, Larsen TM, Hermansen K, Stender S, Holst JJ, Toubro S, Martinussen T, Astrup A.

Department of Human Nutrition, Centre for Advanced Food Studies, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, Frederiksberg C, Denmark.

Abstract

BACKGROUND: The effect of dietary fat and carbohydrate on glucose metabolism has been debated for decades. OBJECTIVE: The objective was to compare the effect of 3 ad libitum diets, different in type and amount of fat and carbohydrate, on insulin resistance and glucose tolerance subsequent to weight loss. DESIGN: Forty-six nondiabetic, obese [mean (+/-SEM) body mass index (in kg/m(2)): 31.2 +/- 0.3] men (n = 20) and premenopausal women (n = 26) aged 28.0 +/- 0.7 y were randomly assigned to 1 of 3 diets after > or = 8% weight loss: 1) MUFA diet (n = 16): moderate in fat (35-45% of energy) and high in monounsaturated fatty acids ( > 20% of energy); 2) LF diet (n = 18): low-fat diet (20-30% of energy), and 3) control diet (n = 12): 35% of energy as fat ( > 15% of energy as saturated fatty acids). Protein accounted for 15% of energy in all 3 diets. A 2-h oral-glucose-tolerance test (OGTT) was performed before and after the 6-mo dietary intervention. All foods were provided by a purpose-built supermarket. RESULTS: After 6 mo, the MUFA diet reduced fasting glucose (-3.0%), insulin (-9.4%), and the homeostasis model assessment of insulin resistance score (-12.1%). Compared with the MUFA diet, the control diet increased these variables [1.4% (P = 0.014), 21.2% (P = 0.030), and 22.8% (P = 0.015), respectively], as did the LF diet [1.4% (P = 0.090), 13.1% (P = 0.078), and 15.5% (P = 0.095), respectively]. No significant group differences were detected in glucose or insulin concentrations during the OGTT, in the Matsudas index, in body weight, or in body composition. CONCLUSION: A diet high in monounsaturated fat has a more favorable effect on glucose homeostasis than does the typical Western diet in the short term and may also be more beneficial than the official recommended low-fat diet during a period of weight regain subsequent to weight loss.

---------------------------------------------------------------

Am J Clin Nutr. 2007 Apr;85(4):1014-22.

Effect on 24-h energy expenditure of a moderate-fat diet high in monounsaturated fatty acids compared with that of a low-fat, carbohydrate-rich diet: a 6-mo controlled dietary intervention trial.

Rasmussen LG, Larsen TM, Mortensen PK, Due A, Astrup A.

Department of Human Nutrition, Faculty of Life Sciences, University of Copenhagen, Frederiksberg, Denmark. [email protected]

Abstract

BACKGROUND: Dietary fat has a lower thermogenic effect than does carbohydrate. A moderate-fat diet, high in monounsaturated fatty acids (MUFA diet), may decrease energy expenditure (EE) and thereby induce weight gain. OBJECTIVE: We aimed to compare changes in 24-h EE and substrate oxidation after a 6-mo controlled dietary intervention with either a MUFA or a low-fat (LF) diet. DESIGN: Twenty-seven overweight [body mass index (in kg/m(2)): 28.1 +/- 0.4] nondiabetic subjects aged 18-36 y followed an 8-wk low-calorie diet and a 2-wk weight-stabilizing diet and then were randomly assigned to a MUFA (n = 12) or LF (n = 15) diet for 6 mo. Substrate oxidation and 24-h EE were measured by whole-body indirect calorimetry. The first measurement (0 mo) was taken during the weight-stabilizing diet, and the second measurement was taken after the 6-mo intervention. RESULTS: A tendency was seen toward a lower 24-h EE with the MUFA than with the LF diet (P = 0.0675), but this trend did not remain after adjustment for the initial loses of fat mass and fat-free mass (P = 0.2963). Meal-induced thermogenesis was significantly (P < 0.05) lower with the MUFA than with the LF diet, but no time x treatment interaction was found. A significant (P = 0.0456) treatment x time interaction was found for spontaneous physical activity. CONCLUSION: Despite a slightly lower meal-induced thermogenesis, the MUFA diet had an effect on 24-h EE that was not significantly different from that of the LF diet after a 6-mo controlled dietary intervention

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej igen.

Tak for de spændende svar.

Det er selvfølgelig godt at få antioxidanter gennem kosten. Og det er da fint at få lycopen fra tomatpure m.m.

Personligt spiser jeg dog ikke mange tomater. Og jeg kan ikke lide grøn the og mørk chokolade. Derfor tager jeg lycopen, grøn the og kakao i pilleform.

Jens L. Jeg tror gerne på, at der endnu ikke er mange beviser på, at lycopen m.m. forebygger bestemte sygdomme.

Men modsat er der måske heller ikke beviser på, at det ikke virker. Så vi står et sted uden den fornødne viden.

Jeg tror, at en del undersøgelser har sine begrænsninger. Nogle undersøgelser ser måske kun på EN ting som f.eks grøn the. Jeg tror, at man derved begår en fejl. Grøn the skal nemlig - måske - tages sammen med en multi-vitamin/mineral-pille med halvhøje mængder af antioxidanterne C- og E-vitamin samt en anden antioxidant som f.eks Q10 eller kakao. Stoffer arbejder jo sammen. Så man skal undersøge en bredere-dækkende vifte af antioxidanter.

En anden begrænsning ved undersøgelser er vel økonomien. Man kan ikke tage patent på grøn the eller kakao. Derfor vil industrien måske ikke investere en masse penge i store, dyre undersøgelser.

Jens L. Jeg tror, at du har ret i, at der er en masse, som man endnu ikke ved. Indtil man ved mere, synes jeg, at man "bør" tage kosttilskud med et bredere-dækkende antioxidantforsvar. "Bør" er nok et forkert ord.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Tomat, tomat og atter tomat.

Jeg har tidligere skrevet om "Den Gyldne Middelvej". Og jeg har nævnt, at jeg supplerer multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50+" med C-vitamin, grøn the, acaibær, kakao og lycopene/lycopen(tomat). Det gør jeg som sagt for at lave et bredere-dækkende antioxidantforsvar.

Ifølge en eller flere hjemmesider skulle lycopen/lycopene (tomat) være en antioxidant.

Hvis man vil vide produktnavn, kan man skrive til mig. Eller man kan google lidt rundt.

Er der nogle herinde, der ved, om disse piller er sunde at tage?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej.

Som jeg har skrevet før, tager jeg dagligt multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50+" og en C-vitamin-pille.

Det vil jeg supplere med flere antioxidanter. Jeg har valgt at supplere med piller med aciabær, grøn the, lycopen/lycopene(tomat) og kakao. Det vil sige 4 forskellige piller. Jeg tager ikke det hele på en gang, da jeg tror, at man skal passe på med at blande 4 forskellige ting. Og jeg tager det ikke i særlig høje mængder.

Førhen kunne man købe en pille med cacao. Men den er måske udgået af markedet. Det har jeg førhen skrevet om på Angstforeningens debatforum.

Nu er der så kommet en ny pille med cacao på markedet. Dagsdosis er

1-3 piller.

Hvis nogle er interesseret i at få navnet på denne, kan de skrive til mig.

Er der nogle herinde, som har speciel viden om kakao. Er det sundt at tage sådan en cacao-pille med antioxidanter?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej Spinderella.

Det var spændende at læse dit svar.

I multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50+" er der langt, langt mere end 100 % ADT af D-vitamin. (ADT er Anbefalet Daglig Tilførsel).

Så jeg behøver ikke supplere med yderligere D-vitamin. Jeg kan nøjes med Livol-pillen. Jeg slår med andre ord 2 fluer med et smæk. Dels får jeg multi-vitamin/mineral-delen. Dels får jeg et relativt stort tilskud af D-vitamin.

Jeg har nu modtaget mine kapsler med acaibær. De er ikke så dyre. Jeg nøjes med en kapsel om dagen.

Jeg vil prøve saft med aroniabær på et tidspunkt.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Jeg har fået svar fra Lars O. Dragsted.

Han siger, at de fleste såkaldte antioxidanter af typen, polyphenoler, optages ret dårligt, oftest under 10% af dosis, men anthocyaninerne optages exceptionelt dårligt. F. eks optages under 0,1 % af anthocyaninerne (de røde/blå farvestoffer i bær). Det har de vist i internationalt publicerede forsøg med både dyr og mennesker. Andre har fundet det samme. De er derfor næppe væsentlige antioxidanter i blod eller væv. Men de kan sagtens være antioxidanter eller have anden funktion i mave-tarmkanalen.

Lars siger også, at historien med piloterne er en vandre-skrøne. RAF har officielt afvist historien.

Jeg vil nu overveje, om jeg vil spise tabletter/kapsler med acaibær - og om jeg vil lede efter nogle gode produkter med aroniabær. (Man kan købe fødemidler med aroniabær).

Hvad siger I andre? Spiser i kosttilskud eller fødemidler med blå-, acai-, eller aroniabær for sundhedens skyld?

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Kostvejleder Anette Harbech Olesen har svaret mig, at med vores indtag af kød og mælkeprodukter har hun svært ved at tro, at n-6/n-3-forholdet skulle være 4,2 til 1. Hun tror, at vi får mere end 4 gange så mange

n-6-fedtsyrer som n-3-fedtsyrer.

Det ideelle - men også utrolig besværlige - ville efter min mening være at lave de fleste ting selv. Så kunne man lave ting med rapsolie, der har et udmærket n-6/n-3-forhold. Så istedet for at købe en majonæse, der måske indeholder alt for mange n-6-fedtsyrer og alt for få

n-3-fedtsyrer, kunne man lave en majonæse med rapsolie.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej Elvirus.

Tak for din mail. Jeg har nu skrevet til Lars Ove Dragsted.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

1. UNDERSØGELSEN I BT:

Der var åbenbart en side mere i avisen BT, som jeg ikke havde fået set. Så der er 3 produkter mere i den undersøgelse, som jeg omtalte i mit forrige indlæg. Jeg kommer lige med de 3 sidste test-resultater.

PRODUKT PEROXIDTAL

EPA-GLA+ 0,37

Matas Fiskeolie 4,08

Green Oil 3,05 (Mig bekendt er dette ikke fiskeolie, men kun vegetabilsk olie)

Jeg har været i kontakt med kostvejleder Anette Harbech Olesen. Hun mener ikke, at man kan nøjes med at se på peroxidtallet. Hun siger, at en olie godt kan have et lavt peroxidtal, selvom den er harsk. Så hun mener, at undersøgelsen er mangelfuld.

Jeg har ikke nok viden til at vurdere, om Anette Harbech Olesen har ret i sine udtalelser. Jeg ved heller ikke, hvor meget en smule harskhed betyder for helbredet. Så den enkelte læser må selv vurdere, hvad de kan bruge den omtalte undersøgelse til.

2. VALG AF FISKEOLIE:

Anette Harbech Olesen går iøvrigt ind for fiskeolier, der ikke er opkoncentreret. Det modsatte synes Per Brændgaard Mikkelsen at gå ind for.

Så vidt jeg husker kunne man førhen købe Pikasol med antioxidanten Q 10. Og hvis jeg husker rigtigt, indeholder "EPA-GLA+" lecithin, som producenten påstår er en antioxidant. Ligeledes indeholder Womega som sagt grøn the og kakao, som indeholder antioxidanter. Jeg synes, at det er en god ide at spise fiskeolie, som ikke kun indeholder antioxidanten E-vitamin men også andre slags antioxidanter. Om det så er godt med grøn the i fiskeolie, ved jeg ikke. Ifølge en hjemmeside hindrer grøn the nemlig, at noget af fedtet optages i tarmen.

3. SVAR FRA PRODUCENTER:

Jeg har nu fået svar fra de 2 producenter bag Eskimo 3 og Pikasol.

ESKIMO 3 - VÆRDIER: Peroxidværdien er 0,5 og anisidinværdien er 5,0. Totox er altså 2 x 0,5 + 5 = 6

PIKASOL: Peroxidværdien er ca. 2 og anisidinværdien ca. 10. Det vil sige, at totox er ca. 14.

Umiddelbart ser værdierne for Eskimo 3 jo bedre ud end værdierne for Pikasol. Men producenten bag Pikasol skriver: "Det er dog sådan at jo højere koncentration der er af Omega-3 jo mere vil det lugte, og jo højere tal for oxidation vil man typisk få. Pikasol er en høj-koncentrat olie sammenlignet med de fleste andre i testen, og Pikasol er ikke tilsat aromastoffer til at dække over lugten, som flere af de andre i testen".

Så ifølge producenten bag Pikasol vil en højkoncentreret n-3-kilde have et højere tal for oxidation end en lavkoncentreret.

Anette Harbech Olesens reaktion på tallene er: "Pikasol er harsk, det ville ikke kunne sælges til dyrefoder med et sådant TOTOX niveau". Jeg ved ikke, om hun har økonomiske interesser i Eskimo 3.

Som privatperson har jeg nu valgt at skifte fra Pikasol til Eskimo 3. Så jeg udskifter mine 2 store "Pikasol"-kapsler med 6 små "Eskimo 3"-kapsler.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

1. UNDERSØGELSEN I BT:

Der var åbenbart en side mere i avisen BT, som jeg ikke havde fået set. Så der er 3 produkter mere i den undersøgelse, som jeg omtalte i mit forrige indlæg. Jeg kommer lige med de 3 sidste test-resultater.

PRODUKT PEROXIDTAL

EPA-GLA+ 0,37

Matas Fiskeolie 4,08

Green Oil 3,05 (Mig bekendt er dette ikke fiskeolie, men kun vegetabilsk olie)

Jeg har været i kontakt med kostvejleder Anette Harbech Olesen. Hun mener ikke, at man kan nøjes med at se på peroxidtallet. Hun siger, at en olie godt kan have et lavt peroxidtal, selvom den er harsk. Så hun mener, at undersøgelsen er mangelfuld.

Jeg har ikke nok viden til at vurdere, om Anette Harbech Olesen har ret i sine udtalelser. Jeg ved heller ikke, hvor meget en smule harskhed betyder for helbredet. Så den enkelte læser må selv vurdere, hvad de kan bruge den omtalte undersøgelse til.

2. VALG AF FISKEOLIE:

Anette Harbech Olesen går iøvrigt ind for fiskeolier, der ikke er opkoncentreret. Det modsatte synes Per Brændgaard Mikkelsen at gå ind for.

Så vidt jeg husker kunne man førhen købe Pikasol med antioxidanten Q 10. Og hvis jeg husker rigtigt, indeholder "EPA-GLA+" lecithin, som producenten påstår er en antioxidant. Ligeledes indeholder Womega som sagt grøn the og kakao, som indeholder antioxidanter. Jeg synes, at det er en god ide at spise fiskeolie, som ikke kun indeholder antioxidanten E-vitamin men også andre slags antioxidanter. Om det så er godt med grøn the i fiskeolie, ved jeg ikke. Ifølge en hjemmeside hindrer grøn the nemlig, at noget af fedtet optages i tarmen.

3. SVAR FRA PRODUCENTER:

Jeg har nu fået svar fra de 2 producenter bag Eskimo 3 og Pikasol.

ESKIMO 3 - VÆRDIER: Peroxidværdien er 0,5 og anisidinværdien er 5,0. Totox er altså 2 x 0,5 + 5 = 6

PIKASOL: Peroxidværdien er ca. 2 og anisidinværdien ca. 10. Det vil sige, at totox er ca. 14.

Umiddelbart ser værdierne for Eskimo 3 jo bedre ud end værdierne for Pikasol. Men producenten bag Pikasol skriver: "Det er dog sådan at jo højere koncentration der er af Omega-3 jo mere vil det lugte, og jo højere tal for oxidation vil man typisk få. Pikasol er en høj-koncentrat olie sammenlignet med de fleste andre i testen, og Pikasol er ikke tilsat aromastoffer til at dække over lugten, som flere af de andre i testen".

Så ifølge producenten bag Pikasol vil en højkoncentreret n-3-kilde have et højere tal for oxidation end en lavkoncentreret.

Anette Harbech Olesens reaktion på tallene er: "Pikasol er harsk, det ville ikke kunne sælges til dyrefoder med et sådant TOTOX niveau". Jeg ved ikke, om hun har økonomiske interesser i Eskimo 3.

Som privatperson har jeg nu valgt at skifte fra Pikasol til Eskimo 3. Så jeg udskifter mine 2 store "Pikasol"-kapsler med 6 små "Eskimo 3"-kapsler.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Jeg har læst på en eller flere hjemmesider, at grøn the hindrer noget af kostens fedt i at blive optaget. Umiddelbart lyder det jo dejligt. Men det er ikke godt i følgende tilfælde.

Jeg tager dagligt multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50+". Og jeg tager kosttilskud med olier/fedtsyrer. Jeg plejer så at tage grøn the til, da det indeholder antioxidanter.

Så er det jo ærgerligt, hvis pillen med grøn the hindrer nogle af de fedtopløselige vitaminer og nogle af fedtsyrerne/olierne i at blive optaget.

Derfor vil jeg spørge I andre, om I ved noget om dette? Er det rigtigt, at grøn the forhindrer noget af fedtet i at blive optaget?

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Jeg tager dagligt multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50+", en C-vitamin-pille og grøn the, der indeholder antioxidanter. Dette er mit "antioxidant-forsvar" og en del af den såkaldte gyldne middelvej.

Jeg vil gerne supplere med endnu en antioxidant for at få et bredere-dækkende antioxidantforsvar.

Jeg har derfor set på aronia-bær og acai-bær, der begge indeholder utrolig mange antioxidanter. Piller/kapsler med aronia-bær kan jeg vist ikke få nogle steder i Danmark, så jeg har istedet købt nogle kapsler/piller med acai-bær.(Får dem en af dagene).

Det lyder jo alt sammen meget godt med acai- og aroniabær fyldt med antioxidanter.

Men Lars Dragsted udtaler sig om nogle lignende bær, nemlig blåbær. Han siger - ifølge artikler, som jeg har googlet mig frem til - at kroppen kun optager utrolig lidt af blåbærrene. Resten ryger ud gennem afføringen. Han skulle have en teori om, at dette betyder, at kroppen ikke ønsker disse antioxidanter, som findes i blåbær.

Det er vel meget godt, at mave/tarm-systemet tilføres antioxidanter fra blåbær. Hvad ved jeg? Men jeg havde nu håbet på, at en del af antioxidanterne også kom ind i blodbanen og videre ud til kroppens celler. Hvis det ikke er tilfældet, gider jeg ikke æde kapsler med blåbær. (Jeg er ved at spise mit sidste glas med blåbærs-kapsler).

Jeg er forvirret. Fordi jeg mener at have læst noget om, at piloter under anden verdenskrig spiste blåbær - eller et lignende bær - for at få et bedre nattesyn. Så noget blåbær må kroppen vist optage eller hvad?

Mit spørgsmål til jer andre er: Ved I om kroppen optager stofferne i acai- og aroniabær?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej.

Vi må gerne nævne produkt-navne på fedt, olier og multi-vitamin/mineral-piller.

I avisen BT 3/5-2010 er der en stor artikel om fiske- og krillolie. Man har ladet nogle fagfolk fra DTU - Fødevareinstituttet (?) - undersøge disse. I avisen vises resultaterne af 9 produkter.

Ifølge BT har man målt det såkaldte peroxidtal. Jo mindre tal, jo bedre.

Kostvejleder Anette Harbech Olesen snakker om et andet tal/ en anden værdi, som kaldes totox-værdien. Ifølge hende en peroxid-tallet nemlig et udtryk for kun den primære harskningsgrad, mens anisidin-niveauerne er et udtryk for den sekundære harskningsgrad. En kombination af disse 2 tal er så det førnævnte totox-tal.

Men jeg er ikke så meget inde i de forskellige slags værdier. Jeg ved kun lidt om det. Umiddelbart virker det som om, at totox-værdien er mere "bredt-dækkende" og mere "uddybende" end undersøgelsens peroxidtal. Hvad siger I andre til det? Er BTs undersøgelse grundig nok, når den kun viser peroxid-tallet?

Her er resultaterne af DTU/Fødevareinstituttet(?)/BT-undersøgelsen. Husk jo lavere tal, jo bedre. De "bedste" produkter står øverst.

PRODUKT. PEROXID-TAL

Red Oil 0,23 (Vistnok ikke fiskeolie, men krill)

Eskimo 3 1,27

Bio-Marin Naturel 1,82

Womega Green 2,06

Pikasol 2,42

Eye Q 2,80

All Omega 2,81

Tobis Omega-3 5,33

Ultra Omega 5,48

Værdierne er udtryk for KONCENTRATIONER af uønskede stoffer.

Umiddelbart er Red Oil og Eskimo 3 de bedste. (Det er iøvrigt også Eskimo 3, som Anette Harbech Olesen "reklamerer" for i sin nye bog "Fedt for life").

Men da der er tale om KONCENTRATIONER, skal man passe på med at gøre hurtige konklusioner. Hvis man skal have f.eks 500 mg EPA/DHA, er MÆNGDEN af Red Oil, Eskimo 3 eller Pikasol jo ikke nødvendigvis ens. Måske skal du have en større MÆNGDE Red Oil end Pikasol for at give de 500 mg EPA/DHA. Så måske er Pikasol ikke så dårlig i forhold til Red Oil og Eskimo 3, som overstående tal tyder på.

Den mest "rigtige" værdi ville derfor være: Mængde uønsket stof / 500 mg EPA/DHA.

Men den "rigtige" værdi har jeg ikke regnet ud. Og prisen har jeg heller ikke set på.

Jeg har iøvrigt set Womega-produktet i en forretning. Det er et utroligt spændende produkt, da det indeholder grøn the og kakao, der begge indeholder antioxidanter.Men jeg ved ikke, hvor dyrt det er. Det har jeg ikke regnet på.

Venlig hilsen Jan, Projekt s og T

Hej.

Den Tænk-test, som Antaeus linker til, kender jeg godt. Men den er fra 2002. Da den er 8 år gammel, kan den ikke bruges mere.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Jeg har lige læst kostvejleder Anette Harbech Olesens bog "Fedt for life".

I denne skriver hun, at der kan være dårlig fiskeolie på det danske marked.

Hvis man vil undersøge, om ens fiskeolie er harsk, kan man spørge producenten om det såkaldte totox-tal, siger hun. Så nu har jeg skrevet til producenten af Pikasol-fiskeolie-kapsler for at få oplyst totox-tallet.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej.

Jeg er fuldstændig enig med dit indlæg.

MVH Jan, Projekt S og T

Hej igen.

Jeg skal senere i kontakt med Kræftens Bekæmpelse for at undersøge overstående nærmere.

M.h.t. hjerte/kar-sygdomme skulle det stadigvæk gælde, at frugt og grønt nedsætter risikoen for dette. Så der findes gode grunde til stadig at spise frugt og grønt.

Linket er: http://www.hjerteforeningen.dk/nyheder__udgivelser/nyhedsvisning/?newsid=691

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej SamPige.

Vi var nogle personer, der bagte brød med Quinoa. Vi bagte 2 slags brød.

Den ene slags var med 7 forskellige melsorter og 3 forskellige slags kerner i. Der var kun lidt quinoa i.

Det andet brød havde betydeligt mere quinoa i. Dette blev så "suppleret" med en hel masse hvedemel.

Jeg kan ikke huske opskriften på dette. Men jeg tog vist udgangspunkt i et almindeligt franskbrød. Og så erstattede jeg noget af hvedemelet med quinoa.

Jeg vil derfor foreslå dig at finde en opskrift på franskbrød. Istedet for at bruge 100 % hvedemel kan du bruge 70 % hvedemel og 30 % quinoa. Så er du jo begyndt. Og derfra kan du så vurdere/overveje, om du vil have mere eller mindre quinoa i - og om du vil have flere fibre samt kerner i.

Held og lykke med brødet.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej igen.

På følgende link er det Kræftens Bekæmpelse, som omtaler undersøgelsen. Linket er:

http://www.cancer.dk/Cancer/Nyheder/2010kv1/frugtbeskytterikke.htm

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Jeg faldt tilfældigvis over denne artikel fra www.videnskab.dk. Linket er:

http://www.videnskab.dk/content/dk/krop_sundhed/frugt_og_gront_beskytter_ikke_mod_kraft

Ifølge denne er frugt og grønts beskyttelse mod cancer/kræft kun meget lille.

Er der nogle herinde, som har en kommentar til artiklen? Er den forebyggende virkning af frugt og grønt m.h.t. cancer kun minimal?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej igen.

Her er en anden spændende tråd om mættet fedt på MOL.

Linket til tråden er:

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=53166&pid=1417542&start=0entry1417542

MVH Jan, Projekt S og T

Hej.

Det er en utrolig spændende tråd.

Her er et link til tråden "Mættet fedt 2009" på MOL. Linket er:

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=51490

Sidste år læste jeg Uffe Ravnskovs bog om kolesterol. Jeg spekulerer på, om det er ham, der får ret. Han skrev, at mættet fedt kan man spise i relativ store mængder uden sundhedsmæssige problemer.

Jeg tror, at vi skal snakke om MÆNGDER. Måske er meget mættet fedt - f.eks 15 E% - usundt. Mens en mindre mængde mættet fedt - f.eks under 10 E% - måske er uskadeligt. (E% er procent af fødens og kosttilskuds samlede energimængde).

Jeg tror også, at vi skal skelne imellem de forskellige fedtsyrer. Det har en anden læser været inde på.

Ifølge et ugeblad - dårlig kilde - vil Arne Astrup snart samle en hel masse eksperter. De skal drøfte, hvad man nu ved om mættet fedt.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej.

For at svare på dine spørgsmål, skal man se på det såkaldte n-6/n-3-forhold. Det vil sige forholdet mellem n-6- og n-3-fedtsyrer.

Rapsolie har et n-6/n-3-forhold på mellem 2 til 1 og 4 til 1. Det vil sige, at det stort set er den olie, der har et forhold, der ligge tættest på det, som vores krop ønsker. Med vores nuværende viden vil kroppen nemlig fungere bedst på et n-6/n-3-forhold, der ligger på 3 til 1 eller 4 til 1. (At forholdet er lidt anderledes, betyder måske ikke så meget. Men vi kan lige så godt være på den sikre side). Med andre ord kan en rapsolie være fin.

Solsikkeolie har et meget højt n-6/n-3-forhold. Det vil sige, at den har mange n-6-fedtsyrer i forhold til n-3-fedtsyrer. Det kan nemt være en ulempe. Hvis man bruger større mængder n-6-rig solsikkeolie, kan det derfor være en ide at supplere med en MINDRE mængde n-3-rig hørfrøolie, Udos Choice m.m.

En større eller mindre del af befolkningen på vestlig kost får en kost med et forhold, der er større end 4 til 1. Her kan det måske være en ide at lade olien i mayonaisen være n-3-rig hørfrøolie, Udos Choice m.m. (Det smager måske ikke godt ?). Men da du højst sandsynlig ikke ved, om din kost har et forhold, der er større end 4 til 1, vil jeg foreslå, at du bruger rapsolie til mayonaisen. Rapsolie er et godt valg. Så kan du altid overveje, om du bør supplere din kost med en MINDRE mængde n-3-rig hørfrøolie.

Dog kan det siges, at hvis du kun bruger MEGET lidt mayonaise, så er det måske ikke så vigtigt, hvilken olie du bruger.

Venlig hilsen

Jan, Projekt S og T