Jan Projekt Smørhul

Hej. ;)

For lidt siden havde jeg en diskussion med en person på et andet debatforum. Han havde nogle spændende pointer.

Jeg er i tvivl om, hvor meget af en multi-vitamin/mineral-pille, som man kan udnytte, hvis man tager det hele på en gang. Det vil sige en gang dagligt.

Jeg tager "Livol Multi TOtal 50 +". Denne pille er det bedste bud på "Den gyldne middelvej". (Se eventuelt tidligere tråde om dette, hvis du vil have det uddybet. Dagsdosis er 2 piller dagligt. Så ved denne kan man tage den ene på et tidspunkt og den anden på et andet tidspunkt. Ee dette bedre en at tage det hele på en gang?

Kan kroppen udnytte stofferne, hvis man tager 100 % ADT på en gang?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej igen. ;)

Denne tråd handler også om kokos-olie/fedt.

Jeg har lige kigget de sidste cirka 120 tråde igennem. Jeg kan ikke finde noget om kokos-olie/fedt. Derfor vil jeg spørge om dette i denne tråd.

Jeg har læst både for og imod kokos-olie/fedt.

Efter min mening kan en lille smule af dette sagtens indgå i en sund kost med max. 10 E% mættede fedtsyrer (+ transfedtsyrer). (E% er procent af fødens og kosttilskuds samlede energimængde).

Men er en relativ stor mængde kokos-olie/fedt usundt?

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej Mikael LS.

Vi er så åbenbart ikke enige.

Min pointe er, at man ikke skal overvurdere Medline/Pubmed og Cochrane og undervurdere andre metoder såsom bøger, rapporter, samtaler med fagpersoner m.m.

En bog som NNR er god.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Mikael LS du skriver:" Jeg har læst rigeligt med bøger, og snakket med rigeligt med fagpersoner. Det som måske er gået dig lidt forbi er at fagpersoner, råd og bøger har alt deres viden fra omtalte pubmed. Hvis du spørger en fagperson - og med det mener jeg en seriøs forsker - så vil han som det første lave en søgning på pubmed. Det er ganske enkelt den mest effektive måde at systematisk hente korrekt information".

Nej, det er ikke gået forbi mig. Jeg er helt enig med dig i, at fagpersoner, råd og bøger har deres viden fra Medline/Pubmed og Cochrane. F.eks kan man med stort udbytte læse Ernæringsrådets rapport/bog om antioxidanter. For der ved man nemlig, at fagpersonerne har hentet en masse af deres viden fra Medline/Pubmed og Cochrane. Så istedet for at man selv bruger al sin tid på at søge på de nævnte databaser om antioxidanter, kan man lade fagpersonerne fra Ernæringsrådet gøre søgningen på databaserne for en.

Antaeus, jeg er helt enig i, at metaanlyser fra Medline/Pubmed og Cochrane er gode.

Jeg har da også for lidt tid siden benyttet mig af de nævnte databaser. Jeg skulle se, om der stod noget om MUFOBES. (www.mufobes.dk). M.h.t. MUFOBES vil jeg nemlig læse den originale videnskabelige artikel.

Der, hvor vi måske er uenige, er, om hvor meget man skal bruge de nævnte databaser. Hvis man udelukkende bruger de nævnte databaser - og ikke bruger andre metoder - gør man sig selv en bjørnetjeneste. Istedet for kun at bruge databaserne kan man nemlig med stort udbytte læse bøger, spørge fagpersoner o.s.v.

F.eks kan man med stort udbytte læse bogen "Modern developments in food lipids".Og hvis man vil læse om Uffe Ravnskov er det minst lige så godt at læse hans bog om kolesterol som at søge på Medline/Pubmed og Cochrane. (Hvis man så yderligere kunne læse noget af det, som Uffe Ravnskovs menings-modstandere skriver, vil det være godt).

Hvis jeg skulle undersøge trådens emne, ville jeg måske kontakte Tine Tholstrup, der forsker - eller har forsket - i en eller flere fedtsyrer. Hun har arbejdet på Forskningsinstitut for Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen. Ligeledes ville jeg måske kontakte producenter af fødemidler.

M.h.t. Carsten Vagn-Hansen skal jeg på ingen måde forsvare ham. Faktisk mener jeg selv, at han er lidt utroværdig. For nogle år siden gik jeg ham nemlig på klingen og bad ham uddybe nogle af sine udtalelser. Det kunne han ikke. Så ham er jeg ikke begejstret i.

Man skal bare ikke overvurdere de nævnte Medline/Pubmed og Cochrane. Men som sagt er jeg enig i, at disse databaser er gode.

God weekend.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej.

Du skriver: "Jan: Jeg syntes du skal holde op med at spørge fagpersoner, og prøve at finde svarene selv. Nu skriver du at du ikke bruger pubmed, men det gør dine fagpersoner forhåbentlig og der er mig bekendt ingen god grund til at du ikke kan finde svaret selv".

Du overvurderer tilsyneladende Medline/Pubmed - og undervurderer andre metoder for indhentning af viden. Jeg foreslår, at du bruger Pubmed/Medline lidt mindre, hvis du udelukkende bruger dette. Og så bør du efter min mening kontakte fagpersoner, institutter og råd.

At læse en god bog er iøvrigt fuld på højde med søgning på Medline/Pubmed. Rent kildekritisk kan læsning af bøger og samtaler med råd, fagpersoner og institutter være mindst lige så godt som søgning på Medline/Pubmed.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej ATP.

Du skriver: "Jeg vil dog gå med at hård stegning (dvs med rygende olie) kan udgøre et problem. På den anden side er der nu over en miliard kineserer, der rutinemæssigt har varmet en wok op til uhyrlige temperaturer for så at hælde olie på. De lader ikke til at have særlige problemer med levealder (udover naturligvis dem der begynder at spise vestlig mad)".

Det kan da godt være, at kineserne har sundhedsmæssige problemer p.g.a. deres stegning. Måske vil de være mindre syge - eller leve endnu længere - hvis de ikke steger på den hårde måde.

M.h.t. stegning i sesamolie er der en ting, man skal tænke på. Skånsomt behandlet sesamolie indeholder måske stoffer, som beskytter fedtsyrerne mod stegningen. Hvis min "senile" hjerne husker rigtigt, indeholder det beskyttende "Good Fry" - eller hvad det hedder - nemlig bestanddele fra sesam og risklid. Det skulle beskytte mod stegning. Det er ihvertfald sådan, at jeg husker det. (Kilde: Den gamle bog "Modern developments in food lipids" af V.K.S.Shukla og S.P.Kochhar).

Som sagt en spændende tråd. Mine forældre har en båd og fisker med garn og åleruser. Min far laver/ryger røgede ål. Og vi har tit spist stegte ål. Dem elsker jeg at spise. Men måske er nogle af de sarte n-3-fedtsyrer blive beskadiget ved stegningen og rygningen. Hvad ved jeg? Det eneste, som jeg ved, er, at det smager godt alligevel.

Jan, Projekt S og T

Hej.

Det er en spændende tråd. Jeg tror, at man kan ende med forskellige/modsatte svar alt efter hvilken fagperson man spørger. Det er ihvertfald min erfaring indenfor stegning i rapsolie. Nogle fagfolk mener, at rapsolie ikke kan tåle mild, kortvarig stegning. Andre mener, at olien godt kan tåle det.

I 2005 spugte jeg sektionsleder Torben Leth, Danmarks Fødevareforskning, Afd. for Kemiske Fødevareundersøgelse, DFVF om denne problemstilling. Han mente, at ved almindelig stegning af 5-10 minutters varighed når der ikke at ske omdannelser af sundhedsmæssig betydning i rapsolien.

I 2005 svarede Anette Harbech Olesen fra FADK mig, at der ved opvarming i rapsolie dannes et stort antal frie radikaler, som måles i peroxid og anisidin-niveauer. Hun mente ikke, at man bør stege i rapsolie.

Jeg har også været i kontakt med Hjerteforeningen. Denne har anbefalet stegning i rapsolie.

Her i 2009 har lægen Carsten Vagn-Hansen skrevet, at rapsolie ikke tåler opvarmning. Han har påstået, at der dannes transfedtsyrer i rapsolien ved opvarmning til stegetemperatur. Men da jeg bad ham om at dokumentere dette, kunne han ikke. Han trak udtalelsen tilbage. Han konsulterede så en professor i fedtsyrer, Vijai Shukla, og han siger, at det er rigtigt, hvad Torben leth siger. Det skulle så være stegning ved høj temperatur i længere tid, især friturestegning, der medfører dannelse af transfedtsyrer.

Eksemplet med stegning i rapsolie viser, at man kan ende med forskellige/modsatrettede svar alt efter hvilken fagperson, som man spørger. Og det samme gælder måske ved fedt i kerner, nødder, fisk m.m.

God weekend.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej Antaeus.

Jeg læste nogle andre tråde på et tidspunkt.

Jeg mener at kunne huske, at du har skrevet, at et stort forbrug af mættede fedtsyrer (SFA) øger risikoen for andre sygdomme end hjerte/kar-sygdomme. Er det rigtigt det, som jeg skriver om dig?

Hvis "Ja", vil jeg være glad, hvis du vil uddybe og skrive hvilke andre sygdomme, som du tænker på? Mener du, at 15 E% (energiprocent) SFA øger risikoen for andre sygdomme end hjerte/kar-sygdomme?

Mener du, at man bør holde sig til max. 10 E% SFA (+ transfedtsyrer)? Det er der jo en del, der mener. Hvis "Ja", hvorfor?

God weekend.

Venlig hilsen Jan

Projekt S og T

Hej igen.

1. UFFE RAVNSKOV:

Jeg har nu læst Uffe Ravnskovs bog "Kolesterol - Myter og realiteter" igennem. Den er fra forlaget Hovedland og udkom i 2008.

Uffe Ravnskov har sat sig meget ind i emnet. Han har mange kilder i bogen. Om han så har plukket de undersøgelser ud, som taler for hans teorier - og glemt de undersøgelser, der siger hans teorier imod, ved jeg ikke.

Jeg har ikke nok viden til at vurdere, om Uffe Ravnskov (UR) har ret. Eller om det er tilhængere af de kendte teorier, der har ret. De kendte teorier siger, at vi skal passe på med at spise meget mættet fedt samt at et højt kolesteroltal er farligt.

Jeg mener, at bogen bør indgå i uddannelserne til læger, kostvejledere m.m. Bogen er nemlig en modvægt, en nuance eller et modspil til de kendte teorier.

UR skriver ordret: "Jeg håber, at alle, der har læst denne bog, forstår, at kolesteroltallet ikke er noget, man skal bekymre sig om, og at flæsk, æg og fløde kan man spise lige så meget af, som man har lyst til". Citat slut.

UR synes derfor at mene, at man kan spise lige så meget dyre-fedt, som man har lyst til.

Hans hjemmeside er http://www.ravnskov.nu/dancholesterol.htm

2. FORSKELLIGE TYPER AF PERSONER:

Hvor meget mættet fedt kan vi så tåle? Det afhænger - måske - af køn, alder, fysisk aktivitet, vægt m.m. Det kan jeg ihvertfald nemt forestille mig. Måske kan en tynd person med høj fysisk aktivitet tåle mere mættet fedt end en tyk person med lav fysisk aktivitet. Hvad ved jeg?

Venlig hilsen Jan

Projekt S og T

Hej.

Jeg har læst artiklen "Myten om det usunde fedt" og alle de efterfølgende debatindlæg. Jeg har også læst "Myten om det farlige kolesterol" og alle de efterfølgende indlæg på MOL. Det var spændende læsning. Men nu er disse 2 tråde jo efterhånden nogle år gamle, så nu kan der være kommet ny viden på banen.

Og nu skal jeg have læst Uffe Ravnskovs bog "Kolesterol - myter og realiteter", som er udkommet på forlaget Hovedland. Jeg har også besøgt Uffes hjemmeside. Der står ordret: "En af de mest sejlivede myter indenfor medicinen er at for meget animalsk fedt i maden og et forhøjet kolesteroltal er farligt for hjertet og blodkarrene". Citat slut.

Ligeledes har jeg læst en artikel på Ingeniøren.dk. Ifølge denne artikel har der været en konference i Folketinget. Mejeriforeningen havde inviteret nogle forskere. (Arne Astrup skulle vist være ordfører, sagde en debatdeltager). Der står ordret i artiklen: "En række forskere konkluderede på en konference i Folketinget fredag, at der ikke er beviser på, at mættet fedt i mælkeprodukter forringer sundheden". Citat slut.

Jeg er ikke klar over, om Ingeniørens artikel har været gode nok til at informere om, hvad der skete på konferencen. Og man skal selvfølgelig være opmærksomme på, at Mejeriforeningen gerne vil sælge en masse mælkeprodukter.

I mange år har vi lært, at mættet fedt (SFA) var usundt. Men nu siger Mejeriforeningens forskere - og Uffe Ravnskov måske (?) - at mættet fedt ikke er så usundt, som vi før har troet.

Dyrefedt indeholder en betydelig del SFA. En betydelig del af disse er af de såkaldte "usunde" slags". Den mættede fedtsyre stearinsyre - og måske andre ? - er måske neutrale, d.v.s. uskadelige. Hvad ved jeg?

Spørgsmålet er så: Hvor skadelige er de såkaldte "usunde" fedtsyrer? Er de mindre - eller mere - skadelige, end vi har troet?

Sådan som jeg har forestillet mig det, gælder følgende:

Hvis SFA (Mættede fedtsyrer) kun udgør 5 E% i kosten, er de uskadelige. ( E% er procent af fødens og kosttilskuds samlede energi).

Hvis SFA udgør 5-10 E%, er de måske også uskadelige. (I anbefalinger har man tilladt op til 10 E% SFA og transfedtsyrer)

Hvis SFA er over 10 E%, er det usundt.

Det er sådan, at jeg har forestillet mig det. Men har jeg ret i min forestilling? Måske tager jeg fejl. Er selv 5 E% SFA skadelige? Eller kan det tænkes, at 10-15 E% mættet fedt IKKE er usundt? Behøver vi nedsætte forbruget til max. 10 E% SFA?

Danskernes kost har indeholdt over 10 E% SFA. Dette høje forbrug har myndighederne så prøvet at nedsætte. Men er det egentlig usundt?

Er et højt kolesteroltal farligt, dersom man indtager mange antioxidanter, der modvirker oxidations-processerne ved eller i blodkarrene?

Der har været mange forsøg på at nedsætte forbruget af de "usunde" fedtsyrer i SFA. Så vidt jeg husker, har man givet vegetabilsk olie til dyr. Og jeg har selv lavet køkkenbordsforsøg med at lave en sundere udgave af blandingsproduktet Kærgården. Jeg har f.eks blandet sheabutter i Kærgården. Og jeg har haft en ide til at Olestra-molekyle, der kun består af SFA.

Smør, fløde, ost og fedt kød kan godt indgå i en kost med kun 10 E% SFA. Men kan vi tillade os at spise endnu mere af de gode fede madvarer, så SFA kommer op på 15 E%?

Spørgsmålet om, om kokos-olie/fedt er sundt eller usundt hører også hjemme i denne tråd.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej Suffox.

Min målgruppe er 20-60-årige, som ikke dyrker meget sport. Jeg ved ikke, om du hører til den gruppe. Hvis du ikke gør, må du selv vurdere, om du kan bruge mit indlæg til noget.

Du kan læse om emnet i NNR. Den udgave, som jeg har, er fra 2004. Jeg ved ikke, om der er kommet nogen siden. Måske kan du låne bogen på biblioteket. Jeg ved det ikke.

En alternativ kilde er Vitalrådet. Måske bør du besøge dets side www.vitalraadet.dk

I andre tråde har jeg gjort opmærksom på det, som jeg kalder "den gyldne middelvej". Hvis du vil følge den, kan du vælge multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50 +", der kan købes i supermarkeder. Den er ikke så dyr. (Jeg er ikke en reklamesøjle for det produkt, da jeg ikke tjener penge på at nævne det). Man må godt nævne produktnavn på disse.

Du kan så supplere med en antioxidant som f.eks Q10.

Og så kan du følge Antaeus råd.

Held og lykke.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej.

Jeg forstår godt forvirringen. Men det er faktisk tilladt at nævne produktnavne på multi-vitamin/mineral-piller og fedtsyrer. Det har jeg nemlig selv spurgt om.

1. MAXIMUM:

M.h.t. Maximum-multi-vitamin/mineral-pillen er der tale om et meget gammelt kosttilskud. Jeg kender godt det reklame-materiale, som producenten havde sendt ud for år tilbage. I reklamerne ser det jo lyserødt ud. Men jeg tør ikke tage Maximum. Jeg tror ikke på, at fagfolkene kan have styr på alle de stoffer, som er i Maximum. I Maximum er der bl.a. planter og alger. Fagfolk kan umuligt registrere alle de situationer, hvor stofferne kan modarbejde hinanden. Det er samme problemstilling med Spektro. Derfor synes jeg, at man skal nøjes med 2-3 planter eller alger i multi-vitamin/mineral-piller.

2. MIT KOSTTILSKUD:

Jeg tager:

"Livol Multi Total 50 +" multi-vitaminer/mineraler. Dem, som vil følge den gyldne middelvej (se andre tråde), kan vælge denne.

K-vitamin

Mælkesyre-bakterier

1 Lignan Flax Omega 3 - hørfrøolie - kapsel

1 Kæmpenatlysolie - kapsel med GLA. (GLA skal ikke forveksles med CLA).

1 Bio Glandin 25 - kapsel med GLA

1 Pikasol - fiskeolie - kapsel

4 Bio Soft - sælolie - kapsler. (Jeg stopper nok med sælolie og tager lidt mere Pikasol-fiskeolie).

Måske burde jeg supplere med en antioxidant som f.eks Q10.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej.

Der er 2 ting, som man skal tænke på, hvis man indtager meget store mængder fiskeolie.

For det første er n-3-fedtsyrerne EPA og DHA kemisk ustabile. Den ene har - så vidt jeg husker - 5 dobbeltbindinger, mens den anden vist har 6. Det er ihvertfald i den størrelsesorden. Disse dobbeltbindinger er ustabile steder. Så man skal sørge for at have et godt antioxidant-forsvar til at beskytte disse fedtsyrer. Det kan muligvis klares med den multi-vitamin-pille, der snakkes om, da den indeholder antioxidanter.

For det andet skal man tænke på blødninger. Det er et emne, som jeg ikke har nok viden til at vurdere. Derfor vil jeg ikke påstå noget, men hellere stille spørgsmålet: Kan meget store mængder n-3-fedtsyrer fra fiskeolie øge risikoen for hjerneblødninger eller andre blødninger?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej igen.

For nogle år siden undersøgte jeg emnet nærmere.

Jeg var bl.a i kontakt med Anette Harbech Olesen, som var daværende formand for FADK. Hun svarede i FADKs medlemsblad, at der ved opvarmning af rapsolie dannes et stort antal frie radikaler. Dette skulle bl.a. måles i noget, som hun kaldte anisidin-niveauer. Hvad det er, ved jeg ikke. Hun anbefalede at bruge jomfrukokosolie til stegning.

Omvendt har Hjerteforeningen jo bragt opskrifter, hvor man steger i rapsolie. Hjerteforeningen mente godt, at rapsolie tåler stegning.

Jeg var også i kontakt med andre.

Min konklusion dengang var, at der ikke var enighed om, om rapsolie kan tåle mild og skånsom stegning. Det vil undre mig, hvis der er opnået enighed om emnet idag. Nu påstår folkene bag Nutridan olien jo, at man kan stege i en af deres produkter, selv om den indeholder den n-3-rige hørfrøolie.

Som privatperson steger jeg i Becel flydende oliemargarine. Sidst jeg undersøgte det, havde dette produkt en god fedtsyresammensætning. Jeg kan dog ikke garantere for kvaliteten af dette produkt.

Som privatperson tør jeg stege i rapsolie. Men jeg tør ikke stege i hørfrøolie.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej Cookie-sq.

Det er nogle spændende spøgsmål, som du stiller m.h.t. olie og stegning.

Jeg vil supplere med 3 andre spørgsmål, som kan stilles ved enhver olie.

Spørgsmål A: Hvilke kemiske ændringer sker der ved kortvarig og mild stegning?

Spørgsmål B: I hvilke mængder (milligram) sker disse ændringer?

Spørgsmål C: Er disse ændringer BETYDELIG sundhedsskadelige?

D: Hvilke kilder/data/fagfolk har du lagt som grund for dine svar?

Flere kostvejledere udtaler sig om stegning uden at kunne besvare disse spørgsmål.

Jeg kan oplyse, at en eller flere personer mener, at fedtsyrerne ændrer karakter. Men det skulle ifølge en gammel kilde vist ikke ske ved skånsom og mild stegning i rapsolie.

M.h.t. Jørgen Storms artikel så synes jeg ikke, at den er fantastisk. Dengang jeg læste den - for LANG tid siden - blev jeg ikke imponeret. Den kan efter min mening få et 7-tal efter den gamle karakterskala.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej igen.

Æv. Producenten bag Pikasol-fiskeolie-kapsler har desværre svaret mig, at denne ikke har oplysninger om indholdet af DPA i Pikasol.

1 Pikasol-kapsel er billigere end 4 sælolie-kapsler. Så måske vælger jeg Pikasol.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hej igen.

Tak for de spændende svar.

I reklamematerialet står der, at olien er udvundet af grønlandske sæler, som ikke står på listen over truede arter. Kapslerne er testst for dioxiner og PCB og tilfredstiller EUs kvalitetskrav.

Om det er babysæler, ved jeg ikke. På samme måde ved jeg heller ikke, om fiskeolie er skyld i overfiskning.

Vh Jan, Projekt S og T

Hej.

Er sælolie bedre en fiskeolie?

Det eneste, som jeg ved om sælolie, er den varedeklaration og det reklamemateriale, som er på et svensk eller norsk produkt, som jeg har købt. Så min viden om sælolie er ikke særlig stor.

1 Pikasol-fiskeolie-kapsel giver: 300 mg EPA, 210 mg DHA og 90 mg andre n-3-fedtsyrer.

4 kapsler sælolie giver: 164 mg EPA, 216 mg DHA og 106 mg DPA.

Så du får noget mere EPA fra 1 Pikasol-fiskeolie-kapsel end fra de 4 kapsler sælolie.

I reklame-materialet står der, at sælolie indeholder 10 gange mere DPA end fiskeolie. Er DPA vigtigt? De fleste ved, at EPA og DHA er vigtige. Men hvad med DPA?

Jeg har kigget i NNR - Nordic Nutrition Recommendations 2004. Men jeg kan ikke rigtig finde ud af, om DPA er vigtig.

Argumentet for at indtage sælolie fremfor fiskeolie må være, at sælolien indeholder mere DPA end fiskeolie.

Jeg skal have fundet ud af, hvor meget DPA, der er i 1 Pikasol-fiskeolie-kapsel.

Hvad ved I andre om sælolie? Er det bedre end fiskeolie? Er der lavet gode undersøgelser på området?

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej Antaeus.

Tak for dit svar, som var spændende at læse.

Du skriver: "Hvis man ikke beriger så når det ikke ud til folk. Der er almen lærdom i ernæring. Anbefaling af vitaminpiller osv. batter ikke. Mange når budskabet slet ikke ud til, andre glemmer det, nogle er ikke opmærksomme på det andre er ligeglade osv osv.. Fakta er at man ofte ikke rammer dem man skal ramme, men typisk kun dem som i forvejen er ret opmærksomme på deres kost".

Det har du jo ret i. Det er jo det, som ofte er problemet ved kampagner. Og det må jo være hovedargumentet for at berige maden fremfor at anbefale en multi-vitamin/mineral-pille.

Alligevel går jeg ind for en massiv kampagne, hvor man anbefaler en vitaminpille. Jeg går ikke ind for berigelse af maden. I 8, 9 og 10 klasse i skolen kan man råde folk til en vitaminpille, hvis eleverne lærer om ernæring i skolen. Og i OBS udsendelserne i TV kan man sige "Husk lige vitaminpillen". Man kan også skrive i aviser. Osv.

Jeg er godt klar over, at man ikke kan nå alle med kampagner. F.eks har vi flere alkoholikere som kunder på min arbejdsplads. Jeg arbejder på en Shell - Seven Eleven - station. De har nok mere brug for en vitaminpille end de fleste andre. Men de vil jo nok ikke lytte til kampagner.

I NNR 2004 har jeg lige læst om D-vitamin. Der skulle findes 2 former for D-vitamin. D-3 som dannes ved solskin. Og så D-2. Hvis man beriger maden, vil man måske komme D-2 i. Men jeg ønsker måske D-3. Så jeg vil ikke have D2 fra beriget mad. (Man kan - vist nok - nu købe D-3 som kosttilskud).

Det samme gælder med iod. Jeg ønsker måske ikke den form for iod, som findes i beriget mad. Jeg ønsker måske at få min iod fra de tang-piller, man kunne købe på et tidspunkt. (Om det så er samme slags iod, ved jeg ikke, men forstå mig ret).

M.h.t. Lars Ovesen vil jeg sige, at han er kommet med flere uheldige udtalelser gennem årene.

Til sidst har jeg lige en lille sjov historie. På vores Shell - Seven Eleven - station har vi solgt Coca Cola beriget med vitaminer.

VH Jan, Projekt S og T

Hej.

Igår læste jeg i afsnittet om iod i bogen NNR - Nordic Nutrition Recommendations 2004. Der stod lidt om Danmarks iod-berigelse af visse fødeemner. Og forleden læste jeg i en avis, at der er snak om at berige kosten med D-vitamin.

Læge Leif Mosekilde skulle have udtalt: "Obligatorisk berigelse af fødevarer er det eneste, der sikrer, at vitaminet kommer ud til alle i samfundet – her tænker jeg især på dem, der ikke ville have råd til at købe et kosttilskud".

Jeg er uenig med Leif Mosekilde. Nu er D-vitamin eller en multi-vitamin/mineral-pille jo ikke så dyrt. Selv folk i lavindkomstgrupper har råd til en multi-vitamin/mineral-pille.

Jeg er nok imod berigelse af fødevarer med iod, D-vitamin m.m. Jeg mener derimod, at staten skal gå ud og anbefale en multi-vitamin/mineral-pille med D-vitamin, iod, selen og antioxidanter. Ved at vælge en multi-pille fremfor berigelse af D-vitamin, får man jo også antioxidanter og folinsyre med i købet.

Jeg synes, at jeg skal have ret til at købe mad UDEN berigelse. Jeg vil hellere styre mit vitamin/mineral-indtag via almindelig uberiget kost og så mine daglige tilskud. Jeg vil ikke tvinges til at spise vitamin-beriget mad. Hvis jeg skal sætte det på spidsen, må det være en menneskeret at kunne spise ikke-beriget mad.

Derfor bør der være valgfrihed. Der bør fortsat være ikke beriget mælk - måske økologisk - som vi kan købe.

Jeg indtager multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50 +". I denne ved jeg hvor meget D-vitamin, der er i. Og så kan jeg derudover spise min uberigede mad. Hvis staten nu vil ind og berige min mad, kan jeg ikke selv vurdere, hvor meget jeg får af D-vitamin.

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Hej Ptpoul.

Jeg tror, at du blander tingene sammen. Det virker som om, at du mener, at jeg anbefaler mere end 3 gram n-3-fedtsyrer. Det var denne samme fejl, som Antaeus gjorde i den anden tråd. Jeg anbefaler ikke højere end 3 gram n-3-fedtsyrer, da det har jeg ikke argumenterne til. MEN jeg siger, at man - ifølge mine kilder - godt kan tåle mere end 3 gram n-3. Og det er jo en helt, helt anden snak.

Jørgen Storm har ment, at man godt kan tåle mere end 3 gram. Og læge Peter Marckmann gik så vidt som til at sige, at 5-10 gram var iorden. (Det er en del mere end 3 gram).

Hvad Udo mener, er jeg lidt udsikker på. Men som sagt indeholder 20 ml af hans Udos Choice utrolig mange gram n-3.

Jeg har læst læge Carsten Vagn-Hansens artikler om fedt. Og jeg har læst Anette Harbech Olesens (FADK) bog om fedt. Men desværre kan jeg ikke huske, om de har sagt noget om max. 3 gram n-3.

Mine kilder er nogle år gamle. Er dine kilder opdaterede, Antaeus? Hvornår er de fra? Min NNR er vist fra 2004, så denne kilde skal snart tages med et gran salt.

Vh Jan, Projekt S og T

Hej igen.

Læge Peter Marckmann hjalp mig sammen med Tine Tholstrup, da jeg så på Middelhavskosten i forbindelse med mit speciale. Siden har jeg kontaktet Peter i forskellig sammenhænge.

Peter Marckmann skrev ordret til mig: "ALA er en essentiel n-3 fedtsyre, som vi roligt kan indtage i en mængde svarende til 2-3 energi% (5-10 gram dagligt)". Citat slut. Det er altså en del mere end de 3 gram n-3, som Antaeus skrev om!!!!!!

Som Antaeus rigtigt har bemærket, er denne kilde flere år gammel.

VH Jan, Projekt S og T

Hej igen.

Nej, jeg anbefaler ikke 9 gram n-3 om dagen. Jeg siger, at 3 E5 er det maksimale, man bør have. Det er jo fint nok at få mindre.

Du har ret i, at Peter Marckmann kilden er flere år gammel.

VH Jan, Projekt S og T

Hej igen Antaeus.

Du har ret m.h.t. Vitalrådet. Der burde jeg have nævnt, hvad de gik ind for. Og ja, det var en stor fejl. Det har du ret i. Det har jeg kommenteret.

Men du har ikke ret m.h.t. Motions- og Ernæringsrådet. Der skrev jeg med det samme, hvad det råd gik en for.

Ligeledes føler jeg, at du undervurderer de alternative fagfolk. Hvor var de etablerede fagfolk henne FØREND den store transfedtsyre-skandale? (Det kunne vi få en meget, meget heftig diskussion om. Men det hører jo nok hjemme i en anden tråd).

Læge Peter Marckmann hjalp mig sammen med Tine Tholstrup, da jeg så på Middelhavskosten i forbindelse med mit speciale. Siden har jeg kontaktet Peter i forskellig sammenhænge. Faktisk har jeg førhen ofte kontaktet producenter, institutter, råd og fagfolk.

Peter Marckmann skrev ordret til mig: "ALA er en essentiel n-3 fedtsyre, som vi roligt kan indtage i en mængde svarende til 2-3 energi% (5-10 gram dagligt)". Citat slut. Det er altså en del mere end de 3 gram n-3, som du skrev om!!!!!!

Jeg mener ikke, at den ene kilde er lige så god som den anden. Nogle kilder er bedre end andre. Man kan dog godt bruge Jørgen Storm og Udo som kilder.

Du bør være mere præcis i dine formuleringer. Du lægger nemlig ord i min mund. Hvorfra får du, at jeg anbefaler 9 gram n-3? Du bør læse mine indlæg i den anden tråd igen. Så det er din kritik, der ikke hænger sammen. Din kritik er på det punkt helt hen i vejret.

Det var det samme, da du sagde, at jeg ikke læser faglitteratur. Da var din kritik også hen i vejret. Så du bør være mere præcis i dine formuleringer.

Jeg vil nu trække mig ud af debatten. Noget af vores diskussion hører ikke denne, men en anden tråd til.

Tak for en spændende debat, Antaeus.

VH Jan, Projekt S og T

Hej Anteus.

Jeg vil give dig ret i, at jeg måske burde finde kilder, som støtter min gyldne middelvej. Men det kan jeg ikke, da det er mit eget bud.

Jeg nævner Motions- og Ernæringsrådet samt Vitalrådet for at vise, hvor stor uenigheden er blandt fagfolk.

Det første råd synes at mene, at en varieret kost med eller uden en 100 %ADT-pille er det bedste. (Læs rådets rapport). ADT er myndighedernes Anbefalet Daglig Tilførsel.

Derimod synes Vitalrådet at mene, at vi kan have gavn af tilskud, der er betydelig over 100 % ADT af visse stoffer. ( Læs på rådets hjemmeside. Eller søg på lægen Claus Hancke og lægen Niels Hertz. Begge læger har skrevet om vitaminer, mineraler m.m. førend de kom ind i Vitalrådet).

Mit formål med kilderne var at belyse, at der stadig - efter over 20 års kolossal uenighed - er stor uenighed om, hvad der er de optimale mængder af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Det er der, hvor den gyldne middelvej kan være en mulighed. Det er jeg ked af, hvis jeg ikke fik understreget nok i mit indlæg.

M.h.t. Vitalrådet er det - efter min mening - det bedste talerør for de alternative, der ikke tror på myndighederne. Jeg er tit uenig med dette råd. Men det var en stor dag, da rådet blev oprettet. Det danner nemlig det nødvendige modspil til myndighedernes etablerede fagfolk.

M.h.t. Udo (se anden tråd) er jeg dybt uenig med dig. Jeg nævnte blot, at man kan komme til at indtage 9 gram n-3-fedtsyrer ved at indtage denne olie. Udo kan eventuel godt mene, at man skal passe på med 9 gram gennem en længere periode. Jeg vil hellere henvise til Jørgen Storm fra et andet kendt og stort debatforum, som mener, at man kan indtage over 3 gram n-3-fedtsyrer.

Jeg lægger mig NETOP IKKE bare op af en alternativ kilde som f.eks Jørgen Storm eller Udo Erasmus. Jeg læser, hvad de etablerede fagfolk siger. (Jeg har læst fedtafsnittet i NNR for lang tid siden). Og så læser jeg de alternative fagfolks modargumenter. (Jeg har læst Udo Erasmus bog og har deltaget i flere debatter om dette med Jørgen Storm fra det andet debatforum). Du bør læse alternative kilder som Udos bog m.m., hvis du ikke allerede gør det.

Hvis du har læst mine indlæg, vil du vide, at jeg netop ikke lægger mig op af de alternative personer m.h.t. maximum for n-3. Jeg har flere gange nævnt på dette og andre debatforummer/fora, at man skal passe på med ikke at få for mange n-3-fedtsyrer. Det har jeg bl.a. haft en dialog med læge Peter Marckmann, der har været med til at skrive en eller flere af det daværende Ernæringsråds rapporter, om. Jeg har flere gange taget afstand fra at indtage store mængder af Udos Choice. Jeg arbejder med en n-3-kvote på 3 E% . (E% er procent af fødens og tilskuds energimængde).

Så nej jeg lytter ikke KUN til de alternative. Jeg lytter OGSÅ til de etablerede. Du synes derimod kun at lytte til de etablerede fagfolk. Ret mig, hvis jeg har fejl. Hvis jeg har ret i, at du kun læser de etableredes side af sagen, får du efter min mening kun den halve sandhed med. Hvor er de nuancer, som de alternative personer kan komme med?

Jeg synes, at din kritik af mig m.h.t. Udo og n-3, er forfejlet. Hvis du kun læser de etablerede kilder, mangler du at læse de alternative også som Udos Bog.

M.h.t Udo og n-3 vil jeg stoppe den her. Vi kan eventuelt tage den op i den anden tråd, hvor den hører hjemme.

Som sagt er jeg enig med dig i, at jeg burde finde kilder, som støtter den gyldne middelvej. Og det fremgik heller ikke tydeligt, hvad Vitalrådet havde at sige.

Tak for debatten, Antaeus.

Venlig hilsen

Jan, Projek S og T