RunnersHigh

Ja frugtsuker optages hurtigt, men giver et elendigt insulin respons. Bananer holder bare ikke...

Rock'n Roll

SaintPauli

Hvad mener du? At der kommer for store udsving i blodsukkeret?

Og så den korte version for dem der ikke gider læse en hel fristil:

1. Har du ikke konstant nok omega 3 i blodet er du på spanden fordi de "fabrikker" der bl.a. producerer serotonin i hjernen skal bruge omega 3 som byggemateriale. Har du ikke nok omega 3 i blodet bruger hjernen istedet andet tilgængeligt fedtstof med det resultat at hjernecellerne bliver stive og ufleksible og derfor enten ikke fyrer godt nok, kortslutter, tilintetgøres eller alle 3 dele.

2. Har du ikke konstant nok af aminosyren tryptofan i blodet er du på spanden, fordi tryptofan er det ENESTE serotonin kan bygges af. Tryptofan findes i rigelige mængder i bla tun, kylling, hytteost, æg og mælk.

Vigtig viden som jeg fandt det nødvendigt at dele med jer. Håber i kan bruge det.

Og lidt om anti-oxidanters indvirkning på hjernen:

"En anden spændende ny opdagelse går ud på, at antioxidanter kan medvirke til at afgøre, om bestemte gener, vi har, aktiveres og begynder at lave ulykker, herunder fremkalde hjernelidelser. Ofte hører vi, at visse gener er blevet sat i forbindelse med bestemte sygdomme, bl.a. amyotrofisk lateralsklerose, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og Huntingtons chorea, og desuden forskellige kræftformer, gigt, diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Det ser ud til, at næsten enhver sygdom kan have en genetisk komponent.

Hvad mange mennesker ikke er klar over, er, at selvom man har genet, behøver det ikke nødvendigvis at blive aktiveret eller »sætte sig igennem«. Et gen er ikke skæbnebestemmende! Et gen giver måske først ophav til problemer, når det provokeres til det. Forskerne ved nu, at visse faktorer udløser aktivering af sygdomsfremkaldende gener. Her spiller de frie radikaler en stor rolle. Hvis et frit radikal eller en anden trusselsfaktor ikke direkte skader en celles genetiske materiale, kan genet forblive i ro og være uskadeligt. Dette betyder også, at antioxidanter er et sikkert bolværk mod genudløste sygdomme, fordi de forhindrer frie radikaler i at bevæge sig gennem cellekernens membran og ind i det område, hvor generne eller DNA'et befinder sig. Hvis de angribende frie radikaler ikke kan nå ind til generne, kan de heller ikke beskadige dem og påvirke dem til at skabe kaos. Derfor sker der ikke noget, uanset hvor genetisk udsat man ellers måtte være. Forskerne har nu klarlagt, at en af antioxidanternes allermest betydningsfulde roller er at sørge for, at generne ikke sætter sig igennem og derved udIøser sygdomstilstande.

KORT OG GODT: Antioxidanter kan beskytte os mod dispositioner for genetisk betingede lidelser, herunder hjernelidelser, ved at hindre, at de sygdomsfremmende gener »sætter sig igennem« eller aktiveres.

Hvordan kan forskerne nu vide, at neurologiske funktionssvigt skyldes skader efter frie radikaler? De kan se dem. De har dokumenteret, at frie radikalers aktivitet er en central proces i hjerner hos mennesker, der lider af degenerative hjernesygdomme, som f.eks. amyotrofisk lateralsklerose, Parkinsons sygdom og i ganske særlig grad Alzheimers sygdom.

Når hjerneforskere ved Sanders-Brown Center on Aging ved University of Kentucky undersøger tyndsnit fra Alzheimer-patienters hjerner, finder de meget tydelige beviser på de frie radikalers aktivitet. I en sammenligning af l3 Alzheimer-hjerner med 10 normale hjerner, påviste forskerne høje niveauer af bestemte stoffer, som er tegn på lipid-peroxidering, de frie radikalers uhyggelige fingeraftryk, i alle dele af alle Alzheimer-hjernerne på nær en. Endvidere kunne de iagttage forøget antioxidant-aktivitet efter stærke kamp-enzymer, som f.eks. katalase. Desuden var det ganske tydeligt, at de antioxidantiske enzymer var til stede i størst tal i lige netop de områder, hvor cellernes fedt-peroxidering var mest voldsom, hvilket tyder på, at hjernen havde udkommanderet alle ledige reserver i et heroisk forsøg på at afværge den enorme ødelæggelse, men havde måttet give op - eftersom den omfattende destruktion af hjerneceller fremgik meget tydeligt.

Red hjernen: Spis frugt og grøntsager!

Hvor får man de antioxidanter, der bekæmper frie radikaler, som kan ødelægge vores hjerner? Naturen har sørget for en hær af antioxidanter i vores fødemidler. Frugter og grøntsager er fyldt med antioxidanter, herunder vitaminer og andre, mere eksotiske kemiske forbindelser, man kalder for carotenoider og polyfenoler. Der foreligger overvældende videnskabelige beviser på, at indtagelse af antioxidantrige frugter og grøntsager og/eller indtagelse af antioxiderende vitaminer kan beskytte mod skader efter frie radikaler, der kan føre til sygdom og død. De mennesker, der spiser flest frugter og grøntsager, har normalt den laveste forekomst af kræft, forhøjet blodtryk, hjertelidelse, kronisk leddegigt, diabetes og for tidlig død. Eksempelvis er det velunderbygget, at en høj indtagelse af frugter og grøntsager kan nedbringe risikoen for udvikling af forskellige kræftformer til det halve! De fleste forskere mener, at frugter og grøntsager styrker antioxidant-aktiviteten, som forhindrer de kræft- og sygdomsfremmende skader efter frie radikaler.

Antioxidanter kan kort sagt bremse aldringsprocesserne i hele kroppen og er særlig nødvendige for hjernen.

Først i de seneste ti år er forskerne begyndt at kigge nærmere på frugter og grøntsager for at finde frem til de magiske kemiske forbindelser (ud over vitaminer og mineraler), som er grundlaget for deres vældige antioxiderende virkninger. Mange kraftige antioxidanter er blevet afdækket.

Blandt de såkaldte carotenoider finder vi betacaroten, alfacaroten, Iycopen, lutein og zeaxanthin. En vældig familie, bestående af omkring 4.000 antioxidanter, som man kalder for flavonoider, er koncentreret i kraftigt farvede frugter og grøntsager og anses for at være hovedansvarlige for disses antioxiderende egenskaber. Pionerforskere ved USA's landbrugsministerium i Beltsville i Maryland har analyseret mange fødemidler for at finde og sætte tal på specielle eksotiske antioxidanter, som f.eks. Iycopen i tomater og lutein i grønne bladgrøntsager. Derfor ved man nu, hvor store mængder af disse kraftige carotenoider der findes i forskellige plantefødemidler.

Men gennem banebrydende forskning har landbrugsforskere ved Tufts University i Boston nu udviklet en metode til analyse af hvert enkelt fødemiddel, ikke for de enkelte antioxidanter, de hver især indeholder, men for deres overordnede »antioxidant-aktivitet«. Efter at have blandet tre prøver sammen af et specifikt fødemiddel, som f.eks. spinat eller jordbær fra supermarkedet, sender forskerne mos og ekstrakt gennem en »højtryks-væskekromatograf« - et apparat, der analyserer, hvor effektivt og hvor hurtigt antioxidanter i det analyserede fødemiddel neutraliserer frie radikaler, som f.eks. peroxyl- og hydroxyl-radikaler, den type, vi danner under vores normale stofskifte. Denne test, påpeger dens opfinder, forskeren Guohua (Howard) Cao fra USA's landbrugsministerium, registrerer alle de traditionelle antioxidanter, som f.eks. C-vitamin, E-vitamin, betacaroten og glutathion, og klarlægger et fødemiddels totale antioxidant-kapacitet, dets såkaldte ORAC (oxygen radical absorbency capacity). Hvert enkelt fødemiddel får således tildelt en ORAC-værdi. Denne ORAC-værdi angiver, hvor godt naturen har udrustet det pågældende fødemiddel med evner til at neutralisere de celleødelæggende frie radikaler. Højest på skalaen finder vi frugter og grøntsager.

Det afgørende er ikke længere blot, hvor meget antioxiderende betacaroten eller Iycopen eller anthocyanin et fødemiddel indeholder. Det, der virkelig tæller, er den totale mængde antioxidanter, vi får fra det.

Øverst på listen over kraftige antioxidant-fødemidler, som klarlagt ud fra ORAC-testen, ligger: svesker, rosiner, blåbær, brombær, hvidløg, grønkål, tranebær, jordbær, spinat og hindbær - som regel de frugter og grøntsager, der har de kraftigste farver - og desuden te og rødvin. Guohua Cao forklarer, at selve pigmentet er en stærk antioxidant. Eksperter har desuden fundet ud af, at et fødemiddels samlede antioxidant-kapacitet kan være langt kraftigere end summen af dets enkelte antioxidantkomponenter. Frugter og grøntsager indeholder en kompleks blanding af utallige antioxidanter, der samvirker og forstærker hinanden og derved giver en antioxiderende virkning, der langt overstiger den simple sammenlagte værdi. ORAC-testen tager højde for dette forhold."

(mine fremhævninger)

Med andre ord er anti-oxidanter vores bedste forsvar mod skadelige frie radikaler som dannes hele tiden, men særlig ved stress påvirkninger. Derfor er anti-oxidanter billedligt talt vores lille hær, der konstant patruljerer i blodbanerne på jagt efter frie radikaler. Derfor vil man være interesseret i at opbygge så stor en hær så muligt, hele tiden!

bl.a. C og E vitamin er stærke antioxidanter men de findes også i frugt og grønt:

Super-antioxidanter blandt frugter og grøntsager

(bemærk hvor højt rosiner=druer=rødvin ligger)

ORAC-enheder

Pr. 100 gram pr. Stk eller portion

1. Svesker 5770 1 udstenet sviske 462

2. Rosiner 2830 0,6 dl 1019

3, Blåbær 2234 1,2 dl 1620

4. Brombær 2036 1,2 dl 1466

5. Hvidløg 1939 1 fed 58

6. Grønkål 1770 1,2 dl kogt 1150

7. Tranebær 1750 1,2 dl 831

8. Jordbær 1536 1,2 dl 1144

9. Spinat, rå 1210 2,3 dl 678

10. Hindbær 1227 1,2 dl 755

11. Rosenkål 670 1 rosenkål 206

12. Blomme 949 1 blomme 626

13. Lucernespirer 931 2,3 dl 307

14. Spinat, dampet 909 1,2 dl dampet 1089

15. Broccolibuketter 888 1,2 dl kogt 817

16. Rødbeder 841 1,2 dl kogt, snittede 715

17. Avocado 782 ½ avocado 149

18. Appelsin 750 1 appelsin 982

19. Drue, rød 739 10 druer 177

20. Peberfrugt, rød 731 1 mlst peber 540

21. Kirsebær 670 10 kirsebær 455

22. Kiwifrugt 602 1 kiwifrugt 458

23. Baked beans 503 1,2 dl 640

24. Grapefrugt, lyserød 483 ½ grapefrugt 580

25. Bønner, kidney 460 1,2 dl kogte 400

26. Løg 449 1,2 dl hakkede 360

27. Druer, grønne 449 10 druer 107

28. Majs 402 1,2 dl kogt 330

29. Aubergine 386 1,2 dl kogt 185

30. Blomkål 377 1,2 dl kogt 234

1,2 dl rå 188

31 . Ærter, frosne 364 1,2 dl kogte 291

32. Kartofler 313 1,2 dl kogte 244

33. Kartofler, søde 301 1,2 dl kogte 301

34. Kål 298 1,2 dl rå 105

35. Hovedsalat 262 10 blade 200

36. Cantaloup-melon 252 ½ melon 670

37. Banan 221 1 banan 252

38. Æble 218 1 mlst æble 300

39. Tofu 213 1,2 dl 195

40. Gulerødder 207 1,2 dl rå 115

1,2 dl kogte 160

41. Bønner, snitte 201 1,2 dl kogte 125

42. Tomat 189 1 mlst tomat 233

43. Squash 176 1,2 dl rå 115

44. Abrikoser 164 3 rå 175

45. Fersken 158 1 mlst fersken 137

46. Squash, gul 150 1,2 dl kogt 183

47. Bønner, lima- 136 1,2 dl 115

48. Salat, iceberg 116 5 store blade 116

49. Pære 134 1 mlst pære 222

50. Vandmelon 104 1/16 25 cm diam. 501

51. Melon, honning 97 1/10 melon 125

52. Bladselleri 61 1,2 dl tern 60

53. Agurk 54 1,2 dl snittet 28

Hej Waits. Du får det i to omgange. Vi starter med omega 3.

Sakset fra diverse sider:

"Skadeligt fedtstof nedbryder hjernen. Hvis man ikke giver sin hjerne den rette mængde af det rette fedtstof og holder sig fra de skadelige fedtstoffer, kan den begynde at fungere dårligt og muligvis udvise funktionssvigt. Det hersker der ingen som helst tvivl om. Hvis hjernevævet berøves de rette fedtstofmolekyler og oversvømmes af de skadelige, kan det delvis udsultes - ikke nogen ønsketilstand. Hjernecellernes ydre membraner kan blive stive og indskrumpede; dendrittern es tentakler, der udstrækkes og danner kommunikationsmønstre med andre celler, kan forkrøbles; den rige kemiske strøm af neurotransmittere kan tørre ud elleI kortsluttes, så de ikke får adgang til hjernecellerne og dermed ikke kan føre signaler fra hjernecelle til hjernecelle.

nu foreligger en ny forbløffende opdagelse, der viser, at mættede fedtstoffer bogstavelig talt kan kvæle hjerneceller. Banebrydende ny forskning, udført af Patricia Wainwright og hendes kolleger fra Department of Health Studies, Gerontology, and Psychology ved University of Waterloo i Ontario i Canada, har klarlagt at mættede fedtstoffer gør mere end blot at indvirke på hjernecellernes funktioner; sådanne fedtstoffer kan faktisk ændre selve hjernecellernes morfologi, dvs. deres form! Visuelle undersøgelser af hjerneceller, udtaget efter dødens indtræden fra dyr, der havde fået masser af mættede fedtstoffer som fostre og gennem otte uger efter fødslen, afslører hjerneceller, der er forkrøblede! Analyser af den grå substans fra de dyr, der havde fået fedt viste færre og kortere dendritter med færre af de forgreninger, der er nødvendige for, at de kan bred es ud og sende og modtage signaler.

På det seneste har mange forskere sluttet op om endnu en ny teori, der går ud på, at mættede fedtstoffer skulle svække hukommelse og indlæring ved påvirkning af hormonet insulin. Både dyr og mennesker, der spiser masser af mættet fedtstoL har en tendens til at udvikle insulinresistens. Dette betyder, at insulin bliver mindre »sensitivt" og mindre effektivt til at behandle blodets indhold af glukose. Resultatet er forstyrrelser i glukosens udnyttelse overalt i kroppen, herunder hjernen, og muligvis nedsat tænkeevne. Diabetikere har således typisk et højt indhold i blodet af glukose og dårligt fungerende insulin. Det anerkendes desuden i stigende grad, at personer med både insulinafhængig diabetes (Type 1) og ikke-insulinafhængig diabetes (Type 2) har en tendens til at udvikle forskellige typer af nedsat tænkeevne, bl.a. hukommelsesproblemer.

KORT OG GODT: En kost med højt indhold af animalsk fedt kan føre til diabetes eller en forløber for diabetes, der fremkalder insulin- og glukoseforstyrrelser, der igen fører til svækkelser af hjernen og hukommelsen

Cellemembraner skal være elastiske og i konstant flydende tilstand for at kunne udføre de kommunikationsmirakler, der finder sted i hjernen, understreger Joseph R. Hibbeln, forskningspsykiater ved National Institutes of Health i Bethesda i Maryland. Dette gælder i særlig høj grad, fremhæver han, i hjernecellernes synapser- de kontaktpunkter, hvor nerveceller mødes og videregiver deres signaler. Disse »synapsekløfter", hvor signalerne springer fra en celle til en anden, er kilden til hjernens imponerende kapacitet. Jo flere af disse transmissionscentre eller synapser hjernecellerne har, og jo bedre kommunikationen mellem dem forløber, jo bedre hjernefunktioner kan man opvise.

Ydermere fastlægger antallet og kvaliteten af synapseforbindelserne intelligens og optimal hjernefunktion i endnu højere grad end det samlede antal af hjerneceller gør. Omega-3-fiskeolie eller, mere præcist den del af dem, man kalder DHA (docosahexaensyre), er byggematerialet for synapsernes kommunikationscentre. Det lader sig ikke gøre at opbygge flere synapser, dendritter eller receptorer, der forøger hjernens funktionsevne, uden en solid tilførsel af omega-3-fiskeolie af DHA-typen.

Fiskeolie synes også at indvirke på humør og adfærd på en anden interessant måde, nemlig ved at hæve niveauet af den behageligt virkende neurotransmitter serotonin i hjernen. Det er veldokumenteret at mange mennesker med abnormt lavt indhold af serotonin i hjernen og blodet er deprimerede, befinder sig i højrisikogruppen for selvmord, er kriminelt »impulsive" og har f.eks. større risiko for at begå uoverlagt mord og optræde som pyromaner.

Hvis man imidlertid har høje niveauer af DHA-fiskeolie i blodet vil man normalt have store mængder serotonin i hjernen. Hos normale mennesker har Hibbeln fundet, at jo højere DHA-niveauet er, jo højere er også serotonin-niveauet. Derfor kan han forudsige, hvor meget serotonin man har i hjernen, ved at måle blodets indhold af DHA-fiskeolie. Og derfor er det logisk, at man kan øge hjernens indhold af serotonin ved at spise fede fisk, der hæver DHAniveauet i blodet. »Og hvor man finder et højt serotonin-niveau, vil man forvente mindre depression, mindre impulsivitet og mindre tilbøjelighed til selvmord," siger Hibbeln.

Præcist hvordan fiskeolie er i stand til at hæve mængden af serotonin, er endnu ikke klarlagt i detaljer, men forskerne antager, at det kan ske på flere forskellige måder. Ændring af membranernes fedtsammensætning ændrer virkemåden hos uhyre betydningsfulde enzymer, der f.eks. omdanner tryptofan til serotonin og kontrollerer dets nedbrydning og genoptagelses- eller »genbrugs" - cykluser. Der foreligger desuden nye forskningsresultater, der viser, at man ved at spise fisk danner mere serotonin, simpelthen fordi kroppen bruger DHA-fiskeolie til dannelse af flere synapser med flere nerveender, der igen producerer mere serotonin. »Det svarer til at bygge flere serotonin-fabrikker i stedet for blot at øge effektiviteten af den serotonin, man har," forklarer Hibbeln.

KORT OG GODT: Forskningsresultater tyder på, at fiskeolie medvirker til at regulere mængden af serotonin, en neurotransmitter, der er kendt for at fremkalde en følelse af velvære. Deprimerede, impulsive, voldsomme personer og selvmordskandidater har ofte lave niveauer af serotonin i hjernen.

En anden virkningsfuld måde, som omega-3-fiskeolie kan beskytte hjernen på, er ved at bekæmpe betændelsestilstande i hjernens blodkar og i hjernecellerne. Betændelse bliver med stadig større styrke udpeget som en synder, der er årsag til ødelæggelse af hjernens væv og funktioner med efterfølgende slagtilfælde og endda Alzheimers sygdom. Omega-3-fedtsyrer hæmmer dannelsen af yderst betændelsesfremkaldende hormonlignende stoffer prostaglandiner, leukotriener og cytokiner - som beskadiger blodkar og skaber ravage i hjernecellernes signaloverførsel. Jo flere skadelige vegetabilske omega-6-fedtsyrer (majsolie, tidselolie, solsikkeolie, sojaolie) man spiser, jo flere omega-3-fedtsyrer har man brug for til at hæmme hjerneødelæggende betændelsestilstande.

Hele perspektivet er næsten svimlende: Den type fedt man spiser, forandrer de bittesmå strukturer i hjernens celler. Disse umærkelige småskader, ændrer - når de ganges op nogle milliarder gange - hjernens funktioner og derfor også adfærden. Som forskningspsykiateren Norman Salem, fungerende videnskabelig leder ved National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, så rammende udtrykker det: »Det her er måske det eneste tilfælde inden for vore dages moderne biologi, hvor en forandring i strukturen på det atomare plan kan ændre hele organismens adfærd." Kort sagt: En ændring af den kemiske sammensætning af bittesmå fedtmolekyler i hjernecellerne kan umærkeligt hastigt og gennemgribende ændre ens indre selv, ens identitet selve opfattelsen af, hvem man i virkeligheden er - hvordan man føler, tænker og opfører sig."

(mine fremhævninger)

Gode pointer Eruption.

En særlig spændende og relevant forskningsdisciplin er det relative nye felt; neurologisk ernæringsvidenskab, som har vendt op og ned på vores viden om ernærings kolossale betydning for hjerneudvikling og vedligeholdelse.

Der er meget man kan gøre for at forbedre sin hjernekapacitet og ydeevne gennem kosten. Her er nogen af de vigtigste:

1. Tag multivitamintilskud. Især B, C og E vitamin

2. Indtag kost med højt indhold af antioxidanter.

3. Drik te. Det er en nem og hurtig måde at få antioxidanter.

4. Spis de rigtige fedtsyrer (omega 3) og undgå de forkerte (animalske fedtstoffer). En stor del af hjernen består af fedtstoffer og den har allermest brug for omega 3 fedtsyrer for at fungere optimalt samt styrke væksten af dendritter og synapser.

5. Stabiliser dit blodsukker. For meget sukker kan fremkalde insulinresistens, der forstyrrer blodsukker-niveauet, og desuden påføre hjerneceller vedvarende skader. Samtidig er hjerneceller fuldstændig afhængig af sukker, så det er en hårfin balance.

6. Livsstil. Omlæg hele din livstil så den er mindre stressende.

7. Dyrk motion. Hvis du er overvægtig: tab vægt.

8. Drik vand. Hjerneceller fungerer bedst når de ikke mangler væske.

Jeg uddyber gerne de enkelte punkter hvis det skulle have interesse.

Hvis der kun er 1g i hele brødet er det forsvindende lidt, men selvfølgelig bedre end ingenting.

Bemærk for øvrigt at der måske er en sammenhæng mellem omega 3-indtag og depression og hjernen i det hele taget:

Omega-3-fedtsyrer er de mest flydende fedtstoffer, man kan indtage, for at holde cellemembranerne i hjernen bløde og smidige. Animalske fedtstoffer gør membranerne krystallinske og stive.

Japanerne, som er verdens ivrigste fiskespisere (omkring 70 kg pr. person om året), har verdens allerlaveste forekomst af alvorligere depressioner, nemlig kun 0,12 procent ifølge nagelfaste videnskabelige data. Newzealændere, der ikke spiser ret meget fisk (blot 12-13 kg pr. person pr. år), kan opvise en forekomst af depressioner på 5,8 procent altså 50 gange højere end japanerne. Hver amerikaner indtager ca. 25 kg fisk årligt og har en depressionsforekomst der ligger på 3 procent.

(sakset fra diverse sider)

Så der er al mulig grund til at komme i omega 3-gear.

Se bare kernesunde Andrea Elisabeth Rudolph, et omvandrende kemilaboratorium..

Ja det så jeg godt!!

Med hensyn til omega-3 fedtsyrer kan man jo bare spise fed fisk. Og det giver jo også protein og protein fra kød har ofte en bedre aminosyresammensætning end protein i brød.

Ja. Eller man kan gøre begge dele som du selv foreslår:

Hvis du gerne vil have styret dit blodsukker er grovkernet rugbrød nok det bedste. Hvis du så gerne vil have lidt ekstra protien og omega-3. smider du bare en sild eller en dåse makrel på.

Lad os i den forbindelse ikke glemme hele debatten om tungmetaller i fisk, hvorfor en mangfoldig og afbalanceret kilde af omega 3 nok er at foretrække tænker jeg.

Men fører Kohberg ikke et "omega-3 rugbrød" - jeg mener da, at jeg har set en reklame om netop dette? Men det er måske ønsketænkning.

Kohberg Plus Kernerug Omega-3 :4mewantfood:

Det var måske værd at undersøge. :4mewantfood:

Jeg har lige været ude og kigge efter hørfrøolie. Kunne ikke finde det i Irma, så jeg måtte ty til helsekostforretninger. Men handler de mon hørfrøolie andre steder end helsekostbutikker?

Du kan ikke fordøje hørfrøene, med mindre at de er blevet knust/kværnet.

Rock'n Roll

SaintPauli

tænkte jeg nok, så jeg håber et par stykker bliver knust i min mund.

Kedeligt studie eller job: nedsat dopamin og noradrenalin

Tror vidst nok lige jeg skal ha noget dopamin i kroppen, må til at spille counter strike igen Spøg til side

Det er skam ingen spøg! Computerspil som CS giver øget dopamin og noradrenalin produktion hvorfor man kan blive afhængig af det ligesom enhver anden form for ludomani eller stof.

Mangel på søvn: nedsat serotonin. Hvor meget bør en gymnasieelev sove?

Jeg sover 6-7 timer hver nat, og nogle gange en time når jeg kommer hjem fra skole. Det er der ikke nogle problemer i, vel?

Jeg er ikke ekspert og som sådan ikke kvalificeret til at give råd, men så vidt jeg ved er søvnbehov individuelt men skønnes i gennemsnit at ligge et sted mellem 7,5-8,5 time per dag, så det lyder som om du ligger indenfor dette snit.

Biokemi har en stor rolle at spille i forbindelse med f.eks. koncentration, søvn, energiniveauer og følesesmæssig ustabilitet.

Signalstoffer i hjernen så som serotonin, dopamin, melatonin og noradrenalin - samt insulin-produktion og prostaglandiner bliver alle påvirket af bl.a. stress, kost, motion, sollys og søvn.

Mangel på sollys: nedsat melatonin

Stress: nedsat serotonin

Moderne fødevare forarbejdning: fedtsyre ubalancer

Høj kulhydrat og lav-fedt kost: mere insulin, prostaglandin ubalance

Mangel på motion: nedsat serotonin og dopamin

Mangel på søvn: nedsat serotonin

Dårlig kost: nedsat serotonin

Kedeligt studie eller job: nedsat dopamin og noradrenalin

Heldigvis kan man ændre sin livsstil på alle områder for at rette op på skævhederne. Så nu ved i det.

nu er protein% i det brød meget ordinært.

Nu er jeg først lige begyndt at interessere mig for brød, så jeg tar dit ord for det, men jeg sammenlignede med 2 andre brød som begge havde væsentlig lavere protein%. Hvilke brød har høj protein% og hvor meget er de på?

Er begyndt at interessere mig lidt for protein/fedt/kulhydrat forholdet i brød, da jeg vil spise brød med højt indhold af protein og poly-umættede fedtsyrer for at få:

1. mere stabilt blodsukker, så man undgår highs and lows.

2. mere protein, de det jo er kroppens byggesten

3. mere omega-3 fedtsyre, da det er gavnligt for en lang række forhold i kroppen.

Foreløbig er jeg faldet over valmue rugbrød:

pr 100g:

protein: 9g (15%)

kulhydrat: 26g (44%)

fedt: 11g (41%)

- mættede: 0,8g

- enkeltmættede: 2,2g

- flerumættede: 5g

Grundet til det relativt høje fedtindhold er at det bl.a. består af 10% hørfrø som til gengæld er smækfyldt med omega 3

Hva' siger i til det? Nogen der har bedre eller andre ideer til det daglige brød?

Tjah, det er vel selvklart at man ved at indtage færre kalorier - f.eks. ved at drikke mindre sodavand med sukker - skulle have mulighed for at kunne tabe sig.

Nej, det er absolut ikke en selvfølge jvf. f.eks. denne tråd:

http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=31815

"Sukrede drikkevarer synes at give en enorm tilførsel til vægten"

kilde

Jeg citerer fra det første hit på google:

Omega-3-fedtsyrer

En kostændring, hvor man indtager større mængder Omega-3-fedtsyrer (fiskeolier), medfører et fald i blodets indhold af tri-glycerid. Det medfører også en nedsat risiko for dannelsen af blodpropper.

En kostændring, hvor man indtager større mængder Omega-3-fedtsyrer (fiskeolier), medfører et øget indhold af HDL-kolesterol, 'det gode kolesterol', i blodet. "

sværere er det ikke

Hej klovn (og andre).

Her kan man finde ud af alt om omega3 med en enkelt søgning:

www.google.com

Hej Monse,

Her er mit råd:

Smid viljestyrken ud af vinduet i en fart. Som du sikkert har bemærket kommer og går den, så den kan du ikke bygge dit hus på.

Programmér dig selv istedet; det er noget der virker.

for mig at se er det en ubrugbar og usmart kommentar.

ad hominum argumenter - som ovenstående - er altid ufrugtbare, usmarte, overflødige og ganske enkelt trættende.

motion omtales ingen steder (ud over i navnet "Motion og Ernæringsrådet").

Så selvom jeg da håber at de fleste vil læse det som du åbenbart gør, så tvivler jeg på det er tilfældet.

Selvom folk er overvægtige er det jo ikke ensbetydende med at de er dumme!! Folk kan jo godt lægge 2 og 2 sammen uden det skal bøjes i neon og skæres ud i pap.

Jeg tror nu nok det er gået op for de fleste - tykke og tynde - at motion er vejen frem. Have a little faith mr. Power(s)

forestil dig du er 25-30kg overvægtig og har netop gjort op med dig selv om at du må gøre noget ved det.

Du læser artiklen, der konstaterer at sandsynligheden for at opnå en varigt vægttab ved slankekur er meget dårlig, dvs hvis du går på kur er du næsten dømt til at mislykkedes, og du skulle have gjort noget ved det tidligere.

Hvad gør du så nu???

Jeg ville blive super-lykkelig over at 5 min. læsning havde sparet mig for års diæt-helvede og komme op på cyklen istedet.

I de sidste par indlæg læses der noget ind i konklusionen der ikke er der. Der er ingen der siger man ikke kan tabe sig. Det der siges er:

Det er stort set umuligt at opnå varigt vægttab ved at gå på diæt

Der er en verden til forskel på de to positioner; håber i kan se den.

Livsstilsændringer, fremfor slankekure, og samtidig gå ind og finde/behandle årsagerne til, at man in the first place blev overvægtig ..der er oftest en grund....psykisk eller fysisk..

Det er der jo ingen der er uenige i. Forskerne forholder sig blot til at slankekure oftest ikke virker efter hensigten (varigt vægttab).