Roger Wilco

Medlemmer
  • Posts

    25
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Roger Wilco

  1. Jeg er blot interesseret i at vide, hvor mange kalorier jeg brænder af på en cykeltur, og undrer mig over, at det åbenbart ikke er noget man kan beregne rimelig præcist.

    Ud over at skulle tage højde for vindmodstand generelt vil det også koste mere energi at cykle samme distance hurtigere fordi vindmodstanden stiger med kvadratet på hastigheden.

    Ja, men det forklarer stadig ikke hvorfor der er den store spredning i resultaterne. Jeg indtaster jo hastigheden i alle de forskellige beregnere, så de har de samme data at regne på. De burde stadig give samme resultat. Hvis jeg sætter hastigheden op, så viser de selvfølgelig flere kalorier, men stadig med den samme spredning, og det er spredningen jeg har et problem med. Hvorfor viser de ikke det samme?

    Men okay. Jeg har fået nogle bud på, at det nok er i den lave ende at tallene passer bedst, så det vil jeg holde mig til.

  2. Det jeg ikke rigtigt forstår er, hvorfor der er forskel på hvad ens kondition, iltoptagelse, intensitet osv. er.

    Ifølge min fysiklærdom kræver det en vis mængde energi at flytte en given vægt en vis distance, så skulle 95kg flyttet over 48km ikke give nogenlunde samme resultat for alle personer?

    Hvis f.eks. en person har en højere iltoptagelse end en anden, så bliver intensiteten vel tilsvarende lavere, så resultatet skulle blive det samme. Er der virkelig så stor forskel på hvor meget energi forskellige personer brænder af, for reelt at udføre det samme stykke arbejde?

  3. Den laveste værdi på 1061 var faktisk den, hvor jeg skulle indtaste flest oplysninger, f.eks. cyklens vægt, placering af hænderne på styret, vindmodstand, asfaltens kvalitet osv. Den virkede meget omfattende, og er måske også den, der egentlig har ramt bedst. Jeg synes bare den så ret pessimistisk ud sammenlignet med de andre.

    Den højeste værdi på 2777 fik jeg fra den her beregner: http://www.loeberute.dk/Calculators/CalcActivity.aspx (95kg - 126min - Cykling 22,3-25,5 km/t).

    Jeg kan ikke lige finde den næsthøjeste på 2107, men her er den, der giver 1995: http://www.everydayhealth.com/Calories-Burned-Biking.htm (Biking 14-16mph - 95kg - 126min).

  4. Tak skal I have for svarene.

    Jeg synes bare det er utroligt at de forskellige beregnere kan svinge fra 1100 til 2700 kcal. Det er jo næsten det samme som at indrømme, at man egentlig ikke ved en disse om det.

    Jeg har en primitiv cykelcomputer, som viser kalorieforbrug i forhold til alder, vægt, distance og hastighed. Den ligger i den lave ende, og viser 1268 kcal i dette tilfælde, så den virker da brugbar. :-)

  5. Hej,

    Jeg forsøger at finde ud af hvor mange kalorier, jeg brænder af på en cykeltur, men efter at have prøvet en del forskellige beregnere, er jeg fuldstændig på bar bund. De giver så vidt forskellige resultater, at jeg ingen idé har om, hvad der passer.

    Her er hvad jeg har forsøgt at regne på:

    Alder: 50 år

    Vægt: 95 kg

    Højde: 185 cm

    Distance: 48,3 km

    Tid: 126 min

    Hastighed: 23 km/t

    Og her er hvad jeg får af diverse resultater:

    1061 kcal

    1268 kcal

    1372 kcal

    1377 kcal

    1715 kcal

    1796 kcal

    1995 kcal

    2107 kcal

    2777 kcal

    Er der nogen, der har et kvalificeret bud på, hvad der passer?

  6. Mit spørgsmål lyder så på om man kan tvinge kroppen til at holde forbrændingen oppe, simpelthen ved at dyrke tilstrækkeligt med motion? Alså virkelig få fyret nogle kalorier af og på den måde tvinge ens samlede daglige kalorieforbrug i vejret, uden dog at spise særlig meget?

    Det kan du sagtens. Når jeg selv skal tabe mig, så hiver jeg cyklen frem og kører 150-200 km om ugen. Ikke decideret træning, men blot lange ture på 40-80 km. På den måde brænder jeg så meget af, at jeg simpelthen ikke kan tage det på igen, næsten uanset hvad jeg spiser.

    Jeg har i år cyklet på den måde i 7 uger nu, og der er røget 5 kg af vægten. Jeg lever absolut ikke hvad man vil kalde sundt eller korrekt for en slankekur, og jeg tager da også typisk det hele på igen i løbet af vinteren, hvor jeg ikke kommer ud at cykle, så det er helt klart cyklingen alene, der gør at jeg taber mig.

    Faktisk tager jeg ret let på det med at tage på, for jeg ved at jeg kan smide kiloene igen blot ved at begynde at cykle. For mig er det en effektiv metode, men det kræver selvfølgelig, at man kan lide at cykle lange ture. :-)

  7. Det er jo spørgsmålet om det du har fået ind også er kommet ud igen. :-)

    Hvis du spiser og drikker 2 kg, ja så vejer du 2 kg mere, og det har ikke noget med kalorier at gøre. Det er først når det hele er blevet nedbrudt, og er komme ud i den anden ende, at du kan se den reelle forskel på vægten.

    Og jeg tvivler meget på, at du kan tage 1 kg på i kalorier på en dag. Det er 9000 kcal, og så skal der godt nok spises pizza og slik til den store guldmedalje.

  8. Jeg vil mene at 4 dage og 1 kg ikke er noget at basere et resultat på. Du kan nemt veje 1 kg mere eller mindre, bare på grund af hvornår du sidst har spist, drukket, besørget, etc.

    Personligt kan min egen vægt kan sagtens svinge med 2-2½ kg på en dag. Der kan ryge 1 kg af efter en cykeltur, og der kan ryge 2 kg på efter et godt måltid. Det kræver længere tid at se en klar tendens.

  9. Hvis man ikke gider det ene, så er man jo selv ud om, at det tager dobbelt så lang tid. Det er selvfølgelig også helt OK, hvis man har tålmodighed til det. Jeg synes bare det er nemmere at holde en "kur" hvis man gør begge dele, for så skal der mindre til.

  10. Jeg har læst flere steder her i forummet, at det er en fordel at opbygge muskler hvis man vil tabe sig, da de kræver mere energi at "holde i live" en fedtvæv, men hvor meget drejer det sig om? Hvor mange kalorier kræver f.eks. 1 kg muskel i døgnet i forhold til 1 kg fedtvæv?

  11. Jeg tror dog personligt, at en 50/50 løsning for de fleste vil være en god start!

    Enig. Hvis man kan tabes ved at spise færre kalorier, og man kan tabe sig ved at dyrke motion, hvorfor skulle man så nøjes med at gøre den ene af tingene?

  12. Jeg oplever tit op til 2,5 kilos forskel, speciel i weekenderne hvor jeg ikke er særlig aktiv. Nu cykler jeg rigtig meget til hverdag (80-100km), og der kan nemt være 2 kilos forskel fra om morgenen til om aftenen, og det er simpelthen fordi jeg ikke har fået drukket det jeg skulle på min cykeltur. Det kan godt være svært at sammenligne over få dage, for der er det reele vægttab jo meget mindre. Du skal også huske på, at hvis du spiser 500g mad, og drikker en halv liter, så vejer du altså pludselig et kilo mere. Dette er uanset hvor mange kalorier, der er i det du spiser og drikker.

  13. Jo, de links har jeg godt set. Det var sådan noget jeg havde i tankerne.

    Grunden til at jeg helst vil træne hjemme, er bare fordi det passer mig bedst. Jeg har ikke rigtig plads til at afsætte bestemte ugedage og tidspunkter til det. Jeg cykler nogle lange ture, når jeg har lyst/tid til det, og så ville jeg også gerne kunne lave noget vægttræning, når jeg har lyst/tid til det. Det er ikke fordi jeg skal være Supermand, jeg vil bare gerne i lidt bedre form, og der er også en mave, der bør reduceres i omfang (den er på rette vej).

    Du siger at 2x20 kilo er for meget (det er jeg glad for at høre :smile:), men hvad starter man så med? 2x5 eller 2x10? og hvor lang tid bør man træne ad gangen?

    Jeg regner med, at det nok giver sig selv på et tidspunkt, når man har lært vægtene og kroppen at kende. Jeg er mere bange for, at jeg måske lægger for hårdt ud, og overbelaster et eller andet.

  14. Jeg kunne godt tænke mig at begynde på noget styrketræning med håndvægte. Ikke noget med motionscenter, men bare nogle øvelser derhjemme for at få noget styrke i overkroppen. Jeg cykler meget, så benene er der ikke noget i vejen med. :-)

    Jeg har fundet nogle forskellige øvelser rundt omkring på nettet, men jeg kan ikke rigtigt finde nogle oplysninger om, hvor meget sådan nogle håndvægte bør veje. Jeg har aldrig lavet sådanne øvelser før, så man skal vel lægge blidt ud?

    Øger man vægten efterhånden som man opbygger styrke, eller hva'?

  15. Når man oplyser at energiforbruget er 1kcal/kg pr. km, så går jeg ud fra, at det er det totale forbrug inklusive "tomgangsenergi". Hvis det er korrekt opfattet, så kan de to størrelser ikke blot sammenlignes uden at der tages tage højde for dette. 1½ times gang indeholder mere "tomgangsenergi" end ½ times løb.

    Hvis man nu går til ekstremer:

    A løber 1 km på 4 minutter.

    B går 1 km på 2 timer (han er dårligt til bens)

    Så skal ingen bilde mig ind, at A har forbrændt lige så meget energi som B. Alene de 2 timers tomgang er betydeligt mere end man kan forbrænde ved 4 minutters løb.

    Det reelle billede får man ved at sammenligne 4 minutters løb ved 15 km/t + 116 minutters tomgang med 120 minutters gang ved 0,5 km/t.

  16. At tage tomgangsforbruget med er ikke særligt smart. Det vil altid være der uanset hvad man laver, og derfor er det ikke relevant og mudrer bare billedet og diskussionen.

    Jo, det bør tages med, for det er reelt nok.

    Det er ikke fair at sammenligne ½ times energiudfoldelse med 1½ times, for der mangler 1 times tomgangsenergi i det første tilfælde.

    Hvis man skal beregne de to personers totale forbrug på et døgn, så har A forbrændt en vis mængde energi på turen + 23½ times tomgang. B har forbrændt den samme mængde energi på turen + 22½ times tomgang. Resultat: A har forbrændt mere end B.

    Dette forudsætter stadig, at man forbrænder samme mængde ennergi ved gang og løb over den samme distance.

  17. Egentlig skal vi vel også have tiden med ind i billedet, for at få et helt korrekt billede af energiforbruget.

    Selvom det kræver det samme energiforbrug at løbe og gå den samme distance, så har løberen jo noget tid til overs i forhold til gangeren, og i det tidsrum forbrænder løberen også noget.

    Eksempel:

    Vi har en distance på 10 km.

    Person A løber de 10 km på ½ time.

    Person B går de 10 km 1½ time.

    Begge personer starter samtidig.

    Når A kommer i mål, må han vente i en time før B kommer i mål.

    A har altså forbrændt det samme som B, plus det der forbrændes ved at sidde og vente i en time.

    Løb må derfor altid være mest effektivt, da det efterlader et større tidsrum at forbrænde energi på anden vis.

  18. Jo hurtigere vi skal bevæge os, jo mere enegi skal der bruges. Det vil også sige, at skal vi tilbagelægge en given distance, så jo hurtigere hastighed vi tilbagelægger denne med, jo mere energi vil vi bruge.

    Det er da ikke umiddelbart så indlysende.

    Hvis man skal tilbagelægge en bestemt distance kan man

    1. Bevæge sig hurtigt i et kort stykke tid

    2. Bevæge sig langsomt i et længere stykke tid.

    Hvorfor kræver punkt 1 mere energi end punkt 2?

    Jo hurtigere man bevæger sig, jo kortere tid er man om det.

  19. Selvfølgelig forbrænder man flere kCal ved løb end gang.

    Så hvis man har en halv time til rådighed, til at træne, vil man altså forbrænde flest kCal, hvis man giver den fuld gaspedal hele vejen!!!

    Det er ikke det, der bliver spurgt om.

    Spørgeren har ikke en bestemt tid til rådighed, men derimod en bestemt distance. At gå og løbe den samme distance tager ikke lige lang tid.

    Jeg tror Diddley har givet svaret.

  20. Du har selvfølgelig en meget bedre og mere effektivt forbrænding ved at løbe, end at gå

    Det er jo nærmest logik man kan tænke sig til,

    en bil bruger jo også meget mere benzin ved at køre 200 km/t en ved at køre 10 km/t  :wink:

    <{POST_SNAPBACK}>

    Der bliver jo ikke spurgt til hastigheden, men til distancen.

    Hvis man nu skal køre 100 km i en bil, så tager det 1/2 time med 200 km/t og 10 timer med 10 km/t. Spørgsmålet er så: Bruger en bil mere benzin ved at køre 200 km/t i en halv time, end ved at køre 10 km/t i 10 timer?

    Jeg synes I går lidt uden om det oprindelige spørgsmål. Hvis man har en bestemt distance man skal tilbagelægge, så kan man jo ikke selv bestemme hvor lang tid det skal tage. Det kommer an på hastigheden. At en halv times løb er mere effektivt en en halv times gang kan man ikke bruge til noget, for distancen bliver jo forskellig. Spørgsmålet er hvordan man får mest ud af den distance, man har til rådighed.

  21. Desvære er der nogle producenter der snyder her. Min digitalvægt har den ultra irriterrende "feature" at den husker den sidste måling. Hvis næste måling kommer tæt nok på, så viser den altid den samme vægt.

    Jeg har netop købt en OBH NORDICA 6283 badevægt, som har denne "feature".

    Det er simpelthen plat og svindel, og den ryger direkte tilbage til forhandleren i dag. Hvis jeg laver nummeret med katten, så er den meget upræcis. Det er en elendig vægt.

    Jeg har handlet OBH for sidste gang. :mad: (jeg har skrevet til dem, og fortalt hvad jeg mener om deres skrammel)