Sortiarius

Medlemmer
  • Posts

    1,582
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Sortiarius

  1. Det er mit indtryk/ erfaring at koffeinen alene højest kan give irritationer i selve mavesækken ved større indtag, hvilket falder godt i tråd med en øget produktion af mavesyre.

    Kaffe derimod indeholder ud over koffein nogle stoffer som virker afførende, hvilket ikke altid lige er mest praktisk i alle situationer...

    Sortiarius' forklaring er noget teknisk med en del fagudtryk, men den er nu stadig ret fyldestgørende i forhold til hvilke mekanismer koffein sætter i gang i kroppen. Det er dog mit indtryk at koffeins påståede fremme af fedtforbrændingen (øget lipolyse) efterhånden er noget kontroversiel???

    Tror nu ikke at det er kontroversielt at koffein alt andet lige øger lipolysen, dette sker helt naturligt ved aktivering af det sympatiske system - tror nærmere det er kontroversielt hvorvidt det kan bruges til noget i trænings- eller vægttabsøjemed - hvad det angår tror jeg personligt ikke, at lidt koffein før træning, eller dagligt indtag af koffeinpiller, skulle give nogen mærkbart øget træningspræstation eller vægttab (kunne forestille mig at det sympatiske system i forvejen er rigeligt aktiveret under træning koffein eller ej). Hvis jeg husker rigtigt har der vidstnok været en artikel hvad det angår her på sitet engang.

  2. Er det kaffen eller koffeinen der sætter gang i peristaltikken?

    Kaffe og koffeins virkning på mavetarmkanalen er ret kompleks, nogle mener at koffein også kan påvirke det enteriske nervesystem, mens der også er observeret at kaffe i sig selv kan have en påvirkning (bl.a. en osmotisk effekt), jeg kender i hvert fald ikke de helt præcise virkningsmekanismer - i hvert fald giver megen kaffe mig diarre, men hvad der lige forårsager det vil jeg nødig være skråsikker og bevæge mig ud i. En effekt er dog rimelig sikker og det er koffeins virkning på mavesækken der medfører øget produktion af mavesyre (som for alkohol), denne medieres af koffein og således også af koffeinpiller da effekten er systemtisk. Dette kan give sure opstød og sjældnere mavesmerter (reelt mavesår ses sjældent da koffein også stimulerer mavesækkens mukusproduktion.

    Bestemt et godt svar, hvis man altså forstod præcis HVAD det er du egentlig skriver ?

    Det ville være væsentligt mere interessant, hvis du kunne udtrykke dig mere pædagogisk

    for alle os - (eller mig ihvertfald!) og lige ridse det op med ord som kan forståes af alm.

    mennesker.

    Hvis du læser til læge fx. kommer du jo heller ikke langt med dine patienter, hvis ikke de

    forstår hvad du taler om.

    Der er så mange mennesker herinde der læser posts at det er umuligt at skrive ting i et niveau så alle forstår det og det samtidigt er relativt præcist. Jeg skriver i fagtermer fordi det gør det jeg skriver mere præcist, og fordi læserne herinde generelt har et højt fagligt niveau, desuden kan de fleste af de ord jeg skriver også hurtigt slås op ved hjælp af google, netdoktor, wikipedia, hvad ved jeg, endelig kan man jo altid skrive en post herinde og skrive hvad det er man ikke forstår. Hvis det decideret er en trådstarter som man kan se ikke er inde i fagtermerne prøver jeg dog altid at skrive på forholdsvis forståelig dansk.

    Bare forstå at jeg er herinde (som alle andre) som debatør og interesseret, og ikke i form af læge, derfor har mine posts heller ikke den form (og kommer for øvrigt heller ikke til at have det i fremtiden).

  3. 1:

    2: Gælder tilsyneladende kun fra mejeriprodukter, calcium carbonat virker ihvertfald ikke.

    3:

    4: Det så ud til at der var et loft for effekten.

    5: Jeg ville nok ikke skylle mine fiskeolie kapsler ned med mælk, men tilsyneladende er der ingen "problemer" med kalk fra kosttilskud.

    Nu vi var ved det, hvor har du evidens for at calciumcarbonat ikke har samme effekt? jeg tvivler meget på nogen mærkbar effekt i første omgang, men såfremt der er en effekt har jeg umiddelbart svært ved at se hvorfor den ikke skulle være der på carbonat komplekset fremfor fx citrat eller fosfat komplekser.

  4. Calcium og en række andre divalente ioner er notoriske for at kunne interefere med optagelsen af en række farmaka grundet farmakonets mulige kompleks-binding til calcium (et godt eksempel er bisfosfonater der bruges v. osteoporose sammen med calcium og cholecalciferol) og herved hindring af absorption (= eksretion). Mig bekendt er det stadig rimelig kontroversielt om binding med fedt fra kosten overhovedet kan påvirke energimetabolismen (selvom selv små påvirkninger vil være markante taget effekten af andre anti-adiposita som xenical i betragtning). Jeg ville derfor ikke gå ud og købe calcium på baggrund af et eventuelt vægttab.

    En anden ting, som der også blev nævnt i en tråd for nyligt, er dog at kalktabletter ofte indeholder cholecalciferol eller ergocalciferol som i kombination med calcium har en række positive effekter på knoglemassen (specielt for postmenopausale kvinder) samt muligvis en beskyttende effekt mod cancer. (D-vitamin er vist at fremme differenterieringen og hæmme prolifereringen af en række celler hvorfor det også bruges til behandling af en række hudsygdomme). Så alt andet lige skader det da ikke at prøve at inkludere kalktabletter m. inaktiv D-vitamin i det daglige kosttilskud, så længe man ikke forventer sig et stort vægttab ud af det.

  5. Tag toget over til Malmø. Der ligger flere butikker hvor du kan købe det indfor gangafstand fra station.

    Eller opsøg svenske internetbutikker, de fleste steder betaler man ikke mere end 20-50kr for portoen. Man kan få koffeinpiller masser af steder.

    Hvordan fungerer en koffeinpille. Giver det et decideret energi boost, eller giver det blot en evnen til at holde sig længere vågen?

    Som kaffe, alt afhængig af hvor mange piller der indtages. Man får en kardiovaskulær effekt i form af øget sympatikus aktivitet, herunder øget lipolyse og øget hjerteaktivitet (positiv kronotropi, inotropi batmotropi og dromotropi). Den perifere modstand i karrene kan også påvirkes og samlet kan ses hurtig hjerteaktion (takykardi) og forhøjet blodtryk (hypertension) samt hyperglykæmi. De kardiovaskulære effekter af koffein mindskes dog over tid (takyfylaksi). I CNS har kaffe, megen lig nikotin i mindre mængder, en faciliterende effekt en række steder (stoffet menes at fungere som adenosin antagonist). Overordnet virker kaffe opkvikkende og stimulerende. Man ser ikke central takyfylaksi-udvikling i samme grad som for de kardiovaskulære effekter.

    drik en kande kaffe hvis du gerne vil vide det. har præcis samme effekt.

    Bortset fra at mange ikke har lyst til at rende rundt og drikke kander med kaffe hele tiden, og få dertil følgende tynd mave. Samt endelig er der nogen der ikke render rundt i nærheden af kaffemaskiner 24/7 eller i øvrigt ikke kan foredrage smagen af kaffe.

  6. det var ikke det svar jeg ønskede!

    jeg får det også en gang imellem. og desværre oftest i temmelig uheldige situationer! - under sex, specielt doggie. det er desværre uden pis!

    Er der ikke noget man kan gøre for at afhjælpe det? udstrækning eller andet?. min er dog under selve foden mellem trædepuderne

    Nu er jeg ikke ekspert i kramper, men kender de færreste der er blevet velbehandlet.

    Det ældgamle malariamiddel kinin (som for tiden har en sand renæsance grundet resistensudvikling af chlorokin) bruges som middel mod krampe ved særlig grelle tilfælde eller hyppig nattekrampe generelt det har dog en del bivirkninger hvorfor det ikke er noget der deles ud med rund hånd selvom der bruges hvid font :smile:

    Men som bekendt er de hyppigste grunde til krampe forudgående meget hård træning (om doggystyle indgår herunder kan jo så diskuteres), eller i øvrigt ilt/blodmangel til en muskel, fx når man ligger forkert om natten, hertil kommer så de mere eksotiske elektrolytforstyrrelser. Så det skal da ikke afvises at udstrækning kan begrænse problemet en smule, selvom jeg aldrig har læst eller set evidens for det.

  7. Forskellige kosttilskud kan også resultere i farvet urin. F.eks hvis jeg spiser omnimin mulitivitamin der har en høj koncentration af bl.a. b-vitamin bliver min urin gul, men hvis jeg der imod spiser Gerimax, så sker der ingenting. Om det er et bindemiddel eller det er den forhøjede koncentration af b-vitamin der er skyld i det ved jeg ikke.

    Ja puha - de er alle de kunstige affaldsstoffer der gør din urin gul - lad os få skyllet det skidt ud! :smile:

  8. kalktilskud med indhold af inaktiv D-vitamin (cholecalciferol) er en ganske udmærket ting, de fleste får for lidt af begge dele, og D-vitamin modvirker bl.a. osteoporose og cancer.

    Men du skal nok ikke regne med at der sker noget med kramperne i praksis.

    Habituelle kramper er noget de fleste må leve med (nattekramper kommer derimod ofte når man ligger forkert). Der findes farmaka mod det men det er nok lidt skudt over målet til det her problem, hvis dit "subjekt" :smile: eventuelt indtager kreatin kan det dog fremprovokere krampe kraftigt.

    Det er sandt at deciderede elektrolytforstyrrelser som hypokaliæmi eller hypocalciæmi kan give tendens til kramper, men det sker som regel ikke det samme sted hver gang, og tilstandene er sjældne, og kramperne er ofte voldsomme og opstår ofte. Der sker da ikke noget ved at prøve, og der skal helt sikkert nok være nogen herinde der har prøvet det med succes, men for at gøre det kort er det nok ikke ligefrem mirakel-behandling.

  9. Man blir ikke syg af lidt kulde / træk, men faktum er at immunforsvaret er rimelig åbent/sårbart efter træning så derfor er det vigtigt, man få tørt tøj på og ikke bliver kold bagefter!

    Det er ikke nødvendigvis et faktum - det afhænger helt af hvor ekstrem træning vi snakker, og i den virkelige verden skal det være virkelig ekstremt hvis det skal have indflydelse på hvordan man klæder sig på i timerne efter en træningsession.

    Tværtimod ser man ofte en tendens til øget lymfeflow under træning hvilket tenderer til at forstærke immunresponset på et eventuelt patogen.

  10. hej alle på MOL:D

    Jeg har lagt mærke til at ens muskler virker mere markeret når man træner. Altså de ser mere markeret ud generelt hele tiden. også de dage man ikke træner?

    Hvorfor gør de det?

    også efter man har holdt en pause og så begynder at træne igen, så virker de også mere markeret, eller den/de muskelgrupper man har holdt en pause med

    nej..., hvis Laush nu havde læst hele tråden, er det akut efter træning, der er henvist til...
  11. SvedTRANSPORTERENDE ikke ABSORBERENDE. ;-)

    Min erfaring siger mig at svedtransporten virker fint hvis man er normal, men sveder man som en mand, så fungerer det ikke, og det gælder både løbetøj og gore-tex.

    Syntetisk materiale har ingen antibakterielle egenskaber, som naturmaterialerne har det. Uld og bomuld kan derfor klare langt mere inden de begynder at lugte, end de syntetiske materialer kan. Min udokumenterede erfaring siger mig at der er forskel på syntetiske materialer.

    Forsøg dig frem med tøjet. Bomuld isolerer ikke når det er vådt, fordi fibrene klasker sammen, så det er ikke noget til brug om vinteren.

    Vindchill er vigtigt at tage høje for, så hvis man har noget vindtæt på, kan man nøjes med noget mindre indenunder. Har selv en jakke med aftagelige ærmer, da det langt hen af vejen handler om at holde ens core varm. At løbe med pandebånd/hue er også en god ide, fordi man her kan regulere temperatuen ret nemt, da langt det meste af ens varmetab stammer fra hovedet, og det ikke er det store problem at tage af og på mens man løber og kan være i en lomme eller man kan holde det i hånden. Har selv oplevet at selv om man ikke fryser, så kan man godt fryse på fingrene, så handsker er en god ide.

    Og så lige for at slå det fast, Daddy. MAN BLIVER IKKE SYG AF AT FRYSE LIDT (Eller for den sags skyld af træk). Det er nogen ammestuesnak og gamle skrøner. Influenza er en virus og det er den som gør dig syg. Fokølelse kan fremkaldes af både virus og bakterier, hvorfor det ikke er kulden man får den af. Osv, osv. Hvis du har ligget ude i mudderet og været underafkølet i længere tid, så kan det trække ressourcer fra din krop/stresse systemet, som muligvis kan gøre dig mere modtagelig for hvad der lige er i luften den dag.

    Selvom decideret underafkøling kan sænke immunresponset har du basalt set ret i at man ikke bliver syg uden tilstedeværelsen af en bakterie eller virus, og det hverken af træk, kulde eller hvad der ellers kan findes på. Hvad angår airconditioning findes der en del teorier om at hovedsagligt bakterier kan trives inde i selve anlægget hvorfor der måske kan findes en sammenhæng der.

    For lige at slå det fast skyldes forkølelse altid en virus og ikke en bakterie.

    Hvad angår feber er kroppens respons sjældent rationelt, der er dog visse bakterier og virus der replikerer bedst ved de 37grader, samtidig virker en del immunkomponenter ofte bedre ved højere temperaturer. Ofte ses et feberrespons dog ikke nødvendigvis initieret af kroppen selv men derimod af bakterielle pyrogener som fx lipopolysakkarid (endotoxin) der er en del af gram negative bakteriers cellemembran.

  12. Bla. fordi trådstarter/"trådgenopliver" ikke har haft held med gentagne frysninger hos lægen.

    Og fordi mange mennesker har haft gode resultater med forskellige planter (mig selv inklusiv).

    Og så svært er det heller ikke ikke at smørelidt plantesaft på vorten 1-2 gange om dagen. Faktisk er det væsentligt lettere end at børste tænder.

    Hvem snakker nu om jordstråler :blink::blink:

    Så vidt jeg lige kan se i hans log er han heller ikke læge, men studerende..

    Og hvis du tror at man har en velfunderet tilgang til sygdom og sundhed, bare man er læge... Ja så tager du fejl..

    Tag et kig på læger rundt omkring i det ganske land, og spørg dig selv om de er sundere mennesker end så mange andre?

    Dette er i mange mange tilfælde absolut ikke tilfældet...

    Nu er jeg jo ikke læge, men selvom jeg havde været havde det nok ikke været et ret godt argument, de fleste medicinsk udannede har et tildels lige så ringe indblik i sundhed og levestil som så mange andre.

    EDIT: Vorter er en HPV infektion og handler i sagens natur om at en række celler i det basale lag er blevet inficeret, og at huden over disse lag derfor bliver deform (og tildels virusinficerede) - sådanne celler kan ikke "reddes" og vorter fjernes derfor i sagens natur ved enten at dræbe celler i stor omkreds omkring de inficerede celler, som fx ved frysning, eller ved at provokere immunforsvaret med andre ting (fx svampen candida albicans eller interferoner) således celler bliver dræbt af kroppens egne celler. Jeg ser derfor ikke nogen sandsynlighed for at påsmørring af en eller anden rod - skulle kunne afhjælpe en HPV infektion der netop er karakteristisk ved ikke at elicitere et immunrespons.

    Jeg skrev først en lang smøre omkring hvidløg og antivirale egenskaber, men i erkendelsen af at alting kan diskuteres herinde, og jeg ikke har tid til en pubmed-diskussion herinde pt. så editerede jeg det stykke ud. Men for lige at udtrykke mig klart mener jeg at ideer som det at bruge hvidløg som seriøst antiviralt middel er ude i hampen, og noget som ikke har med konkrete virale infektioner hos mennesker (in vivo) at gøre. At hvidløg og indtag af andre grøntsager så kan virke immunostimulerende er en anden diskussion.

  13. Vorter skyldes en virus (human papillomavirus) så giver ærligt talt heller ikke så meget for den med en eller anden alterantiv rod skulle kunne fjerne noget - når det kommer til stykket er nogle basale lag af huden inficeret af vorten - og som regel forsvinder denne af sig selv efter et godt stykke tid - eller man kan få fjernet pågældende hudlag - metoderne er lidt mere ekstreme ved kønsvorter som fx ved HPV-16 og HPV-18 der er procarcinogene, men ellers kan alt hvad der kan dræbe/fjerne et godt lag rundt om de inficierede celler virke - men vorterod ... den vogn hopper jeg ikke på.

  14. Jeg ville til enhver tid foretrække en systemisk (peroral) NSAID kur fremfor en gel.

    Bivirkningen med ulcera og dyspepsi er ikke relateret til en lokalirriterende effekt af NSAID's generelt - men derimod en bivirkning af systemisk prostaglandinsyntese hæmning (prostaglandinerne E2 og prostacyclin beskytter maveslimhinden). Med andre ord ville du også få maveproblemer hvis du indgav et NSAID intravenøst gennem en åre.

    Gel'en har dog en relativ ringe systemisk biotilgængelighed (kun 10% optages i kredsløbet) hvorfor man her vil kunne forvente en mindre mave-irritation (men dette skyldes ikke at man ikke spiser det i pilleform) - af samme grund tror jeg heller ikke at gel er halvt så effektivt som piller da hovedeffekten af NSAID er en hæmning af den inducerbare (den der normalt ikke er til stede men kommer ved inflammation) COX-2.

    De nye sprays virker i øvrigt på akkurat samme måde som gelen (har godt set den smarte-micelle reklame som jeg dog ikk giver meget for) - som jeg husker det er det dog her eddikesyrederivatet diklofenac der her er den aktive komponent hvilket til forskel fra -cam produkterne har en meget kort halveringstid.

    Anyways der er ikke rigtig den store indikation for de sprays eller gel's udover det er pop-smart (og da derfor nok skal være en masse der køber dem). Hvis man er heldig virker de kun mindst lige så godt som piller, men det er usandsynligt, og hvis man har en anamnese med tidligere maveproblemer så er NSAID absolut kontraindiceret uanfægtet om man bruger spray gel eller piller alligevel - så ser ikke lige markedet for produkterne (udover det selvfølgelig virker mere smart og mindre usakdeligt at spray'e sig lidt i stedet for at rende rundt og æde piller).

    Du er velkommen til at skrive igen hvis der er noget specifikt du ikke forstod i mit oprindelige indlæg - skrev det bevidst ret teknisk fordi jeg har indtrykket af du er rimelig godt inde i sagerne :smile:

  15. kan for øvrigt se at center for rationel farmakoterapi nu kun anbefaler brug af piroxicam til indikation for symptomatisk behandling af artrose eller reumatoid artrit - (og her er metotrexat og de biologiske i forvejen meget mere effektive) så måske produktets dage er ved at være talte.

  16. Sidder selv midt i en eksamenlæsning og har derfor ikke den vilde tid til at fiske rundt efter studier, desuden kan jeg kun forestille mig at de seriøse studier der nu er popper frem hvis man fx indsætter Piroxicam i søgefeltet på pubmed.

    Hvis man har seriøse inflammationstilstande rundt omkring på kroppen tror jeg de færreste vil anbefale topiske NSAID's som behandling, til det er de traditionelle systemiske mere effektive.

    Piroxicam er et derivat af oxicam der bl.a. udskiller sig fra andre NSAIDS's som proprionsyre- (fx ibuprofen) og eddikesyre-derivater (fx diklofenac) ved at have en uhyre lang plasmahalveringstid på op til 50 timer (tenoxicam er en anden analog der bruges til postoperative smerter med 70timers halveringstid). Stoffet er på det seneste blevet kritiseret for at give en større incidens af dyspepsi og ulcera end andre NSAID's som ASA og ibuprofen, desuden er det også ved at gå op for de fleste at de kardiovaskulære bivirkninger alle pegede fingre af ved de selektive COX-2 hæmmere (coxib'erne) også findes ved de non-selektive (bl.a. hæmning af prostacyclinerne). Her specielt de langtidsvirkende protraherede formuleringer som piroxicam. Med andre ord hvis du har problemer med maven er piroxicam et stof du skal gå frem med varsomhed med. Stoffet virker ved at hæmme såvel den inducerbare som den konstitutive cyclooxygenase perifert (muligvis centralt) der bl.a. danner prostaglandiner som kan sensitivere følsomme smertefibre perfiert. Desuden hæmmes granulocytters kemotaksi og aggregation, og kan endelig mindske dannelsen af ROS.

    Hvad angår de antiinflammatoriske effekter kommer de ikke i nærheden af en prednisolon indsprøjtning. Denne virker udover på COX også på transkriptionelt niveau med opregulering af antiinflammatoriske cytokiner som IL-10 og IL-12, og nedregulering af proinflammatoriske cytokiner som TNF-alfa, IL-2 og IL-6. Endelig øges dannelsen af annektiner (lipokortin-1) som hæmmer den PLA2 medierede frigørelse af arikodonsyre fra cellemembranen (som fungerer som substrat for alle eicosanoider, både prostaglandiner, leukotriener og platelet activating factor - PAF). Endelig virker sådanne indsprøjtninger i meget lang tid uden væsentlig frigørelse til det systemiske kredsløb.

    I det hele taget synes den udbredte brug af NSAID nogle gange lidt misforstået - NSAID virker først maksimalt antiinflammatorisk efter ugers brug, den initiale analgetiske virkning er hovedsagligt centralt medieret og ikke som mange tror udelukkende relateret til hæmning af inflammatoriske tilstande perifert. Derfor kan NSAID være godt til længerevarende milde inflammatoriske tilstande som fx artrose (der kun i meget begrænset grad er inflammatorisk) mens man ved reelle inflammatoriske lidelser i bevægeapparatet som reumatoid artrit ofte vil gå meget mere aggressivt frem end brug af NSAID.

    Men for at besvare dit spørgsmål, prednisolon vil altid, og i alle tilfælde være markant bedre (kraftigere) end nogen NSAID - og hvis du endelig skal have maksimal antiinflammatorisk effekt af NSAID så skal det bruges et godt stykke tid, personligt ser jeg ingen grund til at bruge fx piroxicam fremfor almindelig ibuprofen, og hvis du alligevel vælger præparatet bør du være opmærksom på mavegener - der dør over 100 mennesker årligt i DK på NSAID kontoen hvad angår mavesår, det er mere end mange andre sygdomme.

  17. Sad og snakkede om træning med en af mine venner her forleden, og da fortalte han mig, at han var ved at besvime efter en omgang dødløft. Jeg har selv haft det klassiske "tunnelsyn" hvor det føles som om du går i en tunnel hvor enden bare blir længere og længere og næsten lukker - man er svimmel. Og så var det jeg tænkte på, kan man besvime af udmattelse?

    Læste engang om en mor i USA, hvis barn var fanget under en bils dæk, som åbenbart fik sådan et adrenalin kick at hun løftede bilen så meget at barnet kunne krave ud. Efterfølgende var moderen besvimet - Af udmattelse? Den form for udmattelse jeg tænker på, er ikke den langvarige, men hvis du f.eks. lige har hevet en masse kilo op på taget, efter en omgang dødløft eller (dumt eksempel) stod og skubbede på en mur - Ville kroppen så kunne tage hovedafbryderen af ren udmattelse? "Bare" fordi den ikke kan mere.

    Jeg ved at når man besvimer skyldes det grundlæggende at hjernen ikke får nok blod/ilt, og at det er en forsvarsmekanisme(reaktion om du vil) der blot gør at personen kommer i en stilling - horisontal - hvor blodet har lettere ved at komme til hjernen.

    Fænomenet skyldes en kombination af såkaldt ortostatisk hypotension og gentagne udførsler af valsalva manøvren som Torben F. nævnte.

    Ved dødløft går man fra noget der minder om siddende/liggende stilling (rent hæmodynamisk) til en hurtig oprejst stilling, dette gør grundet tyngdekraften at mindre blod når hovedet akut, efter et kort stykke tid registreres det lavere blodtryk i halspulsårene hvorefter en række arterielle kar kompensatorisk trækker sig sammen hvilket hjælper til at gendanne blodtrykket - dette tager imidlertid et par sekunder.

    Samtidig med at man rejser sig hurtigt op og trykket falder grundet manglende kompensatorisk vasokonstriktion laver man tit under dødløft (og mange andre styrkeøvelser) et overtryk i brystregionen, thorax, ved at forsøge at presse luft ud men samtidig lukke til luftrøret (epiglottis). Det øgede tryk i brystkassen mindsker den mængde blod der returnerer fra resten af kroppen til hjertet, og mindsker derved også minutvolumen (den mængde blod der pumpes ud i kroppen pr. minut), det øgede tryk får også de tilførende kar til hjertet til at kollapse en smule hvorfor mindre blod når hjertet. Når luften slippes ud, typisk efter man har løftet dødløftsstangen fra gulvet og står op, sænkes trykket i brystkassen hvorfor de tilførende kar kort udvides, hvilket yderligere mindsker den mængde blod der når tilbage til hjertet, og derfor yderligere kompromitterer minutvolumen og dermed blodtilførslen til hjertet. Herfra øges minutvolumet igen.

    Så summa, summarum er dødløft een af de øvelser der godt kan cutte lidt af hjernens ilttilførsel hvorfor mange folk (inklusiv jeg selv) bliver svimle under (specielt efter) udførslen - har dog endnu ikke set nogle besvime. Tror dog næppe nogen besvimer af udmattelse.

  18. Sortiarius:

    Tag da lige og slap af makker. Du behøver ikke at belære mig om videnskabelig validitet og reliabilitet, da jeg sikkert har haft en del mere videnskabsteori end dig. Derudover er min pik større end din!

    Det vil jeg da slet ikke betvivle - men dersom det er tilfældet så ville en god fremgangsmåde da være at vise det fremfor at påpege det (hvad det første angår :crazy:).

    Hvis folk gik ud og anbefalede diverse kosttilskud efter den type evidens som der fremlægges her, beskedne resultater (3,85%), en population med 7 og stor risiko for målebias så ville vi godt nok have et hyggeligt forum herinde hvad angår puerh the, blodtypediæter og tarmskylninger.

  19. Du er åbenlyst stædig og vil ikke acceptere, at jeg har ret i min anbefaling. Din pointe er ikke god, men vildledende og handler om rotter og andre fiktive tal, som du blot finder på. Det klæder dig ikke at opføre dig sådan, når du ellers plejer er være god til at foholde dig til undersøgelser.

    Hvis du læser efter i undersøgelsen, så vil du se, at det er MARKANTE tal for styrke, men også i forhold til atrofi og det kun efter EN uge. Vi snakker 3 uger med immobilitet og efterfølgende en periode med genoptræning, hvor armen heller ikke kan benyttes som før. Så fordelene vil sikkert blive større for trådstarteren.

    At det så er den eneste undersøgelse på det her område, og der er få forsøgspersoner, bevirker ikke, at resultaterne ikke er valide, specielt ikke med de klare resultater. Kreatin er i denne situation noget, der fordelagtigt kan anbefales, specielt når prisen for dette tilskud er minimal, og det kan benyttes efterfølgende ofte med fordele af folk, der vægttræner.

    Det er en ommer!

    1) at forholde sig kritisk til evidens betyder netop ikke at anbefale noget som helst på baggrund af undersøgelser som den du viser. Undersøgelsen er i bedste form noget der kan foranledige til yderligere undersøgelser.

    2) selvfølgelig er det noget jeg har fundet på hvad jeg skrev først - der skulle læses gennem linierne at et eller andet limiteret forsøg med limiterede resultater ikke kan overføres på den her real-life situation

    3) selvfølgelig er styrken størst hos folk der æder kreatin - det er ligesom det der er pointen med kreatin - derfor folk spiser det i første omgang

    4) det eneste der er aktuelt her er post-starters hypotetiske muskelatrofi grundet 3 ugers pause - her viser dit 7 mands studie 3,85% forskel - for det første kan man dårligt bygge p-værdier på en population der hedder 7, for det andet kan lige præcis DXA scannere have uhyre svært ved at skelne mellem reel hypertrofi (læs bevarelse af muskelmasse) og myocytær væskeretention grundet kreatin

    at påstå at den undersøgelse du reciterer giver seriøs grobund til anbefale kreatin til folk der risikerer muskelatrofi er fuldstændig groteskt - det er absolut ikke sådan man skal forholde sig evidensbaserede undersøgelser - i så fald kunne man skifte guidelines til behandlinger hver 2. dag.

  20. Du har åbenlyst ikke kendskab til følgende undersøgelse, der rammer temmeligt plet i forhold til ovenstående. Læg mærke til, at resultaterne er efter 7 dage, så 3 uger er altså en del længere tid, og jeg kan ikke se, hvorfor han skulle spare de 50 kroner, som det koster at købe lidt kreatin, som han også kan bruge efterfølgende under genoptræningen.

    og du har åbentlys ikke forstået den pointe jeg prøvede at lave med tidligere indlæg - du referer til en undersøgelse med syv mennesker, med en 4% målt forskel... (og det med DXA)