Sortiarius

Det er en smule groft at kalde alle overvægtige for dovne idet der unægteligt findes en del tilfælde af tvangsspisning og tilfælde hvor visse genomer giver personer en større tilbøjelighed til at blive overvægtige.

Men det ændrer ikke på, som vi har diskuteret utallige gange, at den eksplosion der ses i fedme i de seneste 1-2 dekader for en stor dels skyld skyldes øget velstand, flere (og lettere tilgængelige) fastfood og slik-produkter og generel manglende interesse/tid til at lave "hjemmelavet mad", fremfor frysemad og netop fastfood.

Kombiner det med øget inaktivitet, mindre fokus på sund mad, og indsigt i fødevarer generelt, og så har man nok en forholdvis god ætiologi til vores fedmepandemi. Det er en latterlig måde at opstille problemet på, men et eller andet sted har de sgu ikke så mange overvægtige mennesker i Afrika, så der er sgu nok et eller andet sted en mindre forskel på overvægt og andre behandlingskrævende tilstande som fx infektionssygdomme.

For mig at se er gastric banding symptombehandling på ellers raske mennesker der bare har et problem med indtagelse af mad, og selvom operation muligvis sparer samfundet for en masse penge, og bevæger de overvægtige mod de normovægtige så er det ikke nødvendigvis en korrekt måde at håndtere tingene på. Det svarer til at give folk lykkepiller for dårligt humør. Eller sovepiller til folk med stress og søvnbesvær. Generelt bør læger have en indstilling på at behandle problemer i stedet for symptomer. Er problemet kompulsiv tvangsspisning bør vedkommende behandles efter denne diagnose, er problemet manglende indsigt i sund kost og inaktivitet bør behandling gå på rådgivning til dette, henvisning til diætist m.m.

Som det allerede er sagt een gang, meget præcist, kan det ikke passe at ellers raske mennesker skal undergå en forholdsvis alvorlig operation ganske enkelt fordi de putter for meget mad ned i hovedet på dem selv (og uanset hvordan man vender og drejer det så er det altså det reelle problem ved overvægt) - for mig at se helliger målet ikke midlet.

Hvis maden første gang det bliver tilberedt, bliver taget (mere eller mindre) direkte ud fra fryser/køleskab og herefter tilberedt ordenligt er der ingen problemer.

Problemerne ligger udmiddelbart i bakterier der overlever tilberedningen, mad der bliver contamineret med bakterier (fx et dryp kødsovs ned i en salatbowle), og tilfælde hvor mad får lov at ligge i lang tid ved stuetemperatur før tilberedning så de kan danne varmestabile toksiner.

Du misforstår, eller omgåes ihvertfald meget løst hvad jeg siger..

Om det er bevidst eller ubevidst, skal jeg ikke kunne sige..

For det første har jeg ikke sagt at personen kun skal indtage magre fisk. Læs nu hvad jeg skriver..

"Gerne laks og makrel"

Til din oplysning kan jeg fortælle dig at laks og makrel, er særdeles fede fisk..

Ligeledes har jeg jo heller ikke sagt, at personen skal leve af "ren makrel & broccoli".. Det er enormt trættende, at skulle føre diskussion på den måde..

At hvede, ris pasta m.m udør en stor del af en normal basiskost, er jo absolut heller ikke et argument for, at det er optimalt..

Har du nogen reelle teorier eller argumenter for nødvendigheden/ sundhedsmæssig fordelagtighed af disse.

Andet end FDB's gamle kostpyramide..

Kostpyramiden blev indført engng i 70'erne af FDB/Brugsen."Gerne laks og makrel"r

Den basserede sig på en bestemt fordeling af protein/kulhydrat/fedt.. (uden i øvrigt at tage forbehold for bla. typer af fedt..)

Ud fra dette forhold tog man så udgangspunkt i hvad man på dette tidspunkt spiste..

Okay så lad det ikke forplumre min pointe.

Korrekt du skriver ikke fede fisk, og du skriver ej heller "kun broccoli og makrel". Nu hvor jeg har indrømmet det så kan vi måske komme videre til konteksten.

Du mener at fødevarer som kartofler, brød, ris, pasta, oksekød og kyllingekød (de sidste to antager jeg idet de ikke nævnes i din kostplan og du kun skriver fisk) er dårlige ting i normal diæt.

De elementer udgør en så nødvendig basisdel i en almen kost at jeg nærmere vil sige det nærmere var dig der skulle diske op med nogle biologiske (eller epidemiologiske hvis det da findes) argumenter for den påstand. Din "kur" er udmærket hvis man skulle tabe sig meget hurtigt, har selv brugt noget lignende i mine cutting perioder - men som almen kost er det helt hen i vejret - komplekse kulhydrater er helt nødvendigt for at have et acceptabelt energiniveau hen over en dag - og indeholder desuden både masser af fibre og mikronutrienter der er mere end gavnlige - så undskyld mig, men jeg vil gerne se nogle andre argumenter end at varene er (og nu kommer det store slemme fy-ord) "raffineret" hvis hovedkomponenten i de fleste menneskers daglige kost (og hovedkomponenten i det daglige energiregnskab) pludselig skal erstattes med oligosakkarider fra kulhydratfattige grøntsager og proteiner fra fisk.

hej

jeg skal til at begynde at træne igen, og har derfor læst lidt på lektien igen, for at få frisket det hele op. inde på alun så læste jeg denne ( http://www.alun.dk/helse-whey-protein-test...tein-pulver.asp ) artikel om proteinpulver og deres virkning.

...der står bla. at 98% af det protein pulver vi køber er spildprodukter, pastauriseret, fyldt med tilsætningsstoffer, rystet og transporteret på en måde så det er ødelagt osv osv

98% af det der står på alun.dk er koncentreret pis&papir hvorfor du hvis du spørger mig slet ikke bør læse noget derinde

Har selv arbejdet på en proteinpulverfabrik, har spist skidtet i årevis og har også en forholdsvis god indsigt i fysiologi m.m., og for mig at se er det så godt som lige meget hvor du køber dit proteinpulver af de steder der reklameres for herinde - personligt køber jeg det hvor det er billigst - men det må jeg jo af gode grunde ikke skrive hvor det er herinde :)

Det vil helt sikkert kunne udgøre en langt bedre kost, end en gennemsnitlig dansk kost med store mængder højraffinerede fødevarer.

Kulhydrat mangel vil ikke komme på tale, da de store mængder grøntsager vil være en tilstrækkelig kilde..

Varieret kost?

Hvad vil du da mene, at man kommer til at mangle?

Der er absolut ingen grund til at gå udenom de allerstørste fødevarer som kartofler, pasta, ris og hvad du nu ellers kan finde på af ting der indeholder store kulhydrater for en normal dagligdagskost - normalt udgør disse varer basis i en kost, og så supplerer ting som frugt og grønt dette. Det samme gælder for kød, selvfølgelig skal man have andet kød end magert fisk alt andet er hul i hovedet - det tror jeg selv jeg kan blive enig med stubbe om...

Du kan ikke bare slynge ud at en gennemsnitlig person bør fjerne alle komplekse kulhydratkilder fra kartofler, ris og pasta i vedkommendes kost, og så i stedet ersatte de kulhydrater med simple, meget begrænsede kulhydrater (de fleste grøntsager har under 5g kulhydrater/100g) fra grøntsager? Ligesåvel kan du ikke seriøst mene at størstedelen af en persons indtagne mængder af kødprodukter skulle være magre fiskeprodukter - pga. noget så løst som "raffinerede fødevarer" og Darwinske argumenter - det kan da godt være det ville være fint at køre i et par uger for en ekstrem cutting kur - men som almindelig kost - det kan jeg overhovedet ikke tage seriøst.

og at en gennemsnitsdanskers kost er ringe kan da heller ikke bruges som argument - her snakkes om en idealiseret kost hvor du anbefaler som du anbefaler - og selvom den skulle være bedre end gennemsnitsdanskerens (jeg tvivler) så kunne jeg da finde på mange andre bedre kostplaner end at gå over og leve på ren makrel & broccoli

Det er jo typisk noget der varierer fra menneske til menneske.

Og det er ikke sikkert at kosten i dit tilfælde er den altafgørende faktor.

Der er dog god mulighed for at kosten har en hvis betydning.

Hvad spiser du typisk i dag?

Umiddelbart ville jeg råde dig til at prøve flg.

De næste 6-8 uger skal din kost udelukkende bestå af grøntsager samt fisk og magert kød.

Fisk: Gerne laks og makrel (helst fritfanget frem for opdræt).

Grøntsager: Brokoli, Gullerødder,kål, peberfrugt, salat, etc.. etc.... (frugt er også tilladt)

Det vil sige ingen kulhydratkilder i form af ris, pasta og brød.

Der gives ingen garantier, men det er værd at give en chance..

Jeg er næsten sikker på du vil opleve resultater..

En chance for hvad? - hypoglykæmisk tilfælde?

Er da enig om at fisk og grøntsager er en god idé - men hvad er det lige problemet ed med paste, ris, brød og kød med fedt på er?- og vil du synes at det generelt udgør en god og varieret kost?

Kan umuligt være ret sundt - men ok - det er heller ikke det reality tv handler om.

Det er ganske muligt at læger ikke ved specielt meget om ernæring, men de ved absolut mere end gennemsnitsmennesket, og kernen af hele denne tråd er såmænd bare en diskussion, om det er nødvendigt at indtage proteinpulver ved siden af en gennemsnitlig kost bestående af blandt andet kød og mejeriprodukter. Jeg mener, det IKKE er nødvendigt.

Jeg bøjer mig ikke, før I kommer med et grundlag for, at proteinpulver virkelig gør mirakler ved siden af vægttræning, også selvom man indtager ovennævnte produkter hver dag.

Jeg har aldrig villet gå i detaljer med proteiner og peptid-bindinger mellem carboxylsyrer-grupperne og aminogrupperne i aminosyrerne, da det ganske rigtigt er ret ligegyldigt indenfor lige nøjagtigt dette underemne af ernærning.

Okay så lad mig gøre det ganske kort og simpelt (lige så meget for ikke at komme til at sige noget der stadig er kontroversielt)

Mange der træner får ikke nok protein i deres kost, og derfor kan proteinpulver virke som et udmærket supplement, en god balanceret kost vil være optimalt men da det kun er fåtallet af den danske befolkning der kan svare ja til en sådan kost året rundt fungerer proteinpulver optimalt som supplement, lidt ala vitaminsupplementer som "vitaminpillen".

- Proteintilskud før, under og efter en træningsession sænker nedbrydningen af muskler efter træning (den katabole effekt), og øger samtidig opbygningen af muskler (den anabole). Nogle studier peger på at indtagelse af pulveret før træning er mest fordelagtigt hvad angår muskelhypertrofi.

- Generelt er det ikke en god ting at sigte efter underskud i protein hvis man ønsker at øge i styrke/masse - omvendt er det ikke rigtig skidt for noget at være i overskud af protein. En daglig kost kan sagtens variere med dage hvor man får mere end rigeligt protein, og dage hvor lige i underkanten - et dagligt tilskud kan mindske de svingninger.

- Protein i proteinpulver optages generelt hurtigere end protein i proteinrig mad (generelt) og er derfor ofte ideelt efter træning

- Proteinpulver har ofte en uhyre god ernæringsprofil med en lav mængde fedt og en relativt lav mængde kulhydrat (hvis man foretrækker hurtig energi under/efter træning kan man selvfølgelig selv tilsætte druesukker el. lign) - denne gør at opblandet proteinpulver mætter rigtig godt taget dets flydende form i betragtning - personligt har jeg selv tabt en del kilo ved at erstatte deciderede måltider med proteinpulver - ikke nødvendigvis en sund vane (ej heller nødvendigvis usund) men alligevel en udemærket idé hvis der skal cuttes (dvs. tabes en del vægt på hurtig tid). Personligt spiser jeg havregryn med vand og proteinpulver (samt psylliumfrøskaller og fiskeolie) uden tilsat sukker/fedt hver morgen - og kombinationen af gode kulhydrater og protein mætter rigtig godt.

- Tro det eller ej er det en del mennesker her i DK der ikke har en ret varieret kost og derfor reelt kan komme i underkanten af hvad der kan anbefales af de forskellige aminosyrer - valleproteinpulver har oftest en god biologisk profil hvad angår variationen af aminosyrer - et adekvat og varieret indtag af de forskellige essentielle aminosyrer er vigtigt for alt lige fra immunforsvar, signaltransduktion i centralnervesystemet og (selvfølgelig) til opbygning af muskler.

Har meget svært ved at se ulemperne ved proteinpulver supplement. Det skulle da lige være individer der tror det kan erstatte almindelig mad - eller tror det får dem til at vokse uden de arbejder. Det er ikke tilfældet. Proteinpulver skal ses som et supplement, ikke et enestående universalmiddel der får mullerne til at vokse fra den ene dag til den anden, men et supplement der for mange mennesker kan booste træningen en smule - og måske endda øge sundheden en kende. Der er heller ikke nogen der påstår at en vitaminpille dagligt holder al sygdom og aldring væk (eller jo, det er der, men heldigvis ikke rigtig nogen herinde ) - alligevel tager en del mennesker vitaminpiller dagligt - måske du også skal se indtag af proteinpulver i det lys.

Endvidere er det noget vrøvl at visse typer træning skulle give "hurtige" muskler mens andre, fx styrketræning skulle give "store langsomme". Styrketræning stimulerer muskelfibrene (cellerne) til vækst (hypertrofi) grundet den stresstilstand som træningen i cellerne ønskes at inducere, samtidig stimuleres stamceller ("sattelitceller" hvad angår myocytter) højest sandsynligt til proliferation (hyperplasi) - hypertrofien øger den kontraktile formåen i muskelfibren, og sænker derved den tid der går før en given muskeltonus opnås (ved isotone løft) derfor er det helt i vejret at snakke om store langsomme muskler. Du kan eventuelt prøve at spørge en squatter i det lokale træningscenter om hvor højt han kan hoppe i forhold til dig med dine kropsvægtsøvelser (håber vi er enige om at et hop kræver rimelig hurtig muskelaktion) du vil nok blive lidt overrasket over resultatet.

Forresten omhandler proteiners rummelige struktur ikke primærstrukturen som du henviser til (peptidbindingerne m.m.) men derimod de tertiære strukturer.

Læger har ikke "ekspert viden" indenfør fysiologi når vi snakker ernæringsfysiologi med mindre det er lige det de specialiseret sig i, så det at din far siger du har ret, lægger jeg ikke specielt meget vægt ved.

Og hvis du synes du er ked af den tone som udviklets mod dig i den her tråd, synes jeg du skal gå et par trin tilbage og læse det igennem endnu en gang. Jeg tror du hurtigt kan se hvem det var som slog debatten ihjel.

Fuldstændig enig, læger ved ikke en klap om ernæring, og undervises kun i meget begrænset form om proteiner m.m. (og det der endelig læres er snarere udenadslære af aminosyrer og proteiners rummelige struktur som trods dets meget spændende område nok er begrænset relevant i en ernæringsdiskussion )

- Du mener jeg tager fejl???

Det er bare min erfaring ud fra nogle, jeg kender, der tager proteintilskud, at de ikke selv synes, de bliver større overhovedet.

Derudover har jeg fulgt med i biologitimerne, ligesom jeg har fået ovenstående bekræftet af min far, der er læge.

Men hvis I har noget grundlag for at drikke/gylpe det gylle i jer, og I er sikre på det virker, er jeg nu ligeglad.

Vil meget gerne høre fra jer, hvis I har nogle begrundelser for at proteinpulver på nogen tænkelig måde gør en forskel.

:banana3:

Nå så ser det sgu ud til jeg må droppe proteiner og proteinpulver, sørgeligt, var ellers lige ved at blive glad for dette næringsstof

Meniskpile er jo en form for opløselig suturering, som anvendes inde i knæet ved artroskopi til at holde/fastgøre menisken. De skal godt nok ikke fjernes, men det kræver da en artroskopi - revnerne heler stadig ikke af sig selv ved at stå glo på dem udefra.. tværtimod risikerer man at revnerne genererer rifter og yderligere læsioner.

Til gengæld har du ret i at menisklæsioner relativt ofte vil hindre patienten i at genoptage tidligere aktiviteter med fuld belastning.

- i øvrigt hedder det sequela(e), ikke sequlae ;-)

Jo men nu var pointen hvorvidt meniskener har regenerativ kapacitet eller ej, og det har de i begrænset omfang - ellers var min pointé jo netop at det ville være omsonst at bruge udstyr som meniskenpile.

Selv ved en evt. operation skal du ikke forvente at dit knæ bliver som nyt - meniskenartroskopier er generelt forbundet med væsentlige sequlae hvad angår fremtidige sportslige aktiviteter.

Anbefalingen til mine knæ, efter 4 operationer endte med et generelt forbud mod sport - resten af livet.

Hvordan kan det være ren logik?

Ved du noget som vi andre ikke ved?

Kunne ikke være mere enig . men så igen den diskussion har vi (næsten) lige haft.

Det bedste du an gøre hvis du vil "rense" din krop, er at spise masser af grøntsager(kogte, stegte, bagte) godt økologisk kød, drik vand og gode urteteer, gerne de krydrede som kan erstatte smagen af sødt. Få nogle gode vegetabilse koldpressede olier som dine celler har godt af, forskellige nødder og frugter samt motionere som du gør og få frisk luft.

Nedsæt eller eliminer dit indtag af sukker, kornprodukter og mælk. At "rense" kroppen er ikke et 14 dages projekt, men noget som foregår over længere tid ved at du sørger for at din krop belastes så lidt som muligt så den kan få ro til at "afgifte" cellerne.

Husk olierne, de gør dine celler bedre til at arbejde, gør din hud mere blød og strammer den op, samt gør det nemmere for kroppen at give slip på dellefedtet og hælper med at holde trangen til sødt lidt væk.

Hvis du vil gøre en ekstra indsats kan du tage forskellige kosttilskud som også er med til at få kroppen til at frigive giftstoffer. Især c-vitamin er godt.

Vrøvl

Små revner i en udmærket vaskulariseret menisk kan ophele spontant (deraf brugen af meniskpile). Men ellers er jeg i øvrigt enig i at du bør få en second oppinion (og at ideen om at det nok skal ordne sig selv er lige lovlig optimistisk).

Man kan ikke have et stofskifte på 0 - men det er korrekt at thyroideahormon(erne) er central for cellernes passive metabolisme.

Hvis skjoldbruskkirtlen ikke producerer en sufficient mængde thyroideahormon (fx pga. radio-jod behandling, autoimmun sygdom eller kirurgi) risikerer man som voksen symptomer som kuldeintolerance, bradykardi (lav puls), træthed og depression og i helt ekstreme tilfælde myksødem som er en livsfarlig mangel på thyroideahormon. Som barn risikerer man kretinisme da thyrodidahormon er nødvendigt for bl.a. normal udvikling af CNS.

Men myksødem er en relativ sjælden tilstand her i DK - og som regel ikke noget man dør af. Man kan ikke ind-operere en kunstig thyroideakirtel men man kan give kunstigt thyroideahormon - en behandling man både giver når kirtlen producerer for lidt grundet iatrogen/autoimmun sygdom - og en behandling man bruger i såkaldt blokterapi hvor der produceres for meget thyroideahormon (tyreotoksikose).

Har også sendt proteinpulver til sverige uden problemer.

Ya

Det lyder da ikke som den bedste oplevelse! Hvad gør man ved det?

Blev indlagt af vagtlægen onsdag nat med over 40 i feber efter tidligere impetigo (sår der kan skyldes stafylokokker eller sjældnere streptokokker) og cellulitis (infektion af underhuden med streptococcus pyogenes) // phlebitis (venebetændelse) - da jeg var blevet mere eller mindre fejlbehandlet af to læger. Vågnede op om natten og konstaterede jeg havde feber, cyklede derefter ned til apoteket og købte et termometer, cyklede hjem og bekræftede min mistanke, hvorefter jeg tog cyklen til vagtlægen der indlagde med med bakteriæmi ("blodforgiftning") obs endocardit (med mistanke om hjertehindebetændelse).

Det viste sig at være stafylokokkerne der havde givet bakteriæmien (disse er for øvrigt ret ubehagelige idet man ved stafylokokinduceret endocardit har en mortalitet på over 50%) og at disse var resistente overfor dicillin (dicloxacillin) som er normal behandling. Grunden til dette skal nok findes i at vagtlægen tidligere havde seponeret min dicillin behandling af impetigo til fordel for pencillin (primcillin) behandling mod cellulitten.

Normal behandling overfor dikloxacillin-resistente staph. aureus er vancomycin som gives i.v., stoffet er dog ikke nær så effektivt som dicillin. Havde det været MRSA (methicillin resistente staph. aureus) havde jeg dog været fucked på en hel anden måde.

Men efter et par dages indlæggelse på KH og efterfølgende skejby og et par ekkokardiografier blev jeg da udskrevet uden mén - kører pt. en sag ved patientforsikringen og arbejdsskadestyrelsen idet pblebitten opstod under et 72 timers diabetisk fasteforsøg (hvor jeg fik lagt godt 15 grønne venflons i forsøgsperioden )

Lyder somom der ved indsprøjtningen blot er blevet ramt nogle strukturer som er blevet lokalirriteret.

Hvis jeg var dig ville jeg selvfølgelig være opmærksom på infektionssymptomer, men ellers lige se tiden an. Som du sikkert ved skal du være opmærksom på kraftig rødmen, varme, forblivende hævelse og "dunken" i knæet. Feber er mere et sekundært symptom (når det først er ved at gå rigtig galt) så det behøver du ikke have så meget i tankerne endnu.

Er det der stadig efter et par dage så tag et smut til din læge.

Har selv prøvet en stafylokok/streptokok infektion der via et venflon gik i blodet, blev resistent for de gængse antibiotika og var ved at gå i hjertet så det er helt sikkert noget man skal være opmærksom på.

hvad er egentlig så grunden til at man vælger at indtage tryptofan???

Godt spørgsmål, jeg har i hvert fald ikke svaret

NO? hvad er det? (sorry men er så absolut ik erfaren herinde:( )

NO er en forkortelse for nitrogenoxid, også tidligere kaldet EDRF (Endothelium-derived relaxing factor). Stoffet produceres af enzymet NO-Syntase (der danner NO fra aminosyren arginin) der findes i tre former, eNOS, iNOS og nNOS. Præfixerne står for hvor enzymet findes, "e" står for endothelial - dvs. de celler der findes i karvæggen, "i" for inducerbar - dvs. enzymerne kan induceres (dannes) ved behov (i dette tilfælde ved systemiske immunologiske reaktioner, fx ved blodforgiftning (sepsis/bakteriæmi). "n"NOS danner NO som en neurotransmitter (signalstof) i centralnervesystemet.

I karbanen har NO et utal af funktioner, vigtigst er den vasodilatoriske, der får blodårene til at afslappes, således blodkarrene bliver udvidet, og blodtrykket falder. Det er bl.a. lidt det princip der bruges nitroglycerinpræparater (som man i film kan se som piller der ligges under tungen ved tilfælde af hjertekramper, angina pectoris), i viagra og mange andre medicinske produkter.

NO hæmmer også dannelsen af koagler, små propper af blodet (tromber) i karvæggen, endelig bruges det også af makrofager til at slå andre bakterier ihjel (NO kan fungere som et såkaldt frit radikal der i høje mængder kan virke toksisk for celler og bakterier)

I nervesystemet er NO's funktion lidt mere kompleks - stoffet fungerer generelt som co-transmitter, og det diskuteres stadig hvorvidt det er et ægte transmitterstof (den arbitrære definition af neurotransmittere tillader ikke gasser, som NO er)

Hvad angår træning, så vil NO frigives fra blodkarsceller når vævet omkring disse bliver hypoksiske (der findes en mindre ilttension) som det er tilfældet i musklerne under træning. Dette bevirker karudvidelse således vævet kan få mere, blod, og den vej (hvis lungerne og kredsløbet da fungerer optimalt) kan ekstrahere mere ilt. Frigivelsen af NO er helt normal og foregår konstant forskellige steder kroppen. Der er altså ikke noget unormalt i det - man kan nærmest snakke om en tonus af frigørelse af NO - dvs. at der konstant frigøres det, blot svinger koncentrationen bare.

Ideen er så at man ved at indtage forstadier til NO, fx arginin, kan øge dannelsen af NO, og således i muskelgebeterne af karrene, øge blodtilførslen, samtidig med at musklerne fremstår større ("pumped") grundet karudvidelse (muskelvævet er rigt vaskulariseret).

Kort sagt mener man at indtagelse af en aminosyre, der er at finde i langt de fleste kostproteiner, vil øge aktivitet af NOS, grundet øget tilgængelighed af substrat - således at der dannes øget produkt - NO.

Almindelig rationel tankegang burde imidlertid afsløre at stoffer der kan indtages som kosttilskud, som markant kan ændre frigivelsen af et så centralt produkt som NO (det skal være markant for at den øgede "pump" skal kunne ses) i hele kroppen, vil have seriøse bivirkninger, da NO ikke blot regulerer kartonus i musklerne, men i hele kroppen, her vigtigst i nyrer (der selv er et yderst aktivt endokrint organ hvad angår kontrol af kroppens blodtryk) og hjerne - derfor er jeg 100% personligt overbevist om at stoffet ikke virker (som kostttilskud) selvom der mig bekendt findes en række meget begrænsede ringe dyreforsøg der viser at massiv tilførsel af NOS substrat, kan ændre NO niveuaet på det teoretiske niveau.

De samme gør sig for øvrigt gældende hvad angår tryptofan vs 5-hydroxytryptamin (øgning af subtratmængden øger produktmængden - blot er begrænsende faktor her blod-hjernebarrieren)

Tryptophan er precursor for neurotransmitteren serotonin (5-HT), der modulerer nerveledningssignaler i hjernen, relateret til mange forskellige processer. Du øger ikke release af serotonin ved at indtage høje mængder af tryptophan, hvorved øget indtag i håb om eksempelvis at forbedre depressionstilstande (som hypoteser har gået på) nok desværre ikke er muligt, og evt. positiv effekt bør tilskrives placebo effekten.

Det er nu stadig kontroversielt hvorvidt man kan se øgede mængder af serotonin i hjernen efter øget indtagelse af tryptofan. Specielt kan det have betydning for mindre velernærede individer.

Men er fuldtud enig i din konklusion, man skal ikke rende rundt og indtage tryptofan som kosttilskud for at forsøge at opnå nogle af serotonins effekter, det er for mig at se næsten lige så hul i hovedet som indtag af forstadier til NO.

Lidt interessant, lige et tillægsspørgsmål.

Når du henviser til studier, er det så fordi du har læst studiet fra ende til anden, eller anvender du en henvisning fra et review, (for at spare tid)?

Det bedste ville jo være hvis jeg udelukkende brugte studier jeg selv havde fundet via pubmed på en lidt mere deduktiv metode, fremfor blot at "hugge" andre reviews holdepunkter ved at bruge de studier der passer ind i en given artikel, men må ærligt indrømme at det da godt kan blive en kombination af de to. Det uheldige ved at bruge studier fra reviews er at man let kan se sig blind i et fagligt synspunkt og så negliere studier der viser det modsatte (eller ingen effekt).

Hov nu kom jeg til at skrive svaret i din log i stedet for her - copy/paster lige hvis det er ok

Tror ikke det er tale om brok - der er ikke rigtig noget der kan herniere der.

Det kan lyde somom du på en måde har overstrukket ribbensmuskulaturen. Den bruges til inspiration (at trække luften ind) og kan sagtens give de symptomer du skriver der.

Tror ikke det er tale om brok - der er ikke rigtig noget der kan herniere der.

Det kan lyde somom du på en måde har overstrukket ribbensmuskulaturen. Den bruges til inspiration (at trække luften ind) og kan sagtens give de symptomer du skriver der.

Sort jeg har aldrig hørt andre (end dig) nævne at det ikke er nødvendigt at benytte litteratur henvisninger til diverse opgaver på universitetet (sunheds, samfunds som naturvidenskab).

De første par år på uni, kan man slippe afsted med løse henvisninger til lærebøger, især ved rapportafleveringer som blot skal godkendes. Men så snart opgaven er af eksamenskarakter, og/eller denne figurer lidt senere i uddannelsen, trækker hver eneste påstand uden henvisning ned, samt det er ilde set af bruge review artikler og lærebøger, fremfor original litteratur. Kunne ALDRIG finde på at postulere det mest åbenlyse udsagn uden at bakke det op af en gyldig reference.

Jeg er i høj grad enig med Kahlua, hvis jeg var eksamintor eller censor ved en gymansieopgave uden referencer til bøger eller original litteratur (urealistisk), ville jeg som udgangspunkt lade dette trække ned, uanset hvor god opgaven måtte være.

Så dysp, få gang i biologibogen, og hvis du ikke magter at skaffe flere bøger end denne, så må du håbe at folk herinde kan hjælpe dig med at finde brugbar original litteratur på en af de gængse databaser.

Mht dine litteraturhenvisninger, synes jeg du bør placere disse sidst i dokumentet, fremfor som fodnoter, hvilket (i hvert fald i universitetssammenhæng) udelukkende bliver brugt i samfundssammenhæng og ikke i natur/sunhedsvidenskabelige opgaver. Eksempel: "Det tyder på at højt indtag af vitamin X medfører problemer med fordøjelseskanalen (Hansen et al., 2005)".

Jeg kan jo ikke rigtig gøre andet end at omformulere hvad det er jeg har skrevet tidligere, så det ikke er fordi du misforstår mig - fordi praksis er som jeg skriver - har selv skrevet to større eksaminatoriske opgaver (inklusiv bachelor).

Faglitteratur aka lærebøger er af ringe evidens og bruges derfor ikke som henvisninger i medicinske artikler - du kan jo bare tage et kig på de store fire (Lancet, JAMA, NEJM og BMJ). I stedet forudsættes basalviden om fysiologiske mekanismer og tidligere efterviste fakta. Det betyder ikke man ikke bruger henvisninger - har selv brugt langt over 100 i min opgave om sammenhængen mellem serum urinsyre og blodtryk - men disse henvisninger er alle fra studier - ingen lærebøger, og ingen reviews - og sådan skal det være - og sådan eksamineres man efter - og sådan diskuteres der også efter i tidsskrifts-regi.

Hvad angår gymnasieopgaver har jeg allerede tidligere understreget, at det selvfølgelig er praksis at skrive henvisninger som "dette afsnit er baseret på" - men det hele den her diskussion udsprang fra var kahluas henvisning om de videregående uddannelser.

og så synes jeg for øvrigt vi skal prøve at begrænse den her diskussion da den er dybt off topic.