MissDumbell

Hej Angel

Tror dette er min første hilsen i din log - så hej

Jeg så jo lige ordet "aura" og så blev jeg så tændt at jeg MÅTTE skrive til dig.

Jeg er nemlig healer og er lige blevet indviet i at kunne "chakra-healing" og er i den forbindelse i gang med at læse "chakra-håndbogen" af Shalila Sharamon & Bodo J. Baginski. Den koster 178 kr og er udgivet på forlaget Sphinx.

Den vil jeg anbefale dig at læse hvis du har interesse for den slags. Den kan også fortælle dig en masse om hvad de forskellige farver betyder osv.

Til alle jeres svar vedr. mit indlæg:

Jeg færdes temmelig meget i alternative kredse - og der har man jo et lidt andet syn på kost end den mere etablerede del af verden. Man kan så diskutere hvem der har ret, hvorfor og hvordan det kan bevises.

Men vi kan vist godt blive enige om hvis man har det godt med det man gør - så kan det vist ikke skade andre, vel?

Jeg skal ikke kunne sige om mit fasteophold var skadeligt på nogen måde - jeg tog ihvertfald ikke skade af det. Tværtimod så lærte jeg en del om kost (som så er alternativ i forhold til den gængse kostpyramide - but so be it) og fik en grænseoverskridende oplevelse. Jeg synes ihvertfald det var rart bagefter.

Hvad angår "svampen" - candida - så - ja der findes masser - MASSER af medicin - men det er symptom behandling hvis I spørger mig. Der er skrevet en MASSE bøger om det (og der står også en del om det på nettet) og har man tendens til svamp - så skal man omlægge sin kost. Er det rigtig slemt skal man på "stenalderkur".

De fleste helse-problemer er jo relateret til kosten - problemet er bare at den enegyldige sandhed er der ingen som kender - vi prøver os blot frem. Så det som er sandheden for dig - det er jo ikke nødvendigvis sandheden for andre. Og det som er sandheden i dag kan jo nemt vise sig at være en løgn imorgen.

Nå blev vist lidt filosofisk til sidst

Men vi kan vist godt blive enige om at der er rigtig mange penge at hente indenfor medicinindustrien, ing? Hvordan ville samfundet mon se ud hvis ingen af os var syge?

Jeg har været på et decideret faste-ophold i Thailand hvor man fastede i 7 dage og fik tarmskyldninger 2 gange om dagen.

Det var en oplevelse! Det var grænseoverskridende, hårdt men også en GOD oplevelse. Man følte sig virkelig udrenset bagefter.

Jeg ved ikke hvor sarte folk er herinde - men så bliver I advaret nu!

ER DU SART - SÅ LÆS IKKE VIDERE!

Tarmudskyldningen foregik på denne måde:

Man fik en spand med 16 liter lunken vand tilsat lidt kaffe, hvidløg og vineddike. Denne spand hang man så op på en krog i loftet over toilettet - lagde sig på et bræt som lignede et surfbræt - med hul til rø-ven. Så stak man et rør op i anus - dette rør var tilsluttet en slange der gik op til - og ned i bunden af spanden - og så fik man så - via undertryk (eller hvad det hedder) skyllet tarmene.

De første par gange gjorde det nas og man havde ondt hele vejen - men efterhånden gik det fint - og var man rigtig hard-core (det var der nogle som var) - så lagde man en si under så man kunne nærstudere udfaldet bagefter - der var nogle som fortalte om gamle mønter, farvekridt som var blevet slugt i barndommen osv.

Jeg skal ikke kunne sige hvad jeg kom af med - det var bare noget som skulle overstås for mit vedkommende. Desuden var det vist ikke så lækkert at gøre sien ren bagefter

Under tarmskyldningen skulle man så prøve at holde så meget vand i sig (i tarmene) som muligt inden man gav slip - jo mere vand man kunne holde - jo renere og mere udskyllet skulle tarmene være.

Efter disse 7 dage fik man så stukket mælkesyrebakterie i hoved og røv for at få genopbygget tarmfloraen samt kontrolleret kost de første 3 dage.

Det hele foregik under kontrollerede forhold. Man var omgivet af hard-core udrensere fra hele verden og der blev udleveret "de-tox-drinks" og "minerals" hver 3. time.

Der er mere om stedet her: www.spasamui.com

Min første kommentar da det var overstået husker jeg stadig: Jeg er SÅ færdig med at få stukket nogetsomhelst op i røven!

Der gik ca. 1 år inden jeg havde overvundet mine hellige spisevaner og begyndte at skovle slik, kager og chokolade i maven....

Hvis jeg må give dig et godt råd (det håber jeg det er) - så vil jeg råde dig til at finde en GESTALT-terapeut. De arbejde mere med følelserne og det tror jeg du kan få glæde af.

http://www.psykoterapeutforeningen.dk/main.html - prøv at søg på denne side - der kan du sikkert finde noget du kan bruge - ellers må du skrive til mig

Good luck, dear

Hej Jeanette

Du får lige en hilsen fra mig inden jeg smutter over og træner (kom ikke afsted igår )

Håber du har det godt - og så vil jeg gerne have lov til at anbefale dig en god bog: De 4 leveregler

Den er udgivet på "Borgen" - kan ikke stave til navnet på forfatteren men han hedder noget med Don Miguel Rietz eller lign.

Den er god at have med i bagagen hvad angår venner, medmennesker og livet sådan generelt.

Kys til dig og dine kære - jeg skal over og lege med "badebolde"

nøøøh.. du skrev bare at du fik en mail midt om natten... det kan jo så forstås som at du FIK den midt om natten.. - jeg kan jo kun læse det du skriver

Håber du hygger dig i Italien - maden skulle da være ret god har jeg ladet mig fortælle

Sendte din terapeut en mail til dig midt om natten?

Ehm.. har i sådan et terapeut-klient-forhold? For det lyder ikke sådan -og så kan jeg da godt forstå du ikke rigtig føler du kommer nogen vegne - for så er det da vist med en skjult dagsorden.. eller er det mig som overfortolker nu?

Jeg tror jeg ville finde mig en terapeut som var lidt mere skrap og gik mere til den hvis jeg var dig. Så ville du få mere valuta sådan som jeg ser det - men det er jo dit valg.

Håber du får en god tur til Italien - og får lidt sol og varme

Hæg: Interessant, så meget du interesserer dig for, hvad der er godt for gamle mennesker.

Jeg er vist ikke begyndt at betragte mig som sådan endnu.

Faktisk er jeg meget enig med Jørgen Krog i, at jeg er ung endnu. (Han er 59)

Man er ikke ældre end man selv føler sig

Det er dejligt at vide at du er begyndt at "tænke" lidt mere.

Jeg talte med min psykolog i fredags hvor jeg fortalte at det nytter ikke noget at man får alle svarene på ens problemer - for man kan ikke gøre noget før man SELV er kommet frem til konklusionen.

Det er ikke bare mens man er teenager man føler alting er svært- det fortsætter skam livet igennem. Der er mange som mener at når man har rundet de 40 - så er man "på plads" og nu er livet som det skal være og man har svar på alle spørgsmål. Gu har man ej. Man er bare mere erfaren og der skal efterhånden mere og mere til før man føler sig "væltet" - men tilgengæld så vælter man stadig som var man teenager! Man kan stadig føle sig dum og uerfaren.

Tror det er meget godt at komme frem til den konklusion -så håber den smitter

Det eneste "gode" ved at følge andres råd er - at går det galt - så kan man altid give dem skylden

Anyway.. du ved hvor jeg er - sådan rent digitalt eller nåwet

Hvor hyggeligt at der endelig kom lidt liv fra dig - var ved at blive helt nervøs

Men hvad er det for noget med valgkamp og nej til millioner?

DU kan da hilse og sige jeg gerne bytter med mine 450.000 kr

Hej søde!

Godt at se du får lavet noget... det er mere end mig *host* - og jeg har ikke rigtig nogen undskyldning

Men hold nu bare pisken i ro! Jeg skal nok komme på noget

Kramser

Godmorgen ven

Hvis jeg skal fortsætte med mine råd og foreslag - så kan det altså godt gå hen og blive personligt Så hvis du synes jeg går dig for meget på klingen eller skriver noget du er lidt utryg ved - så må du sige til - også hvis du gerne vil ha jeg redigere eller slette i mit indlæg

Selvudvikling er jo hvor man SELV skal gøre arbejdet. Som jeg skrev før - så kan vi andre blot give dig redskaber - men det er op til digselv hvordan du vil bruge disse redskaber.

Jeg ved ikke hvor meget gavn/glæde du har af din terapeut - men du lyder tilfreds. Det kan jeg så tolke på 2 måder.

1: hun stiller dig ikke flere spørgsmål end at du føler du kan følge med og derfor kan udviklingen føles langsommelig

- eller

2: hun går dig ikke nok på klingen så du føler dig "stand-by" og har det derved godt men kommer ikke rigtig nogen vegne.

En god terapuet er - efter min mening - en som får dig til at føle du kommer nogen vegne. Hun skal give dig noget at tænke over, følge op på det og presse dig til at tænke lidt længere. Det skal ikke være et "venne-forhold" men et behandler/klient forhold. Hun skal ikke være bange for at gøre dig vred eller ked af det - det er især i disse følelser udviklingen sker efter min mening.

Derudover så kan du også være sådan anlagt at du hellere vil bevise at nogle af alle de råd og redskaber du får ikke virker - så kan du "triumfere" og sige: Ha - se bare - det virker slet ikke - jeg er speciel og ikke som jer andre og skal derfor ha nogle andre redskaber.

Det er her jeg føler jeg måske overskrider dine grænser - for det jeg skriver er jo mere påstande end egentlig sandhed eftersom jeg jo ikke kender dig personligt.

Selvudvikling er hvor man gransker sigselv og går veje man ikke har gået før. Det er svært, det er udfordrende og hamrende grænseoverskridende.

Mennnesket er indrettet til at søge hen hvor der er tryghed. Kommer vi ind i følelser som vrede eller sorg - så har vi en evne til at søge VÆK fra disse følelser - men udviklingen kommer i at man konfrontere disse følelser - giver sig tid til at bare at FØLE og acceptere dem - og går videre ved at tænke over hvor de kommer fra - sådan dybere.

Jeg ved ikke om du kan bruge dette her til noget - det håber jeg. Men jeg er sikker på du er nødt til at konfrontere digselv med... digselv.

Hey Xj:

Er lige lidt strid:

Den hjælpende hånd du har brug for sidder for enden af din højre arm

Hyg

Hæg

PS Hvad har øldrikning med kropsligt forfald at gøre??

Men nogen gange kan det være rart med lidt fremmed

De der 5 kg - de er godt pakket ind af andre 5 kg som blev pakket ind af 2 kg som så ......

Da jeg var meget ung teenager var jeg tynd som et stankelben (hvilket jeg også blev kaldt) - jeg kan huske at det var moderne at gå med meget stramme bukser - men for at få dem stramme - så måtte jeg købe dem i str. 7 år - og så lignede det "capri" bukser (og det var overhovedet ikke moderne dengang). Jeg bad til at få fedt på kroppen.... så man skal passe på med hvad man beder om

Men tak for tilbuddet - tror bare ikke sådan en opsprætter er løsningen det bliver ihvertfald ikke noget kønnere syn

Jeg tror det er svært at komme frem til den konklusion at når det drejer sig om selvhjælp - så skal man SELV gøre arbejdet. Alt det man får foræret er bare redskaber.

Vi er så vant til at gøre alting pr. automatik. Mens vi laver noget - så tænker vi på så meget andet.

Når vi har noget at spekulere over - når tankerne kører på højtryk - så gør vi alt for at adspredes - tænder for computeren, fjernsynet, laver noget andet som kan få os væk fra de tanker som hele tiden kværner. Alligevel kører de i baggrunden som baggrundsmusik.

Eftersom alting jo starter med en tanke - så ville det måske være en god ide at sætte sig ned og TÆNKE de tanker færdige? Skrive dem ned simpelthen? Ikke for at blive klogere - men simpelthen for at få dem ud af hovedet?

Jeg fik til opgave som noget af det første at bare skrive løs hvad end der kom af tanker. Hvis jeg tænkte "prut i hovede komma 7 meter" - jamen så skrev jeg det...

Jeg vågnede altid om natten - der var mine tanker klarest og jeg startede ud med at skrive 7 A-4 sider.

Jeg har aldrig læst de sider efter - jeg har smidt dem ud... sammen med tankerne

Det lyder mere somom du er på flugt fra digselv end nysgerrig efter at finde ud af hvem du er. Somom at du vil finde svaret i det du gør - men det tror jeg ikke er muligt.

Jeg ved jo fra migselv at det er hulens svært at give slip på sit ego og sit nuværende liv for det er SÅ meget nemmere bare at fortsætte med det man kan fremfor at hoppe ud på ukendt vanddybder.

Men det er faktisk hvor det går aller dårligst at man lærer og finder ud af hvad man kan. Desværrer er vi tilbøjelige til at pleje vores ego og straks finde tilbage til samme bane vi kom fra FØR krisen trådte ind - og derfor tror jeg mange mennesker går i cirkler, har det skidt og ikke kan hitte ud af hvad der er galt.

Lidt som et hamster i en trædemølle

Måske er min force at jeg hellere tager udfordringen fra start af - men min svaghed er så at når jeg så er halvvejs - så har jeg lyst til en pause og vender tilbage. Som når man er halvvejs gennem et studie. Man skal lissom over den hurdle. Og det er det jeg mener med at være tro mod sigselv.

Jeg får stadig bekymringstanker omkring min fremtid - men jeg har gemt den der følelse jeg havde i kroppen da det kom til mig - og når jeg kommer i tvivl om det er det rigtige jeg har gang i - så finder jeg den følelse frem igen og så er jeg blevet bekræftiget i at jeg bare skal fortsætte.

Man bliver aldrig en god hække-løber hvis man bliver ved med at løbe udenom hækken - så måske er det på tide du møder hækken?

Hvis nu alt kunne lade sig gøre - hvad kunne du så tænke dig?

Jeg er sikker på at når du tænker over det spørgsmål - så er der en masse "stemmer i hovedet" som afslutter hvert af dine ønsker med "nej det kan ikke lade sig gøre" - "nej det kan du ikke fordi.... " - "nej det kan du ikke tillade dig" ..... ???

Det er nok et af de første skridt du skal ud i hvis du spørger mig - få stemmen til at blive positiv så den i stedet siger "ja"

Måske er dit problem at du ikke helt ved hvad du - dybest set - har lyst til med resten af dit liv? Hvem ER du egentlig - sådan helt inde? Er du tro mod digselv?

Da jeg gik ned med flaget levede jeg KUN i hovedet. Min krop, mit hjerte, min sjæl - det var bare noget påhængsnoget som havde hængt ved så længe at jeg ikke længere lagde mærke til det.

Hele mit liv var en rutine som bare skulle overstås. Højdepunktet var når man havde fri, fik løn, gik på ferie... osv.

Hvis man er nået dertil - så er det klart man ikke bare lige kan fise ned og mærke efter i hjertet hvor man er og hvor man vil være - det er en langsommelig proces som kræver at man får ryddet nogle af de MANGE ting af vejen som ligesom spærrer vejen.

Under mit stress-forløb (hvor jeg begyndte at få behandling) fik jeg løbende opgaver af stress-coachen. Dagen før vi havde næste aftale var jeg stadig ikke færdig med opgaverne - men det kom så til mig om natten - i aller sidste øjeblik.

Det samme sket for mig da jeg var nået dertil hvor jeg skulle beskrive en perfekt hverdag. Jeg synes hele tiden - lige meget hvad jeg skrev - at så var der noget som var meget bedre... at det var ikke heelt det jeg ønskede. Jeg skrev jo ud fra erfaringer mere end ønsker og glemte at i tanker og drømme - der er der ingen begrænsninger.

Jeg vågnede så midt om natten dagen før jeg skulle aflevere - og fandt ud af at jeg skulle gribe det heeelt helt anerledes an. Jeg tænkte over hvad jeg IKKE kunne tænke mig, hvad der IKKE tændte mig og kom dybere og dybere ind i hjertet (eller hvor det er) og så kom det som lyn fra en klar himmel: YES! Og jeg blev fyldt med varme og glæde og lykke og kunne mærke helt inde i knoglemarven at jeg havde fundet ud hvad jeg ville.

Jeg ved ikke om du kan have gavn af min historie - og ved heller ikke om den høre hjemme i din logbog - men det er så arrogant at fortælle hvad andre skal gøre - kan jo bare dele ud af egne erfaringer - og det gør jeg gerne.

SF: Ja, grin bare!

Jeg skal nu nok komme op på 130 til nytår, men det er faktisk også lidt lidt i forhold til sidste efterår.

Det skal nu nok hjælpe, at der er kommet lidt mere styrkeløft inspiration til Videbæk.

Det er lidt mere tvivlsomt, hvor meget, jeg får mig taget sammen til i squat. Det har ikke rigtig virket endnu i år.

MisD: Det er vist desværre bare stress. Jeg har for længe siden aftalt med mig selv, at hvis jeg ikke fatter kroppens (eller underbevidsthedens) budskaber, så er det bedre, at jeg bliver forkølet end falder om med et slag-tilfælde, og indtil videre har det virket.

(nogle gange glemmer jeg bare, at jeg har lavet aftalen)

Jeg bed lige mærke i at du skrev "det er vist BARE stress"

Eftersom jeg jo taler af erfaring (høhø) - så skal du tage din krops advarsler alvorlige - og at falde om med et slag-tilfælde kan altså ha alvorlige konsekvenser (rullestol, lammelser, kommunikationsproblemer (afasi) osv).

Bliver vist nødt til at svinge pisken og holde lidt bedre øje med dig - for ellers går det vist galt for dig!

Har VI TO så en aftale om at du passer bedre på dig selv og lytter bedre til din krops signaler?

Fik jeg fortalt at min læge efterfølgende har fortalt mig at han seriøst var bange for jeg ville falde død om efter mit første "stress" besøg hos ham?

Jamen tak sweet lady...

Jamen hun mærker og har mærket længe men forskellen på i går til i dag vist ikke noget at tale om ...

Du forsømmer ikke, jeg ved lige hvor du er og kalder da skulle det være nødvendigt. Super fedt at læse du var til træning i går og næsten mærke den kærlighed du har til de skønne vægte.

Det bliver en super dag...her om lidt kommer Seth så skal vi samle min datters nye gadarobe skab. Ingen af os er vilde med det men sammen skal det nok blive en griner oplevlese.

weiiiiiiiiiii

Kan du nu også bare have en brag af en god dag.

Knus

Jeg husker ellers tydeligt den dag jeg blev 30. Jeg havde taget 5 kg på - og ja - det var på SELVE dagen de satte sig - og de havde placeret sig på mine hofter - og der sidder de stadig

Kan ikke huske så meget fra dengang jeg blev 13... kan bare huske at mange fortalte mig at jeg nu var teenager - og jeg fattede hat af hvad det betød. Min familie havde så mange udtryk og drillerier så jeg regnede med det bare var endnu etellerandet de havde hittet på for at drille mig. (jeg var den yngste i familien i temmelig lang tid - så jeg stod altid for skud )

Husker dog TYDELIGT at de ISÆR sagde til mig "nå - så er det vist sidste sæson uden brysteholder" da jeg var begyndt at få gajoler...

Så bare pas på med at drille nyudsprungne teenagers... de husker de godmodige drillerier ALT for godt.

Morgenvægt mandag 94.5 kg.

Så lykkedes det alligevel at tage på i Italien. Jeg åd også morgenmad til den store guldmedalje og 2-3 retter op aftenen.

Jeg har været syg siden torsdag, og jeg er først kommet på arbejde idag, hvor jeg stadig ikke er for frisk.

Jeg skal derned igen sidst på ugen eller sidst på næste uge, så sammen med sygdommen sætter det nogle begrænsninger for min træning de kommende dage.

Der må være noget i luften.. synes mange er svage i koderne for tiden.. Er det mon vejret?

Rigtig god bedring og vær nu god ved digselv

God mad, frisk luft og masser af hvile! Bare sig jeg har sagt det

Harj!

Tillykke med din nye log!

Den kan du tro jeg skal følge MEGET nøje

(hæhæ.. du ved godt hvad jeg hentyder til.. hæhæ)

Jeg har jo prøvet triathlon engang - og jeg kan VARMT anbefale at melde sig ind i en klub. Der er helt sikkert også klubber hvor man "bare" laver du... Ad den vej får man adgang til en masse erfarne udøvere, nogengange en træner (vi havde Henrik Sparre... tror jeg han hed.. som svømmetræner og han havde mange fif og gode råd) - og så finder man også nogen man kan træne med og som kan hive lidt i en så man får lidt modstand og alt det for slet ikke at tale om andre enten løbe eller cykelruter.

Og tro mig - en racercykel er SÅ meget mere fornøjelig at cykle på end en 7'gears "racer". På det punkt skal du ikke spare... de penge skal gi's godt ud. Man har sjældent lyst til at cykle lange ture på en cykel man ikke "klikker" med

c ya

Tillykke med din datter, Jeanette.

Tro mig - hun skal nok komme til at mærke hun er blevet teenager før eller siden og dig også for den sags skyld

Håber du har det godt - og undskyld jeg sådan forsømmer og ikke kommer så meget rundt... men mine tanker er også her

Håber du får en rigtig dejlig dag!

Fantatisk dag

Stod op med de små og fik dem afsted i ro og orden. Sprang ind under min dyne som de gik ud af opgangen. Dette skyldes jeg så godt som er færdig med min den ene selvstudie og kan godt bruge lidt mere "Jeanette tid". Og weiiii den dyne faldt tungt over mig....    uhha.. hvor var det tryg, varmt og rolig.

Alt godt har en ende og med et kærligt men velment spark over min msn blev jeg sendt ud i bad så jeg kunne komme i gang med dagens opgaver.

Timerne i skolen fløj afsted og i den ene pause stod jeg ude i skolegården og bare betragtet alle disse forholdsvise nye mennesker i mit liv.

Ikke at jeg har sat andet edikette på dem end deres navne men de har i forhold til den første tid nu fået personligheder. Jeg kan skælne dem fra hinanden og se hvordan de hver især har noget over sig som gøre dem helt unikke.

Lige med et kom den ene af pigerne over til mig og gav mig et mega kram... de andre smilede ( hun er klassens voksen damp barn) og sagde " Jeanette du er bare så dejlig at lære at kende" Øjjjjjjj hvor blev jeg rød i hovedet. En efter en kom klassen over og nussede mig på ryggen, på armen og sådan.

Forundret stod jeg bare og kiggede på damp tøsen.

Vi ved du har haft en svær tid og du skulle bare vide vi har lagt mærke til det og vi vil gerne være der for dig.

Sødt. 

Jeg har ikke talt om noget mens jeg har været i skole og ser ingen af dem privat endnu. Jeg vil heller have et bedre indblik i dem inden jeg åbner mig helt. Min dagbog her giver mig mulighed for at komme af med mine tanker så det er nok pt. sammen med dem der er inde i mit liv.

Det gav dog dagen en helt særlig følelser og damn de er skønne. Smiler blidt.

<{POST_SNAPBACK}>

Nuuuiiii det må godtnok ha været en dejlig oplevelse sådan at blive krammet og nusset af en hel klasse Jeg ville ha vrælet glædestårer i stride strømme hvis det havde været mig

Det er godt kærligheden stadig findes blandt os og dig

Kæmpe knuser også fra mig

Det er længe siden der har været en pisk i din log - så her har du een... må hellere holde lidt afstand - just in case (skal jo passe på øjnene)

Hvis naturen skal slå en spinningstime - så skal der laves cykelstier på motor-vejene....

Du' bare så flittig :4thumbup:

men det er vist alle for tiden - iforhold til mig