Berit

Debatten på denne side er efter min mening desværre ved at køre i selvsving og man må konkludere, at anklageren (Ravnskov) er blevet hørt, men ikke de anklagede. Jeg mangler i høj grad en melding fra en af de eksperter, der har siddet med ved bordet, da de nye Nordiske Nærginsstofanbefaliger blev vedtaget. Godt gået Stubbe - du har kæmpet bravt og med stor viden, men en artikel på forsiden af f.eks Niels Lyhne (har medvirket til de nye anbefalinger) ville have givet mange af dem, der kigger med på siden en bedre og bredere baggrund.

Selvfølgelig kan kosten skrues sammen på mange måder og det bliver den. Der er store personvariationer og dag til dag variationer. Ingen problemer i det. MEN - når Stubbe gang på gang efterlyser fibre og phytoprotectaner er det jo et forsøg på at få kosten ind i en større helhed (sådan opfatter jeg det, Stubbe). Vi kan ikke isolere en faktor, men er nødt til at se på, hvordan kosten påvirker risici for kræft, tarmsygdomme m.v.

Det er vanskeligt for mange danskere at få fibre, frugt og grønt nok i kosten idag og det vil definitivt ikke gøre det lettere, hvis vi sænker kulhydratindtaget og hæver fedtindtaget (ej heller selvom fedtet er økologisk). Det vil være meget nødvendigt, at spise godt med f.eks. nødder, avocado og oliven, som jo indeholder både fibre og gode fedtstoffer. Men det medfører jo så en øgning af det umættede fedt og ikke det mættede.

Det er ingen nyhed, at en midlertidig kulhydratdeficit kan fremme en opladning, men når sportspræstationen skal udføres skal det vælte ind med kulhydrater. Grunden til, at deficitperioden ikke bliver brugt særlig ofte har været mavesmerter og andre bivirkninger.

Jeg havde håbet på et indlæg fra en af vore anklagede danske eksperter, men det virker ikke som der er åbenhed for den slags på denne side. Derfor hopper jeg af og ønsker jer en god og kulhydratrig påske :).

Hvad er en sund kost? Store røde bøffer og fede sovse?

Hvad er en kulhydratrig kost? Hvem nærlæser undersøgelserne og tjekker, at vi ikke forveksler sodavand og selleri?

Snakker vi om korttidseffekter af forskellige kostindtag og overser vi helheder og langtidseffekter af kosten betydning for kræft, diabetes og hjertekarsygdom. Er der nogle i denne debat, der forveksler langtidsundersøgelser med undersøgelser, der varer ½-1år? Fibre, forstoppelse og velbefindede gider vi ikke beskæftige os med. Kræft og fytokemikalier er ligegyldige. Underligt er det egentlig med de folkeslag, der lever fedtfattigt og kulhydratrigt og pludselig bliver fede og får livsstilsygdomme, når vores kostvaner sniger sig ind i deres kultur? Men befolkningsstudier er totalt ligegyldige....

Et ekspertpanel har næsten lige udgivet nye Nordiske Næringstofanbefalinger, som ikke fraviger væsenligt fra de europæiske og amerikanske kostanbefalinger. Hvilken vildledning verdens befolkninger er udsat for fra den kant. Gode kulhydrater og umættet fedt påståes at have betydning for hjertesundheden.... Lad dog et par stykker komme til orde....et par danskere kan sikkert lokkes, de er ikke så trætte af Ravnskov...eller er de? Lad dem forklare deres vildledning af den ganske befolkning.

Vi bliver jo federe og fedtet i kosten falder.... Jeg gentager...hvad med vores ændringer i livsstil m.h.t. fysisk aktivitet? Eller det ændrede forbrug af sodavand og kæmpe slikposer? Det er jo ikke selleri og pastinakker vi har spist mere af....

Bare et par tanker....

Kun lige et par korte kommentarer til Mortens indlæg. Stubbe har allerede efter min mening kommenteret det væsentlige.

Rigtigt er det, at fedtindholdet ser ud til at være faldende både i danskernes og amerikanernes kost. Rigtigt er det også, at folk efterhånden kender de rigtige svar og derfor underraporterer. MEN - der er også sket en række andre livsstilsændringer de sidste 20 år. På denne side må det jo være interessant, at forholde sig til en passiv livstil med en hverdag fyldt med skærmarbejde, passive transportmetoder og en fritid foran fjernsynet, hvilket jeg ser som et væsentlig bidrag til fedmeepidemien.

At "designede diæter" fører til vægttab er ingen nyhed. Fedtkure og proteinkure, hvidvinskure og annanaskure.....alle frembringer de et vægttab og er egentlig uinteressante. Interessant er det for os, som arbejder med kost og motion, at formidle viden om en livsstil, der medfører et varigt vægttab og en varig sundhedsgevinst.

Et lille kommentar til denne debat, der vist er ved at ebbe lidt ud. Jeg var med i begyndelsen, men da du Morten Z. påstod, at budskabet om at sænke fedtindholdet i danskernes kost, var en misforståelse....hm....da stod jeg af for lige at trække vejret. Vi danskere bliver federe og federe og årsagen til det er mangfoldig - ingen tvivl om det (b.la mangel på motion, junk-food,o.s.v.). Men det er veldokumenteret, at en mad uden alt for meget fedtstof mætter og fylder godt og gør det lettere at tabe sig. Hvis du derimod ikke vejer for meget, behøver du ikke have fokus på fedtmængden, men fedtkvaliteten er stadig interessant set i relation til hjertekasygdom.

Jeg har et lille forslag: Den gode Hr. Ravnskov har fået meget "taletid" i denne debat og det ville være dejligt, at få lidt flere nuancer ind. Jeg foreslår derfor en lille artikel som modspil til til din (Morten) artikel om Ravnskovs synspunkter. Jeg kunne f.eks. anbefale Lars Ovesen (formand for hjerteforeningen) som skribent. Han har et væld at henvisninger som han vil kunne ryste ud at posen, så får vi lidt flere synspunkter på denne sag og plads til dokumentation af dem.

Morten - du er rigtig god til alt om motion og træning - flot arbejde.....men...når det drejer sig kost har du ikke helt den samme indsigt. Jeg synes, du skal sikre dig, at du har været "hele vejen rundt" så flere facetter kommer med. Det giver basis for en sundere og sjovere diskusition.

Hmmm ...

Jeg laver en historie hvor jeg siger: "Her er nogle spændende argumenter for hvorfor den gældende konsensus er tvivlsom."

Og flere af jer svarer: "Argumenterne kan afvises fordi de går imod gældende konsensus"

Det er jo ren Erasmus Montanus. Jeg synes, at det kunne være spændende at tage udgangspunkt i at prøve at bevise at Ravnskovs hypoteser er forkerte. Dvs. lad os få nogle af de studier på banen som beviser at:

1. Kolesterol er en risikofaktor

2. Kosten kan påvirke kolesteroltal

3. Mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdom

Søg i litteraturen og det vælter ind med undersøgelser, der dokumenterer, at kost og kolesterol hænger sammen og at mættet fedt øger risikoen for hjertekarsygdomme. Jeg synes måske ikke dette fora er stedet, hvor man skal fremlægge litteraturstudier, og måske specielt ikke omkring dette emne, hvor listen er meterlang. Jeg kan være enig med dig i, at man skal se med kritiske øjne på alle undersøgelser og specielt kostundersøgelser. Det er vanskeligt, at lave kostundersøgelser og det ultimative "bevis" på sammenhængen på mellem mættet fedt og hjertekarsydom får vi ikke. Vi kan ikke tillade os, at udsætte en forsøgsgruppe for langtidsindtag af mættet fedt, da det med den viden vi allerede har, er uetisk. Men lad det ikke lede os tilbage til tiden, da en vis læge (formand for hensynsfulde rygere) tordnede frem i pressen med budskabet om, at det ikke var bevist, at det er farligt at ryge. Og strengt taget er det ikke bevist ved dobbeltblindundersøgelser og det bliver sammenhængen mellem mættet fedt og hjertesygdom nok heller ikke. Jeg vil da bestemt ikke selv lægge krop til.

Jeg synes det er rigtig vigtigt, at se på faremomenterne i de budskaber vi sender ud til befolkningen. Hvad er konsekvensen? Vi kan her være nød til at bruge befolkningsundersøgelser til at vurdere: Hvad er ufarligt at anbefale? Hvad har betydning for sundheden set udfra et bredt perspektiv og ikke blot et "hjerteperspektiv"? Hvad ser ud til at øge levetiden o.s.v.? Der har vi massiv viden på kostområdet(som selvfølgelig stadig skal revurderes og udbygges) og lad os dog holde fast i det istedet for at forvirre den ganske befolkning mere end de er i forvejen.

Jeg synes at det ville være væsentlig mere spændende, at høre underviserne diskutere Ravnskovs synspunkter

Ravnskovs synspunkter er 15 år forældede. Denne debat kørte b.la. i Ugeskrift for læger i 90-91. I mellemtiden er næsten alle undtagen Ravnskov nået videre. Han er en ener, der er sørens god til at argumetere (vildlede), med et væld af henvisninger. Når det drejer sig om kost og livsstil, vil der altid være modstridende undersøgelser. Der skal indsigt og klogskab til at genneskue hvilke undersøgelser, der er brugbare. Der er masser dokumentation for, at umættet fedt fra diverse nødder, bønner, oliven, avocado m.v. er vigtigte levnedsmidler i forhold til hjertekarsygdom, men også en god sundhedstilstand generelt. Defor er det højst uproffesionelt, at læse om Ravnskov og sågar anbefalinger af diverse kokosprodukter (som er den mindst sunde planteolie) på Tjek`s hjemmeside. Lad dog alle i "træningsverdenen" være med til at vejlede folk på en sober måde og ikke forvirre dem mere end de i forvejen er. Folk vælter sig i fløde, bacon og fede oste og det er sød musik i deres øre, at det kan de da bare fortsætte med (sådan opfatter folk Ravnskovs budskab). Se dog på alle befolkningsstudierne. Hvem dør først? Og af hvad? Efter min mening har Ravnskov et tungt ansvar hvilende på sine skuldre - nemlig endnu flere dødsfald af hjertekasygdom og vi har da vist nok i forvejen.

Artiklen kan desværre ikke bruges til ret meget. Det viser sig, at man taber sig stort set på alle "kure" der kører over så kort tid. Proteiner er kun interessante i studier af længere forløb og det savner vi. Kosten skal iøvrigt ses som en helhed, man skal ikke bare snakke vægttab. Hvad sker der på længere sigt med kræftrisiko, risiko for hjertekarsygdom og type 2 diabetes, hvis befolkningen vælter sig i kød. Så må vi også igang med at fælde endnu flere regnskove, så dyrene kan få mad. Eller vi skulle måske begynde at spise flere bønner, nødder og linser, med de sundhedsfremmende egenskaber de har?

Vi skal fremfor alt være sikre på, at vi ikke om 10 år opdager at det med proteinerne var en smutter, når en stor del af befolkningen render rundt med tarmkræft....