ÅrhusYogi

Medlemmer
  • Posts

    7
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by ÅrhusYogi

  1. Hvis man hepper på Basso og CSC (hvad de fleste danskere vel gør), så kan man selvfølgelig ikke lade være med at ærgre sig lidt over, at ruten er til Ullrichs fordel, men ud fra et rent spændingsmæssigt synspunkt er det nu glædeligt. Basso har de to sidste år kørt markant bedre end Ullrich, og mens Basso bliver stærkere og stærkere for hvert år, vil Ullrich i 2006 være 32 år (Basso vil være 28) og vil nok højst være ca. lige så god som i 2005. Så hvis ruten havde favoriseret Basso eller blot været 50/50, er der næppe tvivl om, at Basso vil vinde (naturligvis med forbehold for skader og andre uheld). Nu bliver det derimod virkeligt spændende, hvor afgørelsen afhænger af, om Ullrich kan følge med Basso i bjergene, og om Basso kan følge med Ullrich på enkeltstarterne.

    Personligt tror jeg stadig mest på Basso, der sandsynligvis vil forbedre sig yderligere på enkeltstarterne, mens jeg ikke tror på, at Ullrich kan forbedre sine bjergben.

    Og så må vi selvfølgelig heller ikke tro, at kampen om sejren kun kommer til at foregå mellem de to. Der er også andre stærke ryttere, som vil øjne deres chance i et TDF uden Armstrong.