Antaeus

Den beste løsning er at stå tidligere op, spise et godt stort måltid med rugbrød, havregryn og andet fuldkorn med bananer, mandler osv. og så vente i hvert fald en time med cardio (og mere hvis din mave føles fyldt). Det er dog de færreste der har den tid om morgenen.

I stedet kunne du indtage et mellemstort måltid af samme som ovenstående (så du kan løbe lige efter og ikke får mavegener ved cardio) og samtidig supplere med letoptagelige sukkerarter.

Denne løsning er umiddelbar væsenlig bedre end den med kun tomme sukkerkalorier.

- hvilket er en lusket måde at kamuflere saltindholdet på. Jeg gætter på at gennemsnitsdanskeren tror at der er 1 gram salt i.

Det er jo fuldstændig op til myndighedernes mærkningslov og den måde anbefalingerne og kostråd angives.

Hvis anbefalingerne angives som natrium så bør mærkningen også være angivet som natrium.

Er det derimod salt så bør mærkningen også være salt.

Salt betegnelsen er ikke korrekt da salt dækker over lang mere end natriumklorid. Man kan selvfølgelig vælge at kalde det bordsalt, men så bør fødevarers natriumklorid indhold også angives som bordsalt.

Kostråd m.m. plejer så vidt jeg husker at komme med anbefalinger som salt og så går det selvfølgelig galt for den almindelige forbruger når man ikke arbejder sammen.

Hej.

Anteaus. Du kommer ind på forskellige vitamin- og mineralkilder. Det kan være spændende, hvis du vil uddybe dette.

Gennem årene har producenterne brugt forskellige slags kilder/forbindelser til vitaminer og mineraler.

F.eks har en producent haft et multi-vitamin-pille på markedet, hvor det var 100 % naturlige stoffer. F.eks var en del af C-vitaminet vist fra havtorn. Den var vist uden b-vitaminer og mineraler.

En anden producent fortalte mig engang, at denne ikke ville bruge 100 % naturlige stoffer i en multi-vitamin/mineral-pille, da den så ville blive på størrelse med en bordtennis-bold. Dette er en af grundene til, at jeg engang snakkede om selve pladsen i pillen i min "Light"-ide. Normalt er der nok af plads i sådan en pille. Men hvis man vil bruge 100 % naturlige stoffer - f.eks C-vitamin fra acerola m.m. - kan pladsen blive trang.

Så producenter har været uenige om, hvad den ideelle løsning er. Nogle har valgt 100 % naturlige stoffer. Andre ikke.

M.h.t mineraler har der været debat igennem mange år.

I de alternative fag/interesse-kredse var de såkaldte amino-kelerede mineraler et plusord. Det var nogle mineraler, som nogle mennesker gik ind for. Men Susanne Bugel fortalte mig om et forsøg, hvor aminokeleret jern faldt uheldigt ud. Susanne Bugel har været - og er måske stadig - lærer på KVL-Landbohøjskolen. Hun har vist været på Forskningsinstitut for Human Ernæring samme sted.

På et kursus på KVL-Landbohøjskolen var jeg i en gruppe, hvor vi så på forskellige jernforbindelser som f.eks den amino-kelerede slags.

Muligvis er det kun en slags jern-forbindelse, som man for mange år siden mistænkte for at kunne være skadeligt i kosttilskud til mænd. Måske har andre jernforbindelser ikke været under mistanke. Det ved jeg ikke.

Organisk bundne mineraler har været et plusord. Det er muligt, at disse er dyrere, men så kan man bare nøjes med en mindre mængde. I min "Light"-ide snakkede jeg om UNDER 100 % ADT af visse stoffer. (ADT er Anbefalet Daglig Tilførsel). F.eks kan man måske nøjes med 50 % ADT af en dyr, men god mineralforbindelse istedet for 100 % ADT af en billig men dårligere slags.

Det kan være, at jeg husker forkert. Men så vidt jeg husker, er det ikke alle, som har gået ind for organisk bundne mineraler.

Til AndreasJ vil jeg sige, at jeg har valgt at kigge på MÆNGDER fremfor hvilke TYPER/KILDER af vitaminer og mineraler, der bruges. Så i min såkaldte "Den Gyldne Middelvej", hvor jeg har gjort opmærksom på multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50 +", er det mængderne, som jeg har koncentreret mig om. Jeg har ikke undersøgt hvilke kilder/forbindelser, som der er brugt.

AndreasJ. Jeg håber, at jeg har givet dig et lille indblik i kilder og forbindelser af vitaminer og mineraler.

Du må så selv vurdere, om du vil have 100 % naturlige vitaminer som f.eks C-vitamin fra acerola eller havtorn. Hvis du vil have dette, skal du regne med, at pladsen i pillen kan blive meget, meget trang, så du ikke kan opnå stor mængde i en enkelt pille.

Hvis du vil have aminokelerede mineraler, skal du vide, at de måske er dyrere. Det har de vist været.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Hvis man gennemgår litteraturen vil man ofte kunne finde forbindelser som har bedre dokumentation samt bedre optagelse sammenlignet med andre forbindelser. Dette er ikke relateret generelt til hverken naturlige eller aminokelerede forbindelser, men skal vurderes for hver eneste forbindelse. Dette er en lang proces, som nogle firmaer gør det i, mens andre bestemt ikke gør noget i dette. Jeg vil ikke lave en gennemgang af dette da det som sagt er en længere gennemgang, hvor man bør fremlægge dokumentation for hver eneste forbindelse man vælger. Jeg kan dog nævne nogle enkelte man bør kigge efter frem for andre og så i første omgang lade det blive ved dette.

Selen: vælg en organisk type som fx selenomethionin eller selengær. (en ting mange ikke ved er at selenit (normalt benyttet i multipiller) og C-vitamin danner elementær selen som ikke optages)

E-vitamin: vælg d-alfa-tocoferol (den naturlige) eller evt. en blanding af d-alfa-tocoferol og gamma-tocoferol (jeg ville i hvert fald lige tjekke denne op, det er et stykke tid siden jeg har fulgt med her).

Chrom: vælg en organisk type da den har lagt bedre biotilgængelighed.

Jern: her er mange forskellige forbindelser, alle er ikke lige gode (Susanne kender jeg udmærket da vi har foretaget kliniske forsøg sammen).

Calcium + Magnesium: dette er mest relateret til optagelse, hvor nogle optages bedre men så også fylder mere og koster mere. Ofte kan det ikke betale sig at gå efter de dyre forbindelser her. Calciumcarbonat fungerer fx fint med mindre du er ældre med for lidt mavesyre således at tabletten ikke nedbrydes. Dette kan man dog komme udover ved en tyggetablet.

Zink: afhængig af hvad denne benyttes til (fx forkølelse) så bør man også være opmærksom på kilde her.

Principielt bør man overveje hver enkelt kilde man benytter, nogle er dog noget vigtigere end andre.

Acerola er blandet op med C-vitamin da acerola i sig selv ikke kan tilføre nok C-vitamin.

Med mindre de aminokelerede forbindelser er kommet op med bedre dokumentation end for nogle år siden så er de ikke mere fordelagtige end så mange andre.

Selv ved en såkaldt optimal kost - som selvfølgelig skal optimeres, hvis man kan, synes og vil - så kan man stadig få effekt af kosttilskud, men det er som om det lige bliver glemt en del gange.

Det man så ikke skal gøre det er at læse marketing for produkter, men selv indhente viden (hvilket ikke altid er helt nemt, ofte er det meget svært at gennemskue produkterne og fx er det ikke altid der angives hvilken type råvarer, der er brugt og en lang række andre informationer kan også mangle).

Alle de kosttilskud du nævner virker ikke, hvis du bare har en struktureret kost.

Så bliver det ikke mere firkantet. Den gode gamle ekspertudtalelse, som aldrig holder når man finder de selvsamme eksperter skrive i videnskabelige tidsskrifter. Så er de pludselig nuancerede og viser at de har en viden på området.

Kun få mennesker får alle vitaminer og mineraler i den anbefalede mængde. Den gode gamle med at spiser du ordentligt så får du hvad du skal have. Det er jo fint, det ses bare sjældent i virkeligheden. Endvidere vil man stadig ikke kunne sige at det er uvirksomt at tage vitaminer og mineraler eller de andre tilskud.

Herudover kan man finde en lang række studier som indikerer effekt til en lang række indikationer eller bestemte grupper af mennesker. Bl.a er nogle studier foretaget med farmakologiske doser. Fiskeolier skal til nogle indikationer indtages i store mængder og glucosamin sulfat virker ved slidgigt, formentlig fordi de mennesker har svært ved at få dannet glucosamin og andre byggestens-stoffer selv (man kan for øjeblikket diskutere glucosamins effekt, men det er godkendt som lægemiddel i 15-20 lande - på baggrund af en fuld lægemiddelansøgning, herunder dokumentation for effekt).

Anbefalingerne som fx NNR 2004 og de Amerikanske DRI ligger forholdsvis tæt op af hinanden, men er ikke nødvendigvis det bedste. Anbefalingerne startede i sin tid ud fra hvordan man holdt en soldat i live og ikke på det optimale. I dag er det et forsøg på den bedste mængde set ud fra en hel befolkning som gennemsnit. Men for hver enkelt person er disse ikke nødvendigvis bedste bud. Der findes et hav af studier som påpeger at farmakologiske doser eller andre doser kan være fordelagtige for bestemte grupper. Og andre kliniske studier påpeger sikkerhedsproblemer, hvis man indtager for meget af bestemte sammensætninger eller enkeltvitaminer.

Herudover er der mange studier, der indikerer at det bestemt ikke er lige meget hvilken mineralkilde eller vitaminkilde der vælges, mens for andre vitaminer/mineraler ikke ser ud til at være den store forskel. Især for mineralerne er der forskel fra kilde til kilde. Dette tages der ikke hensyn til i fx NNR eller i meta-analyser. Især meta-analyser mister meget da de skal have alle resultater til at passe i forudbestemte kasser, hvorved rigtig mange informationer går tabt. Her er systematiske reviews ofte væsentlig bedre da der ofte reflekteres/diskuteres mere i disse.

De nævnte alternative læger kan have nogle pointer, men de er dog også ofte farvede i en bestemt retning. Nogle af de nævnte er dog meget lidt seriøse med hensyn til klinisk dokumentation, men ser mere ud til at anbefale ud fra egne præferencer dog med lægelig baggrund og egen praksis.

Det korte svar er at der i den grad kan være stor forskel, men ikke behøver at være det.

Er det discount så er det nok umuligt at få de gode varer, hvor der er forskel, men det er meget forskellig fra aktivstof til aktivstof. Med nogle aktivstoffer kan man lige så godt vælge en discount udgave som en dyr mærkevare.

Tager vi fx ekstrakter af planter, urter, superfruit m.m. så kan der være kæmpe forskelle.

De dyre mærkevarer er dog heller ikke nogen garanti for kvalitet. Mange gange er det umuligt at se om der er forskel og andre gange kan man se forskel, men skal være ret vidende på området for at se dette. Man kan købe alt til uvirksom skidt til noget som virkelig virker, men det er meget svært at være forbruger.

Regeringen og især Troels Lund Poulsen står godt nok dårligt i den her sag. Og så sker der det sædvanlige, at de forsvarer noget som de ikke burde forsvare, men tage konsekvensen og straks ændre på basis af at der er kommet ny forskning de sidste par år. Stædighed bliver let til dumhed. Det gav måske mening for nogle år siden, men de er forpligtede til at følge med og ikke køre i blind-gear.

Hvis de endelig skulle lave en skat så burde det være på hvide kornprodukter, sukkervarer m.m.

Sunhedsdoktor kører med en bodyage test. Der findes formentlig en masse om den på nettet.

Den kræver dog noget tid at få lavet. Men den kan i det mindste bruges som idégrundlag.

Deres kriterier er dog formentlig mere interessant for en lidt ældre målgruppe end de helt unge.

Hej.

Den Tænk-test, som Antaeus linker til, kender jeg godt. Men den er fra 2002. Da den er 8 år gammel, kan den ikke bruges mere.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Der er stor sandsynlighed for at firmaerne benytter samme råvare som de altid har gjort og ikke lavet noget om. Herudover prisen. Så den eneste forskel, udover prisen, vil være på forureningsdelen. Så hvis der er kommet mere forurening til så vil man se en forskel.

Så langt hen ad vejen kan den test formentlig godt bruges.

Altså de piller jeg tager indholder 500 mg hvoraf 450 mg af disse er Omega 3 (n-3)fedtsyrer heraf 240 mg EPA og 150 mg DHA. Betyder det så at jeg kan nøjes med en enkelt pille? For anbefalingen er 2-4 på pakken, og det er det jeg har rettet mig efter. Der står desuden at indholdet af A og D vitaminer er ubetydeligt og at de derfor sagtens kan anvendes sammen med en daglig vitaminpille.

Tag mindst 2 stk. om dagen, en er for lidt. Bare de dog gad læse lidt litteratur før de meldte ud. De almindelge forbrugere tror måske på det de skriver.

Selvfølgelig er der forskel på de forskellige produkter, hvis man påstår andet så aner man ikke hvad man taler om.

Tænk og test har lavet denne test for en del år siden

http://www.taenk.dk/?cid=1794

Men her indgår ikke peroxid-tal eller anisidin-tal (total Totox).

Nogle producenter tilsætter usædvanlig meget E-vitamin, det er ikke nødvendigvis godt.

For meget kan have den modsatte effekt.

Jeg mener også der har været målt på både peroxid og anisidin i andre test, men så må du google lidt for at finde dem. Den kan evt. have været norsk.

Der er så vidt jeg husker defineret nogle grænser på hvor høje værdierne må være.

Om det lige frem skulle kunne give inflammation og ømme led har jeg ikke set noget på (så skal det nok være høje værdier).

Her kunne man godt tænke sig at det var videnskabeligt dokumenteret.

Alternative vejledere lukker normalt mere skidt end kanel ud.

Edit: det er betænkeligt at de kan give Lekaform topkarakter når de hverken har renhed, dioxin eller pcb-værdier. Det har de for cirka halvdelen så testen er ikke ens for de forskellige mærker. Vælg evt. et mærke hvor de har testet det hele.

Der findes definerede grænser for dioxin og pcb.

Så vidt jeg ved, får næsten alt dansk kvæg, så meget græs som overhovdet muligt, simpelthen fordi det er billigere foder. Køer kan dog ikke holde til at få udelukkende græs, da de højst sandsynligt får "trommesyge", hvis de får frit lejde til græs konstant. Ja, så dumme er køer faktisk

Når mennesker får fri adgang til mad så bliver mange fede og syge. Især det billige foder er skidt. Ja, så dumme er mennesker faktisk

Jeg er cand.scient. i human ernæring.

Du kan fx gå den vej. Når du er ingeniør så skal du vel bare tage overbygningen på 2 år (kommer selvfølgelig an på hvilken slags ingeniør).

Det kan være at man kan gøre det samme ved andre ernæringsuddannelser.

det har jeg også selv... Jeg ved heller ikke hvor alvorligt det nødvendigvis skal tages i raske unge mænd. Det der er specielt for calcium er at der er så kort et spænd imellem for lidt (400 mg) og for meget (2500 mg). Det er kun en faktor 6, hvor man for de fleste andre mikronærignsstoffer mindst har en faktor 10-100. Under alle omstændigheder er calciummangel uhørt blandt ikkeveganere og der er absolut fravær af bare den mindste ting der skulle antyde en ergogenisk effekt.

Ønskes baggrundstudierne for calcium limit på 2,5 g per dag så kan de læses i de amerikanske anbefalinger (DRI), som har opdelt UL (højeste sikre intag) til forskellige aldersgrupper.

Alle DRI bøgerne er frit tilgængelige på nettet.

UL beskrivelsen for Calcium starter her:

http://www.nap.edu/openbook.php?record_id=5776&page=134

Jeg skrev i sin tid part 4 (klinisk dokumentation på mennesker) i lægemiddelansøgningen på glucosamin m.m. og satte mig derfor ind i samtlige velkontrollerede studier, som var lavet på glucosamin.

Glucosamin er kun vist at virke når man har slidgigt i knæ, der er ingen studier som indikerer at man kan få en forebyggende effekt. Der blev talt om at udvide til mere end bare slidgigt i knæ, men her var nogle enkelte lande uenige, hvorfor man valgte at tage kun knæ for at komme ud i flere lande.

Chondroitin har til dels samme effekt som glucosamin, men er ikke lige så dokumenteret.

Efter part 4 blev skrevet kom GAIT studiet frem og også et nyt, ikke nær så positivt, Cochrane review af glucosamin.

Dvs. at dokumentationen er rykket siden ansøgningen.

MSM har aldrig vist at virke på mennesker i velkontrollerede humane studier med mindre nye er kommet inden for de sidste år. I sin tid var der et enkelt postivt studie, hvor MSM havde effekt med glucosamin sulfat. Det var i Indien, hvor cirka halvdelen er vegetarer og måske derfor kan have gavn af ekstra svovl (MSM tilfører svovl). Man kan ikke nødvendigvis overføre et indisk studie til vestlige forhold.

Lægemiddelstyrelsen skelner ikke mellem glucosamin sulfat og glucosamin HCl. Nogle forskere antyder dog at svovl i glucosamin sulfat kan have effekt. GAIT studiet blev også kritiseret i en Lancet leder (mener jeg) for at vælge glucosamin HCl og ikke glucosamin sulfat.

Der findes en lang række studier som har vist positiv effekt med glucosamin sulfat, men ikke et eneste som har vist effekt med glucosamin HCl - de har alle været negative. Det som i GAIT taler for at det ikke betyder noget er at de også havde en gruppe som fik chondroitin sulfat sammen med glucosamin HCl - dvs. at her har man fået svovl fra chondroitin sulfat.

Vil man læse noget relevant i høj kvalitet så er et godt sted at starte her (de tager dog den lette vej ved at holde sig til Cochrane reviewet og ikke selv vurdere). I review går tit en del tabt.

http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/studieanmeldelser/glukosamin_-_mindre_effekt_end_antaget.htm

Jeg tror problemer her er sukker, ikke fiskeolier.

Hvis vi får for mange kalorier ind via maden (som sukker er ret godt til at sørge for) vil fedt blive lagret. Hvis der er fedt i det vi spiser vil kroppen foretrække at lagre dette fremfor at lave sukkeret om til fedt og så lagre det nye fedt. Og hvorfor skulle den ikke det? Hvorfor forbrænde det fedt vi får via kosten og begynde at lave sukkeret om til fedt som så lagres? Det er da spild af resurser, og nok derfor kroppen vælger at lagre fedtet der i forvejen er i kosten i stedet.

Så jeg tror problemet her er for mange kalorier (læs: sukker), ikke fiskeolie. Og det er vel altid tilfældet når kroppen vælger at lagre fedt; for mange kalorier (end man har brug for lige nu).

Giver det ikke meget go mening? :)

Nu har jeg stadig ikke læst artiklen, så taget det i forbehold.

Ovenstående giver umiddelbart mening idet kroppen i den situation først vil bruge kulhydrat og det som er til overs vil den lagre, altså fedtet (på kort sigt). Ja, det må være for mange kalorier, hvis man tager på. Men analyserer vi så forsøget med fedt+protein også så går det galt med den teori med mindre man inkluderer forbrændingen.

Det er mængden af energi indtaget og mængden af energi forbrugt som fører til om man tager på eller ej på lang sigt. I og med at protein og kulhydrat har samme energiindhold så burde de også fede lige meget. Men de spiser ad libitum og mere i fedt+protein gruppen, så burde de tage mere på. Det må vel andet end lige føre til at denne kost fører til en højere forbrænding ellers ville de ikke tabe sig mere - det er endda almen kendskab at protein fører til højere forbrænding end kulhydrat.

Gelatine fremstilles af knogler og huder fra GRISE og køer => nogo for muslimer.

Det deles ofte op i enten fra grise eller køer.

Det er sjovt til nogle lægemidler der er grisegelatine ok til i hvert fald nogle muslimer. Så skal man udforme et bestemt certifikat og så er der en muslim (læge eller hvad han nu var) som bedømmer dette og siger ok for det. Jeg kan ikke længere huske de nærmere omstændigheder mere.

Nogle gange står det på og andre gange må man ringe til producenten for at høre hvilken gelatine som er brugt.

I øvrigt så er flere vitaminer også coatet med gelatine. Dette står som regel ingen steder.

Okay, lyder lovende :) Også selv om den anbefalede max dosis er det halve? Altså max 3 fiskeolie og 1 multi-vitamin. Man kunne selvfølgelig godt forestille sig at den anbefalede max dosis er lavt sat :)

Super, hvis jeg så tager 6 fiskeolie tabletter om dagen, 2 til hvert store måltid (morgen, middag, aften), så må det jo være vejen frem. Samt en multi-vitamin til morgenmad og aftensmad.

Korrekt.

Du behøver ikke sprede indtaget af fiskeolie kapsler ud på flere måltider, der er dog heller ikke noget problem i det.

Her kan du finde ud af hvad der fungerer bedst (jeg tænker her på eventuelle fiskeolie opstød).

Hvis du tager to multi-vitamin/mineral så er det en fordel at sprede dem over to måltider for at få bedst mulig optagelse. Endvidere skal det være til måltider, hvor du indtager fedt for at de fedtopløselige vitaminer optages (A, D, E, K- Vitamin).

Når du allerede har problemer med leddene så bør din omega-3 dosis være højere. Jeg vil anbefale det dobbelte i mindst 3 mdr og måske endda helt op til 6 måneder. Har dette ikke effekt så vil omega-3 supplementering formentlig ikke hjælpe.

Du bør indtage 1-2 multi-vitamin om dagen.

Tag dem med et måltid (lige før, midt i, lige efter - alle er ok) for at de fedtopløselige vitaminer optages bedst muligt. Fiskeolie kan med fordel tages midt i et måltid for at undgå evt. opstød. Det har også været fremme at det kan hjælpe at indtage med noget varmt, det sidste er dog kun husråd.

Hello :-)

Nu tager jeg fiskepiller, med omega 3-6-9, og på bøtten står der så at man MAX må tage en...

Hvorfor?

Kan man få for meget fisk måske? :-D

Kom så kloge mennesker :)!

Det er kosttilskud så angives max doser - jeg mener dog kun dosis angivelse er lovpligtig. Denne angivelse har ikke nødvendigvis noget at gøre med hvor meget man bør indtage og kan ofte overskrides.

Over længere tid anbefales ikke mere end 3 gram omega-3 om dagen over lang tid (halvt år eller mere). Dette er dog ret lavt sat. På din bøtte står formentlig angivet hvor meget omega-3 hver kapsel indeholder.

Med mindre du ønsker at holde en betændelsestilstand nede er der ikke grund til at indtage over de 3 gram omega-3 om dagen og mindre kan også gøre det.

Og ja, man kan få for meget af alt, selv vand som i høje doser er dødeligt.

Nu ved jeg ikke hvorfor du har valgt et omega-3, 6, 9 produkt - og om de har tilsat andre olier end fiskeolie. Det har de formentling.

Hvis ja, så bør du hellere gå efter en ren fiskeolie. Der er ingen grund til at indtage de andre olier som du typiske får i rigelige mængder i kosten. Det er normalt kun omega-3 som er et problem at få (dette fås fra fisk og fiskeolie).

Jeg har set rigtig mange positive undersøgelser på grøn te, men kender ikke til den nu nævner. Men en ny undersøgelse sletter jo ikke de andre.

Man kan selvfølgelig sagtens finde tilskud, men hvorfor ikke indtage grøn te som drik (ikke dem fra supermarkedet de smager bittert, men vælg fx Økologisk Gunpowder fra tea.dk, man kan også vælge Matcha som smager som en te der ligefrem flyder i antioxidanter (spinat-frisk-græs-agtig - her hælder man også friskt grøn pulver direkte i det varme vand (et bestemt antal grader anbefales) og opløser dvs. man får det hele), men lige den er meget dyr. Andre antioxidanter ville jeg vælge fra almindelige fødevarer - det flyder jo med dem, hvis man vælger rigtig: frugt, grønt, krydderier, koldpresset ufiltreret olivenolie, rødvin, bær, juice (her findes vist endda en med aronia, der er dog andre som er lige så interessant antioxidantmæssigt - det er lidt forskelligt fra liste til liste).

Lidt mere generelt end bare antioxidanter.

Der er ikke vist øget effekt ved at tage vitaminer og mineraler hvis status er ok (eller indtag) (kan ikke lige huske hvilken som er korrekt).

Der er vist effekt, hvis ikke status er ok - en del artikler nævner at især nogle sportsudøvere er udsatte. Og der er en del flere end man lige tror som ligger på marginalgrænser.

Supplementering er vist at kunne øge restitutionen (helt nøjagtig hvilke stoffer kan jeg ikke mere huske).

Det er en stor procentdel af eliteidrætsudøvere og også andre udøvere som indtager kosttilskud.

Jeg går med vilje ikke nærmere i detaljer for så skal jeg til at tjekke kilder og det tager jo en del tid. Jeg tjekkede alt dette op for 5 år siden og har siden ikke fulgt med da et nyt job ikke har krævet dette.

Måske folk, der i tilfældet med paracetamol, lider af en eller anden form for leverinsufficiens eller leversygdom, uden at de selv er klar over det, og så tager maksdosis gennem længere tid. Men hvis man ikke er decideret syg, så tror jeg ikke det er noget at bekymre sig om.

Man kan diskutere sundhedsværdien af at tage maksdosis dagligt gennem længere tid. Hvis den der Trappe-undersøgelse viser sig at have ret i, at man kan øge sin muskelvækst med 40-60 pct. ekstra i forhold til ikke at tage panodil, og der efterfølgende er 10 millioner bodybuildere begynder at tage maksdosis dagligt, så er der måske grund til bekymring. Men det er dog de færreste der tager panodil på så systematisk vis.

Der er rigtig mange som tager smertestillende midler hver eneste dag - dag ind og dag ud...

NSAID er farligt i normaldoser. Det kunne være at Paracetamol også er farligere end man troede.

USA undersøgelsen tyder på at det måske var værd at undersøge - måske det allerede er undersøgt? Jeg ved det ikke, men jeg har så heller ikke været inde og søge systematisk på artiklerne. Men det kunne jo være nogle allerede vidste det?

Det "interessante" består i at det evt. forklarer statistikken. Jeg kan næppe forestille mig, at der er nogen evidens for, at der er nogen der dør ved at holde sig inden for de anbefalede mængder. Hvis det var tilfældet i nogen nævneværdig grad, så var stoffet næppe lovligt.

Personligt synes jeg ikke det er det mest interessante - altså om man dør, hvis man fx tager 20 stykker om dagen. Det er til gengæld rigtig interessant hvor mange som dør ved normal doserne.

Folk dør af at tage NSAID inden for de almindelige doser.

Medicin (herunder i normaldoser) og at komme på hospitalet er i øvrigt meget hyppige dødsårsager.