Antaeus

Hej Antaeus.

Nej, den gyldne middelvej er ikke lig med lidt jern. Men den er lig med mere vitamin E end 100 % ADT. Det er sådan , at jeg i sin tid skrev om det. Hvis folk vil vide mere om denne vej, kan de se nogle af mine gamle tråde. Jeg ser ingen ting til at gentage mig denne gang.

Dit forrige indlæg er ikke bedre end mit.

Ja, jeg har selvfølgelig lavet artikel-søgning efter bl.a metaanelyser på Medline/Pubmed. Ellers vil jeg jo ikke kunne komme med min påstand. Min påstand er, at nogle - måske bl.a dig - overvurderer Medline/Pubmed og Cochrane, mens I undervurderer andre metoder såsom bøger/rappoter, samtaler med råd, institutter, fagpersoner og eventuelt producenter. Det har jeg skrevet meget om i 2 andre tråde.

Der er ingen, som siger, at Sunek laver MEGET træning. Hvornår har han skrevet det? Måske laver han kun lidt/mellem træning. Derfor kan mit råd være godt.

De kilder, som jeg henviser til, er alle relevante, for det, som vi har diskuteret i de forskellige tråde.

Til Sunek vil jeg sige, at du kan prøve at se på, hvad det alternative råd Vitalrådet skriver. ( www.vitalraadet.dk ) Dette råd er ikke nødvendigvis enig i myndighedernes 100 % ADT. Jeg synes, at rådet virker ligdt unuanceret, men det er efter min mening den alternative verdens bedste talerør.

God weekend.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Underligt at kalde det den gyldne middelvej når det er høje E-vitaminmængder, det giver ikke mening navnemæssigt. Er der så også andre vitaminer og mineraler som er højere end ADT - og hvorfor lige E-vitamin. Det giver ingen mening, der er adskillelige andre mikronæringsstoffer man kunne argumentere for at tilsætte i højere mængde end ADT.

Jern tilskud kan give problemer hos nogle - især mænd.

Det virker ikke som om du har brugt hverken Pubmed eller Cochrane i nogle af dine indlæg herinde.

Alle de du nævner som gode kilder bør hente deres viden fra Pubmed og Cochrane, som nu engang er det bedste man kan få.

Hvorfor mener du jeg skulle undervurdere de nævnte ? Som regel benytter jeg Pubmed (herefter hentning af hele artiklen) kombineret med Google søgning for at se om nogle gør opmærksom på specielle faktorer - herefter undersøger jeg om der er hold i dette. Bøger, er som regel det værste man kan få med mindre det er lærebøger.

Til gengæld mener jeg du undervurderer det bedste som er videnskabeligt tilgængeligt. Det kræver dog at man har den nødvendigte baggrundsviden og tid til at læse dem.

Vitalrådet kan være udmærket idet de gør opmærksom på en række faktorer som andre forskere ikke er opmærksomme på. Men næsten altid med videnskabelig baggrund - Der er sket overfortolkninger adskillelige gange i diverse artikler og det har Vitalrådet gjort opmærksom på mange gange. Til gengæld er de også i lommen på industrien så det er altid med den baggrund at få kosttilskud til at stå godt de kommenterer - så deres kommunikation er som regel rigtig, men med en baggrund. Jeg kender endvidere begge aktører så ganske udmærket.

Bøger er virkelig noget man skal passe på med - med mindre vi taler lærebøger.

Samtaler kan være godt, men kilder og hukommelsen er ikke altid i orden som når man får det skriftligt og det er blevet kontrolleret. Det er også derfor at når eksperter udtaler sig står som noget af det laveste i den videnskabelige rankorden.

Producenter ved som regel en masse og man kan få en masse at vide, men man skal vide at det altid drejer sig om at få sit produkt til at fremstå godt.

Sunek er i øvrigt ret aktiv.

Hej Sunek.

I andre tråde gør jeg opmærksom på min "vej"; nemlig den gyldne middelvej. Her taler jeg om "Livol Multi Total 50 +". Dagsdosis er 2 tabletter. Dette indeholder kun 7 mg jern og hele 400 % ADT E-vitamin. (ADT er Anbefalet Daglig Tilførsel).

Venlig hilsen

Jan Hervig Nielsen

Ideudvikler

Projekt Smørhul

(og Projekt Trafiksikkerhed)

Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

Så du mener at den gyldne middelvej bl.a. er lidt jern og et højt E-vitamin indtag ?

Nu skriver du at du ikke mere benytter Pubmed og Cochrane - har du nogensinde benyttet det?

Du har refereret til artikler, men det virker ikke som om du nogensinde selv har lavet en systematisk søgning på Pubmed og Cochrane. Og når du har refereret til artikler så er der ikke en egentlig konsistens i disse, men et referat til nogle gamle artikler som du har benyttet i en eller anden sammenhæng, men som ikke nødvendigvis passer til det emne vi nu diskuterer. Skriv dog i stedet for hvad det er du bruger i stedet for negativer.

Som jeg forstår det så er det forskellige råd, NNR, bøger og samtaler/skriveri med såkaldte eksperter.

Jeg forstår heller ikke du svarer når trænede personer skriver - hvilket vel ofte er tilfældet herinde. Du skriver jo netop at dine råd ikke er rettet mod dem. Endvidere hvad dine råd er baseret på - det lyder som om det er en stor pærevælling uden noget konkret holdepunkt, men lidt blandet af det hele. Men ofte uden egentlige råd. Andet end den gyldne middelvej, som jo så åbenbart ikke er den gyldne middelvej.

Du skulle måske også skrive hvorfor du anbefaler den gyldne middelvej og hvad den består i. Og gør det forholdsvis KORT (bare et råd).

Og når du mener du retter dig til en speciel gruppe så kunne det være interessant hvad der gør at du mener du kan give netop dem de gavnlige råd.

Prøv at læse dit svar herover. Giver det noget konkret?

Personligt synes jeg at det er et elendigt svar som ikke siger noget som helst.

Du behøver IKKE skrive tilbage på dette for det er ikke spørgsmål JEG er interesseret i, men spørgmsål jeg kunne forestille mig at dine eventuelle læsere kunne være interesseret i. Skriv det fx ind i din profil så kan folk læse om dig der. Fx hvad du mener er den gyldne middelvej og hvorfor du går ind for den. Og hvad din baggrund m.m. er for dette.

Hejsa

Har netop haft en diskussion med en kammerat omkring vitaminer og træning. Vi var nogenlunde enige om at det er vigtigt at få vitaminer nok. Men vi var lidt uenige i mængderne.

Hans argument var at man kunne lige så godt tage et tilskud oven i den naturlige kost - kroppen skal nok skille sig af med det den ikke skal bruge.

Mit argument var at, hvis man som jeg spiser 1-1½ kg frugt og grønt om dagen (bl.a. broccoli, gulerødder, tomater, rød- og hvidkål, knold- og blegselleri og rødbeder. Frugt er typisk æble, pære, banan, sharon og kiwi), så behøver man ikke noget ekstra tilskud.

Kroppen er designet til at kunne klare sig uden ekstra tilskud. Desuden synes jeg at have hørt at for store mængder af visse vitaminer er direkte skadeligt.

Men hvem har (mest) ret?

Tak for hjælpen.

sunek

Der findes en anbefaling - altså det man bør tage for at holde sig sund og rask (den er lavt sat).

Der findes en UL (Tolerable Upper Level Intake). Dvs. dette intag er sikkert at indtage for den raske del af befolkningen.

UL er for de fleste vitaminer og mineraler mange gange mere end anbefalingen. Således kan man næsten for alle stoffer indtage langt mere end anbefalingen uden problemer og i nogle tilfælde vil det også være til gavn. Så man kan således sagtens indtage vitaminer oven i den naturlige kost.

I studier ser man også at meget store doser kan være gavnligt i visse befolkningsgrupper.

Spiser man store mængder grønt og frugt så får man nok af de vitaminer og mineraler som de er rigest på, men ikke de vitaminer og mineraler som de ikke indeholder i særlig høj grad. Fx B12 og D-vitamin for bare at give et par eksempler.

Det er meget få i befolkningen som indtager anbefalingen for alle vitaminer og mineraler gennem deres kost. Fx vil der typisk være et problem med D-vitamin (som kan fås via solen, men ikke i efteråret til tidlig forår) samt flere andre vitaminer og mineraler, helt afhængig af hvad du indtager.

De forskellige officielle sundhedsorganer melder tit ud at man bare kan spise en varieret kost og man ikke behøver tilskud. Det er i princippet rigtig set med baggrund i anbefalingerne, det er bare urealistisk for langt den største del af befolkningen. Det er kun en meget lille procentdel af befolkningen som opnår anbefalingerne for samtlige vitaminer og mineraler via kosten.

Lars Ovesen som var tidligere leder for fødevarestyrelsen udtalte ofte ovenstående - der er ingen grund til at tage kosttilskud og at det kunne være farligt. Alt kan være farligt i store doser - vand er langt farligere - der skal langt mindre overdosis til at dø bare for at give et eksempel. Pointen var at når han så skulle skrive videnskabeligt (dvs videnskabelig artikel) så anbefalede han og andre EU-eksperter at en lang række grupper i befolkningen skulle indtage kosttilskud. Disse grupper de nævnte dækkede så mange at det vel har været i hvert fald 1/3 af befolkningen. Man kunne tænke sig at nogle af de som melder ud var lidt mindre bombastiske i deres udmeldinger.

Hvis du er vidende og designer din kost godt så kan du få alle vitaminer og mineraler i de anbefalede mængder. Det er dog ingen skade til at tage en ekstra vitaminpille oven i selv om du får alt i anbefalede mængder - du er stadig langt fra Upper Tolerable Level Intake. Modsat er det svært at sige om det er til gavn, hvis du allerede indtager anbefalingsmængderne.

Jeg skal bruge den nyeste kostpyramide i så høj opløsning, at jeg kan printe den i min. 1 x 1 meter.

Hvor kan jeg finde den / hvem skal jeg kontakte for at rekvirere den?

Kostpyramiden blev indtroduceret i Danmark af FDB (70'erne).

Om den er lavet om siden ved jeg ikke, men et godt sted at starte er formentlig FDB:

Generelt set er problemet at mættet fedt sænker aktiviteten og mængden af LDL receptoren i leveren. Det er der ikke tvivl om. Når den ikke er aktiv, vil LDL-partikler svømme længere tid rundt i blodet og øge risikoen for hjertesygdom. Men hvad sker der så hvis man samtdigt på masser af LCPUFAs? Så ryger expressionen af LDLr op igen, for slet ikke at nævne at egensyntesen af kolesterol falder. Jeg syntes faktisk der er et par huller i hypotesen om at mættet fedt nødvendigvis øger kolesteroltallet.

Mht til kokosolie, så er der jo rigtig mange befolkningsgrupper der ikke får andet, og de lader ikke til at have de store problemer. Der er faktisk lige kommet et studie på overvægtige kvinder, hvor tilskud kokosfedt rent faktisk gav favorable ændringer under slankekur, mens soyaolie gjorde det modsatte.

Der findes bestemt også det modsatte.

Jeg kan tidligere huske at jeg har postet artikler hvor indiske populationer er undersøgt, hvor de også fik store mængder kokos (olie) og der var en markant øget hjertedødelighed. Endvidere var det suppleret med andre artikler som pegede samme vej. Det er vel 5 år siden. Om der er kommet mere viden siden har jeg ikke kigget på, men ovenstående tyder muligvis på det. Men en mere omfattende undersøgelse bør altid foretages.

Hej.

Tak for svarene. De var spændende at læse.

Jeg har også stillet spørgsmålet til Fødevarestyrelsen eller hvad det hedder. Når jeg får svar, vender jeg tilbage med det.

A. ODT:

ODT er jo den alternative ADT. ODT kan variere alt efter hvem man spørger.

Vitalrådet ( www.vitalraadet.dk ) er efter min mening det bedste talerør for de alternative. Dette er ikke nødvendigvis tilhængere af myndighedernes ADT.

2 af lægerne i Vitalrådet var kendte, førend rådet startede.

Jeg er ikke nødvendigvis enig med rådet, men det er altid godt at høre/se tingene fra 2 sider. Så myndighederne tilhører den ene side og Vitalrådet tilhører den anden.

B. Antaeus:

Du skriver: "Man skal endvidere være opmærksom på at både Danmark og USA har to anbefalinger. Der er den man skal mærke efter og så er der NNR og i USA er der den man skal mærke efter og den fra Institute of Medicine".

Vil du være sød at uddybe dette?

Jeg har iøvrigt skrevet en personlig meddelelse til dig, Antaeus, da jeg har et spørgsmål til dig unnder tråden "Mættet fedt 2009".

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Alt mærkning på vitaminpiller osv. i Danmark sættes efter denne:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127773

Herudover findes der jo også NNR - disse to er ikke nødvendigvis ens.

Nøjagtig det samme gør sig gældende for USA. Her har FDA offentliggjort en anbefaling som industrien mærker efter. Herudover findes der en fra Institute of Medicine (DRI). Typisk er det DRI og NNR der henvises til når man taler anbefalinger, men det er bare ikke dem som benyttes i produkterne på markedet.

Ja, jeg så godt du sendte et personlig e-brev og jeg bliver lidt negativ hvis nogle skal gøre opmærksom via e-brev til mig hver gang de skriver til mig i en tråd. Det burde være nok at de skriver i tråden og så svarer jeg, hvis jeg har lyst, kan og har tid.

En anden grund er at jeg skal lave lidt research for at finde dette.

I princippet er det dog at skrive "saturated fat" i Pubmed og så søge på fx review eller RCT og så se hvad der dukker op. Jeg har mange gange på mit tidligere job læst artikler, hvor mættet fedt typisk er associeret med en negativ effekt på forskellige faktorer og sygdomme som ikke nødvendigvis er hjertesygdom. Både i RCT samt andre studier. Problemet er at jeg ikke har dem mere og derfor er det ikke så lige til.

Jeg ved ikke om jeg får tid til dette.

Du skal også tænke på at der er stor forskel på ADT og på ODT (optimal daglig tilførsel), samt at der igen er stor forskel på ADT fra land til land. Jeg mener nok at Spanien har en ADT på c-vitamin som er omkring7-8 gange højere end den er i Danmark

ADT er forholdsvis små doser så her er typisk ikke en nedsat optagelse ifht. lavere doser.

Mig bekendt er der normalt ikke særlig stor forskel på ADT fra land til land. Der er nogle enkelte vitaminer/mineraler som kan afvige væsentligt. Typisk er ADT højere i USA vs. Eu (dog ikke på alle stoffer). Man skal endvidere være opmærksom på at både Danmark og USA har to anbefalinger. Der er den man skal mærke efter og så er der NNR og i USA er der den man skal mærke efter og den fra Institute of Medicine.

Der er netop kommet en ADT for EU og således må den også dække Spanien. C-vitamin ADT er her i en størrelsenorden tæt på det den altid har været i Danmark og USA (dog øget lidt i EU til 80 mg - i USA er den 60 mg (mærkning)).

ODT er opfundet fordi nogle forskere (og især alternative) mener man skal have højere doser. Der er dog ikke nogen enighed eller generelt opslagsværk på ODT. Det er typisk forskellige forfattere som har kommet med egne forslag til dette.

At det er ODT er der ikke særlig god argumentation for, men der findes dog adskillelige studier som viser positiv effekt af langt højere doser end ADT og nogle gange i farmaceutiske doser.

Spørgsmålet fra trådstarter er jo om man forbrænder mere fedt eller ej på hhv. tom mave eller ikke tom mave, og studiet viser at man forbrænder mere fedt på tom mave. Derfor er det netop interessant!

Nej, det er uinteressant fordi du over længere tid ikke mister mere fedt fra depoterne ved at løbe på tom mave end hvis du havde løbet efter du havde spist.

Mon ikke trådstarter er interesseret i at blive af med fedtet og ikke bare om man forbrænder mere fedt på et givet tidsrum. Sidstnævnte er i hvert fald komplet uinteressant fordi du netop ikke mister mere fedt over et længere forløb.

Så man kan løbe på tom mave, hvis man synes godt om det, men man skal ikke gøre det fordi man tror man får et ekstra fedttab ud af det. Jo, lige på forbrændingstidspunktet, men det er vist ikke så interessant i andet end akademisk sammenhæng.

Hej.

Du skriver: "Jan: Jeg syntes du skal holde op med at spørge fagpersoner, og prøve at finde svarene selv. Nu skriver du at du ikke bruger pubmed, men det gør dine fagpersoner forhåbentlig og der er mig bekendt ingen god grund til at du ikke kan finde svaret selv".

Du overvurderer tilsyneladende Medline/Pubmed - og undervurderer andre metoder for indhentning af viden. Jeg foreslår, at du bruger Pubmed/Medline lidt mindre, hvis du udelukkende bruger dette. Og så bør du efter min mening kontakte fagpersoner, institutter og råd.

At læse en god bog er iøvrigt fuld på højde med søgning på Medline/Pubmed. Rent kildekritisk kan læsning af bøger og samtaler med råd, fagpersoner og institutter være mindst lige så godt som søgning på Medline/Pubmed.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

Meta-analyser, systematiske review og Cochrane ligger højest på listen over videnskabelig troværdighed (kan dog have problemer da de skal komme alt i kasser, hvor det nogle gange ikke kan lade sig gøre eller er meget svært og giver et lidt tvivlsomt resultat idet man kan overse vigtige pointer). Nr. 2 er store velkontrollerede undersøgelser (dobbelt-blind, placebo, randomiseret). Osv. osv. Sidst på listen er at en eksperts udtaler sig som kan jævnføres med at man spørger en ekspert. Den sidste er desværre den mest brugte i når der kommunikeres ud i diverse medier.

De fagpersoner du har spurgt er ikke i nærheden af at være eksperter. Torben Leth er den eneste som kommer i nærheden af at være ekspert og hvis du har været heldig også fra hjerteforeningen. De alternative (herunder Carsten Vagn Hansen) selv om han også er læge er desværre lidt "religiøse". De har allerede sat agenda og så finder de ting som støtter. I stedet for at se på samlet videnskabelig litteratur og så konkludere derfra. At man så har læst lidt alternativt litteratur og kan have det i baghovedet er kun fint.

*ekspert: det afhænger selvfølgelig af definitionen. Men jeg mener her forskere på feltet. For nogle af de du nævner kan også godt defineres som eksperter (jeg ved godt du brugte ordet fagpersoner).

Dem må du vise mig, for jeg er rimeligt overbevist om at ikke alene er fornuftig stegning relativt mildt mod flerumættede fedtsyrer, det formindsker også indholdet af dioxin og den slags i f.eks. laks. Nu tænker du måske på HCA-dannelse, men der skal man jo gå noget til den før det bliver relevant. Som sagt, fornuftig stegning

Kineserne bruger mig bekendt gerne peanutolie, men jeg vil tro det varierer om man er i syden eller norden. Jeg tror måske også der er lidt sesamolie ind over? Peanut består vist af halvt n-9, 1/4 n-6 og resten mættet, mens sesam er fyldt med n-6. Det er der nok nogen der lige skal dobbeltjekke engang.

Godt, jeg leder engang når jeg lige får tid.

Du forbrænder mere fedt jo længere tid du har fastet før arbejde. Nedenstående studie viser at der er sammenhæng imellem længden af faste og fedtforbræningen. Jeg har vedhæftet figur 2 fra studiet (Montain et al, 1991), som viser glycerol og længden af faste. Glycerol er et biprodukt af lipolysen (fedtforbrændingen) og glycerol-værdierne i blodet stiger lineært med længden af fasten (fra 2-12 timer), hvilket betyder at fedtforbrændingen er større, hvis man ikke spiser et morgenmåltid inden man løber en tur.

http://jap.physiology.org/cgi/content/abstract/70/2/882

Værdierne viser at man forbrænder mere fedt på denne måde, så hvorfor skulle det forhindre en i at tabe mere fedtmasse i det længere løb?

Om man forbrænder fedt eller kulhydrat er ikke så interessant. Det er den samlede forbrænding der er interessant.

Øgningen af fedtforbrændingen sker jo fordi der ikke er nok kulhydrat til stede og derfor gås over til fedtforbrænding. Energiforbruget (dvs. brændte kalorier) er formentlig det samme og det er det som tæller. Kan du finde en artikel som viser en øget forbrænding (altså brændte kalorier i alt) på faste vs. kulhydrat fyldte depoter (faste siden aftensmad vs ikke faste) så begynder det at være interessant. Den artikel vil jeg dog gerne se.

Jeg vil først lige sætet spørgsmålstegn ved tesen at "Det er jo alment kendt, at polyumættede fedtsyrer er meget følsomme over for teperaturpåvirkninger primært over 50 grader. De harsker og danner derfor frie radikaler og bliver til transfedtsyrer - og det er jo noget rigtigt skidt rent sundhedsmæssigt." Ikke at transfedtsyrer og peroxider er en skidt ting, men at der dannes de førnævnte i relevante mængder under almindelig brug. De studier der dokumenterer dannelse af dårligdom ved opvarmning af fedt benytter rigtig høje temperaturer ved adskillige timer.

I dit eksempel med opvarming af fødevarer med sarte fedtsyrer i, må du huske på at tilstedeværelsen af vand sørger for at temperaturen aldrig er over 100 grader. Desuden vil enhver naturlig olieholdig fødevare have store mængder fedtopløselige antioxidanter, hvad der effektivt forhindrer eventuelle reaktioner. Man kan jo bare tænke på hvordan indtaget af tilberedt fisk problemfrit tilfører ellers ganske sarte langkædede omega-3'er.

Transfedtsyredannelse er uanset hvad ikke en videre risiko. Peroxider derimod, de er måske lidt værre.

Jeg vil dog gå med at hård stegning (dvs med rygende olie) kan udgøre et problem. På den anden side er der nu over en miliard kineserer, der rutinemæssigt har varmet en wok op til uhyrlige temperaturer for så at hælde olie på. De lader ikke til at have særlige problemer med levealder (udover naturligvis dem der begynder at spise vestlig mad)

Hvad skriver kæresten om?

En tilberedt fisk tilfører ikke problemfrit omega-3. Det kommer an på tilberedning.

Der findes mindst et par studier der viser at stegt fisk ikke er sundt. Som jeg husker det fandt man faktisk en negativ effekt af stegt fisk.

Alle de kilder havde jeg engang for en del år siden, hvor jeg var interesseret i fiskeolie vs. fisk.

Nogle der ved hvilken olie kineserne bruger/har brugt traditionelt? Det er ikke sikkert at det er en indeholdende store mængder polyumættede fedtsyrer (PUFA).

Den er selvfølgelig også let at slynge ud. Lidt mere kontrolleret ville være at foretrække. Det kunne jo være at andre forhold udlignede usunde stegemetoder.

Stegning der tilføres ilt, lys og høj varme (nu ved jeg ikke om der tænkes på olie til stegning eller en madvare indeholdende PUFA.

Bagning - her er der ikke samme påvirkning.

Umiddelbart er der ikke noget der tyder på videnskabelig evidens. Jeg har dog ikke undersøgt det grundigt, men et hurtigt overblik førte til dette:

Modern Nutrition 2006 skriver at mange lægemidler, som colchicine eller omeprazole og toxiner som alkohol can medføre malabsorption. Det fører dog kun til mangel, hvis man indtager dem jævnligt over mange år. Koffein nævnes ikke.

Koffein nævnes heller ikke i forbindelsen med B12 i de amerikanske anbefalinger (Dietary Reference Intakes 2000).

For et par år siden gennemgik jeg koffein, herunder interaktioner. Her blev B12 heller ikke nævnt.

Men følgende blev nævnt:

According to the MedlinePlus (2000) caffeine may interact with medicine. It is recommended to contact a physician if one of the following medicines are taken: Amantadine (e.g. Symmetrel), Amphetamines (e.g. Desoxyn, Dexedrine), appetite suppressants (diet pills), Bupropion (e.g. Wellbutrin), Chlophedianol (e.g. Ulone), Cocaine, Fluoxetine (e.g. Prozac), Medicine for asthma or other breathing problems, Medicine for colds, sinus problems, hay fever or other allergies (including nose drops or sprays), Methylphenidate (e.g. Ritalin), Nabilone (e.g. Cesamet), Other medicines or beverages containing caffeine, Paroxetine (e.g. Paxil), Pemoline (e.g. Cylert), Sertraline (e.g. Zoloft), Monamine oxidase (MAO) inhibitors (e.g. Furoxone, Marplan, Nardil, Matulane, Eldepryl or Parnate) or ephedra and ephedrine-containing supplements [MedlinePlus 2000, Dwyer 2005].

Som jeg husker det er det ikke ret entydigt at rødt kød giver kræft. Jeg mener jeg har postet noget før herinde, men kan ikke huske det længere og må indrømme at jeg ikke gider lave en længere gennemsøgning af området da jeg ikke selv spiser specielt meget rødt kød.

Der var nogle studier, som tydede på det, men også en hel del som ikke kunne vise nogen sammenhæng. Så det undrer mig lidt at kræftens bekæmpelse melder så entydigt ud.

Du kan også finde et studie, der viser at appelsiner øgede forekomsten af kræft. Den brød kræftens bekæmpelse sig heller ikke om og udlagde det som om C-vitamin gav kræft selv om der kun var testet på appelsiner. Da vi påtalte fejlen sagde kræftens bekæmpelse at det var en fejl i deres kommunikationssystem. Jeg talte med en af de forskere som havde været med i undersøgelsen og som ikke kom fra kræftens bekæmpelse og han var forundret over at de kunne lave en så stor fejl.

Og det er ikke første gang - noget lignende skete med en umelding omkring soja for en del år siden, hvor kræftens bekæmpelse også meldte forkert ud, hvor medforfatter fra fødevarestyrelsen i den grad var uenig og mente at krætens bekæmpelse meldte forkert ud.

Vi har tidligere hørt at fruktose øgede risikoen for at fedt satte sig på maven.

Og nu ser det så også ud til at det øger blodtrykket betydeligt, uafhængigt af øvrigt kalorieindtag og hvor tyk man er.

http://www.bt.dk/kost/ny-chokforskning-livsfarligt-soedestof

Bliver spændende at læse selve den videnskabelige artikel.

Hej,

Er der nogen der ved hvor man kan leje badmintonbaner på timebasis i Københavnsområdet eller nord for Kbh. (Lyngby, Gladsaxe, Herlev, Farum, etc.)?

Lyngy, Herlev, Gentofte, KBK, Drive, Værløse og Farum har i hvert fald egen badmintonklub og så plejer man også at kunne leje bane. Det kan normalt ses hvordan eller hvem man skal kontakte, hvis man går ind på deres hjemmeside. Og ellers er der grøndalscentret som flere nævner.

Jeg er tænker ikke på et specifikt. Men min veninde sagde, at det især blokkede b-12. Vil du tjekke b-12? Så kan jeg i hvert fald få et prej om hvor god de der pro-sociale bøger er ;)

Normalt ligger bevisbyrden hos den som kommer med påstanden.

Og her skal man ikke bare godtage en hvilken som helst artikel eller google søgning. Det skal være noget ordentligt.

Personligt godtager jeg kun videnskabelig litteratur.

Jeg prøvede lige en hurtig søgning på Pubmed og også Google.

Der dukkede ikke noget op der indikerer at koffein hæmmer optagelsen af B12-vitamin.

Du kan jo selv prøve på google med søgningen:

caffeine interactions "vitamin b12"

Jeg tjekker lige mine bøger på mandag eller tirsdag.

I DRI (de amerikanske anbefalinger) samt "Modern Nutrition of Health and Disease" står typisk hvis stoffer har vist sig at hæmme absorptionen af andre stoffer eller der skulle være interaktioner.

Alternativet er at man skal tjekke pubmed. Det er dog lidt omfattende når man bare siger B-vitamin. Det må være specificeret hvilke(t) det drejer sig om. Det er næppe alle.

Jeg ville gerne tjekke DRI samt Modern Nutrition, hvis det var et B-vitamin vi talte om, men ikke når jeg skal igennem samtlige. Det tager jo lige lidt tid.

Jeg har aldrig stødt på dette og jeg har arbejdet med koffein og samtlige B-vitaminer. Men jeg har så heller ikke kigget specifikt efter dette.

Jeg fandt: http://www.sst.dk/publ/mer/2005/En_faglig_...yramide2005.pdf som var det nærmeste. De er dog nødt til at definere deres ramme så snævert, at jeg ikke umiddelbart kan bruge det til noget. Jeg har dog ikke nærlæst og får aldrig kigget kilder. Tvivler dog også på jeg er i stand til at udlede noget fornuftigt :)

Men er sgu bange for, at det fødevare pjat er så kompliceret, at ingen og alle har noget fornuftigt at sige. Ender med jeg ryger over i grøften med at gøre, hvad man selv finder mest fornuftigt i forhold til erfaringer på egen krop....

Mange af de vestlige officielle anbefalinger ligner ellers hinanden til forveksling og benytter de samme referencer. Så der er ret stor enighed om hvordan en kost skal se ud baseret på makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer m.m., selv om der kan være afvigelser. De officielle kostråd baseres typisk også på seriøse referencer og rimelig konsensus. Den første pyramide i Danmark er så vidt jeg husker lavet af Brugsen ud fra de kostråd som blev givet dengang.

Tjek af referencer behøver man jo ikke nødvendigvis, hvis man ellers tror på hvad eksperterne skriver. Gør man ikke det så må man jo tjekke referencer og evt. finde nogle af de som de har udeladt.

Sundhedsstyrelsen banker fortsat den gamle kostpyramide ind i os. Senest med den nye nøglehulskampagne.

Jeg går så på jagt efter litteratur som understøtter deres low-fat high-carb dogme - men kan sgu ikke finde noget i forbindelse med deres kampagne og hjemmesider.

Jeg søger efterfølgende ikke direkte i videnskabelige artikler, da jeg absolut ikke har viden nok til selv at drage den type konklusioner.

Men jeg finder utallige sider, også fra forskere (eks. Ravnskov), som sætter spørgsmålstegn ved dogmet og tilsyneladende skyder de undersøgelser i sænk som Sundhedsstyrelsen bygger deres anbefalinger på. Ikke at Sundhedsstyrelsen henviser til nogle undersøgelser - de har måske travlt med at simplificere og tale ned til folk? :)

Jeg er jo altid bange for at det internettets natur, hvor man til tider også kan finde mere "fakta," der understøtter komplot omkring 11. september eller beviser at månelandingen ikke har fundet sted end de modsatte argumenter.

Personligt er jeg dog gået over til high-fat low-carb og trives efter adskillige måneder fortrinligt med det.

Men hvor ville jeg gerne, at de styrelser mv. som laver diverse anbefalinger også gav sig tid til at forklare hvorfor. De må skam gerne anbefale 7 frugter om dagen mv., men giv også mulighed for at lade den nysgerrige se baggrunden for anbefalingerne. Det er sgu svært at have tiltro til noget - bare fordi de siger det. Jeg føler mig faktisk lidt pisset på af den bedrevidende stat, som ikke mener jeg kan forstå!

Håber ikke det blev for topic.

Baggrunden kan bl.a. ses i anbefalings-bøgerne. Her er der typisk en beskrivelse samt referencer så man selv kan opsøge dem.

Du forbrænder nok mere fedt, hvis du løber på tom mave og du ikke har fyldte glykogendepoter, men det er ligegyldigt da det er det samlede energiregnskab det handler om.

Du bruger lige mange kalorier om du løber på tom mave eller ej - og det er lige akkurat det som det handler om. Så på lang sigt så vil din fedtmasse være den samme om du løber på tom mave eller ej.

Enig....smiler...min kostplan er jo et forslag til en kostplan. På nogle vil den virke og på andre vil den sikkert ikke virke og det kan sagtens være af de årsager du nævner med blodsukkeret. Det er vigtigt at have et stabilt blodsukker. Cola, pasta og kartofler indeholder store mængder af kulhydrat. Derfor er keg lidt betænkelig ved dem. Jeg vil på et senere tidspunkt komme ind på hvorfot jeg ikke vil anbefale at blande dem med animalske produkter.

Alkohol er vi enige om.

Mælkeprodukter indeholder laktose. Det vil jeg også komme ind på senere.

Afgiftning vil jeg også komme ind på senere.

Rigtig mange har fulgt denne kur og lever efter den. Vil på et senere tidspunkt komme med en mere moderat kostplan.

Kan ikke se nogen grund til udskejelser. Rigtig mange lever uden udskejelser. Det er et dansk fænomen hvilket skyldes vores store købekraft og hyggekulturen. Ca. 1.000.000. danskere er fede. 250.000 har diabetes to. Det er ikke godt. Og talene stiger. Derfor har sunhedsstyrelsen også udarbejdet en rapport om dette. Det er ikke sundt at drikke cola, spise is, pizza, slik, chips, pommes frites, kager, hvidt brød m.m. Det er skadeligt for vores krop. Ligeså er strort set al pålæg der er pakket ind i plastic, kødpølse, hamburgerryg, leverpostej, osv. Alkohol skal indtages i moderate mængder og højst 5 genstande på en uge.

Diabetikere, topatleter, folk der bare er i god form lever ikke af junkfood og dårlige fødevarer.

Til sidst vil jeg gøre dig opmærksom at din krop under Fit for Life kuren sandsynligvis har sat gang i en udrensning af din krop da du skriver du blev svimmel. Det kan opleves som værende meget ubehageligt, men der er jo ikke noget farligt i at være svimmel eller at ha hovedpine. Det er ubehageligt men ikke farligt. Man skal naturligvis ikke ha hovedpine eller være svimmel i længere tid. Søg da læge og bed om et sunhedstjek.

mvh

mister larsen

Alkohol er vi ikke enige om. Du skriver det som om man ikke kan tabe sig, hvis man indtager alkohol eller at det sætter forbrændingen i stå. Det sker ikke. Du kan tabe dig når du indtager alkohol. 5 genstande er ikke et max, men dog ikke ufornuftigt, hvis du samtidig skal tabe dig. Lidt andre udmeldinger end du tidligere har meldt ud. Du forbrænder alkohol før andre makronæringsstoffer og det skal der ikke overfortolkes på. Det lyder som om at indtager du alkohol så tager du helt sikkert på eller så kan du ikke tabe det og det er ingenlunde korrekt.

Laktose er der ikke noget problem med, hvis du er en typisk dansker. 3% har problemer med intolerance.

Afgiftning, hehe....jammen det er vi nok nogle der glæder os til...jeg håber det bare bliver lidt mere end påstande slynget ud...

Det er et kendt fænomen at når folk ikke må noget og lever på en ret restriktiv diæt så holder det et stykke tid og så kan de ikke klare det mere og så går det helt galt og der overspises i store mængder i ekstemt usunde ting. Akkurat som at slankekure reelt ikke virker da mere end 90% tager det hele på eller mere igen over få år. Man skal altså have en ret god plan, hvis man vælger at gå på slankekur. Langt bedre er at lave kosten om til noget der holder for altid.

Skeje ud er ikke lig med at konstant at spise junk food m.m.

Fit for life og udrensning. Ja, den er god Jeg skrev ikke at jeg blev svimmel eller fik hovedpine, men skrev til gengæld at jeg altid var træt og jeg ikke kunne spille badminton. Man søger ikke læge når man udmærket godt ved hvad der forårsagede disse symptomer og ved hvad der skal til for at rette det op igen. Det var kosten den var helt galt med. Næ der skulle nogle havregryn og rugbrød til og nul frugt eller kun lidt frugt til om morgenen. En læge ved i praksis intet om kost. For nogle år siden havde de 12 timers ernæring på lægestudiet.

Det kan være svært at tabe sig. Jeg har selv gået fra 107 kg. til 85 kg. Jeg fulgte disse meget enkle kostregler.

1: Reducer indtaget af kulhydrater. Dvs. ingen slik, sodavand, kartofler, pasta, hvidt brød, kager og ris.

Til erstatning for disse produkter spises der masser af frugt, gerne 6 stk. om dagen. Start gerne dagen med 2 stk. frugt og et glas vand og ikke andet.

Kl. 9. indtager du så igen 2 stk. frugt og et glas koldt vand.

Kl 12. indtager du gerne 300 gram grøntsager, et stk. rugbrød uden fedtstof, 200 gram kylling, kalkun eller fisk som tun i vand, gerne med lidt mayonaise til og to glas kold vand

Kl. 14 indtager du 2 stk. frugt. og et glas koldt vand

kl . 16 indtager du 2 stk frugt og et glas koldt vand

kl 18. indtager du 300 gram grøntsager, 200 gram kylling, kalkun, fisk. og to glas koldt vand

kl. 20 indtager du atter to stk. frugt.

kl. 22 går du i seng drik gerne et glas vand. og hav evt. et glas med koldt vand stående ved siden af sengen til natten.

Du må ikke drikke vand der indeholder alkohol, da alkohol binder fedtstoffet i kroppen.

Du må gerne drikke max. et glas mælk om dagen.

Du må ikke indtage andre typer af mælkeprodukter da de indeholder kuldydrater i stor mængde.

Denne kur vil sætte gang i en afgiftning af kroppen, da maden vi spiser indeholder store mængder af gift som skal ud, derfor al vandet.

Hvis du følger denne kur vil efter max. 4 måneder have tabt ca. 20 kg.

Glemte : Du må ikke spise fastfood overhovedet, altså ingen pommes frites, pizza, hotdog, grillkyllinger osv. Ej heller is. slush ice osv.

Det kan anbefales at du dyrker motion hver dag når du er kommet iorden igen. Gerne en time. Men træn forskelligt hver dag. Gå gerne stille og roligt.

Du skal ikke power træne.

Det kan også anbefales at få massage på hele kroppen hver fjortende dag, at gå i sauna så ofte du kan. Det sætter også gang i udrensningsprocessen og dermed vægttabet.

Det er meget normalt at du kan opleve en uge eller to hvor du ikke taber dig. Men det betryder intet da du så vil tabe dig mere i næste uge.

Jeg kan anbefale dig at søge på: vægtkonsulenterne i google. Evt. at melde dig ind. Det gjorde jeg og det virker. Men det er ikke for tøsedrenge. Smiler.....

Min kur og kostplan er herfra.

Derudover handler det til syvende og sidst om din egen indstilling til at ville tabe dig. Det er dig der bestemmer. Du er din egen kaptajn. Du sætter kursen. Og er det ikke bare vidundeligt at tænke på. Her bestemmer du og ikke andre.

Bare lige et par kommentarer.

For mange år siden prøvede jeg og mine forældre at leve efter "Fit for Live" som ligner ovenstående ret meget. Kun frugt til kl. 12 og ingen blanding af protein og kulhydrater og generelt meget sunde fødevarer. Min far havde det fint, men min mor og jeg kunne ikke tåle dette. Blodsukkeret gik amok på grund af alt det frugt om morgen og vi fik meget svingende blodsukker. Jeg var altid træt, måtte stoppe badminton som jeg spillede ellers på højt niveau. Det tog lidt tid før jeg igen fik stabilt blodsukker (jeg har ikke sukkersyge). Det her er selvfølgelig ikke videnskabeligt, men tyder på at nogle ikke kan tåle en sådan kost. Min far havde ingen problemer og fortsatte et stykke tid.

Der er intet i vejen med kulhydrater så længe det kommer fra de rigtige kilder. groft brød, ris og pasta er ok. Kartofler er ok og er faktisk en meget mættende fødevare. Frugt og grønt.

Det med alkohol har vi skrevet om andet steds og det skrives som om alkohol gør at man ikke kan tabe sig og den holder selvfølgelig ikke.

Mælkeprodukter indeholder en del protein og indtager du de med lavt fedtprocent og ikke sukkersødede så vil de i hvert fald ikke trække i den gale retning så længe vi ikke taler de drikbare. Dvs. A38, Yoghurt og lign.

Afgiftning: er vist et eller andet nogle smarte alternative har opfundet, men rigtig mange har købt. Jeg vil i hvert fald gerne se nogle videnskabelige data på dette.

Ovenstående er en kur. En kur er altid kun en start som skal følges op af omlægning til ny kost ellers går det galt.

I ovenstående er der ingen plads til udskejelser og den skulle efter sigende være hård, hvilket gør at de fleste nok ikke vil kunne følge den og køre sur i den. Som der skrives den er ikke for tøsedrenge. Det er vel næsten det samme som at skrive at det ikke er en god kur. Hvad er en kur værd, hvis de fleste alligevel ikke kan følge den.

Det siger jo det hele.

Wikipedia er faktisk blevet målt i 2005 og jeg kan kun forestille mig at det er blevet bedre siden. Den gang var det næsten på højde med Encyclopedia Britannica.

http://news.bbc.co.uk/2/hi/technology/4530930.stm

Det kan og må dog ikke bruges videnskabeligt, men det er godt som første indledende læsning.

Jeg mener endvidere det var oppe på et tidspunkt af eleverne ikke måtte benytte Wikipedia som reference (jeg mener det var i dansk(e) gymnasier, men er dog ikke sikker på dette).

Synes altså det er ærgeligt at du skriver det er fuldstændig ligegyldigt med alkohol når en person vil tabe sig. Du skriver jo at alkohol indtag kan betyde at fedt vil indtages i fedtdepoterne. Hvorfor så ikke tage konsekvensen heraf i 4 måneder og droppe alkoholen helt. Det vil ha den kosekvens for langt de fleste at det vil være væsentligt nemmere at tabe sig. Når du så har nået din idealvægt kan du atter indtage alkohol i moderate mængder, hvor jeg anbefaler max. 5 genstande pr. uge. Hvis du indtager alkohol for at ha det sjovt kan du jo overveje at indtage et gram hash istedet eller andre rusmidler. Det er ikke farligt, langt billigere og meget sjovere.

Nu smutter jeg altså til træning.

Synes godt om dine "råd"

mvh

mister larsen

Alkohol indgår i regnestykket som alt mulig andet. Du kan sagtens tabe dig og samtidig indtage alkohol man skal bare huske at alkohol bidrager med meget energi og så er det formentlig ikke ret mættende akkurat som andet væske med energi, så det er rigtig at det kan være en god ide at skære væk under en slankekur, men er ikke et MUST. Alkohol i små mængder er dog sundt for især kredsløbet og ser ud til at beskytte mod hjerte-kar sygdom. Normalt hænger alkohol og dødelighed sammen i en J-kurve. Dvs. får man ingen alkohol er risikoen for død lidt større end hvis man får lidt alkohol. Herefter stiger dødeligheden med indtaget af alkohol.

Alkohol har dog en negativ effekt på visse kræft-former så her er selv små mænger negative, men set i det store hele så er lidt alkohol bedre end ingen alkohol.

De andre makronæringsstoffer kan også medføre fedt i fedtdepoterne, men hele humlen er stadig det samlede energiregnskab.