Antaeus

Medlemmer
  • Posts

    2,333
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Antaeus

  1. Hej.

    Igår læste jeg i afsnittet om iod i bogen NNR - Nordic Nutrition Recommendations 2004. Der stod lidt om Danmarks iod-berigelse af visse fødeemner. Og forleden læste jeg i en avis, at der er snak om at berige kosten med D-vitamin.

    Læge Leif Mosekilde skulle have udtalt: "Obligatorisk berigelse af fødevarer er det eneste, der sikrer, at vitaminet kommer ud til alle i samfundet – her tænker jeg især på dem, der ikke ville have råd til at købe et kosttilskud".

    Jeg er uenig med Leif Mosekilde. Nu er D-vitamin eller en multi-vitamin/mineral-pille jo ikke så dyrt. Selv folk i lavindkomstgrupper har råd til en multi-vitamin/mineral-pille.

    Jeg er nok imod berigelse af fødevarer med iod, D-vitamin m.m. Jeg mener derimod, at staten skal gå ud og anbefale en multi-vitamin/mineral-pille med D-vitamin, iod, selen og antioxidanter. Ved at vælge en multi-pille fremfor berigelse af D-vitamin, får man jo også antioxidanter og folinsyre med i købet.

    Jeg synes, at jeg skal have ret til at købe mad UDEN berigelse. Jeg vil hellere styre mit vitamin/mineral-indtag via almindelig uberiget kost og så mine daglige tilskud. Jeg vil ikke tvinges til at spise vitamin-beriget mad. Hvis jeg skal sætte det på spidsen, må det være en menneskeret at kunne spise ikke-beriget mad.

    Derfor bør der være valgfrihed. Der bør fortsat være ikke beriget mælk - måske økologisk - som vi kan købe.

    Jeg indtager multi-vitamin/mineral-pillen "Livol Multi Total 50 +". I denne ved jeg hvor meget D-vitamin, der er i. Og så kan jeg derudover spise min uberigede mad. Hvis staten nu vil ind og berige min mad, kan jeg ikke selv vurdere, hvor meget jeg får af D-vitamin.

    Venlig hilsen

    Jan Hervig Nielsen

    Ideudvikler

    Projekt Smørhul

    (og Projekt Trafiksikkerhed)

    Projekterne er 2 afslappede fritidsforetagender uden økonomiske interesser. For mange år siden har jeg læst anatomi (bl.a. bevægeapparatet), fysiologi, biokemi, sygdomslære, ernæring og lært alternativ behandling. Det meste på næsten bachelor-niveau. Jeg benytter mig ikke mere af Medline/Pubmed og Cochrane, som nogle fagfolk bruger. "Kostvejledningen" er rettet mod 20-60 årige personer, der ikke dyrker meget sport.

    WHO (mener det var dem) ønsker ikke berigelse af D-vitamin. Det er et hormon og mener ikke sikkerheden er god nok endnu.

    De nyeste studier på D-vitamin tyder ellers på at D-vitamin kan tåles i langt højere doser end hidtil troet og måske bør indtaget også være langt højere end hidtil indtaget. Der er kommet en del litteratur om dette på det sidste.

    Hvis man ikke beriger så når det ikke ud til folk. Der er almen lærdom i ernæring.

    Anbefaling af vitaminpiller osv. batter ikke. Mange når budskabet slet ikke ud til, andre glemmer det, nogle er ikke opmærksomme på det andre er ligeglade osv osv.. Fakta er at man ofte ikke rammer dem man skal ramme, men typisk kun dem som i forvejen er ret opmærksomme på deres kost.

    Men ellers kan jeg godt se idéen i at man selv bestemmer hvad man indtager.

    Læg endvidere mærke til at de formentllig vil berige og allerede beriger.

    Alligevel er budskaberne ofte at man får det man skal have - og andre gange, at hvis man spiser hensigtsmæssigt så får man hvad man skal have så der er ingen grund til at tage tilskud.

    Så lever man jo ikke i den virkelige verden. Man burde klart være noget mere nuancerede i stedet for. Det er de næsten aldrig til offentligheden, men er det i videnskabelige artikler - ellers benægtes at man skal indtage vitaminer og mineraler. Den typiske udtalelse er at man evt. kan tage en vitaminpille, hvis man føler sig usikker. Men ofte får man også: at der ingen gavn er af dette, men at det kan være skadeligt.

    Lars Ovesen (tidligere leder af Fødevaredirektoratets ernæringsafdeling) er et rigtig godt eksempel på dette.

    Næsten hver eneste gang han udtalte sig var budskabet altid, at der er absolut ingen grund til at tage vitaminer og mineraler.

    I et større review med andre europæiske eksperter nåede de frem til en lang række grupper, som burde tage tilskud (et skud fra hoften er at disse grupper dækkede 1/3 af Danmarks befolkning).

    Nuancering kunne man i den grad savne i stedet for den samme plade, der hives frem hver eneste gang de udtaler sig til pressen.

  2. Min tidligere chef havde håbet på at han "kun" havde fået rygerlunger, men det viser sig at han mangler et vigtigt enzym og at han vil blive kvalt med tiden. Han skal formentlig have iltapparat snart og så kan han vel leve et par år endnu.

    Edit: okay vi svarede samtidig - men så kan du jo heldigvis se bort fra ovenstående.

    Dit oprindelige spørgsmål har jeg ikke undersøgt så det kan jeg ikke svare på.

  3. I princippet er alle drikkevarer med energi en dum måde

    at få kalorier på fordi det ikke ser ud til at mætte i

    samme grad som hvis kalorier ikke var flydende.

    De mætter derfor ikke og du har derfor større tendens

    til at få for mange kalorier. Et kæmpe problem i vores

    verden. Især udtalt med læskedrikke som cola osv.

    Det er vel cirka 50% i Danmark som er

    overvægtige eller fede.

    Mælk er blevet vurderet af Motions- og Ernæringsrådet.

    Her findes en rapport på deres hjemmeside.

  4. Jeg skal være bedre til at læse og skrive :laugh:

    Jeg mente er der yderligere fordele ved et højere indtag end 3 gram?

    Der er potentielle ulemper så vidt jeg forstår.

    Der er muligvis fordele terapeutisk til visse sygdomme.

  5. Du har ingen andre agrumenter for det højere end anbefalede omga 3 indtag end: din vejleder, udo erasmus og alternative hjemmesider.

    Hvis du kan komme med nogle studier der viser fordele ved at indtage mere end et par gram omega3 om dagen vil jeg gerne se dem, jeg har forgæves forsøgt at finde dem, når nu alle BB diætisterne anbefaler højere end almindeligt anbefalede doser.

    Det er ingen sag af finde studier, der bruger større doser som viser positiv effekt.

    Men ændrer dog ikke ved at det typisk er lav dosis der anbefales og at mange er inde på at man ikke bør indtage over 3 gram per dag over længere tid. De har formentlig sat dette meget lavt som de plejer. Dette sker som regel når det kommer fra officielle kilder eller når man vurderer sikkerhed.

  6. Hej igen Antaeus. :wink:

    Du har ret m.h.t. Vitalrådet. Der burde jeg have nævnt, hvad de gik ind for. Og ja, det var en stor fejl. Det har du ret i. Det har jeg kommenteret.

    Men du har ikke ret m.h.t. Motions- og Ernæringsrådet. Der skrev jeg med det samme, hvad det råd gik en for.

    Ligeledes føler jeg, at du undervurderer de alternative fagfolk. Hvor var de etablerede fagfolk henne FØREND den store transfedtsyre-skandale? (Det kunne vi få en meget, meget heftig diskussion om. Men det hører jo nok hjemme i en anden tråd).

    Læge Peter Marckmann hjalp mig sammen med Tine Tholstrup, da jeg så på Middelhavskosten i forbindelse med mit speciale. Siden har jeg kontaktet Peter i forskellig sammenhænge. Faktisk har jeg førhen ofte kontaktet producenter, institutter, råd og fagfolk.

    Peter Marckmann skrev ordret til mig: "ALA er en essentiel n-3 fedtsyre, som vi roligt kan indtage i en mængde svarende til 2-3 energi% (5-10 gram dagligt)". Citat slut. Det er altså en del mere end de 3 gram n-3, som du skrev om!!!!!!

    Jeg mener ikke, at den ene kilde er lige så god som den anden. Nogle kilder er bedre end andre. Man kan dog godt bruge Jørgen Storm og Udo som kilder.

    Du bør være mere præcis i dine formuleringer. Du lægger nemlig ord i min mund. Hvorfra får du, at jeg anbefaler 9 gram n-3? Du bør læse mine indlæg i den anden tråd igen. Så det er din kritik, der ikke hænger sammen. Din kritik er på det punkt helt hen i vejret.

    Det var det samme, da du sagde, at jeg ikke læser faglitteratur. Da var din kritik også hen i vejret. Så du bør være mere præcis i dine formuleringer.

    Jeg vil nu trække mig ud af debatten. Noget af vores diskussion hører ikke denne, men en anden tråd til.

    Tak for en spændende debat, Antaeus.

    VH Jan, Projekt S og T

    Du skriver følgende:

    Jeg læser ikke metaanelyser eller andet på Medline/Pubmed eller Cochrane. Men det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke læser fagliteratur. Hvorfra får du, at jeg ikke læser faglitteratur?

    I en eller flere af de alternative dele af fag/interesse-kredse nævner man ikke et maximum på blot 3 gram n-3-fedtsyrer. Jeg kan blot henvise til en enkelt; Udo Erasmus - manden bag Udos Choice. Jeg har gemt en Udos Choice-flaske. Hvis du tager 20 ml, som der får på flasken, får du 9 gram n-3 !!!!!!!!!!!!!!!

    Jeg arbejder med en n-3-kvote på 3 E%. (E% er procent af energien).

    Jeg mener ikke nødvendigvis, at de etablerede kilder, som du nævner, er mere værd en de alternative kilder. Derfor tror jeg ikke på max. 3 gram n-3.

    Hvis vi tager udgangspunkt i 12000 kJ som dagligt indtag så udgør 3 E% 360 kJ.

    1 gram omega-3 tilfører 39 kJ.

    Dvs. 360/39 = 9

    Altså anbefaler du 9 gram omega-3 om dagen.

    Jeg er usikker på om du har læst Marckmann anbefaling korrekt. For det første har han i mange artikler tvivlet på effekten af omega-3 mod hjertesygdomme og for det andet er han imod bare at pøse på. Men om han mener dette engang bliver det ikke nødvendigvis korrekt af. Hvis han mener dette så er han imod hvad der normalt menes i hvad man bør indtage for at være på den sikre side. Du bør nok lige tage i mente at det er en del år siden at han rådgivede dig. Videnskaben bevæger sig konstant.

  7. De 0,5 L er så vidt jeg husker sat for at man ikke skal få en for ensidig kost og således få dækket sine andre behov for næringsstoffer.

    Når mælk indtages (naturligt) af spædbørn, kalve osv. så indtages det i en masse små portioner og bliver ikke hældt ned på få sekunder. Man kan spekulere i om det giver en forskel sundhedsmæssigt. Enzymer træder til i munden og starter deres arbejde der, mens de ikke får mange chancer for at arbejde når det bliver hældt ned. De alternatives negative holdninger til mælk ser der ikke ud til at være noget hold i.

    Hvis du træner meget og således formentlig indtager ret mange kalorier fra andre fødevarer (og derved dækkes ind på andre næringsstoffer) kan jeg ikke umiddelbart se et problem i at indtage større mængder mælk (man bør dog altid huske - det kan altid blive for meget - hvor den grænse er har jeg ikke været inde at undersøge).

  8. Hej Anteus. :wink:

    Jeg vil give dig ret i, at jeg måske burde finde kilder, som støtter min gyldne middelvej. Men det kan jeg ikke, da det er mit eget bud.

    Jeg nævner Motions- og Ernæringsrådet samt Vitalrådet for at vise, hvor stor uenigheden er blandt fagfolk.

    Det første råd synes at mene, at en varieret kost med eller uden en 100 %ADT-pille er det bedste. (Læs rådets rapport). ADT er myndighedernes Anbefalet Daglig Tilførsel.

    Derimod synes Vitalrådet at mene, at vi kan have gavn af tilskud, der er betydelig over 100 % ADT af visse stoffer. ( Læs på rådets hjemmeside. Eller søg på lægen Claus Hancke og lægen Niels Hertz. Begge læger har skrevet om vitaminer, mineraler m.m. førend de kom ind i Vitalrådet).

    Mit formål med kilderne var at belyse, at der stadig - efter over 20 års kolossal uenighed - er stor uenighed om, hvad der er de optimale mængder af vitaminer, mineraler og antioxidanter. Det er der, hvor den gyldne middelvej kan være en mulighed. Det er jeg ked af, hvis jeg ikke fik understreget nok i mit indlæg.

    M.h.t. Vitalrådet er det - efter min mening - det bedste talerør for de alternative, der ikke tror på myndighederne. Jeg er tit uenig med dette råd. Men det var en stor dag, da rådet blev oprettet. Det danner nemlig det nødvendige modspil til myndighedernes etablerede fagfolk.

    M.h.t. Udo (se anden tråd) er jeg dybt uenig med dig. Jeg nævnte blot, at man kan komme til at indtage 9 gram n-3-fedtsyrer ved at indtage denne olie. Udo kan eventuel godt mene, at man skal passe på med 9 gram gennem en længere periode. Jeg vil hellere henvise til Jørgen Storm fra et andet kendt og stort debatforum, som mener, at man kan indtage over 3 gram n-3-fedtsyrer.

    Jeg lægger mig NETOP IKKE bare op af en alternativ kilde som f.eks Jørgen Storm eller Udo Erasmus. Jeg læser, hvad de etablerede fagfolk siger. (Jeg har læst fedtafsnittet i NNR for lang tid siden). Og så læser jeg de alternative fagfolks modargumenter. (Jeg har læst Udo Erasmus bog og har deltaget i flere debatter om dette med Jørgen Storm fra det andet debatforum). Du bør læse alternative kilder som Udos bog m.m., hvis du ikke allerede gør det.

    Hvis du har læst mine indlæg, vil du vide, at jeg netop ikke lægger mig op af de alternative personer m.h.t. maximum for n-3. Jeg har flere gange nævnt på dette og andre debatforummer/fora, at man skal passe på med ikke at få for mange n-3-fedtsyrer. Det har jeg bl.a. haft en dialog med læge Peter Marckmann, der har været med til at skrive en eller flere af det daværende Ernæringsråds rapporter, om. Jeg har flere gange taget afstand fra at indtage store mængder af Udos Choice. Jeg arbejder med en n-3-kvote på 3 E% . (E% er procent af fødens og tilskuds energimængde).

    Så nej jeg lytter ikke KUN til de alternative. Jeg lytter OGSÅ til de etablerede. Du synes derimod kun at lytte til de etablerede fagfolk. Ret mig, hvis jeg har fejl. Hvis jeg har ret i, at du kun læser de etableredes side af sagen, får du efter min mening kun den halve sandhed med. Hvor er de nuancer, som de alternative personer kan komme med?

    Jeg synes, at din kritik af mig m.h.t. Udo og n-3, er forfejlet. Hvis du kun læser de etablerede kilder, mangler du at læse de alternative også som Udos Bog.

    M.h.t Udo og n-3 vil jeg stoppe den her. Vi kan eventuelt tage den op i den anden tråd, hvor den hører hjemme.

    Som sagt er jeg enig med dig i, at jeg burde finde kilder, som støtter den gyldne middelvej. Og det fremgik heller ikke tydeligt, hvad Vitalrådet havde at sige.

    Tak for debatten, Antaeus.

    Venlig hilsen

    Jan, Projek S og T

    Du nævnte de to kilder, men glemte så fuldstændig at skrive hvad de gik ind for. Det fremgår som om de to kilder argumenterer for det samme som dig og det gør de jo ikke. Det du skriver i ovenstående indlæg burde jo have stået i det indlæg hvor du bruger dem som kilde ellers bliver det jo fuldstændig misforstået. Du benytter altså nogle kilder som i teksten ser ud til at støtte det du skriver, men det gør de ikke (det er altså en ret stor fejl).

    Jeg mener du tager meget fejl af din kildebrug. Den ene er ikke lige så god som den anden som du ser ud til at mene. At bruge Jørgen Storm eller Udo som kilde er helt hen i vejret. Og at anbefale 9 gram omega-3 uden anden beskrivelse er også helt hen i vejret.

    De etablerede kilder kan ofte stå alene. De alternative kilder kan næsten aldrig stå alene.

    Du tager fejl, jeg har læst rigtig meget alternativt, inklusiv Udo samt en masse andet. Men det er ikke noget man mangler at læse. Lige Udo har dog nogle interessante pointer. Desværre ikke ret godt bakket op af videnskabelige resultater. Meget af det alternative er beregnet på at tjene penge og andre dele viser folk, som ikke aner meget om ernæring m.m. Noget kan dog bruges. Men ikke som du bruger dem - du ligestiller rigtig forskning med alternative bøger. Frit citat: "Benytter man kun det ene så får man kun den halve sandhed" De to sider er milevidt fra hvordan de når frem til deres resultater og hvordan de bør bruges.

    Peter Marckmann kender jeg ret godt da han var min tidligere vejleder og underviser på universitetet og vi har ofte været til forskellige symposier m.m. siden hen. Og han mener i hvert fald ikke at man skal indtage store mængder omega-3 eller bare pøse ekstra olie oven i ens kost. Du skriver du tager afstand for store mængder omega-3, men i en anden tråd anbefaler du pludselig 9 gram omega-3 med henvisning til Udo, som du ellers tog afstand fra ?????????? det hænger jo slet ikke sammen.

  9. Jeg har gennemgået stoffet inklusiv referencer. Det er ikke engang 12 timer siden.

    Indlægget er fjernet???????????????? (Edit: Opklaret - der er en anden tråd med næsten samme navn). Men kort og godt det virker ikke og og sikkerheden er dyb kritisabel.

    Pfizer droppede det da sikkerheden ikke var i orden (lever problemer) - se også wikipedia der står lidt mere om hvorfor.

    Hoodia Wikipedia

    og lidt mere info:

    Forsker fra Harvard

  10. Hej Gubet.

    På den ene side er det som sagt et u-videnskabeligt forslag.

    På den anden side vil jeg henvise til det daværende Ernæringsråds - eller det senere Motions og Ernæringsråds - rapport om antioxidanter. Der var konklusionen, at der mangler beviser for, at antioxidanter i store mængder hjælper. Rapporten synes at pege i retning af en varieret kost med eller uden en 100% ADT-pille. (ADT er Anbefalet Daglig Tilførsel). Ligeledes vil jeg henvise til Vitalrådet. ( www.Vitalraadet.dk ). Det er de 2 kilder, som jeg kan henvise til. Så lidt kilder har jeg da, selvom det ikke er mange.

    Hvis man som privatperson opnår effekt af at tage en eller anden slags multi-vitamin/mineral-pille, behøver det ikke at skyldes dårlig kost. Det kan lige så godt skyldes den placeboeffekt, som jeg har snakket om. Altså troen og håbet.

    Vh Jan, Projekt S og T

    Det er nu engang ikke sådan man benytter kilder.

    Du bruger dem bredt og ukonkretiseret.

    Når du anbefaler din gyldne middelvej så finder man selvfølgelig artikler som støtter den gyldne middelvej. Eller også holder du dig langt væk fra brugen af kilder. Du skal dog have at Motions- og ernæringsrådet til dels kan bruges, men deres fokus er jo ikke om man skal tage en vitamin og hvordan den skal se ud. Her er fokus på antioxidanter - altså ikke en multi-vitamin/mineral pille. Så kilden er til dels forfejlet - i hvert fald skal du fortælle læseren hvor fokus er og hvad kilden kan bruges til og hvad den absolut ikke kan bruges til. Og så henviser du til vitalrådet - det er da den værste omgang sjusk med kilder, som næsten kan foretages. Hvis du mener de har skrevet noget relevant så må du da finde det til os. Jeg kan ikke tro at Vitalrådet støtter op om din gyldne middelvej, tværtimod (hvis jeg har ret i dette så er din kildehenvisning altså direkte forkert). Altså direkte til dumpekarakter. Skal du bruge kilder så må du bruge dem rigtigt.

    Du havde et lignende svar i en anden tråd, hvor du fortalte hvilke kilder du brugte. Igen stærkt kritisabelt. Bare en almen opremsning af hvad du har brugt eller bruger af og til. Sådan bruger man ikke kilder. De skal udvælges til hver enkelt emne.

    Og så skrev du noget om at du læste både alternative og de gængse. Og ender så med en konklusion som kun benytter en alternativ kilde, som er dybt kritisabelt (Udos bog).

    Det næste bliver vel at du slår op under hjertesygdom i en lægebog og en healer bog og så vælger at hjertesygdom bør kurreres med håndspålæggelse. Fint at man læser flere forskellige kilder, men det er altså tilladt at slå fornuften til også. Hvis du skulle bruge Udos bog så burde du nok have suppleret med at man i Grønland intager store mængder omega-3 og videnskabelige artikler hvor man har brugt så store mængder over lang tid. Der er flere videnskabelige artikler, der advarer mod at indtage omega-3 i høje doser over lang tid. Nogle har også fundet indikationer på at det ikke er sundt for helbredet.

  11. Jeg undersøgte det for et par år siden og skrev følgende:

    Hoodia is a product which is not supported by science. In the scientific literature no human clinical studies are available.

    It is not possible to find any published human effect studies.

    It is not possible to find any published human safety studies.

    The supplier of Hoodia was not able to deliver a satisfied safety and effect documentation.

    Pfizer has been involved in P57 - the active ingredient in Hoodia.

    In Wikipedia it is stated - (ref: Wikipedia)

    "...Jasjit Bindra, lead researcher for hoodia at Pfizer, states there were indications of unwanted effects on the liver caused by other components, which could not be easily removed from the supplement, adding Clearly, hoodia has a long way to go before it can earn approval from the Food and Drug Administration (FDA). Until safer formulations are developed, dieters should be wary of using it..."

    "...There is no published scientific evidence that Hoodia works as an appetite suppressant in humans. The safety and/or effectiveness of Hoodia Gordonii as a dietary supplement must thus be considered as unsubstantiated..."

    This link is another review of Hoodia: http://blog.healthtalk.com/zimney/hoodia-w...-voodoo-doodoo/

    Here it is stated that Hoodia is not supported by science (efficacy and safety), but is supported by "mega-marketing".

  12. Hej Antaeus.

    Jeg læser ikke metaanelyser eller andet på Medline/Pubmed eller Cochrane. Men det er ikke det samme som at sige, at jeg ikke læser fagliteratur. Hvorfra får du, at jeg ikke læser faglitteratur?

    I en eller flere af de alternative dele af fag/interesse-kredse nævner man ikke et maximum på blot 3 gram n-3-fedtsyrer. Jeg kan blot henvise til en enkelt; Udo Erasmus - manden bag Udos Choice. Jeg har gemt en Udos Choice-flaske. Hvis du tager 20 ml, som der får på flasken, får du 9 gram n-3 !!!!!!!!!!!!!!!

    Jeg arbejder med en n-3-kvote på 3 E%. (E% er procent af energien).

    Jeg mener ikke nødvendigvis, at de etablerede kilder, som du nævner, er mere værd en de alternative kilder. Derfor tror jeg ikke på max. 3 gram n-3.

    Venlig hilsen Jan, Projekt S og T

    Lad mig spørge på en anden måde.

    Hvad læser du - jeg kan ikke huske nogen sinde at have set dig referere til en videnskabelig artikel?

    Udo Erasmus er jo ikke noget man bør nævne som en seriøs reference artikel, hvis man ønsker at henholde sig til dokumentation.

    Udo fremstilles som en forsker, men har aldrig skrevet en videnskabelig artikel i seriøse tidskrifter.

    Og hvorfor mener du at alternative kilder er noget værd ?

    Det næste bliver vel fit for life.

    Lyder som det bare er et trosspørgsmål for dig og man så bare kan tro på hvad som helst, hvis en eller andet har skrevet det.

  13. Hej TLunau. :wink:

    Ja, mit sidste indlæg var måske lidt "sløjt" m.h.t. argumenter:-) Jeg vil nu prøve at komme med kommentarer til de andre indlæg.

    Antaeus skriver ordret: "Omega-3 anbefales ikke at indtages mere end 3 gram dagligt - man skal derfor ikke bare pøse mere på". Det er der ikke enighed om i fag/interesse-kredse.

    Rapsolie har et n-6/n-3-forhold på 2 til 1 eller 4 til 1. Det vil sige, at det ligger tæt på det, som kroppen foretrækker. Med vores nuværende viden foretrækker kroppen 3-4 gange flere n-6- end n-3-fedtsyrer. Ved at indtage rigeligt med rapsolie fremfor olievolie i middelhavskosten, kommer du tæt på et godt n-6/n-3-forhold.

    Selvom man spiser fisk rimelig tit, er det ikke ensbetydende med, at man får nok n-3-fedtsyrer. Det er jo ikke sikkert, at man får nok af de FEDE fisk. Og måske er nogle af de fede fisk i fiskeopdræt fodret med n-3-fattig kost. Var der ikke snak om det på et tidspunkt? Derfor kan et n-3-fedtsyre tilskud fra rapsolie være godt.

    Der var snak om for mange år siden, at rapsolie gave et bedre HDL/LDL-forhold (kolesterol) end olivenolie. Jeg har dog ikke undersøgt dette på det seneste.

    Rapsolie indeholder mere af den livsnødvendige n-6-fedtsyre end olivenolie.

    Derfor mener jeg, at rapsolie er bedre end olivenolie.

    Projekt S ot T

    3 gram er den mest brugte standard og sat som sikkerhed. Terapeutisk kan du bruge højere mængder. Og det er formentlig ok, men det er lidt mærkelige udsagn der kommer fra dig når du ikke læser faglitteratur.

    U.S. FDA skriver bl.a. sådan for bare at nævne en kilde og Nordiske anbefalinger er også i det område (men der findes en del artikler på området - man kan bruge højere mængde terapeutisk).

    Q: How much omega-3 fatty acids should I consume in my diet?

    A: FDA recommends that consumers not exceed more than a total of 3 grams per day, with no more than 2 grams per day from a dietary supplement.

    FDA

    Rapsolie er KUN bedre, hvis du IKKE indtager nok omega-3 - længere er den ikke.

  14. Men grunden, til at de bruger olivenolie, er jo ikke fordi det er bedre, men pga. tilgængelighed, og det er næppe et argument i sig selv, samt vil det nok heller ikke være skadeligt at indtage endnu mere sundt fedt, end det man får gennem fisk, så jeg kan ikke se idéen i ikke at skifte, ud over hvis man bedre kan lide smagen.

    Nu skrev jeg ikke den var skadelig. du skrev at den ene var sundere.

    Jeg skrev også at det ikke var fordelagtig at skifte olivenolien ud i forhold til en rapsolie når man spiser en middelhavskost. Og så er den egentlig ikke længere.

    Men du kan bruge begge.

    Dog ville jeg aldrig bruge den olie han anbefaler. Her er brugt varme samt en lang række stoffer for udtrække olien samt fjerne farve, smag m.m. Det er en af de absolut tarveligste olier tilgængelige.

    Olivenolie er også sundt - måske mere relateret til en masse fytostoffer m.m. i olivenolien end baseret på selve fedtsyrerne.

    Omega-3 anbefales ikke at indtages mere end 3 gram dagligt - man skal derfor ikke bare pøse mere på.

    Fordi en fedttype/olie er sund betyder det ikke at man bare kan indtage ubegrænset.

    Herudover det jeg flere gange har nævt - det ene er en prøvet kost i kliniske studier, mens rapsolie med middelhavskost er forholdsvis uprøvet. Ikke at den nødvendigvis er dårligere eller måske bedre. Men du ved hvad du får når du holder dig striks til middelhavskosten.

  15. Mængden af den ene og den anden type fedt i de to forskellige slags olier er vel kolde facts, som er fine at konkludere ud fra, og hvilken kontekst er det du snakker om?

    For at vurdere sundheden af en fødevare skal den altid ses i kontekst - dvs. hvad du ellers indtager.

    I dette tilfælde taler vi Middelhavskosten, hvor en del fisk i kosten indgår. Hovedbegrundelsen for at indtage rapsolie er at få omega-3 i et balanceret forhold. Men det er der ikke grund til når man allerede får omega-3 fra fisk - og så endda i bedre form (EPA/DHA har bedre dokumentation end ALA). Endvidere, som jeg skrev, ved man at olivenolie fungerer med middelhavskosten - og det er forholdsvis store mængder, mens rapsolie er et forholdsvis uprøvet kapitel i den kost.

    Endvidere er der andre faktorer end fedttype som gør sig gældende. Her er forskningen dog ikke så langt endnu.

  16. Hvad er argumentet for ikke at skifte olivenolien ud, med en sundere olie?

    Det har jeg jo allerede skrevet.

    Rapsolie er ikke en sundere olie end olivenolien (hvis du mener det så sandsynliggør det - er det overhovedet noget du ved noget om eller var det bare en smart bemærkning?).

    Nogle kliniske forsøg har vist at rapsolie kan sænke forskellige markører på hjertesygdomme bedre end olivenolie, men det gør den nødvendigvis ikke til en sundere olie. Der er lavet langt mere på olivenolie som tyder på at olivenolie har en positiv effekt på helbredet.

    Det hele skal ses i kontekst - dvs. man skal se på en samlet kost - og Middelhavskosten fungerer med olivenolie - eller nærmere er en del af den. Skiftes ud til rapsolie foretager man i princippet et nyt forsøg hvor der ikke meget dokumentation for hvad så sker.

  17. At Middelhavskosten er gavnlig til forebyggelse af hjerte-karsygsomme er da vist alment anerkendt. Om den også forebygger kræft, er vist mere tvivlsomt.

    Middelhavspyramiden er da egentlig heller ikke så forskellig fra den danske, bortset fra at olivenolie skal indtages i rigelige mængder.

    Der er en del studier der begynder at pege i den retning (altså cancer forebyggende).

    Madpyramiden var så vidt jeg husker noget FDB indførte.

    Dette er den nye efter de 8 kostråd (let revideret i forhold til den oprindelige fra 1976).

    Madpyramiden-500x333.jpg

    Der er da nogle væsentlige forskelle.

    Fx mejeri produkter og fisk. Herudover er middelhavspyramiden udsædvanlig ved indehold af drikkevarer - herunder vin - samt på motion

    At mange folk så slet ikke spiser efter kostrådene/madpyramiden er en helt anden sag....

  18. Synderen ved 'kød', er ofte det høje indhold af mættet fedt, som kommer i ledtog med den lækre spise.

    Jeg synes det er misvisende, at alt kød, skal placeres sammen med slik, da man sagtens kan få sundt kød, som ikke indeholder store mængder mættet fedt. Så kød er godt, glem ikke det.

    Middelhavskosten ser nu engang sådan ud. Og man ser nu ud til at have en bedre fremtid på denne end den vestlige kost. Dog er der formentlig mange faktorer som har indflydelse.

    Her er et abstract om middelhavskosten.

    Harefuah. 2008 May;147(5):422-7, 477.Related Articles, Links

    [secrets of the Mediterranean diet]

    [Article in Hebrew]

    Farah R, Glick Y, Farah R.

    Department of Internal Medicine F, Western Galilee Hospital, Nahariya. [email protected]

    Mediterranean diet is a modern nutritional model inspired by the traditional dietary pattern of some of the countries of the Mediterranean basin. At least 16 countries border the Mediterranean Sea. Diets vary between these countries and also between regions within a country. Many differences in culture, ethnic background, religion, economy and agricultural productions result in different diets. But the common Mediterranean dietary pattern has these characteristics: high consumption of fruits, vegetables, bread and other cereals, potatoes, beans, nuts and seeds, olive oil is an important monounsaturated fat source, dairy products, fish and poultry are consumed in low to moderate amounts, and relatively small amounts of red meat is eaten, eggs are consumed zero to four times a week and wine is consumed in low to moderate amounts. A recent study has once again confirmed that people who closely follow 'the Mediterranean Diet' live longer than other Europeans and Americans and the incidence of heart disease in Mediterranean countries is lower than in the United States. But this may not be entirely due only to the diet. Lifestyle factors (such as more physical activity and extended social support systems) may also play a part.

    Publication Types:

    English Abstract

    Review

    PMID: 18770965 [PubMed - indexed for MEDLINE]

    En artikel fra 2000 peger på risikoen for civilisationssygdomme som hjerte-karsygdom er relateret til mættet fedt og ikke rødt kød. Det fremgår ikke om der er set på cancer.

    Andre artikler peger på at rødt kød øger risikoen for cancer og andre igen finder ingen effekt. For at få et fuldt overblik bør de fulde artikler læses - en mere systematisk gennemgang vil også være at foretrække ifht. min hurtige søgning. Læg endvidere mærke til at effekten af fx frugt og grønt bestemt ikke er entydig - rimelig interessante artikler.

    Effekten af rødt kød er altså lidt usikker.

    På den baggrund så er middelhavs-madpyramiden fin (især når man også tager hensyn til studierne, som viser længere levetid på en middelhavskost - især Kreta, hvis man skal indsnævre det).

    Jeg har postet en del abstracts, hvis man skulle have lyst til at fordybe sig lidt (de fulde artikler er selvfølgelig at foretrække).

    Eur J Nutr. 2000 Apr;39(2):71-9.Related Articles, Links

    Dietary lean red meat and human evolution.

    Mann N.

    Department of Food Science, RMIT University, Melbourne, VIC, Australia. [email protected]

    Scientific evidence is accumulating that meat itself is not a risk factor for Western lifestyle diseases such as cardiovascular disease, but rather the risk stems from the excessive fat and particularly saturated fat associated with the meat of modern domesticated animals. In our own studies, we have shown evidence that diets high in lean red meat can actually lower plasma cholesterol, contribute significantly to tissue omega-3 fatty acid and provide a good source of iron, zinc and vitamin B12. A study of human and pre-human diet history shows that for a period of at least 2 million years the human ancestral line had been consuming increasing quantities of meat. During that time, evolutionary selection was in action, adapting our genetic make up and hence our physiological features to a diet high in lean meat. This meat was wild game meat, low in total and saturated fat and relatively rich in polyunsaturated fatty acids (PUFA). The evidence presented in this review looks at various lines of study which indicate the reliance on meat intake as a major energy source by pre-agricultural humans. The distinct fields briefly reviewed include: fossil isotope studies, human gut morphology, human encephalisation and energy requirements, optimal foraging theory, insulin resistance and studies on hunter-gatherer societies. In conclusion, lean meat is a healthy and beneficial component of any well-balanced diet as long as it is fat trimmed and consumed as part of a varied diet.

    Publication Types:

    Comparative Study

    Review

    PMID: 10918988 [PubMed - indexed for MEDLINE]

    Cancer Causes Control. 2007 Nov;18(9):967-88. Epub 2007 Jul 19.Related Articles, Links

    Consumption of animal foods and endometrial cancer risk: a systematic literature review and meta-analysis.

    Bandera EV, Kushi LH, Moore DF, Gifkins DM, McCullough ML.

    Robert Wood Johnson Medical School, The Cancer Institute of New Jersey, 195 Little Albany St, 5568, New Brunswick, NJ 08903, USA. [email protected]

    This article summarizes and quantifies the current evidence relating dietary intake of animal products and endometrial cancer. Literature searches were conducted to identify peer-reviewed manuscripts published up to December 2006. Twenty-two manuscripts from three cohort studies and 16 case-control studies were identified. One of these cohort studies evaluated only fried meat and another only milk consumption; they were not included in our meta-analyses. The third cohort study identified did not present exposure levels and could not be included in dose-response meta-analysis. This cohort study did not show an association with meat or red meat consumption. Random-effects dose-response summary estimates for case-control studies evaluating these foods were 1.26 (95% CI: 1.03-1.54) per 100 g/day of total meat, 1.51 (95% CI: 1.19-1.93) per 100 g/day of red meat, 1.03 (95% CI: 0.32-3.28) per 100 g/day of poultry, 1.04 (95% CI: 0.55-1.98) per 100 g/day of fish, and 0.97 (95% CI: 0.93-1.01) per serving of dairy. Our meta-analysis, based on case-control data, suggests that meat consumption, particularly red meat, increases endometrial cancer risk. The current literature does not support an association with dairy products, while the evidence is inconsistent for poultry, fish, and eggs. More studies, particularly prospective studies, are needed.

    Publication Types:

    Meta-Analysis

    Research Support, N.I.H., Extramural

    Review

    PMID: 17638104 [PubMed - indexed for MEDLINE]

    Aliment Pharmacol Ther. 2007 Jul 15;26(2):161-81.Related Articles, Links

    Review article: nutrition, obesity and colorectal cancer.

    Johnson IT, Lund EK.

    Institute of Food Research, Norwich Research Park, Colney, Norwich, UK. [email protected]

    BACKGROUND: The age-adjusted incidence of colorectal cancer is higher in prosperous industrialized countries than elsewhere. Dietary factors may account for 75% of sporadic colorectal cancer in the west, but the mechanisms remain obscure. AIM: To review evidence for the effects of overweight and obesity, physical activity and specific dietary components on colorectal neoplasia. METHODS: English language papers cited on MEDLINE, obtained using search terms related to colorectal cancer, physical activity and body mass and specific food components were reviewed. RESULTS: There is evidence for adverse effects of overweight and obesity and protective effects of high physical activity against colon, but not for rectal cancer. These effects may reflect metabolic stress and chronic low-grade inflammation. There are also modest adverse effects of red and processed meat. There is evidence for protective effects of dietary fibre, but for fruits and vegetables the evidence remains weak and inconclusive. There is some evidence for protective effects of n-3 polyunsaturated fatty acids from fish, some micronutrients and possibly phytochemicals. The effects of many dietary constituents may depend upon genetic polymorphisms affecting a variety of genes. CONCLUSION: Further research should focus particularly on the effects of insulin-resistance, impaired glucose tolerance and chronic low-grade inflammation on the colonic mucosa.

    Aliment Pharmacol Ther. 2007 Jul 15;26(2):161-81.Related Articles, Links

    Review article: nutrition, obesity and colorectal cancer.

    Johnson IT, Lund EK.

    Institute of Food Research, Norwich Research Park, Colney, Norwich, UK. [email protected]

    BACKGROUND: The age-adjusted incidence of colorectal cancer is higher in prosperous industrialized countries than elsewhere. Dietary factors may account for 75% of sporadic colorectal cancer in the west, but the mechanisms remain obscure. AIM: To review evidence for the effects of overweight and obesity, physical activity and specific dietary components on colorectal neoplasia. METHODS: English language papers cited on MEDLINE, obtained using search terms related to colorectal cancer, physical activity and body mass and specific food components were reviewed. RESULTS: There is evidence for adverse effects of overweight and obesity and protective effects of high physical activity against colon, but not for rectal cancer. These effects may reflect metabolic stress and chronic low-grade inflammation. There are also modest adverse effects of red and processed meat. There is evidence for protective effects of dietary fibre, but for fruits and vegetables the evidence remains weak and inconclusive. There is some evidence for protective effects of n-3 polyunsaturated fatty acids from fish, some micronutrients and possibly phytochemicals. The effects of many dietary constituents may depend upon genetic polymorphisms affecting a variety of genes. CONCLUSION: Further research should focus particularly on the effects of insulin-resistance, impaired glucose tolerance and chronic low-grade inflammation on the colonic mucosa.

    Publication Types:

    Research Support, Non-U.S. Gov't

    Review

    PMID: 17593063 [PubMed - indexed for MEDLINE]

    --------------------------------------------------------------------------------

    7: Gastroenterol Nurs. 2007 May-Jun;30(3):178-82; quiz 182-3.Related Articles, Links

    Nutrition and colorectal cancer risk: a literature review.

    Doyle VC.

    City of Hope, Duarte, California, USA. [email protected]

    Though no one knows why one person gets cancer and another does not, there are ways to decrease the chances of getting cancer. In the case of colorectal cancers, diet may be a preventative factor. The objective of this literature review was to determine whether a person's nutritional diet has an effect on his or her risk of getting colorectal cancer. Studies done by a number of researchers on the correlation between colorectal cancer risk and diet were reviewed. Research papers investigating dietary patterns and colorectal cancer incidence were examined. A synthesis of this literature suggests a diet high in red meat and fat may increase a person's risk of getting colorectal cancer. Contrary to previous recommendations, there is no strong evidence to suggest that fiber intake (including more fruits and vegetables) has any effect on colorectal cancer risk.

    Publication Types:

    Review

    PMID: 17568255 [PubMed - indexed for MEDLINE]

    --------------------------------------------------------------------------------

    8: Acta Biomed. 2006 Aug;77(2):118-23.Related Articles, Links

    Diet and cancer.

    Divisi D, Di Tommaso S, Salvemini S, Garramone M, Crisci R.

    Department of Thoracic Surgery, University of L'Aquila, G. Mazzini Hospital, Teramo, Italy. [email protected]

    The aim of our study is to evaluate the relationship between diet and cancer development. It has been estimated that 30-40% of all kinds of cancer can be prevented with a healthy lifestyle and dietary measures. A low use of fibres, the intake of red meat and an imbalance of Omega-3 and Omega-6 fats may contribute to increase the risk of cancer. On the other hand, the assumption of lots of fruit and vegetables may lower the risk of cancer. Protective elements in a cancer-preventive diet include selenium, folic acid, vitamin B12, vitamin D, chlorophyll and antioxidants such as carotenoids (alpha-carotene, beta-carotene, lycopene, lutein, cryptoxanthin). Ascorbic acid has limited benefits if taken orally, but it effective through intravenous injection. A supplementary use of oral digestive enzymes and probiotics is also an anticancer dietary measure. A diet drawn up according to the proposed guidelines could decrease the incidence of breast, colon-rectal, prostate and bronchogenic cancer.

    Clin Nutr. 2006 Feb;25(1):14-36. Epub 2005 Nov 14.Related Articles, Links

    Foodstuffs and colorectal cancer risk: a review.

    Marques-Vidal P, Ravasco P, Ermelinda Camilo M.

    Unidade de Nutrição e Metabolismo, Instituto de Medicina Molecular, Faculdade de Medicina da Universidade de Lisboa, Av. Professor Egas Moniz, 1649-028 Lisboa, Portugal. [email protected]

    BACKGROUND AND AIMS: To assess the relationships between food intake and colorectal cancer risk. METHODS: Systematic review of available prospective studies on dietary intake and colorectal cancer. RESULTS: Twelve out of 15 studies found no significant relationship between vegetable intake and colorectal cancer risk; also, 11 out of 14 studies found no relationship with fruit consumption. Conversely, the combined consumption of vegetables and fruit reduced colorectal cancer risk in three out of six studies, although the relationship was somewhat inconsistent between genders and anatomical localizations. Most studies found no relationship between cancer risk and red meat (15 in 20) or processed meat (seven out of 11) consumption; still, most of the reported relative risks were above unity, suggesting that high consumption of red or processed meat might increase colorectal cancer risk. The consumption of white meat, fish/seafood, dairy products, coffee or tea was mostly unrelated to colorectal cancer risk, although the consumption of smoked or salted fish actually increased risk. CONCLUSIONS: The relationships between dietary intake and colorectal cancer risk might be less important than previously reported. The combined consumption of vegetables and fruit might be protective, whereas excessive consumption of meat or smoked/salted/processed food appears to be deleterious.

  19. Spiser i efter denne pyramide (ser meget fin ud) så behold endelig olivenolien. Den skal ikke udskiftes med rapsolie da fisk jo indgår rigeligt i jeres kost - så får i også den oprindelige middelhavskost (her bruges jo olivenolie - sørg for at den i det mindste er en ekstrajomfru olivenolie). Personligt vælger jeg gerne en ufiltreret, hvis den kan fås til ordentlig pris - dvs. jeg får den ofte købt af venner som er i Italien.

  20. Mange tak for svarene,

    jeg fandt lige en artikel fra ekstra bladet, og der står der, at Omnimin faktisk er meget skadeligt

    Besøg mit Website

    Det er rigtig at den er lidt ubalanceret. Men den er ikke skadelig. Per hentyder til en artikel, hvor man udyder vold på statistikken. Upper limit (dvs højeste uskadelig mængde) er langt over mængden som findes i Omnimin. Så der er ikke noget problem med den mængde selv om den er forholdsvis høj for et dagligt tilskud.

    Men fx er det ikke klogt at tilsætte meget jern med mindre man henvender sig gravide og børn. Der er alligevel en del voksne som det kan være farligt for at indtage ekstra jern.

    Sjovt at han endvidere skriver at beta-caroten kan være farligt. Her burde han måske være noget mere nuanceret. I store doser og til rygere som ryger mere end 20 cigaretter om dagen kan beta-caroten øge lungekræftforekomsten (nå ja og så lige hvis du har arbejdet med aspest).

    Men det er selvfølgelig meget nemmere at skære det hele over en kam....

    Sjovt så fandt Kræftens bekæmpelse engang at et forsøg med appelsiner gav en øget kræftforekomst. Det blev pludselig lavet om til at C-vitamin i kosttilskud var farligt. Da jeg ringede til Kræftens bekæmpelse så undskyldte de mange gange og sagde at der var en fejl i deres kommunikationssystem - men siden hen er den overkonklusion set igen.

    Fakta er at det er meget svært at stole på hvad der kommer fra medierne og nogle gange endda eksperterne. For de kan sige et til medierne og til tider skrive noget andet i artikler - det værste er dog at medierne får ofte ikke det hele med så man kun får halve sandheder eller det bliver halv forkert. Man er faktisk mange gange nødt til at læse den oprindelige videnskabelige artikel for at være sikker på hvad der menes og det er jo uoverkommeligt. I videnskaben har man en evidens faktor (eller hvad de nu kalder det). Den højeste værdi er meta-analyser og herefter store kliniske studier (RCT) og til sidst kommer "ekspert udtalelser". Det viser noget om at det helst skal være noget der skal i en god videnskabelig artikel som herefter bliver vurderet af ligesindede før det kommer ud. Det bliver ofte sprunget over og kommer direkte til medierne så snart forsøget er færdig (måske med en masse fejl som gør at det aldrig kommer i en videnskabelig artikel). Her er jo noget helt galt.

    Jeg har ikke tjekket markedet på det sidste så jeg har ingen ide om hvem som har den bedste vitaminpille på markedet netop nu.

  21. Det er langtfra noget nyt at danske sportskvinder smider kludene, med det formål, at promovere sig selv og deres sportsgren. Camilla Martin har gjort det, Tina Lund har gjort det, og nu lufter bordtennisspilleren Mie Skov, tanken om, at posere nøgen foran kameraet til glæde for storsavlende og halvliderlige mænd. (eller kvinder hvad enten man er homo- eller heteroseksuel)

    Samtidig oplever vi en stor stigning i salg af billetter til motionsløb rundt om i landet, især Maraton som jo nærmest er blevet et folkeeje. Det paradoksale er, at vi tilsyneladende er ligeglade med løb på eliteplan, vi følger simpelthen ikke med. Hvor mange danskere kan nikke genkendende til navne som Anna Holm Jørgensen, Sara Slott Petersen og Maria Sig Møller? Alle tre billedskønne nordiske gudinder, som kan få baywatchbabes til at ligne Tina Turner i en kørestol. Samtidig er de topprofessionelle sportsfolk som ikke får den opmærksomhed de fortjener!!!

    Det problem kan med stor sandsynlighed løses ved blot at vise lidt bar hud i kropspositioner der summer af erotik. Det bedste eksempel på, at denne metode er effektiv er førnævnte Tina Lund, selvom hun på ingen måde kan hamle op med Anna, Sara og Maria.

    Hvad er jeres mening?!

    (Gitte Karlshøj er nok det eneste navn som den gennemsnitlige dansker kender, dog har jeg ikke taget hende med da jeg mener hun simpelthen er for gammel til den slags)

    Ser jeg da ingen problemer i.

    Jeg synes mere problemet er alle de hellige moralvogtere, der kammer fuldstændig over, hvis nogle viser sig i andet end en burka-agtig-kedeldragt.

  22. Jep, du går hurtigere sukkerkold og herudover giver det absolut ingen fordel at du løber på tom mave.

    Du forbrænder nøjagtig det samme i det lange løb og opnår samme vægttab, men rygtet om at man skulle forbrænde fedtet på den måde har længe kørt.

  23. http://ekstrabladet.dk/kup/fodevarer/article1170173.ece

    For meget cola kan give slappe muskler og i ekstreme tilfælde livstruende lammelser, advarer læger .

    Colaen dræner kroppen for stoffet kalium, et mineral der spiller en vigtig rolle for fordøjelse, nyre-funktion og muskelstyrke.

    Forskerne mener, at colaens skadelige virkning skyldes dens høje indhold af sukkertyperne fruktose og glukose, samt især koffein - alle stoffer, som virker negativt på kroppens kalium-balance.

    Gælder det også cola med kunstig sødemiddel drikker nemlig mindst 1 liter cola zero om dagen..

    Jeg kunne forestille mig at man skulle være noget mere nervøs, hvis man drikker en liter kaffe om dagen eller mere.

    Tjek koffein indholdet i din zero. fruktose og glukose er selvfølgelig fraværrende.

    Men er du nervøs så så indtager du da bare nogle fødevarer der er kaliumrige. Alternativt så smider du din cola på hylden. Du har vel aldrig troet at det var sundt at drikke 1 liter om dagen. Det er vand fyldt med "skidt".

    I øvrigt er vand dødsens farligt. Drikker man for meget så dør man.

    Det samme gælder i øvrigt med salt.

    Nå, ja og så meget andet.

  24. Hvad synes du om det? :smile: Ku du li det?

    Synes bare ikke jeg har hørt om så mange som har prøvet det....

    En lidt mærkelig trådstart.

    Jeg havde nok forventet at du gav din mening m.m.

    Nå, men det er en meget dyr te ifht. hvad man får rent smagsmæssigt.

    Smager af en mellemting mellem græs og spinat - meget frisk grøn smag (spændende og meget anderledes, men ikke lige min smag).

    Foretrækker andre typer af grøn te - der findes nogle som er rullede sammen i kugler - det er en ret god grøn te. Smager slet ikke bittert som det man normalt får i tebrevene - men det er vel også den mest elendige grønne te på markedet. Jeg kan ikke lige huske navnet på kuglerne på stående fod.

    Min tidl. kollega og jeg har flere gange købt forskellige grøn te. Jeg kan ikke huske hjemmesiden mere.

    Men her er en - omhandlende Matcha