gotskov

Medlemmer
  • Posts

    60
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by gotskov

  1. Vil lige starte med at sige, at jeg INTET forstand har på området, kun erfaringer. Jeg har nemligt også haft store problemer med min achillessene og har prøvet det hele.

    Det der hjalp mig var "excentrisk træning af achillessenen". Søg om det på google, jeg mærkede fremgang efter få dage. Jeg startede med min egen kropsvægt og sluttede med en rygsæk, fyldt med vandflasker, pokertips og knægtens små håndvægte, så jeg nåede på +25kg

    Når du laver øvelsen mu du gerne kunne "problemet", men det må ikke gøre ondt.

    Held og lykke

  2. I sommerferie 2012 fik jeg "smadret" min tommelfinger i et spil vandpolo. Der var ikke brækket noget, men ledbåndet havde det IKKE godt. Lægens råd var hvile og is. Først hen i forsommeren 2013 var jeg skaden kvit. Nu er jeg dog ramt at smerter igen. Der har ikke været flere slag, men jeg er sikker på, at smerterne er kommet efter hovedrengøring. Altså overbelastning af de samme sener/ledbånd.

    Nogen der har et godt råd andet end hvile? Varmebehandling eller is? Genoptræning?

  3. Hej Gotskov

    Først og fremmest, fedt at du træner så meget, men pas på!

    Som du også selv er inde på ligger dit træningsniveau højere end hvad din krop kan holde til.

    Jeg vil råde dig til at skrue ned for træningsniveauet til enkelttimer og mærke efter om der er en forbedring.

    Udover vil jeg droppe den "introtime" og tage til en bikefit og få justeret dine klamper på dine cykelsko, da det sagtens kan være det der er problemet.

    Så bliver det gjort ordenligt da der vil være 100% fokus på dine behov og ikke alle andres.

    Hej

    Lyder fornuftigt, men lige nu træner jeg overhovedet ikke. Jeg tør ikke risikere, at jeg sætter mig selv tilbage, da jeg visse dage stadig har meget ondt. Der er dog også gode dage, heldigvis.

    Jeg har i flere dage ville spørge om RICE. Er det at betragte som førstehjælp, altså noget der kun virker de første dage efter en skade/overbelastning har vist sig? Eller er det noget man med fordel kan forsætte med så længe man har ondt, uanset om det tager uger?

    Hvornår, hvis overhovedet, skal behandlingen gå fra køling til varme? Eller kan man bruge begge dele?

  4. Så har jeg vist gjort det igen. Trænet for hårdt og fået en nye overbelastningsskade. Denne gang højre knæ.

    Problemet kom for ca 3 1/2 uger siden. Jeg var gået igang med spinning og begyndte ret hurtigt at køre dobbelt timer. Efter en af disse, kunne jeg mærke en smule smerte/stivhed i knæet. Jeg tog en ufrivillig fridag og aflyste min næste dobbelt time. I stedet tog jeg en halv time på en crosstrainer samt noget ikke relevant træning af overkroppen. Det gik fint.

    Dagen efter kunne jeg dog dårligt gå. Der var store smerter på indersiden af knæet samt en smule stråling ned i læggen. Smerterne var værste når jeg var kold, så når jeg var kommet op at stå og havde gået lidt, så blev det en smule bedre.

    I dag går det meget bedre. Der kommer dog lidt jag, når benet strækkes helt, desuden er det stadig en smule stift.

    Mit spørgsmål, hvornår kan jeg begynde at træning igen? Nu eller skal jeg vente til smerterne er helt væk? Er der nogen "regler" for hvor lang tids pause man skal holde med et overbelastet knæ?

    (Ud over at jeg har trænet for meget, så er jeg ikke i tvivl om , at jeg sikkert også har siddet forkert på cykelen, så der er planer om en "introtime", hvor jeg kan få kontrolleret den del af problemet)

  5. Fik en øvelse der hjalp mig utroligt meget.

    Lig på ryggen med bøjet ben.

    Hav en bold eller andet mellem knæene. (Jeg købte en plastik Hello Kitty bold i BR, noget der minde om str 3.5).

    Pres knæene hårdt sammen sammen i 5 sekunder og slap derefter af i 5 sekunder. Gør dette 10 gange. (100 sekunder i alt). Gentag det hele 3 gange.

    Derefter lavede jeg samme øvelse, men med benene fladt på jorden og bolden placeret mellem anklerne.

    Det er en øvelse jeg fik af en Fysioterapeut på Bispebjerg Hospital.

  6. Jeg var ude og løbe en 5km omkring søerne i torsdags. Ca halvvejs begyndte det at trække noget i læggen. Ikke så meget at det gjorde ondt, men nok til at jeg overvejede at stoppe. Det gjorde jeg dog ikke. Efter mit løb gik jeg direkte i træningscentret og brugte 30 minutter på vægtene, hvor arme, ryg og mave fik lov at røre sig. Læggen træk stadig lidt. Jeg sluttede af med udstrækning.

    De sidste udstrækningsøvelser lavede jeg på gulvet. Men da jeg skulle rejse mig, havde jeg store smerter i læggen. Jeg har ikke mærket andet end de trækninger jeg skrev om tidligere, ingen "smæld" og jeg har ikke strukket læggen mere end jeg plejer, måske endda en smule mindre.

    Resten af dagen måtte jeg humpe rundt med store smerter, der dog gik en smule væk, når jeg var gået varm, men stadig møj ubehageligt. Smerterne var dog allerede fredag meget mindre og i dag mandag, kan jeg næsten ingenting mærke. Faktisk er jeg i tvivl om der overhovedet er noget. Jeg er ikke i tvivl om, at der er tale om en forstrækning og jeg er heller ikke tvivl om, at jeg skal passe meget på, at jeg ikke gør den værre. Derfor er jeg i syv sind om, hvornår jeg kan begynder at (genop)træne igen.

    Er det ok, at jeg allerede nu prøve et løbebånd? Eller skal jeg holde længere pause, selv om jeg ikke mærker noget? Skal jeg nøjes med en Crosstrainer? Spinning?

    Jeg er MEGET utålmodig, da jeg de sidste 3-4 år har prøvet at komme i god løbeform, så jeg kan tage nogle gode ture på 8-12km. Nu var jeg endelig ved at komme op i distancerne igen. Jeg har for ikke at gå for hurtigt frem, brugt 6mdr på at nå de 5km, derfor er det noget skidt, hvis jeg skal til at have en lang pause igen. Omvendt, ved jeg af bitter erfaring, at en forkort pause er det værste jeg kan gøre mod mig selv.

  7. Jeg har i nogle måneder lidt af smerter/ømhed i de nederste mavemuskler, der hvor bæltet sidder.

    Når jeg løber, føles det som fedtet/musklerne på maven nærmest river sig løst i det omtalte område. Umiddelbart sker der ikke noget hvis jeg blot spænder musklerne, der skal bevægelse til. F.eks skal jeg blot læne mig en smule fremad i sofaen. Der kommer ingen reaktion hvis jeg trykker på området med en finger.

    Nogen der tør give et bud på hvad det kan være? (Gider ikke gå til lægen, de stikker mig vel bare nogle piller og siger "hold en pause".

    Lidt om mig

    190cm og pt. 107kg. Jeg er "bredt bygget", så selv om jeg vejer en del formeget, er jeg ikke flommet. Har siden nytår tabt 6-7kg. Vejede for et års tid siden ca 95kg, men tog en masse på grundet skader og almindelig "svinsk behandling" af min krop.

    Træner i fitness center 2-4 gange om ugen (normalt 3 gange) af ca en times varighed. Blandet kredsløb/styrke/spinning. Jeg træner ikke maven specielt hysterisk, men blot 2x20 med ca 60kg i maskine. Lige så det "brænder" uden at være vildt.

    Desuden spiller jeg indendørs fodbold en gang om ugen, hvor problemet også kan mærkes.

  8. Tak for alle de gode svar.

    Jeg prøvede den eksentriske øvelse igår og kan allerede mærke en forskel. Ikke at det gør mindre ondt, men det føles anderledes på en god måde. Er overbevist om at I har ret og at det vil hjælpe med tiden.

    Tak for det.

  9. Jeg har problemer med begge mine achillessener. Den venstre er ikke slem og mærkes faktisk kun under/efter belastning som f.eks løb.

    Den højre er dog konstant øm, grænser op til smerter.

    Jeg er stoppet med at løbe, men det har desværre ikke givet de store resultater. Nu vil jeg forsøge at være lidt mere "aktiv" i forsøget på at slippe af med mine problemer. Har fundet en del gode råd herinde, men har et par uddybende spørgsmål.

    Jeg vil.....

    Varme/kuldebehandling.

    Er det korrekt, at når der er smerter skal der køles, men er der ingen smerter skal der varme til?

    Pt.. vil det betyde at jeg vil køle så ofte som muligt!?!

    Styrketræning.

    Jeg vil benytte flere forskellige øvelser.

    Stå på en trappe og vippe op og ned

    Ligge et tæppe (A4 størrelse) på et glat gulv, stå på og trække mig frem med tæerne.

    Vippebræt.

    Er dog usikker på, hvilke øvelser jeg skal lave på det. Nogen gode råd?

    Jeg er dog meget i tvivl hvor meget jeg kan/skal lave. Flere steder har jeg læst, at jeg ikke må lave øvelser der giver smerte. Men i så fald kan jeg jo dårligt stå ud af sengen om morgen.

    Er der nogen der har gode råd her?

    Jeg har tidligere lidt af hælspore og er da sikker på at det også hænger sammen med mine nye problemer, men ligger det ellers ikke den store betydning.

    Alt input er mere end velkommen

  10. Har du fået målt din fedtprocent? det kunne jo være fordi du opbygger muskler samtidig med vægttabet - Protein er jo byggesten til muskler. Det kunne være svaret... :tongue:

    Jeg har en Tanita vægt med fedtprocent måler. I starten af november var den på 25.5% og nu omkring 24%. Vægten er gået fra ca 109 til 104-5'er.

    Jeg går på vægten hver morgen efter jeg har været i bad og før jeg har spist.

  11. Jeg træner ca 3 gange om ugen. Træningen består af Spinning, løb og styrketræning. Jeg spiser forholdsvis fornuftigt, men har alligevel kun en lille vægttab. Min fedtprocent rykker sig heller ikke meget.

    Jeg har tidligere brugt samme metoder med meget bedre resultat. Umiddelbart er der kun en forskel:

    Proteindrik ..!

    Jeg er begyndt at drikke det efter hver træning. Det skulle jo være godt for muskelmassen og dermed, i længden, også for forbrændingen. Men er det det, der er skyld i mit langsomme vættab og skal jeg stoppe med det?

    En kollega fortalte, at proteindrik nok ville nedsætte hastigheden, men at det derimod ville give mig et sunde og mere "langtidsholdbart" vægttab. Giver det mening? Eller skal jeg kigge et helt andet sted for en løsning.

    pt taber jeg 3-500gr om ugen. Sidste gang var det 1-1,5kg om ugen.

  12. Jeg har seriøs hælspore på 8. måned, har forsøgt lidt af hvert, som ikke virker.

    Men så fik jeg lavet indlæg hos elsgaard håndskomageri, og nu

    ER JEG FAKTISK SMERTEFRI

    havde ellers opgivet. Men det vil jeg varmt anbefale!

    Til mig lavede han nogle indlæg som dels aflaster hælsporen, og dels tager højde for andre 'særheder' ved min fodstilling.

    Hvorlænge tog det fra du fik dine indlæg til smerterne var væk?

  13. Jeg har nogle problemer med mine hæle. Der er måske nogle af jer der kan huske mig fra før, og hvis ikke, kan I blot søge på "hælspore" her i forummet.

    For snart 3 år siden fik jeg konstateret hælspore. Jeg havde længe levet med smerten i venstre hæl når jeg stod op, for det forsvandt jo hurtigt. Men da smerterne blev værre samt mere konstante, spurgte jeg herinde hvad det kunne være. I var flinke til at hjælpe mig med at får konstateret at jeg havde fået en hælspore. For ikke at kede jer formeget med detajler om de sidste 3 år, vil jeg herunder remse op, hvad der er sket siden.

    Røntgenbilleder - for at konstatere at der rent faktisk var en hælspore. Hvilker der var.

    Shockwavebehandlinger - gav resultater men fjerne ikke hele problemet.

    Binyrebark indsprøjtninger - 4 stk, gav også "nogle" resultater

    Nye løbesko - Videoundersøgelse hos Marathon sport.

    Supersole - tja......

    I dag har jeg stadig problemer med mine hæle, men er i tvivl om det stadig er hælsporen/fascitis plantaris der er problemet. Grunden til min tvivl er, at jeg IKKE har nogle smerter i hælen når jeg står op. Jeg har en stivhed i hele foden, men ikke noget som før i tiden.

    De største gener har jeg når jeg har stået op længe. Knægten på 10 går til fodbold og efter 1½ time på sidelinjen har jeg problemer med hælene. Jeg kan ikke helt beskrive det, men det tætteste jeg kan komme, er vel en "træthed" i fedtpuden under hælen. Det kan også komme efter en lang gåtur. Der er ikke tale om decideret smerte.

    Nogle gange "stikker" det også i hælen (smerte) men det er ikke ofte og ikke steder som var plaget før i tiden.

    Burde jeg ikke have ondt om morgen, hvis det stadig var min hælspore der er problemet?

    Er der andre sygdomme/skader der kan give en træthedsfornemmelse i hælen?

    Hvis ja, hvad kan man gøre for at behandle og forebygge?

    Jeg ved ikke helt hvad jeg efterhånden skal tro på, så alle kommentare er yderst velkomne......også selv om der blot er tale om et skud i tågen.

    På forhånd tak

  14. Så har jeg været der og jeg må sige at de virkede meget prof.

    Jeg havde selv konkluderet at jeg er platfodet på den ene fod, det blev jeg bekræftet i og så fandt jeg også ud af hvorfor jeg har pisse ondt i den anden fod, det var en nedfalden forfod. Så jeg skal altid gå med indlæg, men det er bare rart at blive bekræftet i at der er noget galt.

    Jeg kan først sige hvor godt indlæggende virker om et par uger.

    Vær opmærksom på at det bliver temmeligt dyrt, jeg troede at det kun ville koste 900kr. men jeg havde ikke regnet den første konsultation med 500kr. jeg ved ikke hvor meget sådan noget koster andre steder?

    Ok, lyder meget godt.

    Skal jeg fprstå det sådan, at det kostede 1400, i alt? Hvad med opfølgende tilpasning af sålen? Er der noget af det?

  15. Jeg skal faktisk for første gang ned og ha' lavet indlæg i dag. :smile:

    Jeg fandt klinik.dk ved at søge på internettet, det ser ud som om at deres kunder er meget tilfredse.

    Jeg håber de lever op til mine forventninger.

    Cool, kan jeg få dig til at skrive lidt om din oplevelse i aften? Ikke noget særligt, men f.eks bare om din "fornemmelse" af besøget.

    Er der lange ventetider hos dem?

  16. Jeg skal have indlæg til mine sko, da jeg lider af en hælspore. Der er prøvet med Shockwave, binyrebark indsprøjtninger og nu er sidste mulighed indlæg i skoen.

    Jeg ville gerne have lavet dem hos Kaisersport, men de har "lukket" for nye kunder grundet langtidssygdom.

    Er der nogen der kan anbefale andre i københavn?

  17. Skriv lidt om, hvilke øvelser det er du tager.. Det er svært at vurdere når du bare skriver diverse øvelser. Du kan finde de forskellige øvelser på http://exrx.net/Lists/Directory.html

    Hej Brunsviger,

    Ja det ville jo nok være en god ide :) Jeg er dog lige på vej ud af døren, men vil komme med en bedre beskrivelse senere.

    Som et hurtigt og forløbigt svar, benytter jeg mig af de maskiner der findes i SATS. Til "kendere" er det de sorte/grå modeller fra Technogym.

    Som sagt, skal jeg nok uddybe senere.

  18. Jeg er ved at omlægge min "livsstil" eller måske mere hvad jeg spiser. Jeg mener selv, at jeg spiser sundt, men er alligevel kommet lidt i tvivl. Der er enormt mange spørgsmål og hele tiden dukker ok.

    Er alt frugt sundt? Må man spise så meget frugt man vil? Er knækbrød et forslag til et mellemmåltid? osv osv.......

    Jeg har kigget lidt på de FAQ der er her i forummet, men de er lidt for landhåret for mig. Jeg fatter det simplethen ikke. Så er der nogen der har kendskab til bøger/hjemmesider, der kan hjælpe mig med det grundlæggende indenfor sund mad?

    Jeg har læst, at frugtgrød er glimrende som et mellemmåltid. Det bragte glæde, da jeg er helt vild med Rema1000s jordbærgrød. Men jeg er dog ikke helt overbevist om, at netop denne grød er specielt velegnet, hvis man altså ønsker at tabe sig. Derfor kiggede jeg på varedeklarationen. Det blev jeg jo ikke specielt klogere af. Derfor gik jeg på nettet og søgte efter "lær at forstå en varedeklaration". Det gav dog ikke noget. Er der en let måde, hvorpå man kan gennemskue en varedeklaration?

  19. Hejsa

    Jeg er begyndt at styrketræne igen, men er kommet i tvivl om jeg gør det rigtigt. Træner jeg med den rigtige vægt og med det rigtige antal gentagelser? Her er hvad jeg laver.

    Mave/ryg

    3 X 20

    Diverse benøvelser

    3 X 10

    Diverse arm/overkrob

    3 X 8

    Men hensyn til belastning (kg) sætter jeg så meget på, at det "brænder" efter hver serie og at jeg kun lige er i stand til at gennemføre de 3 serie. Nogle gange bliver de så istedet for 2 X 8 + 1 X 6 i f.eks arme.

    Lyder det fornuftigt?

    Træning bliver i øvrigt fuldt op med 40-60 min på diverse cykler og crosstrainere.

    Formålet med min træning er i øvrigt, at nedbringe min vægt fra ca 108 til ca 95kg. (Hvis det ellers har betydning, er jeg mand (drengerøv!?!) på 33 år og 190cm.

    Jeg syntes selv at jeg spiser sundt, men arbejder på at blive endnu bedre til det. Har også lavet en tråd om det :)

  20. Da jeg desværre har taget en del på i forbindelse med en skade (hælspore), har jeg meldt mig ind i SATS igen. De første måneder vil jeg bruger på at smide nogle (måske alle) af de 15 kg jeg mangler for at nå min ideal vægt.

    Jeg har opdaget, at mit pulsbælte fra mit Polar RS200sd passer til maskinerne. Det gør mig istand til at benytte de såkaldte "Weightloss" programmer der er på diverse cykler, steppere og crosstrainere.

    Men er de programmer noget værd?

    Jeg har prøvet nogle af dem, og belastningen er meget lav. Jeg anstrengte mig en del mere, når jeg manuelt valgte min belastning, men det er måske ikke det, det kommer an på?

  21. Til at starte med, vil jeg lige nævne at jeg i morgen torsdag har en tid hos min læge, hvor jeg vil bede om en henvisning til idrætsklinikken på bispebjerg hospital.

    Mht årsagen til min skade, har jeg kigget den del på nettet, og kan nikke genkendende til nogle stykker af de "almindelige" årsager.

    Den mest indlysnede: overvægt. Den skal vel ikke kommenteres mere ;)

    Mine sko var ifølge marathonsport.dk forkerte. Ikke meget, men nok til at kunne bidrage til problemet. De kunne specielt se "forkert" slid på min venstre sko. (det er her jeg har min hælspore). Det skal nævnes, at jeg ikke havde fortalt dem, at jeg havde nogle problemer overhovedet, da de kom med deres kommentar.

    Weekendatleten er jeg nok også. I små perioder (2-3 dage) løb jeg enormt meget, men kunne så holde pause i 7-10 dage hvorefter jeg løb 2-3 dage i træk igen.

    Antallet af km steg alt for hurtigt. Den skal nok forklares lidt bedre. Som nævnt vejede jeg for nogle år siden 117kg. Da knægten på 7 år kaldte mig for "fede far", besluttede jeg at det skulle være slut og jeg begyndte at løbe. Det gik slet ikke, da mine knæ og skinneben slet ikke kunne følge med. Jeg meldte mig derfor ind i SATS i august 2005, med et enkelt mål: Tabe mig og komme i form, så jeg kunne løbe. Jeg begyndte at bruge løbebånd i foråret 2006 og efter få måneder løb jeg 5km hvergang jeg var i SATS. Omkring september 2006 begyndte jeg at løbe rigtigt. I starten små ture, men allerede i oktober løb jeg mellem 7½ og 10 km per gang. Set i bakspejlet, kan jeg er gået alt for hurtigt frem og slet ikke har lyttet til de signaler som min krop har sendt.

    Selvom jeg i dag er oppe på 110kg igen, har jeg ikke opgivet mit mål med at komme ned på 95. Og jeg håber stadig at jeg kan bruge mit løb til at nå det, men er også ved at forbedrede mig på at jeg skal tilbage til SATS.

    Men jeg håber, at jeg snart kan løbe igen, men vil så starte langtsomt. Der skal løbes hver anden dag og jeg vil starte med 2-3 km. Antallet af meter skal selvfølgelig øges, men i et væsentligere langsommere tempo end sidst. Jeg skal være bedre til at strække ud og jeg skal være bedre til at lytte til min krop.

    Se mig lige.....jeg er allerede ved at lægge planer for, hvordan jeg skal løbe.........det er vist lidt for tidligt :(

  22. Men hendvend dig på idrætsklinik og fortæl dem detaljeret om din skade, så må de tage stilling til hvad den bedste behandling er for dig ! Det koster ikke noget ! Slå op på google hvor din nærmeste klinik er, nogen steder skal man henvises via egen læge.

    Held og lykke

    Det vil jeg gøre. Takker.

    Bispebjerg Hospital, tlf. 35313531, mandag til fredag 8.30 - 14.