Chriz

Medlemmer
  • Posts

    11
  • Joined

  • Last visited

    Never

Posts posted by Chriz

  1. Hej allesammen

    Prøv www.sundhed.dk   når I kommer ind på siden, så gå ind under "Test dig selv"  og vælg derefter "Ernærinsguide". Det er et virkeligt godt program..og så er det gratis.

    Chriz

  2. Hej leda

    Jeg vil med det samme også sige at jeg ikke har forstand på sygdomsbehandling og sympotomer, men jeg tror du kunne få gavn af din kodicykel på en bedre måde end den måde du bruger den på nu.

    Lav dig en dunk kold vand og sæt dig så på cyklen, og kør så til. Hvis du knokler på i ca. 20 minutter så hårdt du kan, og løbene drikker dit dejlige kolde vand burde du få relativt mere ud af din cykeltur end hvis du sidder og keder dig med kryds og tværs. I al træning hvor man ønsker at tabe sig eller komme i bedre form er træningsintensiten afgørende. Som hovedregel skal du knokle så meget du kan. Det kan selvfølgelig give dig "varme", men hvad med et langt kold bad efter træningen... er det ikke ligesom svømmehallen. :)

    Husk altid at drikke masser af vædske når du træner. Uden vædske (evt. saftevand) kan man få det rigtigt skidt.

    mvh

    Chriz

  3. Hej lykke,

    JEg er naturligvis opmærksom på energien i drikkevarer, og jeg drikker stort set kun vand og skummetmælk. Efter jeg er begyndt at tage proteinpulver som et eftermiddagsmåltid, og begyndt at fokusere mere på mit indtag efter træning er jeg begyndt at tabe mig stødt og roligt. Siden tråden startede har jeg tabt mig ca 3 kg kun ved at tage proteinpulver dagligt, og derudover fylde mine depoter hurtigt efter træning. Selve vægttabet gik ret stærkt, og samtidig kan jeg tydelig se forskel på mine ben, der er blevet større og mere markeret. Det har selvfølgelig betydet at jeg også er kommet i bedre form..og samtidig bliver jeg en bedre rytter. :) :)

  4. Jeg selv har den opfattelse at kreatinen måske ville give mig en større ydeevne i spurt og på bakker hvor intensitet rammer max. På den anden side resulterer kreatinen i væskeophobning i musklerne, og dermed højere vægt. Som sagt før er jeg ikke interesseret i at øge min vægt...tværtimod. Jeg vil gerne opbygge muskelmasse..og veje mindre. Generelt tror jeg der er meget stor uenighed omkring anvendelse af kreatin i forhold til udholdenhedsidrætter, men jeg vil meget gerne høre fra nogen med erfaringer.

    Chriz

  5. 10000 tak til jer allesammen....jeg har fået god info som jeg kan gå videre med. Nu har jeg købt promax 85 protein, og det håber jeg hjælper mig videre i mine forhåbninger om at smide kilogram. På pakken fik jeg en dåse kreatin med, mne jeg er rent faktisk usikker på jeg får noget ud af at bruge det i forhold til cykling. Selvfølgelig vil jeg måske vinde lidt på bakker eller spurter, men giver det ikke en vægtforøgelse på grund af væskeophobning? .. er det en anden tråd eller....

    TAK

  6. Nu vil jeg forsøge at veje min mad. Den med en vingummi og skildpadde.. der snakker jeg naturligvis en 475 kg testuto hermanni. Den skal koges i 29 timer ved svag varme. Skjoldet skæres op med en motorsav, og kan rives over pastaen....

    Nej reelt tror jeg at jeg spiser ca 30 g slik om dagen i form af vingummi, lakrids..og måske en skildpadde.

  7. ja, det er jo ikke nemt. Som sådan er det jo også ok at ændre sin vægt til at bestå mere af muskelmasse end fedt. Problemet er jo bare at jeg vil tabe mig ... men helst uden at tabe muskelmasse. Det er jo svært for et energiunderskud vil vel alt andet lige gå ud over en muskelmasse..eller hvad?

    Det er ikke nemt at være cykelrytter på 100 kg..

    Chriz

  8. Vil det sige at ved at øge mit proteinindtag vil jeg øge muskelmassen, og derved opnå et vægttab?

    Tak for dine råd. Det er herligt at få noget kompetent input.

    Jeg har jo svært ved at forstå at det ikke rasler af når man træner så meget...

    Chriz

  9. Min cykling er som regel fordelt på 3 ture ugentligt - 2 ture af ca. 2 timer, og én tur på ca 3 timer. Undervejs drikker jeg ca. 2 liter vand med maxim kulhydrat pulver. DErudover spiser jeg en high5 energibar. Dertil skal siges at jeg ikke ændrer min kost de dage jeg cykler. Cykler jeg om morgenen kører jeg på min havregrød, og når jeg cykler om eftermiddagen kører jeg på det jeg har spist indtil da (morgenmad, frokost, frugt).

    Når jeg kommer hjem fra mine ture drikker jeg et par glas juice og spiser lidt frugt... det skulle vist være bedst ikke at grovæde.

  10. Med hensyn til min træning, så er jeg oppe på omkring 7 timer ugentligt. Det er udelukkende cykling i højt tempo (160-170 i gennemsnitlig puls). Turene indeholder naturligvis intervaltræning.

    Med hensyn til kosten, må jeg være ærlig og sige at jeg ikke ved hvad det hele vejer. Morgenmad er ca 2 dl havregryn og et stk frugt. Frokost er 2 skiver rugbrød med fedtfattigt kød/fiske pålæg, samt måske 200 g grøntsager og en smule pasta (måske 75 g max). Aftensmad er lidt sværere men sikkert omkring et par hundrede gram kød/fisk, samt sikkert et par hundrede gram pasta eller ris. Dertil lidt grøntsager. Ofte er der også en eller anden form for sovs til, men ikke flødesovs o.lign.

    Tilsidst siger du at jeg måske ikke for nok protein, men hvordan får jeg det bedst?

    Chriz

  11. ..udover at jeg staver forkert!

    Jeg er 27 år 195 cm og vejer 100 kg.

    Jeg vil gerne tabe mig 10 kg.

    Det lyder jo umiddelbart nemt nok..men. Nu siger I at jeg skal spise sundt og motionere mere, men det gør jeg.

    Min morgenmad består af havregrød og friske frugter. Derudover spiser jeg et æble el. lign om formiddagen. Klokken 12 spiser jeg frokost som består af salat, grøntsager, pasta og rugbrød med fedtfattigt pålæg. Aftensmaden er for det meste pasta, grøntsager, kød, fisk..altså i mine øjne rimeligt sundt. Jeg skal da heller ikke lyde helt som en engel for en vingummi eller en skildpadde kan jeg jo godt lide. Men det er virkelig holdt på et minimum.

    Dertil hører der selvfølgelig noget motion. JEg cykler meget, og det er ca 200 km pr. uge, og med en snit puls på mellem 160 og 170. Jeg ville jo mene at det ville føre til et vægttag. Sidste år tabte jeg mig hurtigt ca 8 kg, men i år går det langsomt.

    Jeg har en mistanke om at min sammensætning af kost og træning er forkert. Jeg har også en mistanke om at jeg spiser forkert inden og efter træning..men det er måske et andet problem. Er der ikke nogen, der kan give nogen fif til hvordan jeg kommer videre med vægttabet. Jeg vil meget gerne have nogen konkrete råd.

    Big Smile!

    Chriz