bjarke

Medlemmer
  • Posts

    28
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by bjarke

  1. Forstå mig nu ret. Jeg har på intet tidspunkt skrevet at man ikke bør drikke light cola. Men der er faktisk mange der drikker enten light cola eller kaffe som deres primære væskeindtag. Og i så fald kan det blive et problem. Der er mange der ganske enkelt drikker for lidt vand. :smile:

    Jeg kan godt se din pointe med at hvis man får 2,5 liter coca cola light eller mere om dagen, så får man en uheldig stor mængde koffein. Det havde jeg faktisk ikke tænkt på tidligere, så tak for at gøre mig klogere på det punkt :-) Jeg synes stadig det er tankevækkende, at der indtil videre ikke er nogen, der har påpeget andre væsentlige problemer med Coca Cola Light, når man tænker på hvor meget postyr der er omkring sodavandsindtag - også light.

    Mere generelt og ikke bare henvendt til Squatfather: Hvad med Sprite Zero? Der er så vidt jeg ved ikke noget koffein i, og jeg går ud fra at bestanddelene er ca. lige så sunde eller usunde som det, der ellers er i Coca Cola Light (ikke at jeg har undersøgt det). Man kunne forestille sig en person, som drikker en liter Coca Cola Light og 2 liter Sprite Zero og ellers ikke andet væske. Så er koffeinindtaget ikke problematisk. Det er jeg sikker på, at mange vil sige er usundt - spørgsmålet er så igen det samme: hvorfor?

    (Tillægsspørgsmål: Angriber Sprite Zero iøvrigt tænderne med syre ligesom cola light? Hvis ikke og vi antager at bakterierne i munden ikke kan anvende sødestoffet i Sprite Zero (?) er Sprite Zero vel faktisk slet ikke skadeligt for tænderne.)

  2. Det du har overset er at koffein er vanddrivende. Det er derfor ikke godt at have kaffe og/eller diverse former for cola som sit primære væskeindtag. :smile:

    Hmm... nu lyder det så voldsomt med "primært væskeindtag", men f.eks. 1,5 liter cola light og 1 liter skummetmælk plus det løse (væske i faste madvarer, cacaomælk efter træning, et glas juice eller vand, etc.) tror jeg ikke vil være et problem. Man skal måske så kun regne de ca. 1,5 liter cand fra cola light'en som 1 liter. Så meget cola drikker jeg ikke dog ikke selv - SÅ godt er det heller ikke :-)

    Ifølge http://www.benbest.com/health/caffeine.html:

    "Caffeine administered acutely increases diuresis (urination), but this effect is not seen for habitual users who consume the equivalent of a few cups of coffee per day. Nor do such users typically suffer much sleep disturbance -- especially when most caffeine is consumed in the morning. Tolerance to these effects is believed to be due mainly to the adaptive increase (upregulation) in number of adenosine receptors. Although tolerance is usually seen for elevation of blood glucose by caffeine, there may be little tolerance of this effect for people who are obese or who are suffering from maturity-onset diabetes."

    På den anden side har jeg fundet flere sider, som ikke nævner noget med at der opbygges resistens overfor den vanddrivende effekt. F.eks. http://www.nlm.nih.gov/medlineplus/ency/article/002445.htm:

    "Excessive caffeine intake can lead to a fast heart rate, diuresis (excessive urination), nausea and vomiting, restlessness, anxiety, depression, tremors, and difficulty sleeping.

    [...]

    There is no human requirement for caffeine in the diet. Moderate caffeine intake, however, is not associated with any health risk. Three 8 oz. cups of coffee (250 milligrams of caffeine) per day is considered an average or moderate amount of caffeine. Ten 8 oz. cups of coffee per day is considered excessive intake of caffeine."

    Ja igen undskyld lorte-enhederne. Ifølge Google står oz for ounce, og Google siger "10 times 8 ounces = 2.26796185 kilograms" mens "3 times 8 ounces = 680.388555 grams". En halv liter om dagen skulle altså ikke være vanddrivende, mens området fra ca. en halv liter til 2 liter vel så er det i stigende grad.

  3. Jeg forstår ikke helt den store forskel på at drikke en liter light cola og en liter vand. Hovedbestanddelen af cola er jo netop vand, og det uheldige i cola light'en skulle så være at finde blandt de resterende ingredienser. Her er hvad der står bag på en Coca Cola Light:

    1. Vand

    2. Kuldioxid

    3. Farvestof (E150d)

    4. Surhedsregulerende midler (E338, E339)

    5. Aromaer (bl.a. koffein)

    6. Sødestoffer (Aspartam, Acesulfamkalium)

    7. Konserveringsmiddel (E211)

    Lad os se på disse stoffer, for at se, om der er nogen indikationer på fare.

    1. Vand er ikke bare ufarligt, det er både hovedingrediens og ønskeligt.

    2. Kuldioxid produceres bl.a. af musklerne og det er meningen, at det skal transporteres i blodet. Så er det nok ikke farligt.

    3. E150d skrives der lidt om her: http://www.bryngollie.freeserve.co.uk/E150d.htm

    "This colouring, which ranges from dark brown to black, is made by controlled heat treatment of sugar with ammonia and sulphite containing compounds" En google-søgning på "E150d dangerous" gav ikke umiddelbart noget resultat.

    4. E338 er "phosphoric acid" og der står ganske kort på http://www.ukfoodguide.net/e338.htm "No known adverse effects." E339 er "Sodium phosphate" og der står på http://www.ukfoodguide.net/e339.htm

    "Mineral salts, used as a laxative and as a fixing agent in textile dyeing.

    High intakes may upset the calcium/phosphorus equilibrium."

    Jeg har ikke hørt om eller oplevet at coca cola light skulle være afførende, så koncentrationen af E339 er nok for lille til det. Jeg ved ikke om det kan forstyrre calcium/fosfor-balancen, men jeg har ikke hørt om det.

    5. Aromaerne er ikke specificerede, så der kunne vel godt være noget farligt her, som bare ikke er skrevet på. Jeg ville tro, at det i så fald skulle skrives på. Det, der er skrevet på, er koffein. Ifølge http://www.erowid.org/chemicals/caffeine/c...ine_info1.shtml er indholdet af koffein i coca cola i forhold til kaffe som følger: (ja undskyld den tåbelige lorte-enhed, jeg kunne ikke lige finde noget fornuftigt)

    Coca-Cola, Diet 45.0 (mg / 12 oz)

    Brewed coffee (7 oz) 80-135

    Så man skal vist drikke temmeligt meget cola for at komme i nærheden af en person med et moderat kaffeindtag. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke er farligt. Personligt kan jeg overhovedet ikke mærke nogen effekt af koffeinen i en cola - uanset om det er længe siden, jeg har drukket det eller ej. At folk ligefrem skulle blive alvorligt afhængige af cola grundet koffeinen - hmm... der er vist så tale om nogen genetiske misfostre, der næsten ikke kan omsætte koffein, eller om helt, helt horrible indtag. Jeg forestiller mig 10-20 liter om dagen, for jeg kender ingen med sådan et afhængighedsforhold til cola, og jeg kender nogen der drikker RIGTIG meget cola.

    6. Aspartam er ufarligt ifølge sundhedsministeriet: http://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikati...t_soedestof.htm

    Bemærk at linket til en artikel også fra sundhedsministeriet ikke modsiger dette. Der står netop at der er lavet mange andre undersøgelser udover den nævnte, hvor man ikke har fundet nogen problemer.

    Så er der acesulfamkalium. Jeg har ikke lige kunnet finde noget om dette stof, udover at det typisk bruges sammen med aspartam. Jeg har således heller ikke fundet nogen indikation på, at det skulle være farligt. Det har E-nummer 950, hvis nogen skulle være interesseret.

    7. E211 er Natriumbenzoat. På http://www.alt-om-okologi.dk/leksikon/detaljeside.asp?ID=127 står der:

    "Konserveringsmiddel. Kan give allergilignende symptomer; høfeber, nældefeber eller astma hos følsomme, samt børneeksem og diarré. Hvis man får allergilignende symptomer over for acetylsalicylsyre, kan man også reagere på dette stof. Stoffet findes naturligt i frugter og bær, men indtag herfra er lav sammenlignet med indtaget som tilsætningsstof."

    Det lyder jo ikke så rart med bl.a. diarre, men cola giver så vidt jeg ved stadig ikke diarre. Hvis denne symptomliste er præcis må koncentrationen være lav, for cola giver mig bekendt ikke disse symptomer.

    ------------------------------

    En anden kritik af cola light er tandskader grundet syreindhold, så hvis man har problemer med sine tænder er det måske derfor. Hvis man ikke har problemer med sine tænder kan jeg ikke se, at det er noget problem - man behøver jo også kun undgå joule i kosten hvis man er overvægtig. Det eneste modargument jeg kan se er hvis tandskader grundet syre skulle kunne være under opbygning igennem flere år uden at tandlægen kan opdage det - så kan det jo gå godt NU men måske ikke næste år. Det lyder ikke plausibelt for mig.

    --------------------------

    Jeg har ikke set noget på denne liste, der skulle gøre en væsentlig forskel mellem cola light og vand HVIS vel at mærke man ikke har problemer med tænderne og man ikke drikker helt horribelt meget af det.

    Hvad har jeg overset?