ChristianLykke

Hjælp!!!

Jeg kan ikke få det til at passe sammen. Det er sikkert en regnefejl eller noget jeg ikke har fået med. Såvidt jeg ved er følgende gældende:

1 kcal = 4,16 kJ

1 g. kropsfedt/fedtmasse = 38 kJ eller (38/4,16) 9,13 kcal

Dette giver 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 9134 kcal

Men det skulle være 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 7000 kcal

Hvad er det jeg roder rundt i???

Kropsfedt vil jeg kalde fedtmasse, hvor der ca 38 kJ pr. g, men er jeres betegnelse af kropsfedt lig med fedtvæv er ca 30 kJ pr. g korrekt.

Nå lidt offtopic men man skal jo være korrekt

Hjælp!!!

Nu kan jeg ikke få det til at passe sammen. Det er sikkert en regnefejl eller noget jeg ikke har fået med. Såvidt jeg ved er følgende gældende:

1 kcal = 4,16 kJ

1 g. kropsfedt/fedtmasse = 38 kJ eller (38/4,16) 9,13 kcal

Dette giver 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 9134 kcal

Men det skulle være 1 kg kropsfedt/fedtmasse = ca. 7000 kcal

Hvad er det jeg roder rundt i???

Ja Arne, hvor skulle den ellers stå?! Eller... det kan da godt være den får en plads i stuen de første par dage.

Men altså hvis man f.eks. har købt en Porsche - så sætter man den jo heller ikke i stuen vel

Der er rigtig mange, der får stjålet "gode" racercykler fra deres kælderrum, så det vil jeg ikke anbefale

Spinning udholdenhed (90 min)

Instruktøren kom heldigvis til tiden, han havde dog også fået en lille reminder. Da der vist var noget om, han kom forsent sidste år da vi skiftede til sommertid.

3 runder á

"Landevej"

13 min, som jeg ikke kan huske Men primært mellemtakt

2 min siddende mellem

3 min stående ?

4

4

"Bjerg"

3 min stående enkelttakt

1 min siddende enkelttakt

5 min siddende enkelttakt - med 10 sek stående pr. min

1 min siddende enkelttakt

3 min stående høj enkelt takt

1 min stående over takten

Ved ikke hvem det er du taler om, jeg var oppe i god tid

Overvejer om jeg skal begynde selv at skrive programmerne ned, du glemmer jo at nævne alt den dejlige hurtige enkelt takt (80 rpm.)

Så her kommer det

3 x 27 min. (Sidste omgang uden hjælperyttere)

13 min. LANDEVEJ

3 min. SID 95 rpm. 6-6½

2 min. STÅ 65 rpm. 7

4 min. SID 95 rpm. 7

4 min. SID 95 rpm. 7+ (15 sek. STÅ pr. min.)

14 min. BJERG (Belastning konstant, hvilket gav FYS skala nogenlunde som nedenstående)

3 min. STÅ 70 rpm. 7

1 min. SID 80 rpm. 7-7½

3 min. SID/STÅ 80 rpm. 7½

2 min. STÅ 80 rpm. 8

1 min. SID 80 rpm. 7-7½

3 min. STÅ 80 rpm. 8

1 min STÅ løb 8+

I morgen står menuen på hård DDR træning :4mewantfood:

og så er der ferie

God cykelkarma

Ups - der kom det frem, at vi er faktisk kun éen person

Jeg savner min blå blå cykel :4whistling: Nøøjj... vi skal give gas

AV!!!

Måske en god ide med en hjelm

En af de psykologiske teser går på, at ”dietary restraint” fx slankekurer, hvor man har en spiseadfærd, der ikke opfylder energibehovet, giver større risiko for overspisninger.

Der er en del undersøgelser der underbygget, at individer med dietary restraint har en forhøjet tendens til at overspise, fx som reaktion på bestemte kognitive eller affektive forhold.

Om overspisninger leder til fedme, afhænger selvfølgelig af, hvor voldsomme de er, hvor ofte de forekommer og hvor meget kompenserende adfærd der er.

Dette kunne give anledning til en tese om, at mennesker der oplever mere negativ affekt, stress, modgang osv., vil have større risiko for at udvikle fedme.

Jeg er interesseret i undersøgelser/empiri, der både taler for og imod disse teser…

Kilder:

Lowe, M. R., Foster G. D., Kerzhnerman, I., Swain, R. M. & Wadden, T. A. Restrictive dieting vs. “undieting”. Effects on eating regulation in obese clinic attenders. Addictive Behaviors, 2001, vol. 26: 253-266.

Polivy, J. Psychological consequences of food restriction. Journal of the American Dietetic Association, 1996, vol. 96, 6: 589-592.

Stice, E., Akutagawa, D., Gaggar, A. & Agras, W. S. Negative Affect Moderates the Relation Between Dieting and Binge Eating. International Journal of Eating Disorders, 2000, vol. 27, 2: 218-229.

Ruderman, A. J. Dietary restraint: A theoretical and empirical review. Psychological Bulletin, 1986, vol. 99, 2: 247-262.

Westenhoefer, J., Broeckmann, P., Münch, A.-K. & Pudel, V. Cognitive Control of Eating Behaviour and the Disinhibition Effect. Appetite, 1994, 23: 27-41.

Ved ikke om jeg misforstår dig, men det er da relativt anerkendt at energiindtaget reguleres af CNS og mange mulige markører involveret i dette er allerede identificeret og mange flere på vej i de kommende år.

Søg evt på "leptin" bare i dette underfora. Medmindre jeg misforstår dit indlæg.

Takker :4thumbup:

Nu er mit område psykologien og ikke fysiologien, så jeg søger lidt flere informationer på det fysiologiske område, hvad angår mæthedsfornemmelse og regulering af energiindtag.

Noget af det jeg finder interessant, er at det er en utrolig balance, at skulle holde den samme vægt. Et meget lille energi overskud på ca. 60 kcal pr. dag, kan føre til 30 kg vægtøgning på 10 år. Altså et glas juice "for meget" eller 15 minutters "for lidt" motion om dagen, kan medfører svær fedme på sigt.

For nogen lyder det sikkert underligt, men inden for psykologien arbejder man i øjeblikket blandt andet med en tese om, at ekstreme slankekure kan øge risikoen for i sidste ende at tage mere på. Så man ender med at veje mere end da man startede på slankekuren.

Hvad er jeres mening om dette?

Der findes nogle teser om, at det er en ødelagt/forstyrret mæthedsfornemmelse, der kan være en af årsagerne til udviklingen af fedme.

Noget af det der bruges til at underbygge disse teser, er børns evne til at regulere deres energiindtage efter behov.

Kroppens evne til at regulere sig selv benævnes ”The wisdom of the body” og betragtes som en medfødt evne til at opfange og handle i overensstemmelse med kroppens sult- og mæthedssignaler (Ogden, 2003). Forfatterne hævder, at mennesket fødes med en evne til at regulere sit kalorieindtag, således at indtaget modsvarer det, som kroppen biologisk set behøver for at kunne vokse og opretholde sin eksistens (Birch, 1998a; Ogden, 2003). Et argument for at kroppens energiindtag som udgangspunkt er selvregulerende er, at spædbørn og mindre børn generelt set er gode til at regulere deres energibalance (Mela, 2001). Det fremhæves, at børn spiser, når kroppen har brug for at få tilført energi, og at de holder op igen, når kroppens energidepoter er fyldt tilstrækkeligt op (ibid.). Det ses ligeledes, at småbørn, der har indtaget meget energi fra et måltid, kompenserer for den store energimængde ved at spise mindre ved det efterfølgende måltid (Birch, 1998a). Henover en 24-timers periode varierer børns energiindtag fra måltider med cirka 40 %, mens variationen i kalorieindtaget henover flere dage kun er på 10 %.

Jeg har ikke set empiri på disse undersøgelser, men hvis der er hold i dem, giver det efter min mening ingen garanti for at det samme gør sig gældende for voksne.

Endvidere er en variation på 10 % over ”flere” dage også meget og ingen garanti mod fedme.

Er der nogle der kender til andre undersøgelser på området?

Kilder:

Birch, L.L. (1998a). Development of food acceptance patterns in the first years of life. Proc Nutr Soc 1998: 57(4):617-624.

Mela, D.J (2001). Determinants of Food Choice: Relationships with Obesity and Weight Control. Obesity Research. 2001:9:4(sup.):249S-255S.

Ogden, J. (2003). The psychology of eating. From healthy to disordered behavior. Blackwell Publishers Ltd. Oxford.

Her

Hey Arne

Takker for hjælpen :4thumbup:

Jeg melder mig lidt sent ind i diskussionen her

Fandt en undersøgelse, der viste, at der for mænd i fedmeklasse I (BMI 30-35) ikke sås en højere mortalitetsrisiko end for normalvægtige. Først ved BMI på ≥ 35 sås en stigning i risikoen. Den mindste mortalitetsrisiko fandtes ved et BMI på ca. 26 for mænd og 23-24 for kvinder. For kvinder sås en stigning i mortaliteten ved BMI over 27, men stigningen var svag og ustabil indtil et BMI-niveau på 35 og derover.

Kilde: Gronniger, J. T. A Semiparametric Analysis of the Relationship of Body Mass Index to Mortality. American Journal of Public Health, 2006, vol. 96, nr. 1: 173-178.

Jeg er desværre ikke i besiddelse af mere information om undersøgelsen end ovenstående, så jeg kan ikke udtale mig om, hvor man individer undersøgelsen bygger på, hvilke metoder der er brugt osv. Måske kender nogle af jer til undersøgelsen?

Er der nogen af jer der kender til nogle undersøgelser af fedtes placering i forhold til mortalitet. Abdominale fedt giver så vidt jeg ved en øget risiko, men hvor stor en indflydelse det har på mortaliteten ved jeg ikke

Hvad med fysisk inaktivitet?

Der er mange fedme ramte, der er fysisk inaktive, men hvad er mortalitetsrisikoen for dem der er fysisk aktive?

Fysisk inaktivitet har i flere mortalitets-undersøgelser vist sig at medføre en tilsvarende eller højere risikofaktor end fedme.

Kilder:

Pedersen, B. K. Fitness, fysisk aktivitet og død af alle årsager. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 137-144.

Lee, C. C., Blair, S. N. & Jackson A. S. Cardiorespiratory fitness, body composition, and all-cause and cardiovascular disease mortality in men. American Journal of Clinical Nutrition, 1999, 69 (3): 373-380.

Blair, S. N., Kampert, J. B., Kohl 3rd, H. W., Barlow, C. E., Macera, C. A., Paffenbarger Jr, R. S. & Gibbons, L. W. Influences of cardiorespiratory fitness and other precursors on cardiovascular disease and all-cause mortality in men and women. JAMA, 1996, 276, vol. 3: 205-210.

Lee et al. (1999, s. 376) har lavet en mortalitetsundersøgelse af 22.000 mænd i alderen 30 til 83 år. Forfatterne undersøgte både mortaliteten generelt og forekomsten af dødsfald i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, og de inddrog såvel kondition (kardiorespiratorisk fitness) som vægt. Fede mænd med en god kondition, havde en signifikant lavere dødelighed både generelt og hvad angår hjerte-kar-sygdomme end slanke mænd med en dårlig kondition.

Der er således grund til at antage, at en del af de negative helbredsmæssige konsekvenser, som fedme kan indebære, snarere er forårsaget af fysisk inaktivitet end af den overflødige vægt i sig selv.

Samtidig synes fysisk aktivitet at have en forebyggende effekt på helbredsproblemer, uanset BMI.

Kilder:

Pedersen, B. K. Fitness, fysisk aktivitet og død af alle årsager. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 137-144.

Lee, C. C., Blair, S. N. & Jackson A. S. Cardiorespiratory fitness, body composition, and all-cause and cardiovascular disease mortality in men. American Journal of Clinical Nutrition, 1999, 69 (3): 373-380.

Berentzen, T., Madsblad, S., Sørensen, T. I. A. & Astrup, A. Betydning af fysisk aktivitet og fitness for fedmens komplikationer. Ugeskrift for Læger, 2006, vol. 168, nr. 2: 144-149.

Wei, M., Kampert, J. B., Barlow, C. E., Nichaman, M. Z., Gibbons, L. W., Paffenbarger Jr., R. S. & Blair, S. N. Relationship Between Low Cardiorespiratory Fitness and Mortality in Normal-Weight, Overweight and Obese Men. JAMA, 1999, 282, no. 16: 1547-1553.

Er der nogen der kender til nogle undersøgelser, der viser hvilke forbedringer fysisk aktive kan have på risikoen for forskellige sygdomme, for fedme ramte.

Områder jeg finder interessante er:

Diabetes (Type 2-sukkersyge), Forhøjet blodtryk, Galdevejslidelser, Lunge- og åndedrætsproblemer, Slidgigt, Slagtilfælde, Hormon- og fertilitetsforstyrrelser, Hjerte-kar-sygdom, Kræft.

Jeg var tilmeldt spinning i Adelgade kl.10-11, hvor jeg dog var på venteliste. Og yoga i ABC fra 12.15.

Vækkeuret var sat til kl.8, men jeg vågnede først 9.45 - så spinning timen kunne ikke nås.

Hey Candy

Hvad er det nu for noget med at sove over

Der var ellers masser at måde hurtig og almindelig enkelttakt. Er dog ikke helt sikker på, hvilken der er din favorit i øjeblikket? Er selv ret pjattet med den hurtige

Men vi ses vel, når du engang er udsovet

Rigtig god påske

Der er 1.300.000 overvægtige (BMI 25-29,9) i Danmark, hvoraf ca. 400.000 lider af fedme (BMI > 30) (Ernæringsrådet, 2003). I artiklen bruges begreberne fedme og overvægt synonymt, hvilket er et stort problem. Der findes desværre ikke særlig mange undersøgelser, der giver et ordentligt billede af fordelingen af psykiske problematikker blandt fedmeramte. Fx bygger denne undersøgelse på alt for få individer. Endvidere bygger mange undersøgelser som denne på individer der fx har søgt behandling, hvilket igen gør, at den gruppe man undersøger, måske ikke er repræsentativ for området.

Jeg vil dog hævde, at jo større vægten er, jo større sandsynlighed er der for, at der er psykiske problemer tilstede, selvom det på ingen måde er nogen garanti.

Nu kan der være en del forskellige årsager til at et menneske lider af svær fedme (BMI > 35 - med lav muskel masse). Hvis vi laver en meget grov inddeling, kunne det se således ud:

1) Genetisk eller medicinsk betinget

2) Livsstilsbetinget

3) Psykologisk betinget

For gruppe 1 & 2, vil det formentlig være som at skyde gråspurve med kanoner, at benytte psykologisk behandling. Med mindre, at individet har udviklet psykologiske problemer pga. fedmen.

For gruppe 3 er psykologisk behandling vigtig. Selv inden for denne gruppe kan der dog være mange forskellige caseformuleringer, hvilket selvfølgelig kræver forskellige tilgange i behandlingen.

Det er dog et område, hvor vi mangler empiri på rigtig mange faktorer, hvorfor det er umuligt at sige særlig meget endegyldige på nuværende tidspunkt.

Nogle af de interessant spørgsmål man kunne stille - og ønske mere empiri på - er fx:

- Hvad skal målet være med fedmebehandlingen? Vægttab eller vægtstabilitet?

- Øger slankeadfærd risikoen for fedme?

- Hvor mange % af de fedme ramte har selvværdsproblemer?

- Hvor mange % af de fedme ramte har et forstyrret forhold til deres krop?

- For hvor stor en gruppe af dem der lider af fedme, er overspisningsadfærd en copingstrategi for at håndterer negativ affekt?

- Er fedme forbundet med en bestemt personlighedstype: usikker-ambivalent tilknytningstype?

Jeg har vedhæftet det midlertidige udkast, til en kognitiv adfærdsmodel (for individer med svær fedme - psykisk betinget) som jeg arbejder på:

KOGNITIV_ADF_RDSMODEL_FOR_FEDME___figur_6_B.doc

Hey Candy

Ja du har oppet dig lidt. Meget mere præcis gengivelse af programmet :4thumbup: Selvom du roder lidt med den fysiologiske skala Er faktisk vildt imponeret over hvor præcist du generelt kan huske programmerne.

Kunne godt se, at du gav den gas på de 4 min. siddende og var også selv ved at sætte træskoene på de sidste 2 min.

Gad godt se din pulsgraf fra timen. Hvor tæt kom du på max? Jeg var selv 3 slag fra på sidste interval

God cykelkarma

Søndagsturen var endnu engang henlagt Adelgade, hvor det blev til

90 min spinning (øvet)

Dagens program bestod af

Serie 1 (1)-(4)

3*6 min siddende mellemtakt

2 min FYS 6-7

2 min FYS 7-7½

2 min FYS 7½-8

Serie 2 (5)-(6)

8 min mellem FYS7

45 siddende-15 stående

Serie 3 - 2 bjerge (7)-(9)

10 min; ½ min stående (hurtig) enkelttakt - 1 min siddende (hurtig) enkelttakt

4 min siddende mellem FYS6->7

10 min; ½ min stående (hurtig) enkelttakt - 1 min siddende (hurtig) enkelttakt

Serie 4 (9)-(13)

4 runder á:

2 min stående enkelt FYS7

Hhv. 2,3,4 eller 5 min siddende mellem FYS8+

Hey Candy

Fedt at se jer og ja det hjælper fx at booke en plads

Du må have været lidt træt, for der er en del fejl i programmet, så jeg må lige rette lidt

Opvarm

5 min siddende MT 100 rpm FYS 4-5½

4 min stående ET 65 rpm FYS 5½-6½

Serie 1

3*6 min siddende MT 100 rpm

2 min FYS 6-7

2 min FYS 7-7½

2 min FYS 7½-8

Serie 2 - 2 bjerge

10 min; 1 min stående ET 80 rpm - ½ min siddende ET 80 rpm FYS 7

4 min siddende MT 100 rpm FYS 6->7

10 min; 1 min stående ET 80 rpm - ½ min siddende ET 80 rpm FYS 7½

Serie 3

8 min 90 rpm FYS 7½

45 siddende-15 stående

Serie 4

4 runder á:

2 min stående ET 70 FYS7

Hhv. 2,3,4 eller 5 min siddende MT 100 rpm FYS8+

Oprindelig var der faktisk mere almindelig enkelttakt (70 rpm) i programmet, men jeg ændrede det faktisk fordi du kom, for du plejer jo at være vild med hurtig enkelttakt (80 rpm). Det er ikke nemt at gøre CandyGirl tilfreds

Ha' en dejlig søndag aften :4thumbup:

Hvad mener du??? Altså det sker da overalt ik!? Det er et spørgsmål om tid! At det ikke allerede er sket, er rent faktisk utroligt.....

:4boxing:

JA RET UTROLIGT

Ledelsen i SATS Danmark burde derfor begynde at bekymre sig en lille smule om, hvordan de skal holde på de instruktører, for hvem musikken betyder noget (hvis der er findes sådan nogle). Da det har været deres hovedargument for, hvorfor vi skulle accepterer ændringeren, istedet for at forlade SATS....

Problemet er, at ifpi i norge, sverige og danmark har forskellige retningslinier. Dvs. at det der sker i SATS, formentlig ikke kommer til at ske i andre kæder som fx Fitness.dk, medmindre de selv ønsker det.

En af mine kollegaer har sendt mig følgende informationer

Som lovgivningen pt. ser ud er det ikke tilladt at vi som instruktører brænder vores egne cd’ere, som er blevet mixet og pitchet. Det gælder også selv om musikken er lovligt anskaffet. Men derimod gælder det at:

Al musik der er lovligt købt må godt afspilles i centeret.

Musik må godt pitches på afspilleren i centret (bare ikke på cd’en inden).

Vi må blande vores musik lige så tosset som vi vil.

PRIS___kopiering_handel_og_afs_tning_010107___311207.doc

Som Arne skriver, vil pulsen for de fleste være højere stående end siddende. Men din oplevelse af, at det var meget nemmere stående end siddende har meget at gøre med sit valg af kadance. Den lave kadance gør, at du siddende får en meget høj syreophobning i benene, hvilket ikke gør sig gældende i samme grad stående, da du her har kropsvægten til hjælp.

Prøv at gøre det samme med kadance 100, og se hvad der så sker

For mig er oplevelsen ved konstant belastning nogenlunde således :

<85 rpm. nemmere at stå

85 rpm. ligevægt

> 85 rpm. nemmere at sidde

Ved kontinuerlig træning, er der en sammenhæng mellem HR og VO2... Da man ud fra VO2 kan beregne hvor meget energi der bruges må svaret være, at hvis HR er den samme, vil man forbrænde det samme

Andre faktorer såsom nyttevirkning, rekruttering af forskellige typer fibre osv, kan spille ind, men det korte svar må være ovenstående.

Jeg kender godt til formlen

((VO2 MAX x puls %) x minutter) x 5 = Kcal.

Og ved godt at der er sammenhæng mellem HR og VO2. Men det føles bare ikke sådan. Det er bare 100 gange nemmere at presse pulsen op ved en høj kadance end ved en lav.

Men det kan være at man skal tale om forskellige AT grænser for forskellige siddende kadancer?

For mig er syreudviklingen i lårmuskulaturen ved siddende kadance 80 er meget høj ved 76-78% HRR, mens at jeg nemt kan sidde og holde 85% HRR ved kadance 110 ved 40 min. arbejde.

Endvidere har vi temperaturen:

Der er meget stor forskel på temperaturen og luftfugtighed i den forskellige spinning lokaler. Hvad betydning har det, for brugen af formlen?

Pulsen påvirkes af varmen, således at den godt kan være 10 slag højre, der hvor der er varmest. Forbrænder jeg så også mere?

Jeg har lige hørt, at det ikke er Christina Peick der kører timerne på søndag, men min god ven Jacob :4thumbup: Kan dog ikke give garanti for kvaliteten af hans timer nu på søndag, da jeg har tænkt mig at gøre mit bedste for, at han har tømmermænd. Der skal nemlig være fuld knald på vores bytur lørdag aften

Hvad sker der med det billede Det ligner jo en eller anden svensk filmstjerne fra 80'erne

Det kan være at jeg skal lave et svensker eller 80'er tema på min cykling 2 på lørdag, når blondinen kommer forbi Amager :4whistling:

Når vi på mine pulstimer skal træne siddende AT træning, har mange af pigerne en tendens til at kører meget høje kadencer (110 rpm.).

Det skyldes formentlig, at de har svært ved (ikke kan træde WATT nok) at presse pulsen op til AT grænsen ved kadencer omkring 90-95 rpm. som jeg ofte sætter musikken til.

Det ser altså ud som om, at man ved meget høje kadencer kan presse pulsen højt op, uden at træde specielt mange WATT.

Hvordan skal vi fortolke dette?

A) Jeg sidder og kører 40 minutter på 78% HRR 90 rpm.

B) Jeg sidder og kører 40 minutter på 78% HRR 110 rpm.

Jeg forestiller mig, at jeg forbrænder mere i A da jeg træder mange flere WATT her?

Hvis det er rigtigt, vil det også betyde, at puls alene ikke er et særlig godt mål for forbrændingen.

Hvad siger I, er jeg helt galt på den?

Jep SATS Vesterbro har en sal fuld af dem - så jeg har kørt på dem nogle gange. Flaskeholderen sidder bag på sadlen - det er ikke nogen god løsning - jeg piller den af hver gang og har flasken på styret

Lidt forsinket - SATS Vesterbro har dem ikke længere, og de kommer nok heller ikke i nogle andre SATS centre, før de er blevet testet noget mere.

De går rimelig tit i stykker, og SATS kan ikke selv reparer dem, så der skal komme en servicemand fra BodyBike hvergang

Ærgelig da jeg syntes at de var rigtig gode at kører på

Vesterbro har også fået de "Sorte djævle" Og de er også super at kører på

Jeg har lagt mærke til, at der efter hver gang man har slået sig løs på cardiomaskinerne kommer et såkaldt P.I. frem. Jeg går udfra at dette er "performance index". Jeg bruger det selv som en lille motivation (sammen med pulsuret), for at se om jeg kan forbedre mig fra gang til gang, men hvad fortæller dette index egentlig noget om?

Hey

Der findes en performance tabel til cardio maskinerne, så man ud fra det performance index man opnår, kan se, om man er dårlig, middel, god, elite osv. For år tilbage var denne tabel sat op ved maskinerne, så man kunne se sit resultat.

Det viste sig dog at være meget demotiverende, da de fleste fandt ud af, at de ikke var i særlig god form, så tabellerne blev pillet ned. Du kan jo prøve at se, om du kan lokke den ud af nogle af instruktørerne i dit center.

Når jeg træner cardio giver jeg den altid fuld gas i det tidsrum jeg har til rådighed, men dette tager indexet vel ikke højde for? Jeg mener det er vel lettere at få et højt tal ved f.eks. 10 min cardio end ved 40 min? Det er vel en eller anden form for gennemsnit af hmm watt omregnet til et eller andet?

Jeg ved ikke, hvordan tabellen er lavet, og kunne også godt forestille mig, at der kunne være nogle problemer med en sådan tabel (kunne også være en grund til at den er blevet fjernet ). Jeg vil derfor ikke forsøg at udtale mig om det