ChristianLykke

Medlemmer
  • Posts

    69
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by ChristianLykke

  1. Hej.

    Kan nogen fortælle mig hvor mange kcal man ca forbrænder på en times spinning?

    Og hvor mange på en time på løbebåndet?

    Hilsen Tøspigen.

    Hey

    Du kan finde formel til beregning i denne tråd http://www.motion-online.dk/fora/index.php?showtopic=29299

    Der vil som Maxpower skriver altid være usikkerhed når man arbejder med puls:

    ·       Sidste træningspas: Hvis du har trænet hårdt (længere intervaller på eller over AT) inden for de sidste 24 timer, kan pulsen være svært at få op.

    ·       Temperatur: I de fleste cykelsale er der meget varmt, hvilket kan giver op til 10 slag højere træningspuls.

     ·       Søvn: For lidt søvn kan påvirke din puls.

     ·       Kost: Kaffe & chokolade indeholder koffein, som kan give højere puls.

     ·       Sygdom: Hvis du er ved at blive syg, kan din puls være 20-30 slag højre.

     ·       Humør: Hvis du er meget deprimeret eller overgearet, bliver din puls påvirket.

     ·       Adrenalin: Nervøsitet eller spænding kan medfører højere puls.

     ·       Form-fremgang: Din AT flytter sig, når du kommer i bedre form.

     ·       Overtræning: Kan have svært ved at få pulsen op.

    Men på trods af alle usikkerhederne kan man nogenlunde regne med værdierne :nonono::w00t:

  2. Hey C..

    Jo det hjælper på det, jeg er ved at have godt fat i teorien.. Synes den er let anvendelig, når først man får forståelse af den. Ser den brugbar til mange problemstillinger. Min store opgave lige nu er at udvælge, hvad jeg skal hive frem.. Er ude i fælles psykologisk karakteristika for SF. Og på denne måde implementere den narrative terapimetode over i pædagogiske processer, dette med henblik på at eksternalisere de negative karakteristikaer, istedet for selv SF. Tænker at eksternaliseringen af selve SF høre mere din faggruppe til :tongue:

    Hvad synes du om denne tanke?

    Hey Lousie

    Jeg har aldrig arbejdet med den den narrative terapimetode og kender den derfor ikke så godt. Kan du forklare mig, hvordan en eksternalisere de negative karakteristikaer, kan ændre de negative kerne antagelser (jeg går ud fra, at det er ideen)?

  3. Kunne man forstille sig, at bruge motion som våbe mod anoreksi- Og ja-... jeg ved godt at det lyder vildt.

    Tænker på om man i led i en behandling mod anoreksi, kunne forstille sig, at give anorektiker tilbud om rapelling eller ligende, som et alternativ til den ellers meget problemmættet tilværelse.

    Har været forbi en anoreksichat, hvor det hele drejer sig meget om, hvor meget de skal anerkende deres problem og behandling, hvilket de ikke er klar til det. Men hvad nu, hvis man brugte en af deres egne våben til behandling, selvfølgelig i forbindlese med terapi.

    Naturligvis ikke hård fysisk træning, men noget hvor de få flyttet fokus, samtidig med at de sikkert er moltiveret for fornyelsen.

    Ved god at jeg tripper lidt, men er en som har erfaringer med noget ligende?

    Nå Louise, er du ved at være klar til eksamen :tongue:

    Dette har jeg ikke tid til at forklare helt fra bunden, så det bliver et kort svar :blush:

    Mht. til deres ekstreme bekymring over figur og vægt, vil der nok ikke være meget at hente. Dette er en så dybt liggende kognitiv kerne antagelser, så du ikke kommer uden om seriøs kognitiv-adfærdsbehandling.

    Til gengæld tror jeg, at i forhold til det meget lave selvværd, kan de rette aktiviteter lavet i grupper, kombineret med kognitiv adfærdsterapi, være med til at forbedre selvværdet. Aktiviteten skal være med til at give en adfærdsmæssig bekræftelse, af den nye modificeret kerne antagelse fx: "jeg behøver ikke være perfekt, for at blive elsket"

    Det er dog vigtigt, at det først indføres langt henne i behandlingsforløbet, da en hver chance for fysisk aktivitet, ofte vil blive misbrugt.

    Kh.

    Christian :smile:

  4. Hvordan kan man lide af begge dele samtidig?

    Jeg var vist ikke helt tydelig i mit svar, så jeg prøver lige igen: Nej - man kan ikke lide af begge dele samtidig. Man vil enten blive klassificeret som det ene eller det andet.

    Alle bulimikere har pr. definition overspisningsadfærd, og en undergruppe af anorektikere har det.

    Sorry - for meget eksamenslæsning og for lidt søvn :innocent:

  5. 1300 kcal er ikke for lidt. Måske på træningsdage eller hvis man er en stor mand.

    Hey Mette

    Nu var udgangspunktet et ligevægtsindtag på 2100 kcal. Jeg synes personligt at et minus på 800 kcal. pr. dag er for meget og at 500 kcal. er rigeligt. Der er selvfølgelig alle mulige personlig fysiske og psykiske faktorer der spiller ind :smile:

  6. Hvordan kan man lide af begge dele samtidig?

    Dette kunne man skrive flere sider om, men jeg skal prøve at gøre det kort.

    Bulimi er kendetegnet ved overspisning efterfulgt af vægtregulerende adfærd fx. opkast eller overdreven træning.

    Det centrale ved en bulimiker er overbekymring omkring spisning, figur og vægt, som fører til overspisning (subjektiv / objektiv) og afskaffelse. De vurderer sig primært eller udelukkende på grundlag af ovenstående og kontrol i forhold hertil.

    Det er meget typisk, at de samme ting gør sig gældende for en person med anoreksi. Om man klassificerer vedkommende som anorektiker eller bulimiker vil i dette tilfælde afhænge af vægten. Bulimikeren er ofte normalvægtig, hvor anorektikeren er ekstremt undervægtig.

    At man kan sige, at nogle anorektiker har overspisningsadfærd skyldes, at de subjektivt oplever det som en overspisning.

  7. ....Åh nej en SATS jyde i SATS Cph :blink:

    Efter selv at hvad tilbragt 17 år nord for Limfjorden, så skræmmer fastlandsfolket mig ikke :laugh: Men det ville da være super hyggeligt, hvis du kom forbi :4thumbup:

    Hvor kører du henne i uge 8?. Jeg kommer forbi :w00t:

    Det skulle gerne fremgå af min log :poking: men for at være lidt pædagogisk kommer det her :laugh:

    Mandag (Vesterbro)

    Kl. 17.05 Cykling 2

    Kl. 18.10 Cykling 3

    Tirsdag (Englandsvej)

    Kl. 16.50 Puls cykling

    Torsdag (Englandsvej)

    Kl. 16.50 Cykling 2

    Kl. 17.55 Cykling 1

    Lørdag (Englandsvej)

    Kl. 9.20 Cykling 1

    Kl. 10.05 Cykling 2

    Som sagt - super fedt hvis du kommer forbi, jeg vil anbefale en af cykling 2 timerne :superman:

    Mht. The Joker, så er der turnus i teamet, dvs. at det er Brian der har lavet det nye program :w00t: Så den må du tage med ham :tongue:

  8. Kan det passe at du har været med til at lave nogle af koncept cykel timerne, eller er jeg helt på afveje her...

    Hey Julie

    Du har ret - Tanja, Brian og undertegnet hygger os med at lave Cykling 1 koncept timer - men det ser ikke ud til, at det er dem du kører flest af :tongue:

    Fed log du holder. Se ud som om I virkelig kører en masse cool spinning der ovre på fastlandet :4thumbup:

    Gode ben og godt nytår

  9. Jeg har indstillet uret rigtigt med alder, køn, vægt, højde, max puls og hvile puls, det eneste jeg ikke ved er mit vo2 max,

    Når dit puls ur ikke kender din VO2 max og heller ikke kan måle hvor mange WATT du laver, kan det ikke give andet end standart værdier.

    Hvis du træner i motionscenter, kan du på kondicykel eller løbebånd lave en VO2 max test. Det er en submaximal 2 punkts test, hvorfor den ikke er 100% præcis, men alligevel et meget bedre estimat end dit puls ur alene.

    Du må ikke have trænet hårdt dagen før du laver testen. Lav evt. testen et par gange.

    Når du har din VO2 max kan du nu beregne dit kcal. forbrug med formlen:

    ((VO2 max x puls %) x minutter) x 5 = kcal.

    (( 3,95 x 60%) x 60) x 5 = 711 kcal.

    (( 3,95 x 80%) x 60) x 5 = 948 kcal.

    Som du kan se på mine to eksempler, er forskellen på hvor meget du forbrænder på 60% & 80% ikke så stor.

    Til gengæld er det meget hårdere at træne på 80%, og skade risikoen er også større.

    Så hvis du gerne vil forbrænde mange kcal. på en uge og du har tid nok, vil jeg anbefale at du træner en masse timer på 60%

    Hvis du skal måle dig i forhold til dine veninder, er det selvfølgelig smartest, hvis de bruger samme beregningsmetode :cool:

  10. Sat lidt på spidsen påstår du at de fleste/mange adipøse personer er blevet det på grund af en/flere strenge diæter da de var normal/let overvægtige?

    Nej :nissegrin:

    Gruppen af adipøse personer er en uhomogen gruppe. Hvad der hos den enkelte er skyld i forskydning af energibalancen, kan være genetiske, livsstils, farmakologiske eller psykologiske faktorer.

    Jeg vil meget gerne komme mere ind på de psykologiske faktorer, men det bliver efter min eksamen :innocent:

  11. Jeg ved ikke om det var en anerkendt teori for 10 år siden, der er bare ikke meget der tyder på det i dag, men vil lige læse din sidste ref.

    Jeg ved godt, at det var en kraftig simplificering af forløbet, og at der selvfølgelig er andre bagvedliggende årsager. Men streng diæt er ved både anoreksi, bulimi og overspisning (binge eating) ofte den udløsende faktor for overspisningsadfærden.

    Kognitiv model for bulimi (C.G.Fairburn):

    Lavt selvværd -> Ekstremt bekymret over figur og vægt <-> streng diæt <-> overspisning <-> afskaffelse -> lavt selvværd -> ………………

    Jeg vil selvfølgelig ikke hævde, at alle der går på diæt eller slankekur vil få spiseforstyrrelser. Men mange får overspisningsadfærd (specielt ved ekstreme kurer), og for nogle kan dette være en trigger.

  12. Man kan danne flere fedtceller, hvilket ikke er noget nyt. Først øges fedtcellernes størrelse (hypertrofi) til et vis grad dernæst dannes der flere (hyperplasi).

    Betyder det, som Dines skriver, at fordi man har været meget overvægtig (fx BMI = 35) og herved har dannet flere fedtceller, så skal kæmpe mere for at holde vægten lav efter et stort vægttab (fx 20 kg.)?

  13. Hvis du mener at de fleste af alle spiseforstyrelser og ikke kun anorexi udspringer af slankekure må du gerne komme med nogle kilder så jeg kan læse mere.

    Både inden for anoreksi, bulimi og overspisning (binge eating) er slangekurer, diæt og faste hovedårsagen til overspisningsadfærden. (Fairburn er en af de førende på området se fx. C.G. Fairburn: ”Overcomming Binge Eating” 1995)

    Jeg forstår ikke din kobling mellem energiunderskud og spiseforstyrrelser. Normalt vil det være personer med "spiseforstyrrelser", bredt forstået, der kan have et så stort energiunderskud, altså den anden vej rundt. Hvis alm. personer faster eller indtager VLCD, altså er i stort energiunderskud, er der jo heller ikke noget der tyder på det giver spiseforstyrrelser.

    Koblingen mellem energiunderskud og spiseforstyrrelser skulle gerne fremgå af de forsøg jeg refererede til før. Forsøgende viste som sagt tegn på, at forsøgspersonerne efterfølgende havde tab af kontrol over deres spiseadfærd, med risiko for overspisningsadfærd. Ændringer i kognition og selvkontrol som kan medfører spiseforstyrrelser.

    Som sagt kan der stilles spørgsmåls tegn ved forskellige ting ved forsøgene (se fx Polivy et al. 1994 ”Effects of anxiety on eating: Does palatability moderate distress-induced overeating in dieters? Journal of Abnormal Psychology, 103, 505-10)

    Edit: For overblik se evt. Jane Ogden: "The psychology of eating" 2003, side 124-125

  14. Jeg har set nogle forskellige forsøg, der er lavet for at belyst de psykologiske effekter af diæter.

    De er af meget forskellig videnskabelig karakter, men alligevel interessante. Nogle af konsekvenserne er:

    Under forsøgene : Overfokusering på mad, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og depression.

    Efter forsøgene : Tab af kontrol over deres spiseadfærd, med risiko for overspisningsadfærd. Ændringer i kognition og selvkontrol som kan medfører spiseforstyrrelser.

    De fleste spiseforstyrrelser udspringer af slankekurre. Jeg ved ikke om størrelsen af nedsætningen af det daglige energiindtag har betydning for risikoen for udvikling af spiseforstyrrelser? Men måske kunne et meget stort energi underskud trigge prædispositioner?

  15. Jeg synes også at det lyder som et meget stort energi underskud. Jeg tænker at forsøgspersonerne må have føle en ekstrem sult. Er der lavet nogle registrering er af dette (sultfølelse)? :4mewantfood:

    Hvor lang tid skulle denne diæt holdes og hvor mange kunne ikke gennemføre den?

    Er der nogle negative fysiologiske konsekvenser ved et så lavt energi indtag? Her tænker jeg både kortsigtet og langsigtet?

  16. Jeg er helt enig med dig i, at den bedste behandling af overvægt stort set altid vil være en kombination af både kostændring og motion, samt at hvis personen er parat til også at forsøge sig med motion, så skal det ikke bremses.

    Min pointe er bare, at for mange overvægtige BMI > 30 er det uoverskueligt at starte på begge ting på en gang. Og det vigtigste er så først at få styr på energibalancen og dernæst tilføje motionsdelen :xmas:

  17. Der er næppe nogle "gode" grunde til vægtkure uden motion og ja desværre er dette næsten frarådet eller i bedste fald overset af flere de store vægtkurs-forretninger (fx. også vægtkonsulenterne).

    Nu findes der mange forskellige overvægtsbehandlinger, både mere og mindre anerkendte, som ikke omfatter motion til at starte med. Nogle indfører det så senere i behandlingen, mens andre slet ikke har det med.

    Du har ret i, at der helt sikker findes mindre gode grunde til dette :mad:

    Dog findes der også nogle meget relevante. Jeg vil her nøjes med at belyse en af dem:

    Det meste af vores adfærd består af mønstre som vi gentager igen og igen. Når man har gentaget et mønster i mange år eller måske det meste af livet, kan det være meget, meget svært at ændre/bryde dette mønster.

    For mange overvægtigt BMI > 30 betyder et permanent vægttab = en totalt omlægning af deres liv.

    Det vil sige at der er en masse dårlige livsmønstre der skal ændres, både hvad angår det mentale, kost vaner, fysisk aktivitet, social adfærd osv.

    Hvis du kræver af en person, at han skal ændre sine adfærdsmønstre på alle disse områder på en gang, dvs. alt hvad er kendt og trygt, bliver trykket væk under ham, så er der meget stor risiko for, at projektet bliver uoverskueligt og derfor opgivet.

    Ved vægttab er det vigtigste energibalancen. Dvs. at du skal forbrænde mere end du indtager. Mange overvægtige BMI > 30 har en overspisnings adfærd, som gør denne negative energibalance umulig. Derfor starter mange behandlinger med, at man fokusere udelukkende på, at få styr på kosten og spiseadfærden. Dette alene kan kræve mange resurser af den overvægtige ofte både mentalt og socialt, og det vurderes derfor ofte, at det er urealistisk at kræve, at der samtidig skal motioneres.

    Jeg ved, at det kan være svært for mange af os sportsnarkomaner at forholde sig til, men motion er for de fleste overvægtige BMI > 30 IKKE sjovt, til at starte med. Dette er dog en delt anden debat, som jeg vil undlade at begynde på nu.

    Der vil helt sikker være en masse af jer som sidder og læser dette, som er bevis på det modsatte, og til jer kan jeg kun sige: Fantastisk flot klaret :4thumbup: Mønsterbrydning er noget af det sværeste her i livet, og du har gjort det :4thumbup:

    Men der er en masse andre mennesker – i 2003 skrev Ernæringsrådet at der var 350.000 mennesker BMI > 30 i Danmark - som måske ikke har let ved det.

    Jeg ved ikke, om vi burde starte en ny tråd, med denne diskussion, da den ikke har så meget med muskelmasse at gøre :blush:

  18. Jeg sidder spændt og følger med i debatten :4thumbup:

    Jeg kom dog til at tænke på, at mange overvægtsbehandlinger forbyder eller i hvert fald kraftigt nedprioritere træning under vægttab. Dette kan der selvfølgelig være mange forskellige mere eller mindre gode grunde til: der opnås større vægttab på kortere tid (ingen opbygning af muskelmasse), det skal ikke virke for uoverskueligt for den overvægtige, de ved ikke nok om træning osv.

    Så hvis vi nu tilføjer en person C til det tidligere eksempel, som ikke træner, men ellers følger de andre (kalorie underskud på 500 kcal. pr. dag).

    Vil han miste mere muskelmasse end person A som kun konditionstræner, eller er der ingen relevant forskel?

  19. Der findes en del anerkendte behandlinger af fedme (BMI > 30) (og vi taler her ikke om personer med en masse muskler - høj FFM), som operer med et dagligt kalorie indtag på ca. 1500 kcal. og hvis dette ikke virker skal det sættes ned til ca. 1200 kcal.

    Dette gøres uden at tage hensyn til kroppens daglige stofskifte, dvs. hvilestofskifte – (basal metabolic rate = BMR), fysisk aktivitetsniveau, køn, alder, osv.

    Jeg har i forskellige debatter herinde ofte set anbefalinger der ligger på en negativ energibalance fra 500-1000 kcal. pr. dag.

    Hvis det er de sammen tal som dem der har lavet behandlingerne er gået ud fra, må det betyde, at de forventer en energibalance i ligevægt, hvis der indtages 2000-2500 kcal. pr. dag (1700-2200 kcal.)

    Er det et godt estimat for en person med BMI > 30 (høj FM)?

    Hvad er fordele og ulemper ved en negativ balance på henholdsvis 500 & 1000 kcal.?

    Jeg har læst Stubbes artikel om stofskiftet, og tænker at det med de redskaber han stiller frem, er rimelig nemt at lave en ca. beregning for det daglige stofskifte. Selvfølgelig er den ikke helt præcis, men det må da komme nærmere end bare at sige 1500 kcal.?

    Hvad sker der, hvis en person med et dagligt stofskifte på 3000 kcal. bliver sat på en 1500 kcal. diæt. Kan det have nogle negative fysiologiske konsekvenser, og i så fald hvilke?

    :4mewantfood:

  20. Jan D -> som jeg også har indikeret i mine svar, så kan jeg kun være enig med dig i at disse teoretiske opstillinger ikke er meget anvendelige i praksis. Lidt for meget milimeterpræcision som du siger og for lidt fokus på det relevante, nemlig at få trænet regelmæssigt og have det godt med det.

    Jeg kan også kun være enig. Som det også er blevet skrevet, så er det vigtigste for overvægtige selvfølgelig at kontrolere deres kost. Det daglige fysiske aktivitsniveau og træning komme så som parameter, der i første omgang kan hjælpe med at få en negativ energi balance, og senere holde vægten stabilt nede.

    Men jeg mener ikke, at det er urelevant at vide, om fx styrketræning giver en markent forskel i FFM under et vægttab.

    Hvis der fx nu havde været en forskel mellem person A & B i FFM på fx 10 kg. efter et år. Så var det jo af meget større betydning, om der blev styrketrænet eller ej.