ChristianLykke

PS. Tak for referencen. Jeg prøver at få fat i bogen :4thumbup:

Det er måske værd at nævne: Et stort initialt vægttab øger chancen chancen for at bibeholde et vægttab. Dette på trods af at der mistes mere muskelmasse ved stort initialt vægttab med for eksempel LCD (Low Calorie Diet, red).

Lyder interessant. Er der en fysiologisk forklaring på dette, eller er det statistisk set?

For ekstremerne (som jo næppe er ekstremer i virkeligheden) er forskellen i fedtprocent alligevel markant, hhv 29% og 25%.

Ja, det kommer nu lidt an på hvilke tal vi vælger

64/26 = 28,9 %

68/23 = 25,3 %

65/25 = 27,8 %

66/24 = 26,7 %

Men sådan er det jo med det meste, vi ser det vi helst vil se

Hvad hvis vi ændre det daglige energi underskud. Fx sætter det ned til 750 kcal. eller 1000 kcal. pr. dag. Vil det betyde et procent vis større tab af FFM i forhold til FM?

Person A vil nok stort set bibeholde sin FFM mens B vil øge den med et par kg.

Person A - 90 kg. FFM 64-65kg FM 25-26kg

Person B - 90-91 kg. FFM 66-68kg FM 23-25kg

Stort set samme vægt men en svag forbedring i kropssammensætning.

Interessant - jeg havde forventet, at der ville have været større forskel i FFM.

Det betyder, at det ikke er nær så vigtigt med styrketræningen, som jeg gik og troede :xmas:

Har du ikke byttet om på noget her, eller mener du at B, der også styrketræner taber 5 kg fedtfri masse og tager 2 kg fedt på?

Ups! Det gik vist lidt for stærkt. Jeg mente selvfølgelig:

Person A = 90 kg. BMI = 27,8 FFM = 60 kg. FM = 30 kg.?

Person B = 92 kg. BMI = 28,4 FFM = 67 kg. FM = 25 kg.?

Hvilken situation er det helt konkret du skal bruge det her? Skal du rådgive overvægtige eller hvad?

Hey MaxPower

Jeg læser psykologi og sidder lige nu og forbereder mig til en eksamen, hvor jeg laver en kritik af en Kognitiv-adfærds behandling af overvægtige. Selvom det er en psykologi eksame, har den fysiologiske del så stor betydning på dette område, at jeg er nødt til at inddrage det

Jeg ved godt at der er mange variable og at det på ingen måde er sort og hvidt

Jeg fik vist også stillet lidt for mange spørgsmål på en gang, men det var for at give et overblik over, hvor jeg vil hen.

Men hvis vi nu starter med den første del af "forsøget"

Hvad vil være realistisk at forvente af A & B's fordeling af FFM & FM efter de 20 uger?

Fx:

Person A = 90 kg. BMI = 27,8 FFM = 60 kg. FM = 30 kg.?

Person B = 92 kg. BMI = 28,4 FFM = 55 kg. FM = 37 kg.?

Hvis person A taber 10 kg, hvad vil det være realistisk at forvente at fordelingen er mellem den fedtfrie masse (FFM) og fedt massen (FM) ?

Er det realistisk som jeg har foreslået med 5 kg. FFM og 5 kg. FM?

Hvilke faktorer spille ind på dette?

Fx hvor hurtig der spises efter træning og kostsammensætningen?

Jeg burde nok have startet denne debat over i Vægt & vægttabs fora - beklager - er ny herinde

Når man skal arbejde med overvægtige er der mange forskellige hensyn der er vigtige - økonomi, sundhedstilstand, mentale ressourcer, sociale ressourcer, personlige præferencer angående træning & mad, individuel genetik, forhistorie osv.

Derfor vil jeg ikke bare vide, hvad der er det mest effektive, men også hvor meget mere effektiv det ene er frem for det andet.

Hvis styrketræning kun giver en lille gevinst i forhold konditionstræning i forbindelse med vægttab, da vil det ikke være klogt at jeg forsøger, at tvinge en overvægtig til at styrketræne, hvis det medfører meget stor risiko for, at personen opgiver vægttabsprojektet.

Dette skriver jeg ikke for at nedgøre nogle af jeres svar, for dem har jeg været rigtigt glade for, men at skabe forståelse for min jagt på hvor meget og hvorfor

Tak for henvisningen Ugh - spændende debat.

Jeg har prøvet at opstille et lille forsøg:

Til at starte med gælder det for både person A & B, at de veje 100 kg. er 180 cm høj (BMI 30.9), Fedt % = 35%, FFM = 65 kg. FM = 35 kg.

To mænd der begge er overvægtige og utrænede (Er en fedt % = 35 % realistiske i forhold til højde og vægt?).

Person A: Træner konditionstræning 4 timer om ugen.

Person B: Træner konditionstræning 2 timer og styrketræning 2 timer om ugen.

De har begge et dagligt energiunderskud på 500 kcal. så de taber sig ca. ½ kg. om ugen, så efter 20 uger har person A tabt ca. 10 kg. Men hvad med person B?

Vil styrketræningen bevirke, at person B ikke taber sig lige så meget i total vægt?

Hvad vil være realistisk at forvente af A & B's fordeling af FFM & FM efter de 20 uger?

Fx:

Person A = 90 kg. BMI = 27,8 FFM = 60 kg. FM = 30 kg.?

Person B = 92 kg. BMI = 28,4 FFM = 55 kg. FM = 37 kg.?

Jeg tænker at perosn B måske godt kan øge sin muskelmasse med 2 kg., da han kommer fra utrænet tilstand?

Efter 20 uger Bliver både person A & B's kalorie indtag sat i ligevægt, således at deres vægt fastholdes. Og dette bliver den de næste 20 uger.

Dette vil betyde, at person A's FFM vil blive ved med at blive mindre og FM blive større? Mens person B's FM forsat vil blive mindre, i takt med at FFM bliver større? (vægt fastholdes for begge)

Den større FFM hos person B, vil betyde en større forbrænding, både i hvile og under træning, og derfor tillade et større kalorieindtag.

Men hvad med VO2? Vil den større mængde konditionstræning hos person A give en større iltoptagelse, og hermed give en større forbrænding under konditionstræningen?

Endvidere vil de fleste nok mene, at person A kan forbrænde mere på de 4 timers konditionstræning, end person B kan på 2 timers konditionstræning og 2 timers styrketræning? Men hvor mange kcal. taler vi ca. om?

Jeg ved at der selvfølgelig sker en masse andre ting i kroppen, men er der nogle meget vigtige faktorer, som har markant betydning for vægttabet, som jeg har glemt at tage højde for?

Hvis der er nogen der kender til artikler, bøger, forsøg, der kan besvare på nogle af mine spørgsmål, så er jeg meget interesseret i henvisninger.

Grunden til at jeg stille disse spørgsmål er, at jeg gerne vil finde de bedste strategier at tilbyde overvægtige som gerne vil tabe sig.

Spørgsmålet er om de både skal styrketræne og konditionstræne, eller kun konditionstræne

Hvis styrketræningen kun gavner til vægttab i kraft af den muskelmasse der opbygges, da er det en meget langsigtet strategi, da der vil gå langtid før der er opbygge ekstra muskelmasse, som medfører en markant højere forbrænding.

Det jeg tænkte på med de to forsøgs personer A og B var følgende:

Vil person B der kombinerer styrketræning og konditionstræning miste mindre muskelmasse, end person A der kun konditionstræner. Og på den måde bevare en højre forbrænding i hvile.

PS: Lad være med at stille samme spørgsmål i flere foraer/tråde.

Sorry, won't happen again

Hvad så hvis vi tager to personen der gerne vil tabe sig.

De vejer begge 100 kg. De har samme fedtprocent lad så sige 30% Og vi sætter dem til et negativt kcal. indtag pr. dag på ca. 500 kcal.

Person A træner 4 timers konditionstræning om ugen.

Person B træner 2 timers konditionstræning og 2 timers styrketræning om ugen.

Lad os sige at de under selve træningen forbrænder det samme.

Hvad vil der ske efter 3 måneder? Hvem vil tabe sig mest, hvormeget og hvorfor?

Er det kun den forskel der kommer i deres fedtprocent/muskelmasse der har betydning for, hvormeget de taber sig?

Det har jeg fået at vide de sidste mange år. Men hvor meget?

Hvor mange kcal. pr. dag/uge/måned er der tale om?

Hvad er den fysiologiske forklaring?

Jeg ved at fiberarealet bliver større i musklen ved styrketræning, men hvordan er den præcise sammenhæng til forbrændingen?

Håber der er nogle der kan fjerne min uvidenhed på dette område

styrketræningen øger muskelmassen som sikrer en bedre forbrænding.

Hvis vi tager Arnes påstand for pålydende, og sagde, at min daglige forbrænding var 2200 kcal. Selvom jeg så indtog 4000 kcal. uden at indtage noget fedt, da ville jeg ikke tage på, på trods af, at jeg har et dagligt energi overskud på 1800 kcal. Jeg ved godt, at det er stort set umuligt, ikke at indtage noget fedt, men det lyder alligevel mærkeligt!!!

Havd så med det her citat af Professor Arne Astrup:

"I pjecen fra 1990 skrev jeg: ”I dag ved vi, at menneskers evne til at omdanne sukker og kulhydrat til fedt er uhyre begrænset.” og ”Fedtet, som er opmagasineret i vores fedtvæv, stammer derfor udelukkende fra fedtet i kosten”. ”Kun under helt ekstreme forhold, hvor man udelukkende lever af kulhydrater i meget stor mængde og spiser 5000 kcal/dag, kan man fremstille fedt”. Dette er i store træk lærebogsstof i 2003, hvor det er anerkendt, at nydannelse af fedt fra kulhydrat under normale forhold er en kvantitativ ubetydelig proces hos mennesker. Bemærk, at jeg også skrev: ”Man kan godt blive fed af at spise for meget kulhydrat, men det kræver, at man generelt spiser for meget og at der samtidig er fedt i kosten”. Selvom der i de sidste 14 år er tilkommet ny viden som har udbygget vores forståelse, og dermed nuanceret budskabet, så er konklusionen den samme."

Klippet ud af

http://www.arne-v-astrup.dk/omdannes%20sukker.htm

Takker :4thumbup:

Hjælp

I min gamle fysiologibog står det beskrevet, hvordan formeget indtaget sukker, vil blive omdanne og lagret som fedt. Men nu jeg har hørt nogle hævde, at sukker ikke kan omdannes til fedt i kroppen?

Kan det passe?

Kan man og i så fald, hvordan finder man det individuelle stofskifte – eventuelt skemaer over højde/vægt/alder