Proteinpulver - hurtig/langsom


Henning Friis
 Share

Recommended Posts

Inde på bodycore.dk sælger de noget proteinpulver, som hedder Protec, som består af både hurtig og langsomme proteiner(fraktioner fra mælk (inkludere alle fraktioner fra "Whey protein"), som de selv skriver...

Så er spørgsmålet: Er der noget om snakken omkring hurtige/langsomme proteiner...?

og er der nogen, som har erfaringer omkring dette mærke, Protec ?

Det virker jo temmelig billigt (4 kg for 968 kr.) men som regel bestemmer prisen også kvaliteten...så...

Link to comment
Share on other sites

Kosttilskud er generelt et meget diskuteret emne indenfor styrketræningsgenren. Før du begynder at ofre penge på proteiner skal du dog spørge dig selv - er det pengene værd?

Hvis du i forvejen ikke bruger ret meget tid på styrketræning vil jeg ikke anbefale dig at købe sådanne kosttilskud da du ikke opnår den store synlige forskel ved indtagelse af ekstra proteiner, du kan i stedet investere i noget drikkeyougurt eller noget (skummet) cacaomælk, disse produkter har nemlig en ganske udemærket energifordeling i forvejen.

Hvis du derimod er dyb seriøs med dit styrketræning og du i forvejen har tilrettelagt en kostplan efter træninging og du ønsker et middel der kan forbedre din ydelse lidt vil jeg sige at et kosttilskud er alle pengene værd.

Nu til spørgsmål. Der har været mange diskussioner vedr. proteiner, generelt kan man sige at proteiner er delt op i to grupper - vegatabilske og animalske. Som det fremgår af ordene stammer proteinerne fra henholdsvis dyr og planter. Der har i disse fora været stor debat hvorvidt det er bedst at indtage vegatabilske eller animalske proteiner, men efter min opfattelse mener jeg at det er bedst at indtage animalske proteiner da animalske proteiner indeholder flere vigtige aminosyrer (bl.a.  de 8 vi ikke selv kan fremstille) end vegatabilske.

Du spørger også i dit indlæg om deres findes hurtige og langsomme protiner - man kan til dels sige at der findes hurtige og langsomme proteiner, jeg kan som eksempel nævne to slags vegatabilske protiner nemlig WHEY (som du selv nævner) og Soya. Whey protoiner består bl.a. af hvede og andre kornprodukter hvorimod soya protein består af soya planten.

Da Soya proteinets aminosyrekæde er langt længere end WHEY proteinets nedbryder enzymerne i mavesaften og tolvfingertarmen WHEY protinet meget hurtigere end soya proteinet, dette gør af den faciliterede diffusion (optagelse af aminosyre til blodplasmaet) i tyndtarmen fungerer både bedre og hurtigere ved WHEY end soya.

Kroppen optager derfor WHEY proteinet hurtigere og bedre end soya proteinet, man kan derfor sige at det er "hurtigere."

Grunden til at det er godt at have hurtigtvirkende proteiner er at kroppen efter endt styrketræning har hårdt brug for næring til at genopbygge skaderne i muskelvævet, og glykogen depoterne i musklerne, denne næring kan komme fra både fedtsyrer monosakkarider og aminosyrer (proteiner), men da kroppen og skal fremstille MHC (muskelprotein) til at opbygge muskelfibrene er det bedst hurtigst muligt at få optaget aminosyrer i blodet.

Til sidst et godt råd, køber du omtalte produkt skal du IKKE tage mere protein end anbefalet (jeg vil sige max 2g/kg/dag men det er der meget debat om) da dette har modsatte effekt for muskelopbygning (mange aminosyrer i blodet giver nedsat pH værdi der bl.a. udvasker calcium fra knoglerne)

God fornøjelse

Link to comment
Share on other sites

Jeg har i løbet af de sidste fire år gjort en betragtelig indsats for at få helt tjek på det med forskellige proteintyper. Og det er ikke lykkedes endnu. Skulle der blandt læserne være nogen, der er bekendt med en kilde til sober, non-profit information om dette emne, ville jeg logre mig lam.

Ikke  desto mindre har jeg et par kommentarer. For det første er der - som Jens også skriver - bestemt noget om snakken mht. hurtige og langsomme proteiner. Det er entydigt en fordel at indtage en hurtig proteinkilde efter træning for at sikre hurtigst mulig tilgængelighed i musklerne. Om der er behov for en langsom proteinkilde, fx. inden sengetid, er for mig at se et åbent spørgsmål. Hurtigt fordøjede proteiner vil mig bekendt blive nydeligt lagret som aminosyrer i musklerne, i fald der er et overskud.

I modsætning til hvad Jens skriver, så er valleprotein (eng.: "Whey") et mælkeprotein; et overskudsprodukt fra osteproduktion. Dette er det arketypiske hurtige  protein. Det mest relevante langsommere protein vil være kasein, et andet mælkeprotein, som har næsten samme biologiske værdi ("kvalitet") som valle, men altså er en del langsommere. Man kan udvinde proteinet i mælk på et hav af måder og derved opnå forskellige egenskaber.

Personligt mener jeg ikke, at det kan betale sig at ligge vågen og spekulere i snedige sammensætninger af forskellige mælkeproteiner. Vores største problem som forbrugere er, om vi får den vare, som vi bør få ifølge indpakningen. Bodycore.dk er en noget ubehjælpsomt forfattet side, og deres info om protein er ikke 100% vederhæftig. Men derfor er det ikke sikkert, at der er fusk med pulveret. Hvis det lever op til indholdsfortegnelsen, er det i hvert fald et ganske udmærket produkt.

Læsning for nørder:

http://www.ironmanmagazine.com/Old/Wheys%20Means.htm

(Redigeret af Lars Nielsen   12:57 am - April 5, 2001)

(Redigeret af Lars Nielsen 1:03 am - April 5, 2001)

Link to comment
Share on other sites

Lars! Kan du ikke uddybe hvad du mener med: "Hurtigt fordøjede proteiner vil mig bekendt blive nydeligt lagret som aminosyrer i musklerne, i fald der er et overskud."

 I forlængelse heraf vil jeg bemærke at, et proteinindtag over behov med stor sandsynlighed resulterer i en eksponentiel øgning i aminosyrer- oxidation uden nogen yderligere øgning af proteinsyntese (Tarnopolsky et al 1992 i Burke & Deakin 2000).

Link to comment
Share on other sites

Som Lars så fint har korrigeret mig består WHEY protein af rester for mælkeprodukter.

Mht. til proteinsyntesen vil jeg også mene at øget indtagelse af protein ikke forstærker translationen af mRNA (translation af mRNA = aktivering af et stof (messengerRNA) der informerer kroppen om at producere flere protein nedbrydende enzymer), det vil derfor som nævnt tidligere ikke hjælpe at indtage alt for mange proteiner.

Derimod vil en passende indtagelse af koncentreret protein medføre at flere aminosyrer bliver lagret i musklernes (energi)depoter. Men at "hurtige" proteiner skulle være bedre til dette end langsomme synes jeg aldrig jeg har hørt om.  

(Redigeret af Jens Andersen 10:48 pm - April 5, 2001)

Link to comment
Share on other sites

Som antydet foregiver jeg ikke at have ovenud tjek på disse ting. Jeg beklager meget, hvis jeg vrøvler. Min hovedpointe var, at jeg savner argumenter for at foretrække en langsom proteinkilde fremfor en hurtig. - Noget, som skulle give os et incitament til jonglere med flere typer af - eller blandinger af - proteinpulver fremfor blot valleprotein, som uomtvisteligt er en optimal proteinkilde til brug "post workout", og derfor en kilde, vi under ingen omstændigheder vil undvære. I og med at vi har en - omend begrænset - lagerkapacitet, og hermed en buffer, har jeg svært ved at se behovet for at forsinke optaget: Skulle det at anvende en langsom kilde fx. betyde, at vi kunne have gavn af at indtage en relativt større mængde protein end hvis vi brugte en hurtigere kilde? - At vi ville opnå et bedre resultat ved inden sengetid at indtage en stor mængde langsomme vs. en stor mængde hurtige, fordi de langsomme ganske "tilpas" langsomt blev optaget efterhånden som bøfferne voksede i løbet af natten? - Mens en andel af de hurtige ville blive nedbrudt til glucose og som sådan gå til spilde, fordi det akutte behov/lagerkapaciteten er opfyldt? Måske - og det ville især ligne noget, hvis vi havde en kilde, som var ultra langsom, så vi stadig havde en tilstrømning af aminosyrer ud på morgenen. Men det er der desværre ikke tale om. I og med den relativt begrænsede forskel i optagelseshastighed mangler jeg en indikation af, at denne har nogen betydning overhovedet.

Og for lige at skære det ud i pap: Jeg mener naturligvis ikke, at man kritikløst kan indtage overdoser af protein og vokse til godzilla.

Link to comment
Share on other sites

Som Lars skriver er der stor forvirring om hvad der, rent faktisk er i de bøtter man køber, dette skyldes tildels at det danske Fødevaredirektoratet er meget bedrevidende end resten af verden tilsammen, og stort set ikke godkender noget som helst til salg i Danmark !!!.

Resultat = en masse importerede produkter der har en engelsk label på der lovpriser produktet, men som ikke giver forbrugeren nogen som helst mulighed for at undersøge om der rent faktisk er det, i produktet der står på etiketten.

Til diskussionen omkring hurtige/langsomme proteiner, er det sjovt at stort set alle producenter for få år siden, var enige om at whey/valle var det bedste protein til muskelopbygning, men lige pludselig begynder man at tilsætte Casein som indeholder både langsomme og hurtige proteiner, PLADDER, Casein er et andet navn for skummetmælkspulver der naturligt indeholder ca. 20 % whey/valle, på denne måde kan man som producent lave et meget billigere produkt og derved tjene flere penge !!!.

Der kan dog være fornuft i at indtage et langsomt optageligt protein inden sengetid, da kroppen så vil få tilført aminosyrer igennem det meste af natten, men hvorfor dog indtage casein som indeholder laktose/mælkesukker som kroppen ikke kan bruge til noget fornuftigt, og som giver luft i maven og er det største kilde i mælken til at fremkalde allergi.

Indtag i stedet et godt whey/valle tilskud tilsat lidt flax oil = hørfrøolie, dette vil nedsætte optagelses hastighed af aminosyrer og samtidig undgår du caseins bivirkninger.

Link to comment
Share on other sites

  • 4 weeks later...

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share