Første Triathlon


harald8800
 Share

Recommended Posts

Hej Kære Venner

Jeg står i den lykkelige situation, at jeg om en måneds tid skal igennem mit første rigtige triathlon. Skal gennemføre en halv ironman. Er efterhånden kommet lidt i tvivl om hvordan det hele skal forløbe og om der er nogle praktiske ting jeg har glemt.

Er det strengt nødvendigt med en våddragt og hvor finder man i så fald sådan en billigt? Svømmer fint, men er kun vandt til at svømme i bassin, så det er ved at være lidt op over, hvis jeg skal nå både at have fat i en våddragt og få den prøvet :blush:

Derudover så er jeg lidt i tvivl om, hvad man skal putte i hovedet under sådan et løb. Er det bare, at stoppe lommerne med gel og energibars og hvilke er gode?Går ud fra, at det ikke er proteinbars man skal have fat i, men nogle med et højt kulhydratindhold?

Desuden så vil jeg meget gerne have lidt råd til tøjet og mine skift. Havde tænkt mig, at svømme i badebukser/våddragt, cykle i cykelbukser og cykeltrøje og så skifte igen til løbetights og løbetrøje(Fordi det er de ting jeg normalt træner i), men er det noget med, at det normale er, at man kører hele løbet i en tridragt, som man har under sin våddragt? Er lidt i tvivl om hvad en tridragt er, men det er vel en mellemting mellem cykelbusker og løbetights, så tænker jeg bare, om ikke både ens cykel- og løbetur bliver mindre behagelig?... Svar og andre gode råd modtages med kyshånd. :smile:

Venlig hilsen Harald

Link to comment
Share on other sites

Jeg går ud fra det er her i DK du skal løbe halv IM. Da vandtemperaturen er ganske lav på det tidspunkt vil arrangørerne sandsynligvis kræve at du har våddragt på. Hvis de ikke kræver våddragt så vil du alligevel skulle have en på da det er alt for koldt at svømme uden. Vandtemperaturen vil være ca 10-14 grader. Det er vel ØC eller Jels du skal gennemføre?

Skift fra svøm til cykling. Du kan vælge en tri-dragt som er en jersey og shorts syet sammen. Den kan man have indenunder våddragten. Af med våddragten, på med hjelm og cykelsko og afsted. Du kan også vælge 2-delt med korte shorts og jersey. Same same. Tridragten har en lille pude som er mindre end almindelige cykelshorts. Det er fint og rigeligt, men du skal vænne dig til det. Så kør ikke med andet indtil stævnet, så bagdelen bliver lidt hærdet.

Tridragten kan du derfor også løbe i når du kommer ind fra cyklen. Du smider cyklen og snører skoene og afsted.

Du kan naturligvis også skifte til almindeligt cykeltøj og løbetøj. Tjek dog først om der er et skiftetelt. Det er der f.eks. ikke i Jels halv IM så der skal man have de samme shorts på hele vejen.

Ernæring undervejs er en videnskab. For det første skal du NU begynde at vænne dig til de produkter du indtager under stævnet. Der er stor forskel på hvordan kroppen reagerer på forskellige produkter. Træn med det samme produkt du er glad for og brug det til stævnet.

Drik vand så snart du er oppe af vandet. Du skal tage en stor slurk vand og energidrik ca hvert kvarter svarende til ca 200 ml. Du kan med fordel vælge en energidrik der består af en blanding af kulhydrater og protein i forholdet 1:4, altså mest kulhydrat.

Du bør indtage ca 3-4 geler hver time og supplere med lidt energibarer efter behov. Dette er tommelfingerregler.

Men, vigtigt af alt: Er du træningsmæssigt klar til halv IM?

Link to comment
Share on other sites

Du kan købe kvalitetsvåddragter på en række engelske websites til 60-70% af prisen herhjemme. Men, vær omhyggelig med størrelsesguiden som disse sites bruger. Dragten skal virkelig passe. Og det gør den hvis du følger de guides de har.

Køb en våddragt med lange ærmer. Hvis du dårlig svømmer så køb en kvalitetsdragt - spar ikke på pengene her. Hvis du er en dygtig svømmer kan du spare lidt her.

Link to comment
Share on other sites

Tak for svar, så tror jeg helt sikkert, at jeg vil tage ned i byen her i næste uge og få købt nogle energibarer og noget og prøve at få spist nogle af dem i den næste måneds træning.

Det er Jels jeg skal køre. Vil det sige, at det slet ikke er tilladt at skifte til cykelbukser osv? Troede bare, man kunne gøre det der hvor ens cykel lå.

Er ikke så klar som jeg gerne ville have været på grund af sygdom og skader, men skal nok komme igennem(målet er blevet justeret lidt ned pga. 4 ugers pause, så er mest fokuseret på, at få en god oplevelse og lære en masse praktisk, så jeg har styr på det når jeg skal igennem en hel ironman næste år :smile: ). Satser på, at komme ind på mellem 5 og 6 timer, så det er alene mig selv jeg konkurrer med.

Hvor finder man sådan nogle gels og barer og energidrik?og kan det passe, at man skal give noget med 20kr, pr. bar? Så synes jeg hurtigt det bliver en dyr fornøjelse(Er på SU :crazy: )

Er det nødvendigt, at løbe med væskebælte når der er depoter med vand og det kun er 20km??

Det er jo snart en hel videnskab, at få pakket til sådan en dag :tongue:

Jeg svømmer fint nok. Har først lært at svømme crawl for et års tid siden, så er ikke på eliteplan, men har en okay teknik og masser af gåpåmod :bigsmile: Men mange tak for rådet, vil nemlig gerne kunne spare lidt på våddraget, da det efter sigende alligevel ikke er svømmeturen, der kommer til at afgøre om min tid bliver god eller dårlig(alt taget i betragtning :wink: ).

Link to comment
Share on other sites

Nu ved jeg ikke om man må reklamere for særlige sider her. jeg sender dig en PM med et link til en engelsk website. her handler jeg og mange af mine tri-venner. Solide leverancer og ingen problemer.

I Jels er der ikke skiftetelt. Der står børn, familie og andre klods op ad skiftezonen. Derfor kan du godt skifte hele molevitten med det in mente :) Arrangørerne blandet sig ikke i hvad du gør, jeg tænker mere på dem der kigger på :)

Sidste år var vandtemperaturen i Jels 14 grader, så det kræver våddragt.

Du skal ikke løbe med væskebælte. Både på cykel og løbeturen er der depoter. Men, geler og energi skal du have med på cyklen. Og hav nogle liggende i skiftezonen som du kan tage med på løbeturen.

Det er kun idioter, der løber med væskebælter. De vejer vel 1 kg samlet og er total formålsløse.

Hav også et håndklæde liggende i skiftezonen, det er godt at stå på så du ikke trækker småsten med i skoene. Sørg også for at du kan opbevare dine ting i skiftezonen tørt. Sidste år stod det ned i stænger under cykelturen og det er mindre sjovt at stikke fødderne i total gennemblødte sko / strømper.

Det er i øvrigt rigtig fornuftigt mål du har - at komme igennem med en god oplevelse. Husk at nyde turen. Det er en fantastisk følelse at løbe over målstregen.

Link to comment
Share on other sites

Hej Harald

Min første halve IM var i Jels i 2008. Skrev en beretning til Dtrif om det, bl.a. om pacing og ernæring, kan læses her:

http://www.dtrif.dk/main/index.php?p=menu/side.php&menu=18&side=127

Har skrevet i alt fire beretninger, som ligger på det link.

Drik 300 ml. energdrik, normal opløsning, umiddelbart inden svømning.

Spis en bagel med peanutbutter og marmelade efter 20 min. på cyklen (pulsen skal være nede i udholdenhedstempo)fulgt af 500 ml. vand i løbet af de første 45 minutter. Drik herefter ca. 750 ml. energidrik pr. time.

Drik ved alle depoter på løb. Pace ikke for hårdt. Er pulsen meget høj ift. belastning så drik vand. Er den meget lav og kan du ikke få kroppen til at yde, så drik energidrik.

Pacing er essentiel. men det er faktisk ikke så svært, hvis du lader fornuften råde og beslutter dig for en plan på forhånd.

Køb Joe Friels 'The Triathletes bible' på amazon, fås ikke bedre. Jeg har trænet og coachet mig selv i tre år ved hjælp af den.

Vh Claus

Link to comment
Share on other sites

Hej Harald

Det er selvfølgelig til dels individuelt, men min erfairng er, at man klarer den halve IM på under seks timer med følgende basistræning pr. uge i nogle måneder:

1. En tre timer cykeltur, og man behøver ikke have puls over udholdenhedstempo.

2. En lang, langsom løbetur på 75-90 minutter.

3. En løbetur med intervaller af i alt 20-30 min. varighed, jeg løber tre-fem lange intervaller a ca. 6 minutter 45 sekunder.

4. Svømning - efter behov, jeg er ringe, 43 minutter, men bruger også kun en måned eller to op til stævnet på at vænne mig til vandet.

Kan klares på 7-8 timer pr. uge, hvis man ikke har meget tid.

Yderligere træning er fin, men ikke absolut nødvendig. Jeg prioriterer så cyketur nr. 2 hvis jeg har tid og lyst.

Vh Claus, 47 år, 75 kilo, 173 cm.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share