Tvinge forbrænding op


Arsukfjorden
 Share

Recommended Posts

Davs

Det er jo et almindeligt kendt basisk princip at for at man kan tabe sig, så skal man indtage færre kalorier end man forbrænder. Men det er jo ikke nok bare at sulte sig. Selvfølgelig er det muligt at sulte sig slank hvis man er helt ekstrem(ser man jo tydeligt i fattige lande osv), men det er jo ikke realistisk. Man siger jo nemlig at nedsætter man sit kalorieindtag i en længere sammenhængende periode, så bliver ens naturlige forbrænding og stofskifte også nedsat, hvilket betyder at det ingen fedt-tabende effekt har.

Mit spørgsmål lyder så på om man kan tvinge kroppen til at holde forbrændingen oppe, simpelthen ved at dyrke tilstrækkeligt med motion? Alså virkelig få fyret nogle kalorier af og på den måde tvinge ens samlede daglige kalorieforbrug i vejret, uden dog at spise særlig meget?

I mit tilfælde:

Jeg er fra guds side af ikke udstyret med nogen som helst evner inden for sport, bortset fra at jeg kan tvinge mig selv til at fortsætte selvom kroppen skriger efter at stoppe. Selv i absolut nul-punkts form kan jeg løbe 15-20km på ren og skær vilje. Og jeg er altså rimelig firkantet bygget :wink:

Nu når jeg er i form kan jeg, hvis jeg har fået søvn, uden de største problemer tage 40-50 minutter på motionscykel med 90-95% af min max-puls 4-5 dage om ugen. Det bliver til ca 500-600 kalorier(ifølge den uprecise maskine)pr træning og derefter kommer efterforbrændingen. Dertil kommer også 10km almindelig cykeltur om dagen og 1-1,5 times tryketræning(4 dage om ugen).

Så kan jeg tvinge kroppen til at holde forbrændingen oppe ved at dyrke store mængder intensiv træning hver dag? I så fald vil jeg jo kunne lave en kæmpe forskel mellem indtagende kalorier og forbrændte kalorier.

Det er skam ikke fordi jeg vil sulte mig selv totalt. Jeg spiser en stor skål havregryn uden sukker med skummetmælk til morgen, rugbrød og grøntsager til frokost og almindelig dansk aftensmad, men uden sovs og smør. Jeg forsøger bare at holde mængderne på et niveau hvor jeg aldrig bliver helt mæt. Psykisk føltes det nemlig også godt.

Edited by Arsukfjorden
Link to comment
Share on other sites

Tag du det blot helt roligt. Der findes mange myter omkring stofskiftet, og det omkring "hungersnød mode" er blot én af dem. Det er korrekt at BMR falder, hvis du virkelig sulter dig over en periode, men for det første skal du sulte dig selv forholdsvis kraftigt (vi snakker måske omkring 500kcal om dagen), og BMR vil næppe falde meget over 10%.

Lige ud fra ren hukommelse mindes jeg er studie hvor forsøgspersonerne indtog 500kcal dagligt, plus motion. BMR faldt med omkring 10-15%, efter man havde taget højde for fald i den fedt frie masse.

Så længe du spiser nogenlunde normalt (med et underskud på 500-1000 kcal), bør der ikke ske mærkbare ændringer i din BMR.

Og så lige til orientering, skal du ikke regne med din puls er 90-95% af max i 50min. Du har højst sandsynligt fejlberegnet/vurderet din maxpuls.

Link to comment
Share on other sites

Godt at høre at jeg ikke skal være nærvøs for at underernære mig selv lidt. Jeg "kom nemlig til" at lave et nytårsfortsæt der hedder "6-pack inden sommer". Med en fedt-procent på over 20% skal der virkelig arbejdes for det, men det har jeg heller ikke noget imod. :D

Og ja det er nok en smule overdrevet med 90-95%, men det er deroppe af. Min maxpuls har tidligere været omkring de 200. Har lige været deroppe og snuse et par gange. Målt med pulsbælte og motionscykel. Når jeg var ved mere "normale" hastigheder, men stadig intenst så var min puls ved 180-185. Jeg måler ikke min puls længere, da det ikke rigtig er nødvendigt når målet er at give sig 100%.

Det skal så siges at jeg kører 3-4 x 12min, hvor jeg starter med over 80rpm og løbende går op i rpm indtil jeg er ved 100rpm på de sidste "tårne" i programmet og så kører jeg forfra med 80rpm i starten. Så ja det er bedtemt ikke hele tiden at jeg er oppe i det helt røde felt, men jeg vil vove at påstå at jeg aldrig kommer under 170 når først jeg er igang.

Link to comment
Share on other sites

Nå ja det er jo også noget tid siden jeg tjekkede min max-puls. Den kan være højere nu når jeg er i noget bedre form. :blush:

Det kræver typisk lidt erfaring at komme tæt på maxpulsen - måske især fordi man simpelthen skal vænne sig til ubehaget ved at befinde sig i det leje.

Hvis maxpulsen ændrer sig som følge af en forbedret kondition, så vil den falde en smule, hvilket jo umiddelbart kan virke ulogisk.

Hjertet skal pumpe dit blod rundt så cellerne kan få ilt (og komme af med affaldsstoffer) og groft sagt kan du sige der er to parametre som afgører hvor meget der pumpes rundt. Slagvolumen, mængden af blod der kan pumpes ud pr hjerteslag og pulsen, typisk målt som antal hjerteslag pr minut.

Kommer du i bedre form vil hjertet vokse lidt og på anden vis øge slagvolumen (stærkere, mere effektiv sammentrækning). Behovet for høj hjertefrekvens for samme pumpevolumen falder derfor, og hvis slagvolumen øges tilstrækkeligt, så vil der kunne pumpes mere blod rundt i systemet ved lavere puls. Præcis hvorfor maxpulsen falder og ikke bare forbliver den samme kan jeg ikke svare på, men der må være begrænsninger/hensyn andre steder som gør det fordelagtigt.

Her er et tidligere svar på det spørgsmål:

http://www.motion-on...dpost&p=1299679

Edited by MaxPower
Link to comment
Share on other sites

  • 2 months later...
Mit spørgsmål lyder så på om man kan tvinge kroppen til at holde forbrændingen oppe, simpelthen ved at dyrke tilstrækkeligt med motion? Alså virkelig få fyret nogle kalorier af og på den måde tvinge ens samlede daglige kalorieforbrug i vejret, uden dog at spise særlig meget?

Det kan du sagtens. Når jeg selv skal tabe mig, så hiver jeg cyklen frem og kører 150-200 km om ugen. Ikke decideret træning, men blot lange ture på 40-80 km. På den måde brænder jeg så meget af, at jeg simpelthen ikke kan tage det på igen, næsten uanset hvad jeg spiser.

Jeg har i år cyklet på den måde i 7 uger nu, og der er røget 5 kg af vægten. Jeg lever absolut ikke hvad man vil kalde sundt eller korrekt for en slankekur, og jeg tager da også typisk det hele på igen i løbet af vinteren, hvor jeg ikke kommer ud at cykle, så det er helt klart cyklingen alene, der gør at jeg taber mig.

Faktisk tager jeg ret let på det med at tage på, for jeg ved at jeg kan smide kiloene igen blot ved at begynde at cykle. For mig er det en effektiv metode, men det kræver selvfølgelig, at man kan lide at cykle lange ture. :-)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share