Hvor mange kalorier brænder man af?


Roger Wilco
 Share

Recommended Posts

Hej,

Jeg forsøger at finde ud af hvor mange kalorier, jeg brænder af på en cykeltur, men efter at have prøvet en del forskellige beregnere, er jeg fuldstændig på bar bund. De giver så vidt forskellige resultater, at jeg ingen idé har om, hvad der passer.

Her er hvad jeg har forsøgt at regne på:

Alder: 50 år

Vægt: 95 kg

Højde: 185 cm

Distance: 48,3 km

Tid: 126 min

Hastighed: 23 km/t

Og her er hvad jeg får af diverse resultater:

1061 kcal

1268 kcal

1372 kcal

1377 kcal

1715 kcal

1796 kcal

1995 kcal

2107 kcal

2777 kcal

Er der nogen, der har et kvalificeret bud på, hvad der passer?

Link to comment
Share on other sites

2 timers cyklen ved relativt beskeden hastighed ville jeg konservativt skyde til ~1000kcal, altså 500kcal/time.

Det ville måske kunne siges mere præcist hvis du kendte et tal for din kondition samt havde registreret gennemsnitspuls for turen.

I et så markant tvivlstilfælde som her ville jeg i hvert fald sørge for ikke at estimere for højt, hvis din cykelforbrænding har indflydelse på hvor meget du spiser.

Link to comment
Share on other sites

Tak skal I have for svarene.

Jeg synes bare det er utroligt at de forskellige beregnere kan svinge fra 1100 til 2700 kcal. Det er jo næsten det samme som at indrømme, at man egentlig ikke ved en disse om det.

Jeg har en primitiv cykelcomputer, som viser kalorieforbrug i forhold til alder, vægt, distance og hastighed. Den ligger i den lave ende, og viser 1268 kcal i dette tilfælde, så den virker da brugbar. :-)

Link to comment
Share on other sites

Tak skal I have for svarene.

Jeg synes bare det er utroligt at de forskellige beregnere kan svinge fra 1100 til 2700 kcal. Det er jo næsten det samme som at indrømme, at man egentlig ikke ved en disse om det.

Jeg har en primitiv cykelcomputer, som viser kalorieforbrug i forhold til alder, vægt, distance og hastighed. Den ligger i den lave ende, og viser 1268 kcal i dette tilfælde, så den virker da brugbar. :-)

2 kæmpe faktorer ift energiforbrug på cykel er vindmodstand og hældning. Uden disse kan man med et estimat i bedste fald gætte ud fra ingen/ubetydelig vind og en fuldstændig flad rute. Næppe særlig mange ture på 50km der opfylder dette. Indendørs på bane måske. :wink:

Et par andre er energitab i cyklen i form af f.eks. rullemodstand og friktion i transmissionsystemet. Og hvis man kører på MTB så tab i støddæmpere eller generelt tab pga et (for) fleksibelt stel.

Hvor har du i øvrigt fundet de to højeste estimater?

Edited by MaxPower
Link to comment
Share on other sites

Den laveste værdi på 1061 var faktisk den, hvor jeg skulle indtaste flest oplysninger, f.eks. cyklens vægt, placering af hænderne på styret, vindmodstand, asfaltens kvalitet osv. Den virkede meget omfattende, og er måske også den, der egentlig har ramt bedst. Jeg synes bare den så ret pessimistisk ud sammenlignet med de andre.

Den højeste værdi på 2777 fik jeg fra den her beregner: http://www.loeberute.dk/Calculators/CalcActivity.aspx (95kg - 126min - Cykling 22,3-25,5 km/t).

Jeg kan ikke lige finde den næsthøjeste på 2107, men her er den, der giver 1995: http://www.everydayhealth.com/Calories-Burned-Biking.htm (Biking 14-16mph - 95kg - 126min).

Link to comment
Share on other sites

Mit gæt ville nok ligge mellem de to andre, dvs. som din næstlaveste. Det er bl.a. med udgangspunkt i din vægt og mine egne erfaringer. Er pulsur der kan indtastes hvilepuls og maxpuls på, ville jeg dog se som et bedre bud - så skal du "bare lige" kende din maxpuls. Din pessimistiske beregner kalkulerer muligvis med en supergod cykeløkonomi, hvor de fleste måske nok forbrænder mere for at køre det tilsvarende stykke.

Edited by esha9751
Link to comment
Share on other sites

Den laveste værdi på 1061 var faktisk den, hvor jeg skulle indtaste flest oplysninger, f.eks. cyklens vægt, placering af hænderne på styret, vindmodstand, asfaltens kvalitet osv. Den virkede meget omfattende, og er måske også den, der egentlig har ramt bedst. Jeg synes bare den så ret pessimistisk ud sammenlignet med de andre.

Den højeste værdi på 2777 fik jeg fra den her beregner: http://www.loeberute...lcActivity.aspx (95kg - 126min - Cykling 22,3-25,5 km/t).

Jeg kan ikke lige finde den næsthøjeste på 2107, men her er den, der giver 1995: http://www.everydayh...rned-Biking.htm (Biking 14-16mph - 95kg - 126min).

Ang den første:

Måske mere realistisk end pessimistisk. :wink:

Jeg ville også finde det underligt hvis du sådan uden større anstrengelse kunne forbrænde hvad der svarer til en normal dagsration på 2 timers moderat cykeltur.

En anden lille detalje er at beregnerne måske er bruttotal, dvs det tal de angiver som værende det du har forbrændt på 2 timers cykling både inkludere hvileforbrændingen og selve aktivitetens forbrænding. Men hvileforbrændingen ville du have haft uanset om du var blevet liggende i sofaen eller sad på cyklen.

Det er desværre sjældent noget der angives eksplicit.

I runde tal betyder det at der skal trækkes ~100kcal fra pr time, hvis det altså er bruttotal.

Ang de sidste to:

skod-beregnere...

Link to comment
Share on other sites

Hvis du godt vil vide lidt nærmere hvad du faktisk forbrænder skal du gøre følgende:

1. Bestem dit kondital eller maksimal iltoptagelse

Tests og lidt baggrundsinfo

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/find_dit_kondital_med_en_vilkaarlig_loebedistance/

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/to-punktstest_paa_cykel/

http://www.motion-online.dk/konditionstraening/testning/konditalstabel_-_hvad_er_et_godt_kondital?/

Iltoptagelse = kondital * kropsvægt / 1000

2. Bestem din makspuls (og hvilepuls)

Det skulle der også findes testprotokoller til her på siden, hvis du mangler inspiration

3. Mål turens gennemsnitspuls

Beregning:

Spændet mellem din hvilepuls og makspuls kaldes pulsreserve, og der hvor turens gennemsnitspuls ligger i mellem de to er den faktiske træningsintensitet i procent.

Intensitet = (gns - min)/(max - min)

For konditionstræning er der en meget direkte sammenhæng mellem iltoptagelse og forbrænding, da stort set alt energien kommer fra aerob forbrænding (betyder direkte "med ilt").

Sammenhængen er 5 kcal forbrænding pr liter optaget ilt, og din maksimale iltoptagelse vil nok ligge i intervallet 2-4 liter pr min. For regneeksemplet siger vi 3.

Vi leger du havde en intensitet på 70% over de to timers cykling.

Energiforbrug = intensitet * iltoptagelse * tid = 0,70 * 3 liter/min * 5 kcal/liter * 120 min = 1260 kcal

Link to comment
Share on other sites

Hey Max,

Det har jeg faktisk gået og tænkt over det med bruttototal, hvad gør et pulsur, giver det forbrændte kcal ud over hvileforbrænding eller er det en bruttototal?

så vidt jeg ved gav mit rs800cx forbrændte kalorier udover bruttotallet, dette tjekkede jeg ved at læse manualen + gå med den iløbet af en arbejdsdag hvor jeg kunne se at når jeg sad stille (eksempelvis i bilen) så ændrede den ikke på kalorie forbruget

dog er det vidst nok forskelligt fra model til model

hvis i vil have den mest præcise beregning af kcal skal i have fat i en watt måler til cyklen: da den kender energien puttet ind i cyklen som du jo gør, kan den fortælle hvor meget du har puttet ind... ellers er et pulsur også en god ven til den slags (da de ofte tager højde for konditions niveau hvis det er et godt ur)

Link to comment
Share on other sites

hvis i vil have den mest præcise beregning af kcal skal i have fat i en watt måler til cyklen: da den kender energien puttet ind i cyklen som du jo gør, kan den fortælle hvor meget du har puttet ind... ellers er et pulsur også en god ven til den slags (da de ofte tager højde for konditions niveau hvis det er et godt ur)

Som jeg skrev tidligere, er den nødt til at kalkulere med en gennemsnitlig effektivitet i omsætningen af hvor mange af de kalorier du forbrænder, der bliver til fremdrift. Jeg har tidligere regnet mig frem til at min effekt siddende desværre var 18,3% på daværende tidspunkt, medens de bedste vist ligger omkring de 25%. En watt-cykel er nødt til at have en fomodning om din effektivitet og hvor deres niveau ligger, har jeg ingen klar idé om, men nok omkring 20-22%. Se evt. denne artikel som dog primært handler om andre ting: http://www.motion-on..._watt_i_1_time/

Edited by esha9751
Link to comment
Share on other sites

Det jeg ikke rigtigt forstår er, hvorfor der er forskel på hvad ens kondition, iltoptagelse, intensitet osv. er.

Ifølge min fysiklærdom kræver det en vis mængde energi at flytte en given vægt en vis distance, så skulle 95kg flyttet over 48km ikke give nogenlunde samme resultat for alle personer?

Hvis f.eks. en person har en højere iltoptagelse end en anden, så bliver intensiteten vel tilsvarende lavere, så resultatet skulle blive det samme. Er der virkelig så stor forskel på hvor meget energi forskellige personer brænder af, for reelt at udføre det samme stykke arbejde?

Link to comment
Share on other sites

Som et par nævner først i tråden er der da også nogle tommelfingerregler der kan give et groft estimat. Men som jeg nævner er der en række væsentlige ubekendte ved cyklen, som har betydning for hvor meget energi en given distance. Ud over at skulle tage højde for vindmodstand generelt vil det også koste mere energi at cykle samme distance hurtigere fordi vindmodstanden stiger med kvadratet på hastigheden.

Det store spørgsmål er hvad du skal bruge tallet til og hvor præcist det skal være?

Link to comment
Share on other sites

Jeg er blot interesseret i at vide, hvor mange kalorier jeg brænder af på en cykeltur, og undrer mig over, at det åbenbart ikke er noget man kan beregne rimelig præcist.

Ud over at skulle tage højde for vindmodstand generelt vil det også koste mere energi at cykle samme distance hurtigere fordi vindmodstanden stiger med kvadratet på hastigheden.

Ja, men det forklarer stadig ikke hvorfor der er den store spredning i resultaterne. Jeg indtaster jo hastigheden i alle de forskellige beregnere, så de har de samme data at regne på. De burde stadig give samme resultat. Hvis jeg sætter hastigheden op, så viser de selvfølgelig flere kalorier, men stadig med den samme spredning, og det er spredningen jeg har et problem med. Hvorfor viser de ikke det samme?

Men okay. Jeg har fået nogle bud på, at det nok er i den lave ende at tallene passer bedst, så det vil jeg holde mig til.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share