Udo's og Perfect balance

[Soulfly]

faldt over dette på naturdrogeriet

  Afsluttende debat om borago, Perfect Balance og Udo's Choice

Natur-Drogeriet A/S modtog nedenstående mail fra Tine Filskov Østergaard d. 26. januar 2004:

Anette Harbech Olesen skriver i sin bog "Det er ikke lige fedt" at borago olie indeholder "pyrrolizidin-alkaloider, der er levertoksiske selv i små mængder. Disse formodes at kunne fjernes ved koldpresning efterfulgt af kraftig raffinering".

Desuden skriver hun, at borago olie kan optræde uhensigtsmæssigt i organismen, som også bedre kan optage GLA fra kæmpenatlysolie end fra borago olie.

Udtalelserne er tilsyneladende baseret på videnskabelige undersøgelser, som der også henvises til.

Perfect Balance indeholder kun ikke-raffinerede ingredienser - herunder borago olie (som i følge ovenstående skulle være levertoksisk i denne form). Hvilke videnskabelige undersøgelser underbygger, at Perfect Balance skulle være den bedste af sin art på markedet? Hvorfor skulle den være bedre end f.eks. Udo's Choice?

I skriver følgende på jeres hjemmeside:

"Vær opmærksom på, at stærke kræfter, som enten er købte eller ideologisk forførte, prøver at få forbrugere og behandlere til at mistænkeliggøre Perfect Balance, for at du skal vælge noget, der er både dyrere og kun halvt så virksomt!"

Det kunne jeg godt tænke mig at få uddybet.

Venlig hilsen

Tine Østergaard

Svar fra Natur-Drogeriet A/S til Tine Filskov Østergaard d. 3. februar 2004:

Tak for din mail af 26. jan. 2004

Vi kan henvise til bladet "Mit Helbred" 0.6. 2003, tlf. 56 67 24 30, der har lavet en føljeton om borago.

Vi er sammen med andre forhandlere af borago olie (Biozym og Natur Energi) blevet anmeldt til forbrugerrådet, aktive forbrugere og fødevarekontrollen af mennesker, der har et samarbejde med Udo Erasmus, firmaerne Flora, Inc. USA og Flora Manufacturing and Distribution Ltd, der fremstiller Udo’s Choice oil blend.

Det er tankevækkende, at i Danmark sælges Udo's Choice som ikke-øokologisk, men i Norge som økologisk.

Disse foretagender ønsker åbenbart med alle midler at få fjernet konkurrerende produkter fra markedet, men er nu blevet idømt en bøde på næsten 14 mio. kroner ved United States District Court of California for tillidsbrud og bedrageri. Heraf hæfter Udo Erasmus alene for 5.635.112 kroner.

Vi er ikke bekendt med, at borago olie er blevet forbudt i hverken EU eller USA.

Derfor betragter vi denne mistænkeliggørelse af konkurrerende firmaer for afsluttet.

PS: Tak fordi du gav os anledning til at opdatere vores website.

Med venlig hilsen

Peer Christiansen

Epilog d. 23. august 2005

I sidste uge gjorde det uafhængige www.consumerlab.com i USA det "tragisk" klart, at Udo’s Choice ikke er, hvad Udo og Flora vil have deres forbrugere til at tro.

De hævder, at der er 6.400 mg Omega-3 pr. spsk., men olien indeholder kun 4.770 mg pr. spsk. Det er 26% mindre! Desuden indeholder den kun 13 mg GLA pr. spsk. Floras reaktion var: "En mærkningsfejl". Vi kalder det mangel på respekt for kunden.

Perfect Balance indeholder (vi har naturligvis også fået foretaget en uafhængig test i sidste uge):

Iflg. etiketten: 6.000 mg Omega 3 pr. spsk. Faktisk indhold: 6.845 pr. spsk.!!

Iflg. etiketten: 30 mg GLA pr. spsk. Faktisk indhold: 41 mg GLA pr. spsk.!! Det er mere end 3 gange så meget.

Det er da en nyhed, jeg ikke har hørt om.

Nogle andre der har noget info om dette?

Har prøvet at se på consumerlabs hjemmeside, men det kræver abonnement at se hele artiklen.

Der er også andre gode tests på consumerlabs hjemmeside, som jeg gerne vil nærlæse bl.a om protein pulver samt om proteinbars. Kan desværre ikke se disse heller pga. manglende abonnement

Edited September 20, 2005 by Soulfly

[T]

Interressant. Jeg har prøvet både Perfect balance og Udos og har ikke kunnet se eller mærke forskel.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

Soulfly, det var en spændende artikel.

Jeg tjener ingen penge på at anbefale og fraråde forskellige produkter.

Personligt bruger jeg hverken Udos Choice eller Perfect Balance.

På den ene side kan jeg da godt se visse fordele ved Udos Choice. Men på den anden side er den enorm dyr. Og der er i fag/interesse-kredse ikke enighed om, at tilskud af GLA er gavnligt eller ej.

Det er billigere at tage udgangspunkt i ren rapsolie eller produkter, der indholder uhærdet rapsolie. Så mit forslag er at lægge bunden/grunden med rapsolie. Alt efter behov og overbevisning kan man så "bygge videre op" og supplere med hørfrøolie, der indeholder n-3-fedtsyren ALA, eller fiskeolie, der indeholder n-3-fedtsyrerne EPA og DHA. (Bemærk at forkortelsen ALA også bruges om et andet stof).

Producenten af "Becel Flydende"-margarine vil ikke give mig alle de interessante oplysninger. Så jeg ved ikke, om dette produkt er godt eller dårligt. Men selvom det indeholder hærdet fedt, skulle det være uden de skadelige transfedtsyrer. og det har en god fedtsyresammensætning, der minder om rapsolies.

Der er i fag/interesse-kredse ikke enighed om, om rapsolie kan tåle mild og kortvarig stegning.

Jeg vil fraråde folk at bruge de olier, margariner og minariner, der indeholder mere end 4 gange så meget n-6- end n-3-fedtsyrer. Hvis man alligevel ønsker at bruge sådanne produkter, vil jeg anbefale at begrænse brugen og så supplere med den n-3-rige hørfrøolie. Kan du ikke læse n-6/n-3-forholdet i produkternes varedeklarationer, vil jeg derfor råde folk til at droppe produktet og satse på rapsolie.

[Michael Soerensen]

Og hvorfor er det så vigtigt at det ikke inneholder 4 gange så meget omega 6 som omega 3?

[Antaeus]

Og hvorfor er det så vigtigt at det ikke inneholder 4 gange så meget omega 6 som omega 3?

<{POST_SNAPBACK}>

Det er fuldstændig ligegyldigt. Det eneste der tæller er det samlede fedtforbrug, forholdet mellem de forskellige fedtsyrer i hele kosten samt kvaliteten af fedtkilden og hvordan den behandles.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

I og for sig er det ikke kun det enkelte levnedsmiddel, man skal se på. Det er lige så vigtigt at se på mængden af dette levnedsmiddel og sammensætningen af den øvrige kost. Så derfor kan en lille mængde smør eller fløde - efter min mening - være lige så sund som en stor mængde rapsolie. Hvis man kun bruger meget små mængder, er det derfor ligegyldigt, hvad man bruger.

Men hvis man bruger større mængder, er det vigtigt at vælge de rigtige fedtstoffer.

Ifølge læge Peter Markmann, der her været med til at skrive en eller flere af Ernæringsrådets rapporter, bør vi have 3-8 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3-fedtsyrer. Derfor kan man jo i teorien godt vælge de olier, margariner og minariner, der indeholder helt op til 8 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3. Og hvis man får mange af n-3-fedtsyrerne EPA og DHA fra fed fisk eller fiskeolie, sker der nok ikke så meget ved at vælge noget fedtstof, der er rig på n-6-fedtsyrer og fattig på n-3-fedtsyrer. Men da en del mennesker på vestlig kost menes at få for mange n-6-fetdsyrer i forhold til n-3-fedtsyrer, synes jeg, at man bør vælge de fedtstoffer, der højst indholder 4 gange flere n-6- end n-3-fedtsyrer. (Undtagelsen er olivenolie).

Hvis man ikke kan/vil undvære smagen af de olier, margariner og minariner, der indeholder flere end 4 gange så mange n-6- som n-3-fedtsyrer, vil jeg foreslå, at man begrænser brugen af disse n-6-rige fedtstoffer og supplere med den n-3-rige hørfrøolie. Så går man ikke helt galt i byen. Man skal blot huske på ikke at overdrive brugen af hørfrøolie.

Rapsolie indeholder 7-12 % n-3-fedtsyrer. Den indholder 2-4 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3-fedtsyrer. Der er muligvis kommet nye forædlede rapsolier på markedet, som afviger fra dette. Men som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at rapsolie har et rimelig godt n-6/n-3-forhold.

[Antaeus]

Hej.

I og for sig er det ikke kun det enkelte levnedsmiddel, man skal se på. Det er lige så vigtigt at se på mængden af dette levnedsmiddel og sammensætningen af den øvrige kost. Så derfor kan en lille mængde smør eller fløde - efter min mening - være lige så sund som en stor mængde rapsolie. Hvis man kun bruger meget små mængder, er det derfor ligegyldigt, hvad man bruger.

Men hvis man bruger større mængder, er det vigtigt at vælge de rigtige fedtstoffer.

Ifølge læge Peter Markmann, der her været med til at skrive en eller flere af Ernæringsrådets rapporter, bør vi have 3-8 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3-fedtsyrer. Derfor kan man jo i teorien godt vælge de olier, margariner og minariner, der indeholder helt op til 8 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3. Og hvis man får mange af n-3-fedtsyrerne EPA og DHA fra fed fisk eller fiskeolie, sker der nok ikke så meget ved at vælge noget fedtstof, der er rig på n-6-fedtsyrer og fattig på n-3-fedtsyrer. Men da en del mennesker på vestlig kost menes at få for mange n-6-fetdsyrer i forhold til n-3-fedtsyrer, synes jeg, at man bør vælge de fedtstoffer, der højst indholder 4 gange flere n-6- end n-3-fedtsyrer. (Undtagelsen er olivenolie).

Hvis man ikke kan/vil undvære smagen af de olier, margariner og minariner, der indeholder flere end 4 gange så mange n-6- som n-3-fedtsyrer, vil jeg foreslå, at man begrænser brugen af disse n-6-rige fedtstoffer og supplere med den n-3-rige hørfrøolie. Så går man ikke helt galt i byen. Man skal blot huske på ikke at overdrive brugen af hørfrøolie.

Rapsolie indeholder 7-12 % n-3-fedtsyrer. Den indholder 2-4 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3-fedtsyrer. Der er muligvis kommet nye forædlede rapsolier på markedet, som afviger fra dette. Men som tommelfingerregel kan man gå ud fra, at rapsolie har et rimelig godt n-6/n-3-forhold.

Når Peter siger 3-8 gange flere n-6 fedtsyrer end n-3 så er det politisk. Grunden er at Ernæringsrådet, fødevarestyrelsen m.fl. ofte tager udgangspunkt i den kost danskerne spiser, kan overholde/opnåelig og kan regnes som ok og ikke i hvad der er bedst. Når der foretages en systematisk gennemgang af artiklerne nåes typisk frem til 2-3 gange flere n-6 fedtsyrer end n-3. Herudover er der jo så alle de andre fedtsyrer som helst skal ligge inden for bestemte forhold og herudover skal der så være bestemte forhold til de andre makronæringsstoffer (kulhydrater, protein), som igen kan inddeles.

Når vi indtager så meget omega-6 vil det naturlige valg for at rette op på dette være en nedskæring af fødevarer indeholdende omega-6 og øge omega-3. Efter et stykke tid når balancen er ved at være oprettet kan man skære ned på omega-3 indtaget f.eks. ved skift af hørfrøolie til rapsolie eller kun mindre brug af hørfrøolie (eller fiskeolie, fisk).

Jeg vil i øvrigt aldrig anbefale at stege i noget som indeholder rapsolie eller endnu værre hørfrøolie. Jeg kunne endvidere aldrig drømme om at bruge margarine (typisk stærkt behandlede fedtstoffer - se tidligere diskussioner) til noget som helst.

Edited September 22, 2005 by Antaeus

[Antaeus]

Jeg vil i øvrigt aldrig anbefale at stege i noget som indeholder rapsolie eller endnu værre hørfrøolie. Jeg kunne endvidere aldrig drømme om at bruge margarine (typisk stærkt behandlede fedtstoffer - se tidligere diskussioner) til noget som helst.

Hvad vil du så stege i?

olivenolie, smør eller en blanding

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Antaeus.

1. N-6/N-3-FORHOLD:

Jeg har ikke nok viden til at vurdere, om det er dig eller læge Peter Marckmann, der ligger tættest på sandheden. Derfor vil jeg fremover - ikke kun nævne Peter Marckmanns tommelfingerregel - men også nævne dit bud. Ligeledes vil jeg nævne Anette Harbech Olesens teori. Anette er formand for FADK (Foreningen AF Danske Kostvejledere). Hun har skrevet en bog om fedtstoffer. Og når jeg får læst Udo Erasmus bog på dansk, vil jeg nævne hans forslag til det optimale n-6/n-3-forhold. (Udo Erasmus er idemanden bag blandingsolien Udos Choice). Så kan vi efterhånden skyde os ind på et godt n-6/n-3-forhold.

Læge Peter Marckmann siger, at vi bør have 3-8 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3. Du, Antaeus, siger, at vi bør have 2-3 gange flere n-6 end n-3. Anette Harbech Olesen skriver i sin bog, at vi bør have 4 gange flere n-6 end n-3.

Hvis man skal finde et slags kompromi - en mellemting - mellem jer, vil man ende på ca. 4 gange flere n-6 end n-3. Så et n-6/n-3-forhold på 4 til 1 er måske et godt udgangspunkt på nuværende tidspunkt. Efterhånden som forskningen skrider frem, vil vi så pejle os frem til det rigtige forhold mellem n-6- og n-3-fedtsyrer.

2. SELVMODSIGELSE:

Antaeus, jeg synes, at du selvmodsiger dig selv.

Du er imod mit råd om at undgå de olier, margariner og minariner, der indeholder mere end 4 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3. Som undtagelse har jeg som sagt olivenolie.

Alligevel skriver du: "Når vi indtager så meget omega-6 vil det naturlige valg for at rette op på dette være en nedskæring af fødevarer indeholdende omega-6 og øge omega-3. Efter et stykke tid når balancen er ved at være oprettet kan man skære ned på omega-3 indtaget f.eks. ved skift af hørfrøolie til rapsolie eller kun mindre brug af hørfrøolie (eller fiskeolie, fisk)".

Rapsolie er jo netop kendetegnet ved ikke at indeholde mere end 4 gange flere n-6 end n-3. (Dog er der måske kommet nye forædlede rapsolier på markedet, som har et n-6/n-3-forhold, der er større end 4 til 1).

3. STEGNING I RAPSOLIE:

Hjerteforeningen og Dansk Fødevareforskning har meddelt mig, at rapsolie godt kan tåle kortvarig, mild stegning. Anette Harbech Olesen (FADK) har meddelt mig, at det ikke er godt at stege i denne olie. Og du vil heller ikke anbefale rapsolie til stegning.

Derfor er der uenighed i fag/interesse-kredse om, om stegning i rapsolie er usundt eller ej.

Da jeg ikke ved nok om emnet, kan jeg ikke tage stilling til, om det er dig og Anette Harbech Olesen eller Hjerteforeningen og Dansk Fødevareforskning, som har ret i denne sag.

Så for at bevare min troværdighed som kostvejleder siger jeg altid: "Der er i fag/interesse-kredse ikke enighed om, om rapsolie kan tåle kortvarig og mild stegning".

Så til de kostvejledere, der påstår, at man kan - eller ikke kan - stege i rapsolie, vil jeg stille de 3 følgende spørgsmål:

1. Hvad ændres ved stegning i rapsolie?

2. I hvilke mængder er disse ændringer?

3. Er det nok til at være usundt?

Hvis man har frarådt eller anbefalet stegning i rapsolie - og man ikke kan svare grundigt og nøjagtigt på disse 3 spørgsmål - mener jeg, at man har et alvorligt troværdighedsproblem.

Hvis rapsolie ikke kan tåle kortvarig og mild stegning, er det måske en ide at komme "GOOD FRY" i. Jeg mener, at det er det navn, man har brugt. Dette består - så vidt min "senile" hjerne husker - af ris og sesam.

Måske er "Becel Flydende"-margarine rimelig stegestabil. Selvom denne indeholder hærdet fedt, skulle den være fri for transfedtsyrer. Producenten har ikke villet give mig alle nødvendige oplysninger om dette produkt, så jeg ved ikke, om det er godt eller dårligt. Men "Becel Flydende"-margarine har en god fedtsyre-sammensætning, der minder om rapsolies.

Du vil stege i smør og olivenolie, Anteus. Smør i små mængder kan ikke ødelægge en sund kost. Men bruger man større mængder, skal man passe på med smør. Det indeholder nemlig en betydelig del af mættede fedtsyrer. Og en betydelig del af disse vil være af de såkaldte "usunde" slags.

Så vist jeg husker anbefaler Anette Harbech Olesen fra FADK (Foreningen Af Danske Kostvejledere) en eller anden slags kokos-fedtstof til stegning. (Denne oplysning vil jeg lige tjekke, når jeg kommer hjem).

[Ivan Hansen]

Spændende tråd.

Her er lidt fakta fra den nævnte artikel på consumerlab (har købt abonnement )

"

What CL Found:

ConsumerLab.com purchased and tested supplements made from the seed oils of black currant, borage, flax (flaxseed), and evening primrose, as well as combination products.

All but four products contained their claimed amounts of omega-3 and/or omega-6 fatty acids. (See How Products Were Evaluated for more information about testing). Those that did not were the following:

Spectrum Essentials® Advanced Lipid Nutrition, Cold Pressed Borage Oil, a softgel, claimed to contain 100 mg of ALA per serving (2 softgels) but contained less than 5 mg. ALA is not a known constituent of borage oil, suggesting a labeling error on this product. The product did contain its other claimed fatty acids. [Communication with the manufacturer of this product has confirmed the labeling error regarding ALA. The manufacturer states that a new borage oil product (not tested by CL) is in production and does not list ALA as a constituent.]

Atkins™ Essential Oils™ with Essential Fatty Acids, Omega-3 and Omega-6 Fatty Acids for Controlled Carb Lifestyles, a flaxseed-borage-fish oil combination sold as a softgel, contained only 320 mg of its claimed 405 mg of oleic acid per serving (2 softgels). The product did contain its other claimed fatty acids.

Udo's Choice® Oil Blend, Certified Organic Blend of Flax and Other Nutritionally Superior Oils, had only 4,770 mg of its claimed 6,400 mg of omega-3 oils per serving (one tablespoon). The omega-3 oil was primarily ALA. Interestingly, although the product claims 3,200 mg of omega-6, most of this is linoleic acid (LA) — only 13 mg is GLA.

Breeder's Choice® AvoDerm® booster, skin & coat supplement for dogs & cats, a pet supplement sold as a powder, contained only 57% of the omega-3 and 61% of the omega-6 fatty acid stated in its "Guaranteed Analysis".

All of the products were found to be fresh. Two products that specifically claimed to contain zero or no trans fats were shown to meet these claims. In fact, none of the products contained any significant amount of trans fats.

"

Angående stegning og olier, så er sammenhængen således, at jo flere flerumættede fedtsyrer en olie indeholder, jo mindre opvarmning kan den tåle før olien "ødelægges" og danner transfedtsyrer og andre "interessante" biprodukter.

Olier som jordnøddeolie og olivenolie er primært monoumættede og kan derfor tåle mild stegning som f.eks wokmad. Men skal du stege bøffer eller andet der skal have meget høje temperaturer, så brug mættet fedt, f.eks. smør, da det er stabilt også ved høje temperaturer.

Jeg vil i den sammenhæng lige mane til besindighed omkring mættet fedt. Det skal vi også have noget af og hvis man ellers er kostbevidst, så vil det ikke vælte en kostplan af stege bøffer i smør et par gange om ugen (og de smager sq osse bedre stegt i smør :4mewantfood: )

Olier rige på flerumættede fedtsyrer som hørfrøolie, sesamolie, tidselolie etc. må absolut ikke opvarmes og skal opbevares i køleskab. Så skal du bruge hørfrøolie som kosttilskud, så smid den i proteinshaken eller oven på maden EFTER den er lavet.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej Ivan.

Tak for et spændende indlæg.

1. SMØR:

Jeg er enig i, at smør godt kan indgå i en sund kost. Men kun i små mængder.

Det er jo ikke kun det enkelte levnedsmiddels indhold af næringsstoffer, som man skal se på. Det er i lige så høj grad MÆNGDEN af det enkelte levnedsmiddel og SAMMENSÆTNINGEN af den øvrige kost. Derfor mener jeg, at en lille smule smør og sødmælk kan være lige så sund som en stor mængde raps- eller olivenolie.

2. JOMFRUKOKOSOLIE OG SHEABUTTER:

Anette Harbech Olesen er formand for FADK - Foreningen Af Danske Kostvejledere. Hun har svaret mig, at hun anbefaler Cocosa jomfrukokosolie til stegning.

En gang fik jeg noget sheabutter af Tine Tholstrup på KVL-landbohøjskolen. Dette indeholder store mængder af mættede fedtsyrer.

Jeg må indrømme, at jeg ikke længere kan huske, om de mættede fedtsyrer i kokos og sheabutter er af den "usunde" eller "neutrale" slags. Så jeg ved ikke, om det er "usundt" eller ej.

Men min egen personlige holdning er, at hvis man skal vælge mættede fedtsyrer, kan man lige så godt vælge dem fra kilder, der smager godt; det vil sige chokolade, smør, ost og mælkedrikke. Derfor vil jeg ikke have sheabutter eller kokosjomfruolie ind i min kost. Hvis jeg endelig skal have kokos, vil jeg have kokosmakroner og "Bounty"-bar. (Selvfølgelig er der nogle, der vil mene, at Cocosa-jomfrukokosolie smager bedre end smør. Vi er jo heldigvis forskellige).

[Antaeus]

Kokosolie er bl.a. diskuteret her tidligere

[Antaeus]

2. SELVMODSIGELSE:

Antaeus, jeg synes, at du selvmodsiger dig selv.

Du er imod mit råd om at undgå de olier, margariner og minariner, der indeholder mere end 4 gange flere n-6-fedtsyrer end n-3. Som undtagelse har jeg som sagt olivenolie.

Alligevel skriver du: "Når vi indtager så meget omega-6 vil det naturlige valg for at rette op på dette være en nedskæring af fødevarer indeholdende omega-6 og øge omega-3. Efter et stykke tid når balancen er ved at være oprettet kan man skære ned på omega-3 indtaget f.eks. ved skift af hørfrøolie til rapsolie eller kun mindre brug af hørfrøolie (eller fiskeolie, fisk)".

Rapsolie er jo netop kendetegnet ved ikke at indeholde mere end 4 gange flere n-6 end n-3. (Dog er der måske kommet nye forædlede rapsolier på markedet, som har et n-6/n-3-forhold, der er større end 4 til 1).

Jeg modsiger ikke mig selv. Læs igen.

De fleste danskere indtager alt for meget n-6 og med et n-6:n-3 forhold, der er helt galt. Det naturlige valg for at rette op på dette er ikke rapsolie men hørfrøolie eller fisk/fiskeolie da det indeholder meget mere n-3 og det vil gå alt for langsomt med rapsolie. Når forholdet er oprettet så kan man eventuelt overveje om man vil benytte rapsolie (men ikke til at stege i - lad usikkerheden komme til gode og vælg olivenolien). Jeg har prøvet at stege i rapsolie og det var bestemt ikke en succes (duftede branket og mærkeligt).

[Stubbe]

Jeg har prøvet at stege i rapsolie og det var bestemt ikke en succes (duftede branket og mærkeligt).

Det lyder mere som brugen af olien end olien selv den er gal med. Du kan selvfølgelig også være uheldig at have fået en dårlig olie.

Jeg har gennem de sidste 14 år arbejdet på en del restaurationer og hoteller og har aldrig oplevet problemer med rapsolie med mindre den har været overophedet som jo gælder alle fedtstoffer. Jeg bruger det selv privat ligeså ofte som olivenolie og smør. Jeg vil endda påstå at man ikke kan smage eller se forskel om der er brugt oliven- eller rapsolie.

I et tysk studie undersøgte man 48 forskellige rapsolier og fandt stor forskel på forskellige parametre vedrørende kvaliteten hos nogle få af olierne. Dette viser behovet for kvalitetskontrol af rapsolier, selvom størsteparten er af god kvalitet. Rapsolie har et stort indhold af phytoprotectaner, hvilket har vist at have stor betydning for stabiliteten og i nogle studier større betydning end indholdet af flerumættede fedtsyrer. Ved indtag af relativt store mængder rapsolie ses heller ingen negative effekter på blodlipiderne.

Alt i alt har jeg ihvertfald ingen bekymring for at bruge og indtage rapsolie.

[Antaeus]

Det lyder mere som brugen af olien end olien selv den er gal med. Du kan selvfølgelig også være uheldig at have fået en dårlig olie.

Jeg har gennem de sidste 14 år arbejdet på en del restaurationer og hoteller og har aldrig oplevet problemer med rapsolie med mindre den har været overophedet som jo gælder alle fedtstoffer. Jeg bruger det selv privat ligeså ofte som olivenolie og smør. Jeg vil endda påstå at man ikke kan smage eller se forskel om der er brugt oliven- eller rapsolie.

I et tysk studie undersøgte man 48 forskellige rapsolier og fandt stor forskel på forskellige parametre vedrørende kvaliteten hos nogle få af olierne. Dette viser behovet for kvalitetskontrol af rapsolier, selvom størsteparten er af god kvalitet. Rapsolie har et stort indhold af phytoprotectaner, hvilket har vist at have stor betydning for stabiliteten og i nogle studier større betydning end indholdet af flerumættede fedtsyrer. Ved indtag af relativt store mængder rapsolie ses heller ingen negative effekter på blodlipiderne.

Alt i alt har jeg ihvertfald ingen bekymring for at bruge og indtage rapsolie.

Rapsolie er en god og sund olie når den ikke benyttes til stegning. Jeg synes den indeholder for meget n-3 til at jeg vil stege i den. Jeg er dog enig i at der ikke forelægger gode beviser for at olien bliver beskadiget under stegning, men mener at tvivlen bør veje for at den ikke benyttes.

PS.Olien jeg benyttede til stegning var af god kvalitet og smagte fint når den ikke blev benyttet til stegning.

[Ivan Hansen]

Lidt flere data til tråden omkring opvarmning af olier. Oplysningerne er alle hentet i bogen; Fat that heals and fat that kills af Udo Erasmus.

Jeg skal ikke kunne svare på om alle oplysninger er skudsikre, men jeg synes det virker troværdigt.

Indholdet af n3 i Hørfrøolie ligger mellem 45-65%. Det er et stort spektrum og kan måske forklare hvorfor, at undersøgelser af forskellige blandingsolier kan give negative resultater på n3 indholdet. (Det skal ikke være et forsvar for Udo´s Choice eller andre, da de jo så bare må sætte værdien så lavt, at det vil passe med minimumsindholdet).

Opvarming af olier:

>150 grader C: Umættede fedtsyrer begynder at danne stegemutagener

>160 grader C: Umættede fedtsyrer danner transfedtsyrer

>200 grader C: Umættede fedtsyrer danner transfedtsyrer i store mængder

>220 grader C: Den øgede dannelse af transfedtsyrer sker proportionelt med den øgede temperatur.

Som interessant oplysning kan det nævnes, at industrielt fremstillede olier jf. Udo deodoriseres (dårlig smag og lugt fjernes) ved varme olien op til 240-270 grader C i 1/2 - 1 time

Angående brug af rapsolie til stegning, så er jeg af samme synspunkt som Antaeus, vil ikke bruge den til stegning grundet n3 indholdet.

Jeg bruger selv jordnøddeolie, hvilket jeg synes giver maden en rigtig god smag, specielt i wokretter og til kylling.

Men er dog kart til olivenolie når vi snakker chili con carne og spaghetti bolognese etc.

Hvad jeg så lige mangler et svar på er; hvor varm bliver sådan en stegepande mon egentlig ved alm. madlavning (dvs. uden at den "overopvarmes")??

(Ved godt den bliver varm nok til at man brænder fingrene )

[Stubbe]

PS.Olien jeg benyttede til stegning var af god kvalitet og smagte fint når den ikke blev benyttet til stegning.

Med al respekt for din madlavning, vil jeg påstå du har været uheldig eller uforsigtig med din stegning. Som nævnt har jeg i mange år benyttet forskellige olier til stegning inklusiv rapsolie, til alt fra 1 til flere hundrede personer, og har aldrig oplevet dårlige resultater med denne og dette gælder iøvrigt også for de adskillige kokke jeg har arbejdet sammen med.

Hvad jeg så lige mangler et svar på er; hvor varm bliver sådan en stegepande mon egentlig ved alm. madlavning (dvs. uden at den "overopvarmes")??

Kommer helt an på hvad du steger. Fisk er 120-150, lyst kød 150-180 og mørkt kød 170-225 (groft sat op). Der indledes sædvanligvis med lidt højere temp end der færdigsteges med og valg af fedtstof har også betydning for temp for eksempel benyttes ofte lidt højere temp til fisk hvis det foregår i olie end i smør.

Opvarming af olier:

>150 grader C: Umættede fedtsyrer begynder at danne stegemutagener

>160 grader C: Umættede fedtsyrer danner transfedtsyrer

>200 grader C: Umættede fedtsyrer danner transfedtsyrer i store mængder

>220 grader C: Den øgede dannelse af transfedtsyrer sker proportionelt med den øgede temperatur.

Dette er så uafhængigt af hvilken olie man bruger? Tidsinterval og mængde af dannede stoffer er i denne sammenhæng også nødvendige at få med for at det skal være interessant.

Angående brug af rapsolie til stegning, så er jeg af samme synspunkt som Antaeus, vil ikke bruge den til stegning grundet n3 indholdet.

Som nævnt er der studier som viser at indholdet af mikronæringsstoffer har større betydning for stabiliteten end indholdet af flerumættede fedtsyrer. Nutridan er også testet at være stabil trods et højt N-3 indhold. Er det ikke værd at tage med i sine overvejelser?

Jeg kune godt tænke mig at se et studie eller to som viser rapsolie holdt op imod andre olier ved stegning indenfor normale temperatur og tidsinterval. Eventuelle negative effekter ved rapsolie som bruges til stegning kunne tænkes at påvirke oxidation og mængde af blodlipiderne, igen er det i flere studier vist ikke at være tilfældet. Udover en teoretisk tilgang at et højt indhold af flerumættede fedtsyrer negativt påvirkes ved stegning og derefter kan påvirke helbredet, er der ikke meget der tyder på det finder sted når vi samtidig ser på de øvrige faktorer som tidsinterval ved stegning, temperatur, mængde af mikronæringsstoffer, mængde af "stoffer" indtaget og optaget og hvad man har set i studierne (i det mindste ud fra dem jeg har set).

[Ivan Hansen]

Dette er så uafhængigt af hvilken olie man bruger? Tidsinterval og mængde af dannede stoffer er i denne sammenhæng også nødvendige at få med for at det skal være interessant.

Tjae jeg formoder at man i bogen blot har valgt en grov skematisering (med det sædvanlige problem at man gør en kompliceret problemstilling let forståelig med risiko for, at den også bliver forkert).

Men som du skriver så er tidsintervallet klart vigtigt, men jeg formoder at jo længere tid opvarmningen står på, jo flere stegemutagener vil der dannes.

Som nævnt er der studier som viser at indholdet af mikronæringsstoffer har større betydning for stabiliteten end indholdet af flerumættede fedtsyrer. Nutridan er også testet at være stabil trods et højt N-3 indhold. Er det ikke værd at tage med i sine overvejelser?

Her er jeg lidt på bar bund Stubbe: Hvad forstår man i denne sammenhæng med mikronæringsstoffer og hvordan påvirker de oliens stabilitet under opvarmning?

Undersøgelsen af Nutridan lyder interessant og modsiger hvad jeg ellers hører og læser omkring opvarmning af umættede fedtsyrer (ikke at jeg på nogen måde har styr på alt indenfor fedtsyrer).

Kunne du skaffe et link til Nutridan undersøgelsen?

[Stubbe]

Tjae jeg formoder at man i bogen blot har valgt en grov skematisering (med det sædvanlige problem at man gør en kompliceret problemstilling let forståelig med risiko for, at den også bliver forkert).

Men som du skriver så er tidsintervallet klart vigtigt, men jeg formoder at jo længere tid opvarmningen står på, jo flere stegemutagener vil der dannes.

Ja, derfor ville det være interessant at se hvilke mængder der faktisk dannes under normal stege tid, ofte 7-12 min.

Her er jeg lidt på bar bund Stubbe: Hvad forstår man i denne sammenhæng med mikronæringsstoffer og hvordan påvirker de oliens stabilitet under opvarmning?

Kan ikke huske teorien bag, men phenoler, alfa og gamma-tocopherol var især associeret med stabilitet, hvorimod man ikke så nogen association mellem alfa-linolensyre og stabilitet.

For at få det på plads påstår jeg heller ikke at rapsolie ikke tager skade af opvarmning, for det gør alle fedtstoffer alt efter temp, tidsinterval osv., men at forskellen mellem rapsolie og alternativerne er begrænset indenfor normal brug.

Kunne du skaffe et link til Nutridan undersøgelsen?

Resultaterne kan ihvertfald ses på deres hjemmeside under teknisk info. Hmm troede faktisk der lå en undersøgelse bag, ellers er det jo et spørgsmål om man tror på deres info. Må hellere prøve at skrive en mail til dem.

[Ivan Hansen]

Kan ikke huske teorien bag, men phenoler, alfa og gamma-tocopherol var især associeret med stabilitet, hvorimod man ikke så nogen association mellem alfa-linolensyre og stabilitet.

For at få det på plads påstår jeg heller ikke at rapsolie ikke tager skade af opvarmning, for det gør alle fedtstoffer alt efter temp, tidsinterval osv., men at forskellen mellem rapsolie og alternativerne er begrænset indenfor normal brug.

Klart en interessant indgangsvinkel til debatten omkring opvarmning af olier med umættede fedtsyrer, at andet end mængden af polyumættede fedtsyrer, tid og temperatur har indflydelse på stabiliteten. Det er nyt for mig. Det gør desværre nok ikke budskaberne nemmere at forstå for almen danskeren, men sådan er det jo med de fleste ting.

Ja, derfor ville det være interessant at se hvilke mængder der faktisk dannes under normal stege tid, ofte 7-12 min.

Den opfordring er så hermed givet videre til de af læserne på MOL, som mangler noget at skrive afhandlinger om.

Må hellere prøve at skrive en mail til dem.

Det ville være super :4thumbup:

[Ivan Hansen]

Kiggede lige på dit link.

Er ikke begejstret for at de skriver, at der ikke dannes transfedtsyrer, når deres resultatliste samtidig skrive at der sker en stigning i total transfedtsyre fra 0,7 til 0,9 (en øgning på 28%). En så stor øgning procentvis giver jo typisk negativ feedback i andre undersøgelser.

Forstår heller ikke helt, at olien allerede inden brug indeholder transfedtsyrer??

Jeg ved godt vi taler om små mængder og jeg har ingen anelse om, hvornår mængden for alvor bliver skadelig.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

1. STEGNING:

Anette Harbech Olesen fra FADK har en gang svaret mig, at fedtsyresammensætningen i rapsolie ikke ændrer sig ved opvarmning, men at der derimod dannes frie radikaler, der bl.a. kan måles i form af peroxider og anisidiner.

Hun siger også, at opvarmning i olivenolie er ok, men der skal udvises forsigtighed, idet olivenolien er mere stabil end rapsolien, men ikke helt så stabil som vi ellers havde indtrykket af. Det allerbedste til opvarmning/stegning er jomfrukokosolie (Cocosa).

Jeg kan godt forstå Antaeus og andre, der ikke tør stege i rapsolie. Men jeg kan også godt forstå de personer, der vælger at stege i ren rapsolie eller produkter, der indeholder uhærdet rapsolie.

Psonligt kan jeg ikke lide smagen af olivenolie. Så selvom olivenolie er lidt mere stegestabil end flere andre olier, bruger jeg aldrig olivenolie.

Jeg bruger "Becel Flydende"-margarine til stegning og ristet brød. Producenten har ikke villet give mig alle oplysninger om dette produkt, så jeg ved ikke, om det er godt eller dårligt. Men det har en god fedtsyresammensætning, der minder om rapsolies. Og selvom det indeholder hærdet fedt, skulle det være uden transfedtsyrer.

Hvis man ikke kan stege i rapsolie, kan man måske komme en ris/sesam-blanding i, som jeg mener kaldes "Good Fry". Hvad der blev af denne ide, ved jeg ikke. Men hvis man tilsatte sådan en blanding, beskyttede man olien mod opvarmning.

Jeg har skrevet til 2 producenter og foreslået dem at lave et helt nyt produkt. (Se punkt 2)

2. SMØR/RAPSOLIE-BLANDING:

Som bekendt er Kærgården et balndingsprodukt af smør/fløde og planteolie. Jeg forslog en producent at lave et nyt blandingsprodukt med 80 % fedt, hvor fedtdelen betsår af 50 % smør/fløde og 50 % rapsolie. (Kløverblomst er IKKE sådan et produkt). For at det ikke skal blive for blødt, bør der kommes lidt emulgator (mono- og diglycerider) i. Samt lidt smøraroma.

Producenten syntes ikke om min ide, så jeg foreslog dem så at lave en flydende smør/rapsolie-blanding. Dette ville godt nok være mere "usundt" end "Becel flydende"-margarine, men det ville være mere naturligt. Producenten oplyste mig, at sådan et produkt findes på det svenske marked. Men det er altså langt fra en blanding af 50 % smør og 50 % olie.

Jeg har så prøvet at blande Kærgården, rapsolie og smøraroma. Det blev ikke en succes. Jeg blandede også smør og "becel flydende"-margarine. Det blev lidt bedre. Jeg er overbevist om, at man vil kunne lave et velsmagende produkt med 80 % fedt, hvor 50 % er smør/fløde og 50 % er rapsolie. Dette skal blot tilsættes lidt smøraroma samt lidt skummetmælk/mælkesyrebakterier. Hvis man ønsker en hård udgave i stil med kærgården tilsættes lidt af emulgatoren mono- og diglycerider. Ønskes derimod en mere flydende udgave i stil med "becel flydende"-margarine, tilsættes intet.

P.g.a. lovgivning vil det være nemmere at lave produktet i en ikke-økologisk udgave.

Jeg kommer ikke til at tjene penge på denne ide. Men jeg vil arbejde for, at denne ide bliver gennemført.

3. SKÅNSOM RENSET VERSUS BILLIG, RENSET INDUSTIOLIE:

Ivan Hansen skriver om opvarmning af olier: "220 grader C: Den øgede dannelse af transfedtsyrer sker proportionelt med den øgede temperatur. Som interessant oplysning kan det nævnes, at industrielt fremstillede olier jf. Udo deodoriseres (dårlig smag og lugt fjernes) ved varme olien op til 240-270 grader C i 1/2 - 1 time".

Jeg købte en gang en af Udo Erasmus bøger. Der er ingen tvivl om, at han ved meget om fedtstoffer. Men jeg synes, at flere af hans synspunkter virker unuancerede. Jeg tror ikke, at det er så sort/hvidt, som han stiller det op.

Det kan da godt være, at der dannes transfedtsyrer, når den billige, rensede industriolie bliver udsat for visse processer. Men måske bliver disse fjernet igen (?). Jeg ved det ikke.

Der må vel være lovgivning, som siger, hvor mange transfedtsyrer, der er i et produkt.

Jeg spurgte i år nogle virksomheder om dette, men jeg kan ikke huske, hvad de svarede.

Personligt er jeg endnu ikke overbevist om, at skånsomt behandlede olier er MARKANT sundere end billig, renset industriolie. Det har Antaeus og jeg haft en utrolig spændende diskussion om.

[Stubbe]

Ivan-

Forstår heller ikke helt, at olien allerede inden brug indeholder transfedtsyrer??

I FAQ udtaler de:

<li>Indeholder NUTRIDAN transfedtsyrer?

Naturen producerer et meget lille naturligt indhold af transfedtsyrer i vegetabilske olier. Et højt indhold af transfedtsyrer i olier opstår gennem en industriel hærdningsproces, hvilket giver f.eks. hærdet soja- og rapsolie et transfedtsyreindhold på typisk mellem 30% og 50%. OMEGA 3 NUTRIDANer uhærdet og har et - fra naturens side - indhold af transfedtsyrer på ca. 0,7%. OMEGA 3 NUTRIDAN er således i realiteten "transfedtsyrefri".

Jan-

Anette Harbech Olesen fra FADK har en gang svaret mig, at fedtsyresammensætningen i rapsolie ikke ændrer sig ved opvarmning, men at der derimod dannes frie radikaler, der bl.a. kan måles i form af peroxider og anisidiner.

Kan du ikke spørge om hvilke studier hun har som baggrund for denne udtalelse? Eventuelt supplere med hvilke mængder der faktisk indtages ved almindeligt brug og/eller hvad man har set de påvirker i kroppen.

[Jan Projekt Smørhul]

Hej.

1. "NUTRIDAN OMEGA 3":

Ivan Hansen, du skriver om "Nutridan Omega 3": "Er ikke begejstret for at de skriver, at der ikke dannes transfedtsyrer, når deres resultatliste samtidig skrive at der sker en stigning i total transfedtsyre fra 0,7 til 0,9 (en øgning på 28%). En så stor øgning procentvis giver jo typisk negativ feedback i andre undersøgelser".

Du skriver, at der sker en stigning i mængden af transfedtsyrer fra 0,7 til 0,9 %ved stegning. Det svarer til en stigning på ca. 0,2 gram pr. 100 gram.

Denne stigning er så lille, at det ikke har nogen betydning.

Så vidt jeg husker, skulle stigningen i transfedtsyrer ved bagning være noget større. Det skal jeg se, om jeg kan finde på hjemmesiden en af dagene.

Så vidt jeg husker, skriver Ernæringsrådet i en af deres rapporter, at skadevirkningen ved transfedtsyrer er

ca. 5 gange større end skadevirkningen af mættede fedtsyrer. Jeg kan ikke huske det nøjagtige tal, men så vidt jeg husker, er det mellem 3 og 7 gange. Jeg finder tallet en af dagene.

Måske er det ikke kun ændringen i transfetdsyrer, der er interessant ved stegning. Måske er det også andre ændringer. Så om "Nutridan Omega 3" er god eller dårlig ved stegning, ved jeg ikke.

2. BLANDINGSOLIE:

Hvis man kan stege i "Nutridan Omega 3", vil man også kunne stege i en blandingsolie af ca. 50 % "Nutridan omega 3" og 50 % rapsolie. Det vil give en olie med ca. 20 % n-6-fedtsyrer og 20 % n-3-fedtsyrer. Det vil sige, N-6/N-3-forholdet bliver 1 til 1.

Hvis sådan en olie kan bruges til stegning - og det ved jeg ikke, om den kan - kan man glemme alt om hørfrøolie og Udos Choice.

Hvis jeg skulle lave en blandingsolie, ville den bestå af raps, hørfrø og evt. olivenolie. Evt. kunne man tilsætte lidt smør-aroma. Om man så skal gå helt op på 20 % n-3-fedtsyre, ved jeg ikke.

Jeg har spurgt 2 virksomheder, om de ville sende sådan en olie på markedet, men jeg har ikke modtaget nogen svar. Personligt har jeg ingen økonomiske interesser i sådan et produkt.

3. STUBBE:

Anette Harbech Olesen ville for et stykke tid siden ikke give mig detaljerede oplysninger, da de var en hemmelighed. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg vil prøve at kontakte Anette og spørge, om jeg må give dig hendes emailadresse.

[Stubbe]

grafisk_sammenligning_af_madolie_og_strong_med_andre_olier1.pdf

Anette Harbech Olesen ville for et stykke tid siden ikke give mig detaljerede oplysninger, da de var en hemmelighed. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg vil prøve at kontakte Anette og spørge, om jeg må give dig hendes emailadresse.

Jeg behøves ikke hendes email. Hvis hun ikke ønsker at dokumentere sine påstande tager jeg det som tegn på at hun ikke kan. Dette bekræfter desværre mine formodninger om FADK. De personer der citeres og jeg har kendskab til, Carsten Vagn Hansen, Rie Møller, Frede Bräuner og Lene Hansson er alle meget alternative og har ingen form for videnskabelig evidens bag de fleste af deres udtalelser. Anette's faglighed er tilsyneladende ligeså dårlig.

Svaret fra Nutridan var desværre lidt skuffende:

Tak for din henvendelse.

Jeg er tilbøjelig til at "spise dig af" med vedlagte artikler, hvis påstande man nødvendigvis må forholde sig til.

Derforuden vil jeg benytte lejligheden til at introducere vores virksomhed og virke ifbm produktportefølje. Det er jo interessant for os (som forskningsvirksomhed) at følge den positive udvikling, som mange fødevarervirksomheder, organinsationer, foreninger med flere har været inde i de sidste par år, - og dejligt med engagerede formidlere af helse, forebyggelse, generelt bedre og mere kvalitativ oplysning mm, der kan be- og/eller afkræfte myter, holdninger eller berige os med ny viden eller trends på området indenfor kost/ernæring – inklusiv medierne!!

Der er fx mange myter om stegeolier til human ernæring og egentlig få fakta, så det kan være en vanskelig opgave at vælge fedtstof til den daglige madlavning, når ernæringsbudskabet i dagens Danmark er at reducere indtaget af fedt. Det er fint så længe det går udover fedtstoftyper med for stor andel mættede fedtsyrer og transfedtsyrer, men når befolkningen opfordres til at skære ned på indtaget af fedt, købe light-produkter frem for de mere gængse og ellers tilstræbe et udseende som forsidemodellerne på diverse magasiner, så får vi faktisk heller ikke de sunde og essentielle fedtsyrer. Den oplysning mangler i anbefalingen.

Sundt fedt?

Vi har brug for fedt af flere årsager. Det SKAL bare være det rigtige fedt. Vores hjerne består af 60% fedt og vores øjne er lavet blandt andet af fedt. Men de skal have rigtigt fedt for at kunne fungere optimalt og ikke erstatningsprodukter, hærdede fedtstoffer eller lignende, - men sundt fedt som omega-3 fedtsyrerne.

Men hvorfor er omega-3 så vigtig?

Omega-3 er en flerumættet fedtsyrer, som er essentiel for kroppen, og som vi desværre ikke selv danne, og derfor er nødt til at få tilført via kosten. De sunde fedtstoffer bruger vi generelt til at danne kønshormoner, cellemembraner, hud, hår og negle med. Foruden hjernens behov afhænger også nyrernes evne til at udskille vand bl.a. af de sunde fedtstoffer. De kan reducere trangen til søde sager, de mindsker depressive tilstande, øger energiniveauet og så fremmer de restitutionsevnen hos sportsfolk. Omega-3 fedtsyrerne har specifikt en masse andre vigtige funktioner I kroppens forskellige systemer, fx deres gode indvirkning på hjertemuskulaturen, idet den blandt medvirker til øget blodgennemstrømning, forbedring af elasticiteten i pulsårerne, mindskelse af risiko for blodpropper og har god indflydelse på andre celleprocesser i forbindelse med hjertefunktionerne. Omega-3 fedtsyrer er også vigtige for børns normale vækst og udvikling samt for synet, for centralnervesystemet og gravide kvinder.

Hvorfor så ikke lave en olie, der kan benyttes som et sundere alternativ til de gængse og give befolkningen det nødvendige tilskud af omega 3…

Det har vi også gjort. Vores stærke kort på det danske marked er de forholdsvist nyligt udviklede madolier, Nutridan, der er helt unikke, pga deres høje indhold af omega-3 fedtsyrer, 30% for madolierne og hele 40% for "kosttilskuddet". Nutridan madolien kan bruges til både stegning, bagning, marinader, dressinger etc og derfor let integreres som et sundere alternativ til de mange usunde, herunder især de hærdede produkter, der oftest benyttes såsom margarine. Har man imidlertid et behov, der "kræver" et kvantum, der ligger udover det, som man kan forvente at indtage ved at spise en normal og alsidig kost, kommer vores Omega 3 Nutridan Strong ind i billedet. Den kan stadigt anvendes til madlavning i dressinger og marinader, men har sin begrænsning ved opvarmning, - pga det høje indhold af Omega 3 fedtsyrer. Processen, olierne er blevet produceret har skånsomt formået at bevare indholdet af omega 3 fedtsyrerne i olierne, og for madoliens vedkommende ændres disse værdier end ikke efter tilberedning under varme. De positive konsekvenser af at spise en kost med et højt indhold af omega 3 taler deres eget sprog efter 12-16 ugers brug. Foruden de ovennævnte bygges immunforsvaret op, så det er i stand til at modstå dagligdagens udfordringer i blandt andet i fx luftvejene.

….Jeg kunne blive ved og syntes, men måske dette kan give dig lidt at tygge på i første omgang. Du er som nævnt før, meget velkommen til at kontakte os for yderligere info eller en mere uddybende forklaring.

Med venlig hilsen/Best regards

Charlotte Dalhoff

Sales- & Marketing

Nutridan/Hippodan/Pet Food Oil

International Food Science Centre A/S

Soenderskovvej 7

DK-8520 Lystrup

Tlf/Tel: +45 8622 9986

Fax: +45 8622 9996

e-mail: [email protected]

Hjemmesider/homepages: www.omega3-nutridan.dk www.ifsc.dk www.nutridanstrong.dk

Sidste fil er desværre for stor men kan findes: Shukla VKS, A designer oil for better health. Inform, volume 14 (6), 2003. Edited October 5, 2005 by Stubbe