Forskning: Mælkesyre giver ikke trætte muskler!

[Keki]

Vi læste og diskuterede denne artikel i idræt den anden dag, der som emnet hedder "Mælkesyre giver ikke trætte muskler" baseret på forskning fra Århus Universitet:

http://www.au.dk/da/nyheder/presse/011001.htm

Jeg synes bestemt det er interessant forskning. Da jeg gik til svømning blev der f.eks. foretaget en "laktat-test", hvor man f.eks. svømmede et x gange hundrede meter og mellem hver 100 m fik målt koncentrationen af laktat - netop som indikator for hvor vores "syre-grænse" lå (tror da i hvertfald det var ideen?).

Hvad siger I til den?

Betyder det noget for træningen?

Hvad fremprovokerer så de "tilsyrede muskler" der til slut tvinger atleter til at stoppe med deres arbejde?

Vi (min lærer) skrev følgende op på tavlen:

Gammel teori: Ophobning af mælkesyre = træthed.

Nyere teori: Forskydning i K-balancen = nerveimpulser lammes.

Nyeste teori (artikel): Mælkesyren beskytter mod lammelser.

Citater fra artiklen:

"Benene syrer til" - det er noget, som kendes af mange sportsfolk. Både sport og andet hårdt, fysisk arbejde fører til, at der dannes og ophobes mælkesyre i de arbejdende muskler. Alle - og det gælder både fagfolk og lægmand - har troet, at den ophobede mælkesyre og den "forsuring" af musklerne, den bevirker, har været den væsentligste årsag til, at man bliver træt ved intensivt arbejde.

Det viser sig imidlertid, at det ikke nødvendigvis er sandt. Mælkesyre anses stadig af de fleste for at være den væsentligste årsag til muskeltræthed, men nu er et afgørende bevis mod mælkesyrens rolle endelig kommet.

I et samarbejde mellem Fysiologisk Institut og Center for Idræt på Aarhus Universitet har en gruppe forskere nu vist, at hvis man eksperimentelt "forsurer" muskler med mælkesyre, bliver de beskyttet mod de lammende effekter af forskydninger i den naturlige kaliumfordeling.

- Det betyder, at ophobningen af mælkesyre og "forsuring" gør det muligt for muskler at arbejde hårdere og længere, før de bliver trætte, forklarer en af artiklens forfattere, lektor Ole Bækgaard Nielsen på Fysiologisk Institut. Musklerne kan ganske vist stadig lammes, men det kræver, at der sker en væsentlig kraftigere forskydning i kaliumfordelingen, end hvis de ikke dannede mælkesyre. Det vil sige, at dannelsen af mælkesyre beskytter muskler mod træthed, og ikke - som hidtil antaget - udløser træthed.

Edited September 22, 2006 by Keki

[Guest DBM]

Mig bekendt er det da ikke "ny" forskning?

[Keki]

Mig bekendt er det da ikke "ny" forskning?

Okay, det skal jeg egentlig ikke kunne sige. I klasseværelset blev det bare fremført som ny forskning

[789]

http://gomotion.dk/forskningsnyheder.asp?p...l&title=for

(Edit: Med kilder fra 2000/2001)

Edited September 22, 2006 by 789

[Den Stridbare]

Hej Keki. Super interessant emne.

Har lige fået foretaget en laktat-test. I går i fødselsdagsgave af min kæreste (ond ond kvinde) . Det viste sig at jeg nærmest er mælkesyre-intolerant (Gamle teori)

Mit problem er at jeg staturmæssig er byggert til at løbe coper men faktisk går syredød når jeg nærmer mig 15 km/t. hvilket giver mig 3100+ på coperen .

Derimod valsede jeg gennem mit første marathon på 3.33. Vejer 92 kg og er 178 cm med en fedtprocent på 6. Løber meget (varieret), slåser meget, styrketræner meget og spiser endnu mere :4mewantfood: :4thumbup: :4mewantfood: .

Er der en løsningsmodel til problemet en site med viden???

Vil prøve mig frem med et mere intensivt intervalprogram og højere intensitet i styrketræningen, men ved for lidt om emnet til helt at vide, hvor der er noget at hente.

Have a nice one...

[789]

Mit problem er at jeg staturmæssig er byggert til at løbe coper men faktisk går syredød når jeg nærmer mig 15 km/t. hvilket giver mig 3100+ på coperen .

Helt præcis hvad mener du med at du går "syredød" på en cooper ved 15km/t?

[Sortiarius]

Okay, det skal jeg egentlig ikke kunne sige. I klasseværelset blev det bare fremført som ny forskning

Mange af de undervisere på AU der er relateret indenfor muskelfysiologien har haft en finger med i spillet i forskningen indenfor laktat og muskel fatigue - de benytter derfor enhver mulig chance for at fremhæve denne forskning i deres undervisning - i starten er det meget spændende men efterhånden bliver det trættende - uanset hvad kan det vel efterhånden næppe karakteriseres som ny viden længere

det er lidt ligesom når ham gutten fra AU der fik nobelprisen skal fremhæves - det er en god start til enhver time :o

Edited September 29, 2006 by Sortiarius

[Yetti]

Mange af de undervisere på AU der er relateret indenfor muskelfysiologien har haft en finger med i spillet i forskningen indenfor laktat og muskel fatigue - de benytter derfor enhver mulig chance for at fremhæve denne forskning i deres undervisning - i starten er det meget spændende men efterhånden bliver det trættende - uanset hvad kan det vel efterhånden næppe karakteriseres som ny viden længere

det er lidt ligesom når ham gutten fra AU der fik nobelprisen skal fremhæves - det er en god start til enhver time :o

Og når diverse andre fysiologer ustandseligt skal referer til deres tilhørsforhold til tvangsnedrykkede gamle damer....

[Den Stridbare]

Helt præcis hvad mener du med at du går "syredød" på en cooper ved 15km/t?

Hej og godmorgen 789.

Ja, det var vist en noget indforstået forklaring. Når jeg løber med 12 km/t. producere jeg 1,5 Laktat mMol pr. liter blod. Det er det tempo jeg løb min første marathon i og det var ikke en slem oplevelse. Ingen mur og negative tanker. Når jeg løber med 15 km/t. så producere jeg 3,6 Laktat mMol pr. liter blod. Det er ikke særlig meget men min reaktion på det er at benene begynder at syre til. Ved 17 km/t er jeg nået op på 6,3 og så slutter festen!!!!!! Syredød. Det er ikke en særlig stor mængde laktat normalbilledet taget i betragtning. Når jeg slutter min cooper på 3100 m, så er jeg døden nær og det skal man jo være, men 3100 m på 12 min sammen holdt med min første marathontid på 3.33, så burde jeg løbe længere på cooperen.

Nu står den så på intensitet træning gennem interval og kortere løbeture med smæk på. Slut med at hyggeløbe 16 km i Dyrehaven.

[Sortiarius]

Hej og godmorgen 789.

Ja, det var vist en noget indforstået forklaring. Når jeg løber med 12 km/t. producere jeg 1,5 Laktat mMol pr. liter blod. Det er det tempo jeg løb min første marathon i og det var ikke en slem oplevelse. Ingen mur og negative tanker. Når jeg løber med 15 km/t. så producere jeg 3,6 Laktat mMol pr. liter blod. Det er ikke særlig meget men min reaktion på det er at benene begynder at syre til. Ved 17 km/t er jeg nået op på 6,3 og så slutter festen!!!!!! Syredød. Det er ikke en særlig stor mængde laktat normalbilledet taget i betragtning. Når jeg slutter min cooper på 3100 m, så er jeg døden nær og det skal man jo være, men 3100 m på 12 min sammen holdt med min første marathontid på 3.33, så burde jeg løbe længere på cooperen.

Nu står den så på intensitet træning gennem interval og kortere løbeture med smæk på. Slut med at hyggeløbe 16 km i Dyrehaven.

Det kan godt være din laktat stiger abnormt ved de 15km/t men du skal ikke regne med at du går død pga det - som nævnt menes laktat faktisk at beskytte musklerne og sørge for du kan yde mere

Edited September 30, 2006 by Sortiarius

[-Elvirus-]

Det kan godt være din laktat stiger abnormt ved de 15km/t men du skal ikke regne med at du går død pga det - som nævnt menes laktat faktisk at beskytte musklerne og sørge for du kan yde mere

Ikke desto mindre synes korrelationen mellem den laktatværdi i blodet hvor produktionen overstiger bortfjernelsen og træthedsudvikling ret god. At laktat, måske ikke er den direkte årsag er så en anden ting. Som sidenote skal det nævnes at det vist kun er forskere fra AU der mener at laktat ligefrem beskytter muskulaturen.

Hej og godmorgen 789.

Ja, det var vist en noget indforstået forklaring. Når jeg løber med 12 km/t. producere jeg 1,5 Laktat mMol pr. liter blod. Det er det tempo jeg løb min første marathon i og det var ikke en slem oplevelse. Ingen mur og negative tanker. Når jeg løber med 15 km/t. så producere jeg 3,6 Laktat mMol pr. liter blod. Det er ikke særlig meget men min reaktion på det er at benene begynder at syre til. Ved 17 km/t er jeg nået op på 6,3 og så slutter festen!!!!!! Syredød. Det er ikke en særlig stor mængde laktat normalbilledet taget i betragtning. Når jeg slutter min cooper på 3100 m, så er jeg døden nær og det skal man jo være, men 3100 m på 12 min sammen holdt med min første marathontid på 3.33, så burde jeg løbe længere på cooperen.

Nu står den så på intensitet træning gennem interval og kortere løbeture med smæk på. Slut med at hyggeløbe 16 km i Dyrehaven.

Når ovenstående er sagt, så er din fokus på laktakt i blodet og din træthedsudvikling ved forskellige løbehastigheder ALT for stor. Træthedsudviklingen og den intensitet du formentlig løber et marathon med, er en helt anden end hvad der ses ved et arbejde på 12 minutter, hvorved årsagen til træthed er forskellig for de 2 distancer.

Men kort sagt hvis du ønsker at blive bedre til at arbejde med ophobning af træthedsstoffer, samt øge evnen til at bortskaffe disse under arbejde, så giver du selv svaret - intervalarbejde, hvor du udfordrer din maksimale iltoptagelse og derved også får den anaerobe komponent i spil.

Brug dog ikke laktatværdier som indikator for at din intensitet er "rigtig", til dette er de alt for upræcise.

[Den Stridbare]

Ikke desto mindre synes korrelationen mellem den laktatværdi i blodet hvor produktionen overstiger bortfjernelsen og træthedsudvikling ret god. At laktat, måske ikke er den direkte årsag er så en anden ting. Som sidenote skal det nævnes at det vist kun er forskere fra AU der mener at laktat ligefrem beskytter muskulaturen.

Når ovenstående er sagt, så er din fokus på laktakt i blodet og din træthedsudvikling ved forskellige løbehastigheder ALT for stor. Træthedsudviklingen og den intensitet du formentlig løber et marathon med, er en helt anden end hvad der ses ved et arbejde på 12 minutter, hvorved årsagen til træthed er forskellig for de 2 distancer.

Men kort sagt hvis du ønsker at blive bedre til at arbejde med ophobning af træthedsstoffer, samt øge evnen til at bortskaffe disse under arbejde, så giver du selv svaret - intervalarbejde, hvor du udfordrer din maksimale iltoptagelse og derved også får den anaerobe komponent i spil.

Brug dog ikke laktatværdier som indikator for at din intensitet er "rigtig", til dette er de alt for upræcise.

God morgen og tak for jeres svar/råd.

Den nyeste forskning var så ny for mig at den tilkom mig dagen efter min laktattest. Interessant for mig selvom laktaten måske ikke er den onde Jedi i dette spil. Håber at der kommer mere nyt om emnet her på siden med tilhørende link.

Have a nice and safe one