Maltodextrins hurtige optagelighed: hvorfor?


J-S-O
 Share

Recommended Posts

Hej kloge MOL folk :xmas:

Jeg sad en dag i en kemitime og spekulerede over hvorfor maltodextrin bliver optaget hurtigere end glukose. Som bekendt har maltodextrin jo en GI værdi på 105, hvorimod glukoses GI værdi "blot" er på 100 - forskellen er selvfølgelig ikke stor, men jeg undrer mig alligevel over forskellen, da maltodextrin er et polysaccarid og glukose er et monosaccarid!

Jeg ville umiddelbart mene at et polysaccarid først skal spaltes til monosaccarider før det kan optages, og derfor burde glukose jo optages hurtigst - men som førnævnt, så er det altså ikke tilfældet! Det er så her at I, MOL folk, kommer ind i billedet: jeg har spurgt to kemilærer på gymnasieniveau, hvoraf den ene kiggede underligt på mig, og sagde at glukose optages hurtigst - den anden sagde at det ikke kunne forklares! Derudover har jeg også spurgt min biologilærer, men han ville prøve at kigge lidt i hans bøger derhjemme, for senere at komme tilbage med et svar: dog har han ikke fundet ud af noget endnu... Sidst, men ikke mindst, har jeg prøvet at få mit spørgsmål besvaret på to andre træningsfora, hvor jeg fik et "bud" på maltodextrins hurtigere optagelighed, men dog langt fra et bud med sikkerhed - det andet fora kunne ikke forklare det overhovedet...

Så nu er MOL på prøve: I er jo kendt for at have folk med en utrolig viden, så derfor ville det være det perfekte sted at spørge om dette emne - håber at nogen gider tage sig tiden til at besvare mit spørgsmål...

Link to comment
Share on other sites

Så nu er MOL på prøve: I er jo kendt for at have folk med en utrolig viden, så derfor ville det være det perfekte sted at spørge om dette emne - håber at nogen gider tage sig tiden til at besvare mit spørgsmål...

Se den slags kan jeg jo ikke stå for, så here goes :bigsmile:

Hvis du har en væske med en given sukkerkoncentration. Så afhænger mavetømningshastigheden, grundet den osmotiske effekt, af væskens sukkerkocentration. Jo lavere koncentration, jo hurtigere optages væsken (og sukkeret). Det er her maltodextrin kommer ind i billedet. Det er et sammensat molekyle, der rent osmotisk fungerer som et molekyle, hvorved det påvirker mavetømningshastighen i mindre grad, end hvis samme mængde sukker i form af glukose var opløst i væsken.

Opsugningen fra tarmen af maltodextrinet, formoder jeg sker forholdsvist "smertefrit", for på trods af det er et sammensat molekyle, er det forholdsvist "kort-kædet".

Indrømmet er ovenstående ikke mit stærkeste område, så jeg formoder at Stubbe, eller andre evt kan rette, eller præcisere mit indlæg. :wink:

Link to comment
Share on other sites

Nu besidder jeg ikke den største fysiologiske viden, så er følgende korrekt?

Maltodextrinen bliver ikke spaltet til monosaccarider, men optages via osmose som ét molekyle, til trods for at det er sammensat af flere molekyler. Glukose består allerede kun af et molekyle, men optages dog langsommere end maltodextrin, fordi det har en højere sukkerkoncentration. Sukkerkoncentrationen afgør altså med andre ord, hvor hurtigt væsken bliver optaget..

Ehm, lyder jeg som et vrøvlehoved eller er ovenstående korrekt?

Link to comment
Share on other sites

Nu besidder jeg ikke den største fysiologiske viden, så er følgende korrekt?

Maltodextrinen bliver ikke spaltet til monosaccarider, men optages via osmose som ét molekyle, til trods for at det er sammensat af flere molekyler. Glukose består allerede kun af et molekyle, men optages dog langsommere end maltodextrin, fordi det har en højere sukkerkoncentration. Sukkerkoncentrationen afgør altså med andre ord, hvor hurtigt væsken bliver optaget..

Ehm, lyder jeg som et vrøvlehoved eller er ovenstående korrekt?

Det lyder desværre lidt som noget vrøvl :)

Link to comment
Share on other sites

Se den slags kan jeg jo ikke stå for, så here goes :bigsmile:

Hvis du har en væske med en given sukkerkoncentration. Så afhænger mavetømningshastigheden, grundet den osmotiske effekt, af væskens sukkerkocentration. Jo lavere koncentration, jo hurtigere optages væsken (og sukkeret). Det er her maltodextrin kommer ind i billedet. Det er et sammensat molekyle, der rent osmotisk fungerer som et molekyle, hvorved det påvirker mavetømningshastighen i mindre grad, end hvis samme mængde sukker i form af glukose var opløst i væsken.

Opsugningen fra tarmen af maltodextrinet, formoder jeg sker forholdsvist "smertefrit", for på trods af det er et sammensat molekyle, er det forholdsvist "kort-kædet".

Indrømmet er ovenstående ikke mit stærkeste område, så jeg formoder at Stubbe, eller andre evt kan rette, eller præcisere mit indlæg. :wink:

Jep :xmas:
Link to comment
Share on other sites

Jeg har lige bladet lidt i min fysiologi bog.

Mener bestemt at et polysaccharid (som maltodextrin jo er) skal nedbrydes til monosaccharider (glucose mv.), før det kan optages gennem tarmepithelet. Derfor burde maltodextrin ikke optages hurtigere end glucose.

Det i skriver med mavetømningstid, og at den større sukkerkoncentration skulle forsinke tømningstiden tror jeg ikke meget på...

Link to comment
Share on other sites

Hej kloge MOL folk :xmas:

Jeg sad en dag i en kemitime og spekulerede over hvorfor maltodextrin bliver optaget hurtigere end glukose. Som bekendt har maltodextrin jo en GI værdi på 105, hvorimod glukoses GI værdi "blot" er på 100 - forskellen er selvfølgelig ikke stor, men jeg undrer mig alligevel over forskellen, da maltodextrin er et polysaccarid og glukose er et monosaccarid!

Jeg ville umiddelbart mene at et polysaccarid først skal spaltes til monosaccarider før det kan optages, og derfor burde glukose jo optages hurtigst - men som førnævnt, så er det altså ikke tilfældet! Det er så her at I, MOL folk, kommer ind i billedet: jeg har spurgt to kemilærer på gymnasieniveau, hvoraf den ene kiggede underligt på mig, og sagde at glukose optages hurtigst - den anden sagde at det ikke kunne forklares! Derudover har jeg også spurgt min biologilærer, men han ville prøve at kigge lidt i hans bøger derhjemme, for senere at komme tilbage med et svar: dog har han ikke fundet ud af noget endnu... Sidst, men ikke mindst, har jeg prøvet at få mit spørgsmål besvaret på to andre træningsfora, hvor jeg fik et "bud" på maltodextrins hurtigere optagelighed, men dog langt fra et bud med sikkerhed - det andet fora kunne ikke forklare det overhovedet...

Så nu er MOL på prøve: I er jo kendt for at have folk med en utrolig viden, så derfor ville det være det perfekte sted at spørge om dette emne - håber at nogen gider tage sig tiden til at besvare mit spørgsmål...

GI index er som du sikkert ved et udtryk for kulhydraters effekt på blodsukkeret over tid - desto hurtigere effekt desto højere GI værdi.

Maltodextrin er et komplekst kulhydrat der består af et netværk af mange monosakkarider - glukose (dextrose), imidlertid er holdes maltodextrin kun sammen af relativt svage hydrogenbindinger og nedbrydes derfor let af enzymer.

Nedbrydningen af maltodextrin starter allerede i munden med amylase der nedbryder maltodextrinen til mindre enheder, oftest disakkarider af gluokse (hvad der hedder maltose), i mavesækken bliver alfa-amylase imidlertid uvirksomt pga. den lave pH.

Nedbrydningen af maltodextrinerne fortsætter igen i 12-fingertarmen (og for øvrigt gennem resten af tyndtarmen jejunum og ileum) hvor enzymer fra bugspytkirtlen (pancreatisk amylase) fortsætter nedbrydningen af maltodextrin til maltose.

Maltose nedbrydes til to glukose enheder af enzymet sucrase-isomaltase hvorefter glukose kan optages i tarmvæggen sammen med natrium i sekundær aktiv transport idet natriumkoncentrationen i tarmcellen holdes lavt af en na-k-transporter. Modsat hvad mange har opfattelsen af er optagelsen af maltose og andre diskakkarider ikke begrænset af den enzymatiske nedbrydning, men derimod af optagelsen af glukose i tarmcellerne vis transportørerer hurtigt mættes - med andre ord hvis du spiser en stor mængde maltose (eller glukose for den sags skyld) styres optagelseshastigheden ikke af disakkaridasen men derimod glukose-natrium co-transporterne.

Det sagt har Elvirus fat i den lange ende - hovedparten af maltodextrinen spaltes til maltose i 12-fingertarmen, dvs at en række glukosemolekyler i maltodextrinen kun tæller som en osmotisk partikel i mavesækken, modsat hvis du spiste en stor mængde glukose - her vil hver enkelt glukoseenhed tælle som en osmotisk partikel hvorfor indtag af fx 10g glukose vil give en større osmolaritet end fx 10g maltodextrin - efter maltodextrinen så har passeret mavesækken og spaltes til maltose og glukose er osmolariteten ikke længere så vigtig (tyndtarmen er meget effektiv i absorption af kulhydrater).

Dvs for at svare på din anden post, maltodextrin optages ikke som eet stort molekyle (men derimod som mange små glukose molekyler) - men i mavesækken har den stadig form af et molekyle hvorfor den osmotiske effekt er mindre. Det har intet med "sukker-koncentrationen" at gøre - osmose handler kun om mængden af partikler.

Se den slags kan jeg jo ikke stå for, så here goes :bigsmile:

Hvis du har en væske med en given sukkerkoncentration. Så afhænger mavetømningshastigheden, grundet den osmotiske effekt, af væskens sukkerkocentration. Jo lavere koncentration, jo hurtigere optages væsken (og sukkeret). Det er her maltodextrin kommer ind i billedet. Det er et sammensat molekyle, der rent osmotisk fungerer som et molekyle, hvorved det påvirker mavetømningshastighen i mindre grad, end hvis samme mængde sukker i form af glukose var opløst i væsken.

Opsugningen fra tarmen af maltodextrinet, formoder jeg sker forholdsvist "smertefrit", for på trods af det er et sammensat molekyle, er det forholdsvist "kort-kædet".

Indrømmet er ovenstående ikke mit stærkeste område, så jeg formoder at Stubbe, eller andre evt kan rette, eller præcisere mit indlæg. :wink:

Man kan ikke basere den gastriske motilitet på den indtagede opløsnings osmolaritet. Den gastriske motilitet styres lokalt af det enteriske nervesystem og frekvensen hvormed mavesækken kontraherer sig er ret konstant - det der ændres er amplituden af kontraktionerne som påvirkes nervøst af acetylkolin (fremmende) og hormonelt af fx VIP og cholesystokinin (begge hæmmende, CCK secerneres fra tyndtarmen). Desuden kan man man ikke sige lavere osmolaritet = lavere motilitet - hypertone såvel som hypotone opløsninger sænker begge motiliteten - isotone opløsninger vil derimod altid øge motiliteten. Desuden findes der vigtigere forhold for den gastriske motilitet end osmolariteten, fx mængden af mad indtaget (udspilningen der stimulerer n. vagus og frigivelsen af acetylkolin efferent), frigivelsen af H+ fra parietalcellerne samt mængden af fedt i opsløningen og madens generelle kaloriske værdi.

BTW, maltodextrin er ikke specielt korkædet - men i store dele af ileum og jejunum vil den være på form af maltose der som nævnt spaltes næsten momentant til glukose.

Edited by Sortiarius
Link to comment
Share on other sites

Jeg har lige bladet lidt i min fysiologi bog.

Mener bestemt at et polysaccharid (som maltodextrin jo er) skal nedbrydes til monosaccharider (glucose mv.), før det kan optages gennem tarmepithelet. Derfor burde maltodextrin ikke optages hurtigere end glucose.

Det i skriver med mavetømningstid, og at den større sukkerkoncentration skulle forsinke tømningstiden tror jeg ikke meget på...

Det har intet med sukkerkoncentrationen at gøre - det handler mere eller mindre kun om koncentrationen af (osmotisk aktive) partikler i mavesækken - er mængden større eller mindre end den koncentration der findes i kroppens celler vil tømningen foregå langsommere end hvis opløsningens koncentration er tilsvarende til kroppens, man kalder den isoton.

Link to comment
Share on other sites

Det har intet med sukkerkoncentrationen at gøre - det handler mere eller mindre kun om koncentrationen af (osmotisk aktive) partikler i mavesækken - er mængden større eller mindre end den koncentration der findes i kroppens celler vil tømningen foregå langsommere end hvis opløsningens koncentration er tilsvarende til kroppens, man kalder den isoton.

Du behøver ikke belære mig om koncentration versus osmolalitet. Brugte bare ovenståendes posters ord.

Det lyder fornuftigt at et isotont maveindhold vil føre til en hurtigere tømning. Dette har dog kun betydning, hvis man spiser det på tom mave, da et fedtholdigt måltid vil føre til en væsentlig længere tømningstid, og så er det jo ligemeget.

Link to comment
Share on other sites

Man kan ikke basere den gastriske motilitet på den indtagede opløsnings osmolaritet. Den gastriske motilitet styres lokalt af det enteriske nervesystem og frekvensen hvormed mavesækken kontraherer sig er ret konstant - det der ændres er amplituden af kontraktionerne som påvirkes nervøst af acetylkolin (fremmende) og hormonelt af fx VIP og cholesystokinin (begge hæmmende, CCK secerneres fra tyndtarmen). Desuden kan man man ikke sige lavere osmolaritet = lavere motilitet - hypertone såvel som hypotone opløsninger sænker begge motiliteten - isotone opløsninger vil derimod altid øge motiliteten. Desuden findes der vigtigere forhold for den gastriske motilitet end osmolariteten, fx mængden af mad indtaget (udspilningen der stimulerer n. vagus og frigivelsen af acetylkolin efferent), frigivelsen af H+ fra parietalcellerne samt mængden af fedt i opsløningen og madens generelle kaloriske værdi.
Nu er det GI på maltodextrin i forhold til glukose der omtales - altså samme mængde, samme energi og samme fedt.
Link to comment
Share on other sites

Nu er det GI på maltodextrin i forhold til glukose der omtales - altså samme mængde, samme energi og samme fedt.

Min kommentar til Elvirus omhandlede ikke maltodextrin vs glukose, men ville derimod blot korrigere at des mere hyperton en opløsning er, desto langsommere mavetømning, og samtidig uddybe at mavetømning ikke alene baserer sig rundt på opløsningens osmolaritet. Med hensyn til maltodextrin vs glukose tror jeg elvirus og jeg er forholdsvis enige i effekten på GI.

Link to comment
Share on other sites

Min kommentar til Elvirus omhandlede ikke maltodextrin vs glukose, men ville derimod blot korrigere at des mere hyperton en opløsning er, desto langsommere mavetømning, og samtidig uddybe at mavetømning ikke alene baserer sig rundt på opløsningens osmolaritet. Med hensyn til maltodextrin vs glukose tror jeg elvirus og jeg er forholdsvis enige i effekten på GI.
Ok, så misforstod jeg dig.
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share