Et par spørgsmål!

MaKuMa
 Share

Recommended Posts

Jeg er en 21 årig gut, der altid har været overvægtig. Det kulminerede i sommeren 2007, hvor jeg konstaterede, at jeg nu vejede 130 kg på trods af mine kun 180cm. Dette fornærmede min selvbevidsthed og jeg begyndte derfor straks at træne med henblik på et massivt vægttab. Jeg begyndte derpå at cykle intenst på min motionscykel og ved sommerens slutning havde jeg trænet mig op til at kunne cykle lige knap to timer i streg, dagligt.

Dernæst flyttede jeg så og begyndte at studere. Dette betød, at træningen gik i stå igen. Herefter nytår begyndte jeg så påny at cykle og har nu igen trænet mig op til at kunne cykle den her godt halvanden time dagligt. Og det gør jeg så. Derudover er jeg begyndt at spise mindre end jeg gjorde tidligere (noget jeg har gjort siden sommer) og jeg måtte da også konstatere, da jeg vejede mig her i går, at vægten nu pludselig stod på 117-118. Altså godt 11 kg. på 8 måneder i en tid, hvor jeg langt fra har trænet specielt. Det er jeg egentlig godt tilfreds med, men...jeg skal jo videre!

Min plan er, at jeg fra dags dato og indtil slutningen af min sommerferie vil træne intenst i håb om at nå ned på 100 kg. inden 1. september. Er dette realistisk?

Mit regnestykke:

Jeg cykler den her halvanden time på min motionscykel foran TV'et og har regnet ud, at jeg ved dette skulle forbrænde omkring 1400 kalorier (Iform.dk har en udregner). Jeg spiser derudover nogenlunde moderat og almindeligt (decideret helse er udelukket). Jeg har regnet gennemsnitskosten ud til at udgøre 2000 kalorier om dagen og da jeg har hørt, at en velvoksen man skal have 2800 kalorier dagligt, så må det give 800 i underskud, plus de 1400 jeg har cyklet væk.

Er det derfor forkert at sige, at mit kalorieunderskud for den pågældende dag er 2200?

Og er det ligeledes forkert at antage, at der skal 7000 kalorier brændes af, før man har forbrændt et kg. fedt?

Med andre ord, hvis altså dette passer, skulle jeg ved halvanden times cykling dagligt (som er en dejlig undskyldning for at se TV) og moderat spisning kunne lave et underskud på 2000 kalorier dagligt - og altså 14000 om ugen. Er det derfor realistisk at kunne tabe mellem 1,5 kg-2 kg. ugentligt?

En sidste ting:

Vil det på nogen måde skade mig blot at blive ved med at cykle? Jeg mener, jeg træner jo ikke maven (som er størst), men den vil vel alligevel forsvinde i takt med jeg kommer ned i vægten?

Håber på gode svar og eventuelt gode råd.

På forhånd tak.

Mvh. MaKuMa

Edited by MaKuMa
Link to comment
Share on other sites

Forudsat at du fortsætter som du gør med motion og kalorieunderskud mener jeg bestemt at det er realistisk at du pr. 1 september kan komme ned på 100, måske også under 100.

Hvis du forbrænder 1400 kcal dagligt ved cykling og får 2000 kcal dagligt ved kost, kan jeg ikke umiddelbart se at du er i kalorieunderskud. I mit hoved er regnestykket individuelt baseret på hvor meget man forbrænder og indtager dagligt. At en gennemsnitsmand skal have 2800 kcal dagligt er vel sådan som det er for en, der ikke har besluttet sig for at tabe sig og som kan leve sundt med regelmæssig motion og bevare vægten.

Jeg ved ikke om det er realistisk for en mand at kunne tabe sig 1,5-2 kg ugentligt, måske er det. Jeg ved at man som kvinde med regelmæssig motion hver dag kan tabe 2 kg på to uger, når først fedtforbrændingen er sat op.

Rigtigt jeg mener, at man skal forbrænde 7000 kcal for at forbrænde et kilo fedt.

Jeg ved ikke om det vil skade dig at cykle, umiddelbart kan jeg ikke se hvorfor det skulle ske. Har du overvejet anden motion?

Link to comment
Share on other sites

Først og fremmest - tillykke med det du allerede har tabt! :bigsmile:

Min plan er, at jeg fra dags dato og indtil slutningen af min sommerferie vil træne intenst i håb om at nå ned på 100 kg. inden 1. september. Er dette realistisk?

Det er "kun" ca. 750 g. du skal tabe om ugen, så det er bestemt mere end realistisk.

Mit regnestykke:

Jeg cykler den her halvanden time på min motionscykel foran TV'et og har regnet ud, at jeg ved dette skulle forbrænde omkring 1400 kalorier (Iform.dk har en udregner). Jeg spiser derudover nogenlunde moderat og almindeligt (decideret helse er udelukket). Jeg har regnet gennemsnitskosten ud til at udgøre 2000 kalorier om dagen og da jeg har hørt, at en velvoksen man skal have 2800 kalorier dagligt, så må det give 800 i underskud, plus de 1400 jeg har cyklet væk.

Man kan ikke umiddelbart sige, at alle der vejer X kg. skal have Y kalorier gennem kosten for at vedligeholde vægten. Det kommer jo meget an på aktivitetsniveauet samt en del andre faktorer. Men du kan bruge MOLs energiforbrug-beregner til at estimere ca. hvor meget dit ligevægtsindtag ligger på og bruge det som udgangspunkt.

Det er også ret umuligt at sige præcist hvor meget du forbrænder ved en given aktivitet, da det kommer meget an på kropsvægt og intensitet. Synes i øvrigt 1400 kcal lyder til at være meget højt sat for 1,5 times motionscykling, hvis det da ikke ligefrem er virkelig hård intervaltræning.. og selv da synes jeg det virker højt.

Generelt synes jeg ikke du behøver fokusere så meget på præcist hvor mange kalorier, du forbrænder.. det vigtigste er at du får trænet og synes det er sjovt at træne, så du fortsætter med det.

Vil det på nogen måde skade mig blot at blive ved med at cykle? Jeg mener, jeg træner jo ikke maven (som er størst), men den vil vel alligevel forsvinde i takt med jeg kommer ned i vægten?

Cykling er en glimrende måde at træne på, da du ikke udsætter dine led for høj belastning eller stød, som ved fx løb.. og du kan alligevel ikke punktslanke maven ved specifikt at træne den. Men vil dog anbefale at du kombinerer cyklingen med styrketræning, hvilket kan hjælpe dig til at holde på muskelmassen under vægttabet.

Hvad angår forslag til kosten, så vil jeg anbefale dig at kigge lidt på nogen af de andre vægttabs-tråde i forummet. Der er masser af gode råd at hente!

Link to comment
Share on other sites

Hvis du forbrænder 1400 kcal dagligt ved cykling og får 2000 kcal dagligt ved kost, kan jeg ikke umiddelbart se at du er i kalorieunderskud.

Jeg tror du glemmer hvilestofskiftet - der alene nok er omkring 2.500 kcal - plus hvad der ellers måtte blive forbrændt gennem dagen. Hvis du indtaster MaKuMas data i MOLs energiberegner, så er det 3.418 kcal med et virkelig minimalt aktivitetsniveau (8 timers søvn, 15 timers hvor han sidder og 1 times gang).

Edited by RuneN
Link to comment
Share on other sites

Min plan er, at jeg fra dags dato og indtil slutningen af min sommerferie vil træne intenst i håb om at nå ned på 100 kg. inden 1. september. Er dette realistisk?

18kg på 6 mdr, dvs ca 700g/uge kan bestemt lade sig gøre.

Er det derfor forkert at sige, at mit kalorieunderskud for den pågældende dag er 2200?

Med forbehold for de væsentlige usikkerheder der ligger i tallene, så er det ikke forkert at sige. :smile:

Og er det ligeledes forkert at antage, at der skal 7000 kalorier brændes af, før man har forbrændt et kg. fedt?

1kg fedtvæv indeholder ca 7000kcal, ja.

I praksis lader det også til at folk generelt taber sig en smule mindre end hvad de direkte kalorieunderskud skulle medfører.

Med andre ord, hvis altså dette passer, skulle jeg ved halvanden times cykling dagligt (som er en dejlig undskyldning for at se TV) og moderat spisning kunne lave et underskud på 2000 kalorier dagligt - og altså 14000 om ugen. Er det derfor realistisk at kunne tabe mellem 1,5 kg-2 kg. ugentligt?

Næppe over en længere periode (læs: mere end et par uger).

Selvom du er en stor gut, så virker det højt sat med 1400kcal for 1½ times cykling, selvom du mener du giver den gas.

En sidste ting:

Vil det på nogen måde skade mig blot at blive ved med at cykle? Jeg mener, jeg træner jo ikke maven (som er størst), men den vil vel alligevel forsvinde i takt med jeg kommer ned i vægten?

Kroppen styrer selv hvor den tager fedtet fra, når et underskud skal dækkes, og det er ikke afhængigt af hvilken type aktivitet du har udført.

Det vil kun skade dig hvis du skulle få problemer med overbelastningsskader og ikke lytter til din krop. Men tænk på hvor mange timer cykelfolk bruger i sadlen. Jeg tror ikke dine 1½ time er noget problem. :wink:

Link to comment
Share on other sites

Først og fremmest - tillykke med det du allerede har tabt! :bigsmile:

Mange tak :)

Man kan ikke umiddelbart sige, at alle der vejer X kg. skal have Y kalorier gennem kosten for at vedligeholde vægten. Det kommer jo meget an på aktivitetsniveauet samt en del andre faktorer. Men du kan bruge MOLs energiforbrug-beregner til at estimere ca. hvor meget dit ligevægtsindtag ligger på og bruge det som udgangspunkt.

Umiddelbart ligger jeg på 3300 og det er jo endda 500 kcal. højere end jeg selv havde kalkuleret med. Det er vel i og for sig kun positivt?

Det er også ret umuligt at sige præcist hvor meget du forbrænder ved en given aktivitet, da det kommer meget an på kropsvægt og intensitet. Synes i øvrigt 1400 kcal lyder til at være meget højt sat for 1,5 times motionscykling, hvis det da ikke ligefrem er virkelig hård intervaltræning.. og selv da synes jeg det virker højt.

Jeg læste et sted på Iform.dk, at en times cykling med 20 km. i timen forbrændte omkring 1000 kcal (forbrænding + restitution vel at mærke). Jeg testede den efterfølgende på deres test ( http://www.iform.dk/polopoly.jsp?d=794&a=5806 ).

Hvad angår intervaltræning, så kører jeg med tre intervaller, som jeg skifter op og ned mellem. Dog ikke de hårdeste levels.

Generelt synes jeg ikke du behøver fokusere så meget på præcist hvor mange kalorier, du forbrænder.. det vigtigste er at du får trænet og synes det er sjovt at træne, så du fortsætter med det.

Fundamentalt set enig. Men jeg kender fra mig selv, at jeg skal kende tallene for at kunne motivere mig og presse mig selv. Om det er sjovt ved jeg ikke decideret om det er, men jeg kommer da igennem. Eventuelt kunne man lave en blog om emnet, for motivationens skyld.

Men vil dog anbefale at du kombinerer cyklingen med styrketræning, hvilket kan hjælpe dig til at holde på muskelmassen under vægttabet.

Jeg anerkender rådet, men må indrømme, at jeg decideret hader styrketræning og fitnesscentre. Hvad mener du endvidere med muskelmassen? Jeg har aldrig trænet mere end jeg gør nu, så det skulle vel ikke være et problem at holde på den?

Hvad angår forslag til kosten, så vil jeg anbefale dig at kigge lidt på nogen af de andre vægttabs-tråde i forummet. Der er masser af gode råd at hente!

Jeg vil prøve. Jeg er dog varsom, da jeg som ret madglad af natur er arveligt belastet i denne henseende. Med andre ord tror jeg, at jeg vil nøjes med at spise almindeligt og så bare lidt mindre; ellers er jeg bange for motivationen går helt fløjten med tiden.

Link to comment
Share on other sites

Umiddelbart ligger jeg på 3300 og det er jo endda 500 kcal. højere end jeg selv havde kalkuleret med. Det er vel i og for sig kun positivt?

Jo, helt sikkert.

Jeg læste et sted på Iform.dk, at en times cykling med 20 km. i timen forbrændte omkring 1000 kcal (forbrænding + restitution vel at mærke). Jeg testede den efterfølgende på deres test ( http://www.iform.dk/polopoly.jsp?d=794&a=5806 ).

Ok - synes dog stadig det er relativt højt estimeret. 1.000 kcal er ret meget og 20 km/t er ikke specielt hurtigt.

Fundamentalt set enig. Men jeg kender fra mig selv, at jeg skal kende tallene for at kunne motivere mig og presse mig selv. Om det er sjovt ved jeg ikke decideret om det er, men jeg kommer da igennem. Eventuelt kunne man lave en blog om emnet, for motivationens skyld.

Ok, så er det jo helt fint.. det var mere hvis det var til besvær :wink:

Jeg anerkender rådet, men må indrømme, at jeg decideret hader styrketræning og fitnesscentre. Hvad mener du endvidere med muskelmassen? Jeg har aldrig trænet mere end jeg gør nu, så det skulle vel ikke være et problem at holde på den?

Det jeg mente var egentlig bare, at man generelt taber muskelmasse under et vægttab - især hvis man ikke får nok protein gennem kosten.. en tommelfingerregel er ca. 1,8 g. protein pr. kg kropsvægt pr. dag. Styrketræning giver kroppen en grund til at holde på muskelmassen, hvilket resulterer i at man mister mindre muskelmasse i løbet af vægttabet. Det betyder også, at man får en højere forbrænding, da muskelmasse kræver mere energi end fedt.

Cykeltræning kan evt. sørge for, at man ikke mister ret meget muskelmasse på benene, men det hjælper ikke til at holde på massen for resten af kroppen.

Du behøver forresten ikke træne i et center, her er fx et styrketræningsprogram, man kan udføre derhjemme.

Link to comment
Share on other sites

Du behøver jo ikke at styrketræne i et fitnesscenter. Der er styrkeøvelser her på siden, som du kan bruge, og de er ret effektive. Jeg vil tilslutte mig betragtningen om, at styrketræning er vigtigt. Ved at cykle forbrænder du kalorier, og ja, du taber fedt. Men du taber også muskelmasse, hvis du ikke bygger den op. Ved at cykle bruger du ben og balder, og cykling er supergod motion, men overkroppens muskler får ikke så meget ud af det. Ryg og mave kunne også godt tåle lidt ekstra end det, som cyklingen giver.

Det behøver ikke at være så forfærdelig meget, og mange af øvelserne kan man sådan set lave, mens man ser tv, når man først har styr på teknikken.

Hvor længe siden er det i øvrigt, at du har været i et fitnesscenter? De har ændret sig en del de senere år. Min erfaring er, at langt de fleste i dag har en meget blandet gruppe kunder. Her er unge, gamle (jeg træner med en dame på 92, respekt!), slanke og stærkt overvægtige. Det populære billede af de unge og smukke og i forvejen veltrænede, der viser sig frem, er kun realiteten ganske få steder, så hvis det er det, der afholder dig, så er det måske tid til et nyt besøg.

Men som sagt - styrketræning til grundformen kan du sagtens klare derhjemme uden diverse udstyr.

God fornøjelse og held og lykke med det.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 year later...

Halvandet år er nu gået siden sidst og jeg nåede i august 2008 de 100 kg. oppefra, og DER var jeg ærlig talt træt af at være på slankekur. :)

Så jeg besluttede at udsætte anden del af mit slankeforsøg på ubestemt tid indtil jeg igen kunne motivere mig til at gå på kur nokkengang, hvilket unægteligt kræver sund psyke at påbegynde, er min erfaring. Så man skal være klar, før man gør det. I mellemtiden var målsætningen så at holde vægten. For er der noget i dette liv jeg ikke har lyst til, så er det at pine mig selv ved kalorieunderskud, for så at tabe det på gulvet igen :)

I forgårs fik jeg så sommerferie fra universitetet og gik på vægten: 102 kg. Og det er jo på alle måder fint, hvis vi tager højde for væske. Min motionskvote har stået relativt stille siden august sidste år. Jeg har gået ture og cyklet regelmæssigt, men langt fra noget spektakulært. I mellemtiden har jeg læst en del med på forummet og føler mig langt klogere på min krop og de faktorer, der gør, at man taber sig og tager på henholdsvist.

Men med en sommerferie gående til 1. september, må det nu være tid til at tage målsætningen om vægtab op igen. Nu er tiden der, og vigtigst af alt: motivationen og tidspunktet til at tage skridtet. På sigt skal jeg af med yderligere 22 kg. så jeg en dag står på de 80 kg. Målsætningen er dog først og fremmest at ramme de 90 kg. per 1. september, 2009. Hvis vi regner lidt på det, skal jeg altså i denne sommerferie være noget, der ligner 90.000 kcal. i underskud. Hvis vi så runder op til 100.000, for at være på den sikre side, så har vi et konkret mål at gå efter.

Under mit første vægttab var jeg meget en slave af vægten, hvilket ledte mig ud i temmeligt latterlige tiltag i forsøget på at opnå hurtige resultater. Jeg har været oppe på at veje mig 3-4 gange dagligt, hvilket jo er temmeligt sygt :) Det gider jeg ikke gentage denne gang og gemmer derfor vægten helt af vejen - istedet "tæller" jeg ned fra 100.000 kcal., da jeg rent motivationsmæssigt har et behov for at kunne følge hvor langt jeg er i processen. Jeg benytter den simple energiberegner fra siden her, der siger mig, at mit ligevægtsindtag er 2800 kcal. (vi forudsætter jeg sover 8 timer, og sidder stille 16 timer). Al organiseret motion jeg foretager mig lægges til tallet - og alt jeg indtager trækkes fra. Og hver gang vi skifter dato, tager jeg "beløbet" og trækker fra 100.000. Denne måde at sætte det i system på kan jo synes latterligt for nogle, men har man stået i vægtsituationen, tror jeg der er en forståelse for at have noget "målbart" i nærheden konstant.

Jeg tæller selvsagt alle kalorier jeg indtager, det har jeg gjort i over halvandet år, og det er blevet en fast rutine, så det er ikke så avanceret længere. Hvad angår motion har jeg stadigvæk min motionscykel (jeg elsker dig!). Og i dag kan jeg godt se, at jeg var lidt naiv da jeg i februar sidste år antog, at halvanden times motion på sådan en med 22 km/t gav en forbrænding på 1400 kcal. Tallet er nærmere 900 (direkte forbrænding og så efterfølgende). Med andre ord: for hver 10 min. jeg cykler på den, regner vi rundt regnet med 100 kcal. i underskud. Jeg ynder også at gå ture - jeg har jeg sjuttet mig SÅ NOGENLUNDE frem til, at for hver 1,5 km. jeg går, da vil jeg forbrænde 100 kcal. Dette er de to primære måder jeg vil benytte mig af, kombineret med uanede mænger fritid, kontrolleret kost og viljestyrke.

Så må vi se om det lykkes! Hvis nogle har specifikke forslag til kost eller andet, er de meget velkomne. Personligt er jeg blevet fan af pita-brød med salat og skinke, men det kan jo godt blive lidt kedeligt i længden. :)

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share