Løb!


J-S-T
 Share

Recommended Posts

Hey drenge!

Tænkte på, hvornår og hvordan forbrænder man mest?

Om morgenen i et højt tempo? Eller er det ligemeget hvornår man løber og hvor hurtigt?

VH J-s-t! :superman:

I praksis ja.

Mængden af kcal du forbrænder afhænger af distancen du tilbagelægger og din vægt. En ganske præcis tommelfingerregel siger at du forbrænder 1kcal pr. kg. legemsvægt pr km. du løber.

Hastighed og tid på dagen kan have en marginal indflydelse, men den er...... marginal

Link to comment
Share on other sites

Bemærk, at der ikke er nogen uoverensstemmelse mellem hvad Diddley og Waits siger!

Når du løber hurtigt, så forbrænder du naturligt nok meget mere pr. tidsenhed, men når du løber langsommere, så tager det til gengæld også længere tid at løbe fx. 5 km. Dvs at løber du fx 5 km så er hastigheden ikke så afgørende for hvor meget du forbrænder. Men hvis du har tænkt dig at løbe i 30 minutter, så forbrænder du mest ved at løbe så hurtigt som muligt.

Forbrændingen er altså stort set propertional med strækningen - men der er selvfølgelig forskel på den træningseffekt der kommer ud af at træne ved forskellige intensiteter, men det er så en anden historie.

Link to comment
Share on other sites

Stephan, den påstand vil jeg gerne se noget dokumentation for. Grunden er at jeg umiddelbart vil mene at der skal mere energi til at løbe ved højere hastighed. Det skal det i fysikkens verden, så mon ikke det også er tilfældet i den virkelige?

Desuden, der er en efterforbrænding som varer døgnet ud. Jo højere træningsintensitet, jo højere efterforbrænding. Så jo tidligere på dagen man løber, jo mere får man glæde af denne efterforbrænding. Se artiklen om fedtforbrændigszone

/Schroinx

Link to comment
Share on other sites

Stephan, den påstand vil jeg gerne se noget dokumentation for. Grunden er at jeg umiddelbart vil mene at der skal mere energi til at løbe ved højere hastighed. Det skal det i fysikkens verden, så mon ikke det også er tilfældet i den virkelige?

Desuden, der er en efterforbrænding som varer døgnet ud. Jo højere træningsintensitet, jo højere efterforbrænding. Så jo tidligere på dagen man løber, jo mere får man glæde af denne efterforbrænding. Se artiklen om fedtforbrændigszone

/Schroinx

Shroinx... du kan vel ikke kræve dokumentation..., når du ikke er sikker i din egen påstand..

Lige nu mener du selv... udfra fysikkens love....!! skulle du ikke også dokumterer din påstand så?

udfra følgende formel -- 1kcal pr. kg. legemsvægt pr km.

som du ikke kommenterer, vil hastigheden jo ingenting have at sige...!! og jeg tror næppe den formel er kommet ud af den blå luft!!...

Regne eksempel

5 km løb med hastighed 10 km/t - 30 minutter varighed

5 km løb med hastighed 15 km/t - 20 minutter varighed

Det betyder, at man næsten kompensere for den lavere fart i og med, man løber længere tid..!!

iøvrigt... bør man regne med alle faktorer...

løbeøkonomi, vejr, vind, underlag... og så er fysikkens love lige pludselig meget indviklede at regne med

Efterforbrændingen bliver ikke diskuteret, men den har selvfølgelig en betydelig faktor...

sjovt nok modsiger du dig selv.., for hvis efterforbrændingen varer døgnet rundt, så må den jo også fungerer om natten, hvilket går, at tidspunktet på døgnet er uden betydning...

Imidlertidig ved jeg godt, hvad du mener, men kunne du ikke forklarer mig, hvorfor du mener, det skulle være bedre at løbe om morgenen... EPOC, som du har nævnt i en tidligere post... bliver næppe større af løb om morgenen..!

Go weekend, Yet

ps. jeg tror, du har misforstået den artikel du linker til... (ellers har jeg i hvert fald)

Edited by Yetti
Link to comment
Share on other sites

Emnet har jo tidligere været diskuteret, hvor det lykkedes at opdrive en fin graf for energiforbrug pr km.

Indenfor "normalområdet" af løb (de præcise grænser husker jeg ikke) var der en ganske svag stigning i energiforbrug som følge af øget hastighed.

Man kan se det sådan at energien det kræver at flytte personen på en given måde (her løB) en given afstand er tæt på konstant. Det der ændrer sig i dette tilfælde er kroppens effektivitet. Der er ganske naturligt en optimal hastighed, formentlig dikteret af biomekanikken, som sikre lavest energiforbrug.

Har man tid til at søge lidt, og det har jeg ikke pt :innocent: , så skulle det nok være muligt at finde den graf. Jeg ved at jeg repostede den på et tidspunkt, men oprindeligt blev den gravet frem af en anden.

Link to comment
Share on other sites

Jeg ved ikke lige, om det er denne graf du tænker på. Men artiklen forklarer ihvertfald hvordan energiforbruget ved løb beregnes.

Det var ikke den graf, og umiddelbart har jeg overbevist mig selv om at jeg husker grafens udformning ret klart og at det er fra denne diskussion.

De første omgange søgning gav ikke rigtig pote, men den må være der et sted.

Link to comment
Share on other sites

Stephan, den påstand vil jeg gerne se noget dokumentation for. Grunden er at jeg umiddelbart vil mene at der skal mere energi til at løbe ved højere hastighed. Det skal det i fysikkens verden, så mon ikke det også er tilfældet i den virkelige?

/Schroinx

Hvilken fysisk lov siger at der kræver mere energi at løbe en given distance ved høj hastighed?

Fysisk set har Stephan fuldstændig ret i det Arbejde=Kraft*vej, hvor Kraft=masse *acc. - Så det udførte arbejde er ligefremproportionalt med distancen.

Edited by BTP
Link to comment
Share on other sites

Hvilken fysisk lov siger at der kræver mere energi at løbe en given distance ved høj hastighed?

Fysisk set har Stephan fuldstændig ret i det Arbejde=Kraft*vej, hvor Kraft=masse *acc. - Så det udførte arbejde er ligefremproportionalt med distancen.

Jeg er nu ikke meget i tvivl om at jeg bruger mere energi på samme distance, når jeg giver den gas, fremfor når jeg tager den mere med ro.

Vil i også mene at benzinforbruget i en bil, er det samme ved forskellige hastigheder?

hilsen Søren

Link to comment
Share on other sites

Yet, jeg kræver ingenting, men brugte ordet gerne, fordi det kunne være rart at vide hvor det kom fra.

I den formel er forbruget pr. km givet, hvorfor hastigheden naturligtvis er ligegyldig.

Hvis jeg husker min fysik rigtigt, så vokser den kinetiske energi i 2. potens, og den energi der skal til for at overvinde vindmodstanden ligeledes vokser potentielt, hvorfor det er nærliggende at antage at den energi der skal til at hæve hastigheden ikke vokser linært propertionalt med denne. Energiforbruget pr. km. bør derfor være højere jo højere hastighed denne skal tilbagelægges med. Men nu var jeg ikke nogen stjerne i fysik, så jeg kan sagtens tage fejl.

Sådan som jeg har forstået den artikel jeg linkede til:

Efterforbrænding. Så vidt jeg har forstået, så sænker kroppen forbrændingen om natten (skrev døgnet men det var en fejl) og "nulstiller", hvorfor den højere efterforbrænding kun er tilstede i perioden mellem træningen og indtil man går i seng. Så hvis man dyrker motion om morgenen, så har man flere timer med en højere forbrænding efter træningspasset, end hvis man løber lige inde sengetid.

Deusden: Jo højere intensitet (hastighed) jo mere er efterforbrændingen hævet. Så selvom man bruger mindre energi i sit træningepas, så kan man totalt set kommer til at bruge mere, hvis man træner med en højere intensitet.

Sidst så er en anden fordel ved høj intensitet, at konditionen udvikler sig hurtigere, end hvis der køres med en laveres intensitet.

/Schroinx

Link to comment
Share on other sites

Jeg er nu ikke meget i tvivl om at jeg bruger mere energi på samme distance, når jeg giver den gas, fremfor når jeg tager den mere med ro.

Hvordan ved du det?

Pas på du ikke forveksler energiforbrug med restitutionskrav.

Vil i også mene at benzinforbruget i en bil, er det samme ved forskellige hastigheder?

hilsen Søren

En bils benzinforbrug er naturligvis ikke det samme ved forskellige hastigheder, fordi man ikke kører lige langt på samme tid. :blink:

Men det er heller ikke direkte proportionalt med tilbagelagt distance, dels fordi motoren har et område hvor den yder bedst, og dels fordi vindmodstand øges med kvadratet på hastigheden. Ved normale løbehastigheder kan der generelt ses bort fra det sidste, med mindre der er tale om kraftig vind.

Link to comment
Share on other sites

Hvis jeg husker min fysik rigtigt, så vokser den kinetiske energi i 2. potens, og den energi der skal til for at overvinde vindmodstanden ligeledes vokser potentielt,

/Schroinx

Du har ret med hensyn til det med at vindmodstanden, da den er givet ved F_vind=K*v^2, hvor K afhænger af forskellige form og overflade faktorer.

I denne sammenhæng vil det dog være korrekt at negligere vindmostanden, da den tilnærmelsesvis er den samme i begge tilfælde, og minimal i forhold til resten (gælder selvfølgeligt ikke ved stiv modvind) - men ved normalt vejr er dette en rimelig antagelse. Dette kan du overbevise dig om ved at stå på et løbebånd hvor der ikke er noget vind, men det er stadigt hårde at løbe stærkt.

Med hensyn til den kinetiske energi er du noget på afveje, da den ikke har det helt store med sagen at gøre. Den kinetiske energi er blot et udtryk for, hvor meget bevægelses energi et legeme med en given hastighed besidder - dette har INTET at gøre med hvor meget energi det kræver at opretholde en given hastighed.

Så energiforbruget ved løb er tilnærmelsesvis givet ved ruten, og hastighedens indvirkning er minimal.

Link to comment
Share on other sites

Jeg hørte vist ikke nok efter i fysik. Sådan cirka 50% for lidt :-D

The oxygen cost and energy expenditure of submaximal treadmill running was evaluated in 9 male distance runners. The oxygen consumption-- running speed relationship was highly significant (r = .917) and linear over the entire aerobic range. The caloric cost of 0.97 Kcal/kg/k was in close agreement with values found in the literature and was independent of running speed. The caloric cost per unit distance and time increased with acceleration in running speed.

Som jeg læser det her: Iltoptagelsen er proportional med hastigheden og endvidere linær. Så skriver han at kalorie forbruget på 0,97 Kcal/kg/k (k?) er uafhængig af løbehastigheden. Og så at kalorie forbruget pr. distancenhed øges ved accelration af hastigheden.

Hvad er k?

hele abstract

/Schroinx

Link to comment
Share on other sites

Hvis k er lig med km, hvorfor skriver han så at kalorie forbruget pr. distancenhed øges ved accelration af hastigheden? Hvis jeg har læst det rigtigt...

/Schroinx

k kan ikke være andet end km. Undrer dog lidt at den forkortelse bruges.

At forbruget øges under acceleration er der ikke noget underligt i.

Link to comment
Share on other sites

Jeg hørte vist ikke nok efter i fysik. Sådan cirka 50% for lidt :-D

Som jeg læser det her: Iltoptagelsen er proportional med hastigheden og endvidere linær. Så skriver han at kalorie forbruget på 0,97 Kcal/kg/k (k?) er uafhængig af løbehastigheden. Og så at kalorie forbruget pr. distancenhed øges ved accelration af hastigheden.

Hvad er k?

hele abstract

/Schroinx

Hvilket endnu engang er vand på min mølle :4thumbup:

Man behøves ikke en ph.d. i atomfysik for at regne ud at ilt-forbruget øges med hastigheden - desto hurtigere jeg løber, desto mere stakåndet bliver jeg...

Jeg har i et tidligere indlæg introduceret formlen arbejde=masse*acc.*vej hvilket jo tydeliggøre at energiforbruget er proportionalt med accelerationen - dette er dog ret uinteressant da der i denne tråd(antager jeg) tales om løb med konstant hastighed. Den acc. du oplever under en løbetur er stortset uafhængig af om du løber 10, 15 eller 20 km/t.

Det er menes med

The caloric cost per unit distance and time increased with acceleration in running speed.
er f.eks.

Hvis du starter i hvile og over en given distance kontinuert acc. til en en fart v_slut, kræver dette mere energi, end hvis du løb den samme distance med med en konstant fart. Dvs. det der koster energi er at ændre hastighed, når først du har nået en given hastighed er energiforbruget stortset det samme pr. distance

Ps. At beskrive løb, fysisk, er faktisk ret langhårdet mekanik, og for de færreste intuitivt. så hvis I syntes det er lidt kompliceret er det ikke uden grund...

Edited by BTP
Link to comment
Share on other sites

Hvilket endnu engang er vand på min mølle :4thumbup:

Man behøves ikke en ph.d. i atomfysik for at regne ud at ilt-forbruget øges med hastigheden - desto hurtigere jeg løber, desto mere stakåndet bliver jeg...

Hvilken mølle?

Og selvfølgelig stiger iltforbruget når du løber hurtigere - du tilbagelægger jo større afstand på samme tid.

Jeg kan ikke finde den graf jeg havde i tankerne, hverken i indlæg eller på min egen maskine, så med mindre jeg får den gravet frem må jeg støtte gomotion-artiklen og de øvrige der nævner tommelfingerreglen 1kcal/kg/km.

Link to comment
Share on other sites

Hvordan ved du det?

Pas på du ikke forveksler energiforbrug med restitutionskrav.

En bils benzinforbrug er naturligvis ikke det samme ved forskellige hastigheder, fordi man ikke kører lige langt på samme tid. :blink:

Men det er heller ikke direkte proportionalt med tilbagelagt distance, dels fordi motoren har et område hvor den yder bedst, og dels fordi vindmodstand øges med kvadratet på hastigheden. Ved normale løbehastigheder kan der generelt ses bort fra det sidste, med mindre der er tale om kraftig vind.

Hvordan jeg ved det? Det er helt uvidenskabeligt fremlagt af mig, kun baseret på mine erfaringer med løb i forskellige hastigheder.

Min bil-sammenligning, var tænkt som en kørsel på samme distance, med forskellig hastighed. Også her vil der være forskel på energiforbruget, primært pga at en benzinmotor har en mindre udnytttelsesgrad af brændstoffet efterhånden som omdrejningstallet stiger. Mon det er ret meget anderledes med mennesker?

Jeg sammenligner lidt en bils omdrejningstal, med min egen puls ved løb. Hjertet skal slå hurtigere, lungerne skal arbejde hurtigere osv. Vindmodstanden er ikke en speciel stor faktor ved de hastigheder jeg bevæger mig med, helt rigtigt :)

hilsen Søren

Link to comment
Share on other sites

Det er jo mildt sagt spekulativt at forvente den menneskelige energiomsætning skulle opføre sig præcis som en forbrændingsmotor.

Artiklen på gomotion beskriver jo at energiforbrug ved løb pr km er stort set konstant indenfor området 10-20km/t

Link to comment
Share on other sites

Efterforbrænding. Så vidt jeg har forstået, så sænker kroppen forbrændingen om natten (skrev døgnet men det var en fejl) og "nulstiller", hvorfor den højere efterforbrænding kun er tilstede i perioden mellem træningen og indtil man går i seng. Så hvis man dyrker motion om morgenen, så har man flere timer med en højere forbrænding efter træningspasset, end hvis man løber lige inde sengetid.

Deusden: Jo højere intensitet (hastighed) jo mere er efterforbrændingen hævet. Så selvom man bruger mindre energi i sit træningepas, så kan man totalt set kommer til at bruge mere, hvis man træner med en højere intensitet.

Sidst så er en anden fordel ved høj intensitet, at konditionen udvikler sig hurtigere, end hvis der køres med en laveres intensitet.

/Schroinx

Der er en grund til at vi har en højere pulsfrekvens et stykke tid efter udført arbejde. Denne øgede energiomsætning skyldes en række nødvendige restitutionsprocesser som følge af udført arbejde. Disse bliver selvfølgelig også udført selvom vi ligger os til at sove umiddelbart efter vi har løbet.

Link to comment
Share on other sites

Hey MaxP jeg tror det er den her graf du ledte efter:

post-3023-1172917285_thumb.jpg

Lille tip: Jeg fandt den ved at trykke på dit galleri, klikke ind på "billeder postet i dette forum" hvorefter jeg valgte "konditionstræning, og der havde du smidt 3 ting ind :tongue:

Link to comment
Share on other sites

Hey MaxP jeg tror det er den her graf du ledte efter:

post-3023-1172917285_thumb.jpg

Lille tip: Jeg fandt den ved at trykke på dit galleri, klikke ind på "billeder postet i dette forum" hvorefter jeg valgte "konditionstræning, og der havde du smidt 3 ting ind :tongue:

:4thumbup: :4thumbup: :4thumbup:

Vidste slet ikke man kunne se sådan en samling af alle postede billeder.

Kilden jeg henviser til her er desværre død, men den bekræfter jo på glimrende vis to påstande her i tråden.

Ligesom med så mange andre ting, findes der en optimal hastighed hvor energiniveauet er lavest ift den tilbagelagte afstand. Samtidig ser vi at kurven for løb er stort set flad fra 10-20km/t netop som det tidligere link til gomotion også beskriver.

Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share