Kronisk hælsmerte - 7 år


mesn
 Share

Recommended Posts

Hej

Jeg er en ung mand på 21 år, der siden 13 års alderen har døjet med smerter i hælene. Smerterne kom som et lyn fra en klar himmel på en helt normal løbetur i December. Helt uforstående overfor den pludselig smerte, holdt jeg en pause fra min fodbold, i tanke om det kunne være en form for overbelastning. Smerten forsvandt i starten, men kom hurtigt igen ved det mindste løb, derfor søgte jeg til lægen, som konstaterede overbelastning, og derfor forslog han en længere pause. Fra den første tid ved lægen og 7 år frem, til den dag i dag, er der ikke grænser for hvad jeg ikke har prøvet, for at få bugt med smerterne i hælene. Kiropraktorer, Speciallæger, fysioterapeuter, akupunktur, Idrætsklinik, MR-skanninger, ultralyd-skanninger, Ultra-shock behandling etc. Listen er lang og håbet er stille rent ud. Jeg prøver pt. at gå igennem læge systemet endnu igang, i håbet om at min nye læge kan hjælpe mig. Desværre tror jeg ikke rigtigt på at han har midlerne til at finde årsagen.

Jeg har altid dyrket meget sport. I ungdomsårene var fodbold højt prioriteret, men mine smerte gjorde at jeg aldrig kunne træne fuldt med og sjældent spillede en hel sæson. Smerterne har dog aldrig kunne holde mig helt væk fra sport og løb, så jeg har trodset smerte mange gange, desværre har det endt ud i kronisk smerte så snart der er tryk på hælene. Det vil sige idét jeg står op og der er belastning på hælene. I øjeblikket er smerten så voldsom, at bare det jeg har hælene placeret i i sengen når jeg f.eks. skal sove er smerten der.

Smerten fylder en stor del af mit liv, selvom jeg har "vænnet" mig til at gå med den hver dag. Jeg har dog svært ved at stille mig tilfreds med at skulle leve resten af mit liv med så voldsomme smerte.

Jeg skriver her på siden, i håb om at skabe en form for opsigt, da jeg ikke har kunne finde andre med samme form for lidelse, hverken på danske el. engelskedebat fora.

Jeg vil utroligt gerne dyrke triathlon, men det er svært da jeg bliver nød til at holde løb minimalt, for at kunne fungere nogenlunde i hverdagen!

Mvh Mark

Link to comment
Share on other sites

Nu står der jo ikke hvad diverse læger/fysioterapeuter etc. har forsøgt, så det kan sagtens være jeg rammer fuldstændig forkert, men man kan aldrig vide...

Men da jeg også var ca. 13 år fik jeg også utrolig ondt i mine hæle og efter at have været hos en specialist (efter forgæves læge/etc besøg) viste det sig blot at være pga. usmidige lægge og baglår, som jeg så strak 3 gange dagligt i en lang periode.

F.eks. dette stræk, der kan du også strække dine lægge, hvis du holder dit band omkring tæerne i stedet for midten af foden, men prøv dig frem

HVIS det er tilfældet at jeg har ret, vil dybdegående massage til læggene/baglår også være en meget god ide.

Edited by MamboMads
Link to comment
Share on other sites

  • 2 weeks later...

Forfodsløb hjælper i det omfang, at belastningen ikke er så stor på hælene, men smerten kommer dog alligevel. Typisk, når vi snakker løb, har jeg ondt den første km, hvorefter smerten forsvinder når jeg er blevet varm, men efter 5-6 km kommer smerten tilbage og tiltager derefter..

Problemet er nu, at jeg konstant har ondt, selv ved stillestand. Faktisk er det værst når jeg står plantet med begge ben i jorden. I starten kom smerten ved løb, følelse af at der var nåle der blev prikket ind i indersidden på hælene ved afsæt på løb, men nu er smerten kronisk..

Mht. strækøvelser, har jeg netop været ved fysiurgisk massør, der havde samme anelse. Jeg fik løsnet op, og følte selvfølgelig en hvis lettelse i benene, men ingen lindring i hælregionen. desværre. Dog har jeg kun været til behandling over 2-3 gange nu her, men massøren mener ikke det vil hjælpe hvis ikke der ingen forskel har været nu :(

Link to comment
Share on other sites

Fodsålen er fyldt med fedtpuder og bindevævsrum der beskytter de sener og nerver der løber i underfoden og skærmer mod stød og lort man kan træde op i fødderne. Fedtet er indlejret i nogle bindevævsrum og hvis disse bindevævsrum først ødelægges eller på anden vise brister, så gendannes de ikke. Der dannes arvæv og vævets evne til at absorbere stød o.l. formindskes betydeligt, samtidigt med at nerver og sener står i mere direkte kontakt med underlaget end tidligere. Dette udnyttes bl.a. i forbindelse med den ret forfærdelige torturmetode kaldet falanga, hvor man tæver folk under fodsålerne så deres stødabsorberende fedt og bindevæv ødelægges fuldstændigt. Torturofre som jeg har arbejdet med er voldsomt smerteplagede af dette og beretter f.eks. at hvert skridt er som at gå på glasskår. Der er ingen kendt kur for dette.

Jeg ved ikke om det smertebillede du tegner op helt kan sammenlignes, men jeg tænker at man vel godt kan være uheldig og tilegne sig en skade på stødpuderne under foden, bare sådan "hovsa", f.eks. hvis der er en eller anden struktur i foden der fra naturens side er svag. Så har du måske været uheldig at den skade der er sket lige har ramt en nerve, som bliver ved med at være irriteret?

Du skriver at det har varet i 7 år nu... De fleste smerter betragtes som kroniske efter blot 3 måneder. Én måde der virker for nogle til at lindre smerten er at acceptere, at den er der og ikke går væk. Jeg har kroniske rygsmerter og de er blevet værre og værre over de sidste 10 år. Det giver mig mange bekymringer om hvor jeg ender henne, og der er dage hvor jeg synes at det er helt forfærdeligt og jeg bliver modløs, men som regel kan jeg netop fordi jeg ved at de aldrig går væk, sige fuck smerterne og gøre de ting jeg gerne vil alligevel. Når jeg ved at det ikke bliver bedre føler jeg at jeg har mindre at miste ved at stride imod smerterne. Giver det mening?

Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men det var det jeg kom til at tænke på.

Link to comment
Share on other sites

  • 1 year later...
Hej

Jeg er ret sikker på, at jeg ved, hvad dine hælsmerter skyldes. Skal sige, at jeg selv har behandlet en del patienter med kroniske hælsmerter i vores klinik.

Hælsmerter skyldes som oftest såkaldte triggerpunkter i lægmuskulaturen. Det er små muskelfortætninger i læggen, som refererer smerter ned til hælen, især i forbindelse med gang, løb og direkte belastning af hælen.

Måden man kan løsne op for disse triggerpunkter er vha. såkaldt triggerpunktsterapi /triggerpunktsbehandlng, hvor man vha. nåle går dybt ind i lægmuskulaturen. Jeg mener personligt, at akupunktur (når triggerpunktsterapi anvendes) er langt den mest effektive behandlingsform til at få løst op for hælsmerter sammenlignet med udstrækningsøvelser/fysioterapi/zoneterapi m.fl. selvom mange af disse behandlingsformer bygger på nogle af de samme principper. Problemet er bare, at det kan være vanskeligt at få ramt på triggerpunkterne og dermed få eradikeret smerterne ved strækøvelser


Hælsmerter bliver desværre oftest opfattet som et resultat af hælspore, hvorfor en hel del skoforhandlere tjener kassen på at sælge indlæg til sko - og ofte kun med begrænset smertelindrende effekt.


Håber dette indlæg kan hjælpe dig lidt videre på jagten efter en dygtig behandler.
Link to comment
Share on other sites

Join the conversation

You can post now and register later. If you have an account, sign in now to post with your account.

Guest
Reply to this topic...

×   Pasted as rich text.   Paste as plain text instead

  Only 75 emoji are allowed.

×   Your link has been automatically embedded.   Display as a link instead

×   Your previous content has been restored.   Clear editor

×   You cannot paste images directly. Upload or insert images from URL.

 Share