Dejligt at du er tilbage både her og i DK, og i god form. Det var hyggeligt at sludre forleden på motionscyklerne.
Bortset fra dit mål for vægten og kalorierne, har du så nogle konkrete træningsmål? F.eks. at kunne løfte en bestemt vægt eller løbe en bestemt distance?
Når du skriver at du kæmper for at komme højere op i kcal, hvad ligger der så helt konkret i det? For mit eget vedkommende kæmper jeg jo med at komme ned i kcal, som vi snakkede om forleden. Jeg kæmper mod følelsen af sult og trangen til at spise en masse lækkert, men hvordan er det for dig? Betyder det at du kæmper for at komme så højt op i kcal som muligt, at du til dagligt ikke føler en trang til at spise eller er det noget andet?
Ja, det var rigtig hyggeligt at sludre med dig :)
Jeg har ikke noget konkret mål styrkemæssigt, lige pt. er det eneste mål bare at sætte mere vægt på når jeg kan.
Mht. mit løb har jeg ikke rigtig noget mål distancemæssigt, jeg har løbet en enkelt halvmarathon, men marathon siger mig ikke så meget, jeg kan godt lide at løbe langt, men kan bedst lide distancer på omkring 10km. Så træner ikke op til marathon, har heller aldrig kunnet forstå at det skulle være sundt og har også læst artikler hvor der blev stillet spørgsmålstegn til sundheden ved marathon.
Pt. er mit mål at blive hurtigere på en 5km. Min rekord er 25min, altså 12km/t hele vejen. Jeg synes at det er svært at holde det tempo i så lang tid, og det er kun på (meget)gode dage at det lader sig gøre. Men når den er i hus, så er målet at øge tempoet yderligere. Så jeg træner en blanding af interval, tempoløb og udholdenhed. Prøver at tage det på skift.
Mit kaloriemål er egentlig i bedste fald at komme op og spise det jeg forbrænder hver dag så jeg holder en konstant vægt i stedet for at svinge. Som det er nu er det mest mine flip, der gør at jeg holder vægten. Så målet er at få regnskabet i 0. Jeg har sat min målvægt til 65kg fordi det var det jeg vejede inden jeg blev syg(det ligesom symboliserer at jeg er tilbage til 'normalen' på en måde) og det er også en vægt jeg er godt tilfreds med når jeg ser i spejlet og det passer også godt overens med min nuværende fedtprocent.
Yderligere har min læge engang sagt at det var min idealvægt. Så det er hvad jeg stiler imod at ligge på. Men jeg har rigtig svært ved at spise nok i hverdagen(fordi de anorektiske tanker stadig driller) og det er svært at vænne sig til de større mængder uden at kaste op. Jeg døjer egentlig ikke med voldsom sult eller trang til mad i hverdagen, som jeg udtrykker det til min psykolog så er det ikke så meget maden jeg har lyst til, det er alt det andet jeg ikke har lyst til, der gør at jeg ender med at spise..









