Jeg har altid været typen, som indimellem kom i FitnessCenteret- men aldrig fik gjort det til en vane. Nu har jeg endelig fået gjort det, og jeg træner gerne 2-3 gange om ugen. Derudover vil jeg forsøge at lave noget cardio i hjemmet- som f.eks. lidt hop/step/lignende. Gerne 2x 20min dagligt.
Jeg er ikke fed, men jeg er heller ikke tynd. Jeg er almindelig af bygning, og går og drømmer om en dag at kunne gå stolt rundt i badebukser.
Som man måske kan ane på billedet her, er jeg ikke i dårlig form, men der er lige lidt mave- og lidt på siderne. Det vil jeg selvfølgelig gerne have væk, og komme i en badebukse-form.
Jeg vejer 80 kg, og er 183 centimeter høj.

Morgenmad
Et æble + 3 mandler.
Frokost
Tre rugbrødsmadder m. henholdsvis æg, frikadelle- og leverpostej m. rødbede. (Jeg forsøger at holde mig smørfri)
Indimellem kommer der en fiskefrikadelle m. remoulade- men jeg tænker at det ikke er så slemt.
Aftensmad
Typisk "hjemmelavet"- det kan være:
Bøf m. kartofler- og sovs.
Spaghetti Bolognese
Boller i Karry
Frikadeller m. rokost
Fiskefiletter m. remoulade
~ Eller lignende. Jeg får sjældent proppet salat i mig, eftersom det er så besværligt og kedeligt.
Jeg træner cirka 60 minutter, mandag, onsdag og søndag- og hver dag efter træning, drikker jeg en smoothie af ren frugt- intet sukker.
Når jeg træner, vil det cirka være 10 minutter på løbebånd, 40 minutter med overkrop / triceps / biceps- og til sidst 15 minutter med maven.
Derudover kommer jeg indimellem op i sauna- og dampbad, men om det rent faktisk giver noget, ved jeg ikke.
Hver dag går desuden med at spise en lille håndfuld mandler- 5-7 stks.
Mit spørgsmål er så: Er dette en forsvarlig kostplan? Jeg har ikke formået at finde en kalorietæller som kan sige mig hvor mange kalorier jeg indtager dagligt, måske fordi at jeg er en klovn til at finde ud af hvor mange gram der er i de forskellige portioner.
Vil dette rent faktisk give resultater, eller bliver jeg hivet for langt ned af byture? Har i nogen forslag til forbedringer- eller ændringer i kostplanen? Jeg er ikke kræsen.
Desværre: Er det sådan at jeg indimellem går i byen, hvor jeg primært drikker drinks i form af cola- m. vodka/rom, shots eller øl. Dette sker cirka hver anden uge, lige i øjeblikket- og vil nok fortsætte nu hvor der er ferie.
Dette indlæg er blevet redigeret af Frederik J: 25. juni 2012 - 10:34








