BTP

Jeg hørte vist ikke nok efter i fysik. Sådan cirka 50% for lidt :-D

Som jeg læser det her: Iltoptagelsen er proportional med hastigheden og endvidere linær. Så skriver han at kalorie forbruget på 0,97 Kcal/kg/k (k?) er uafhængig af løbehastigheden. Og så at kalorie forbruget pr. distancenhed øges ved accelration af hastigheden.

Hvad er k?

hele abstract

/Schroinx

Hvilket endnu engang er vand på min mølle :4thumbup:

Man behøves ikke en ph.d. i atomfysik for at regne ud at ilt-forbruget øges med hastigheden - desto hurtigere jeg løber, desto mere stakåndet bliver jeg...

Jeg har i et tidligere indlæg introduceret formlen arbejde=masse*acc.*vej hvilket jo tydeliggøre at energiforbruget er proportionalt med accelerationen - dette er dog ret uinteressant da der i denne tråd(antager jeg) tales om løb med konstant hastighed. Den acc. du oplever under en løbetur er stortset uafhængig af om du løber 10, 15 eller 20 km/t.

Det er menes med

The caloric cost per unit distance and time increased with acceleration in running speed.

Hvis du starter i hvile og over en given distance kontinuert acc. til en en fart v_slut, kræver dette mere energi, end hvis du løb den samme distance med med en konstant fart. Dvs. det der koster energi er at ændre hastighed, når først du har nået en given hastighed er energiforbruget stortset det samme pr. distance

Ps. At beskrive løb, fysisk, er faktisk ret langhårdet mekanik, og for de færreste intuitivt. så hvis I syntes det er lidt kompliceret er det ikke uden grund...

Hvis jeg husker min fysik rigtigt, så vokser den kinetiske energi i 2. potens, og den energi der skal til for at overvinde vindmodstanden ligeledes vokser potentielt,

/Schroinx

Du har ret med hensyn til det med at vindmodstanden, da den er givet ved F_vind=K*v^2, hvor K afhænger af forskellige form og overflade faktorer.

I denne sammenhæng vil det dog være korrekt at negligere vindmostanden, da den tilnærmelsesvis er den samme i begge tilfælde, og minimal i forhold til resten (gælder selvfølgeligt ikke ved stiv modvind) - men ved normalt vejr er dette en rimelig antagelse. Dette kan du overbevise dig om ved at stå på et løbebånd hvor der ikke er noget vind, men det er stadigt hårde at løbe stærkt.

Med hensyn til den kinetiske energi er du noget på afveje, da den ikke har det helt store med sagen at gøre. Den kinetiske energi er blot et udtryk for, hvor meget bevægelses energi et legeme med en given hastighed besidder - dette har INTET at gøre med hvor meget energi det kræver at opretholde en given hastighed.

Så energiforbruget ved løb er tilnærmelsesvis givet ved ruten, og hastighedens indvirkning er minimal.

Stephan, den påstand vil jeg gerne se noget dokumentation for. Grunden er at jeg umiddelbart vil mene at der skal mere energi til at løbe ved højere hastighed. Det skal det i fysikkens verden, så mon ikke det også er tilfældet i den virkelige?

/Schroinx

Hvilken fysisk lov siger at der kræver mere energi at løbe en given distance ved høj hastighed?

Fysisk set har Stephan fuldstændig ret i det Arbejde=Kraft*vej, hvor Kraft=masse *acc. - Så det udførte arbejde er ligefremproportionalt med distancen.

Personligt mener jeg at vægttab er vægttab.

Dit argument med at vægttab er vægttab, mener jeg ikke holder generelt

forestil dig et grænsetilfælde hvor du overhovedet ikke indtager føde, og derved kommer i undeskud som følge af dine basale processer, disse vil dog imidlertid ikke blive dækket som følge af dit ikke eksisterede fødeindtag - Hvilket umuligt kan være sundt.

I dit konkrete tilfælde kan jeg godt følge ræsonnomentet i det din lære siger (hvis jeg forstår det rigtigt.. )

Jeg har forsøgt at forklare det grafisk på den lidt ubehjælpsomme figur der er vedhæftet

*)Det blå areal angiver dit energiundeskud (skulle gerne være lige stort på begge)

*)Det grå areal angiver din træningsmængde hvor du stadigt ligger i overskud.

*)Det lodrette stykke angiver dit basalstofskifte

Som det ses er den mængde træning hvor du har energi nok markant større på graf 2 end på graf 1, argumentet er så at du ved det store indtag og den store træningsmængde har en større "positiv" træningsmængde =>bedre træningseffekt, for slet ikke at nævne micronæringsstoffer

ps. Verden er desværre ikke lineær, så graferne er kun vejledende

BTP: Jeg vil mene at dit indlæg er ordkløveri, fordi jeg brugte ordet altid... Jeg ser derfor ikke den store grund til at gå ind i diskussionen.

Troede vitterligt du mente altid, hvilket jeg godt ville ordkløve...

Men godt ord igen, vi lader den ligge :4thumbup:

Præstatonen i løb er altid lig med hastiged gange distance. Og det kan jeg sige uden at have set nogle af de to programmer.

Det kan godt være du (og evt. andre) har valgt at sætte denne, i sig selv meningsløse størrelse, lig med præstationen, men det gør det ikke til en naturlov...

præstation kunne vil lige så godt være def. som:

tid*gennemsnitspuls

distance*gennemsnitspuls

distance/tid - eller den reciprokke

Eller hvad der ville være fysisk korrekt: arbejde=kraft*vej

Har flere steder i litteraturen set den beskrevet som "den tid en given fart kan opretholdes" (A.V. Hill - 1925)

Så der er mange måder at def. præstation - hvis man vælger at sige >den tid man tager om at tilbagelægge en given distance< er det ikke forkert...

Det er noget i dit indlæg der simpelthen ikke stemmer...

Du skriver at du indtager hvad der svare til ca. 7200kj pr. dag og holder dig rimeligt fysik aktiv. I så fald kan du ikke undgå at tabe dig.

umiddelbart ser jeg kun to muligheder (Den med badevægten tror jeg ikke på... )

• Du indtager mere end du tror
  
• Du laver ikke så meget som du skriver...
  

At sige at du spiser mindre end du forbruger og stadigt ikke taber dig, er det rene nonsens og strider mod fysikkens love(Termodynamikkens 1. lov - energiens bevarelse).

ps. beklager at jeg ikke kunne komme med noget mere opmuntrende, men der findes ingen genveje eller mirakelkure - så bare klø på... :4thumbup:

Hejsa, jeg er helt ny på dette forum, men har læst de fleste artikler angående konditionstræning.

Generelt siger man jo omkring både konditionstræning og styrketræning at der skal være tid til restitution i omkring 48 timer mellem træningspassene, for en ikke særlig trænet.

Men jeg har endnu ikke fundet ud af hvorfor de 48 timer er nødvendige i konditionstræningen, for hvis man ikke udnytter ens muskler maksimalt under træningen vil de ikke have brug for en så lang restitution. Så mit spørgsmål er egentlig om man kan konditionstræne hver dag i ugen hvis man varierer ens træning, eller om der er andre faktore der gør sig gældende her. Vil dette træningsprogram i så fald være muligt?

Mandag: løb

Tirsdag: svømning

onsdag: cykling

torsdag: løb

osv.

Her vil der så være træning hver dag, men med forskellig intensitet i forskellige muskel grupper.

Håber der er nogen der kan opklare det for mig :)

Med venlig hilsen

Mads

Det ser meget fornuftigt ud...Men som du selv skriver, skal du ikke regne med at kunne køre høj intensitet alle dage. Hvis du er utrænet kan du godt regne med at blive lidt øm i starten.

Det eneste du skal være opmærksom på er at lytte til dig selv, der vil komme et tidspunkt, hvor du er træt og trænger til restitution, og så skal du ikke være bleg for at tage en dag eller to fri.

Husk at det ikke er træningspasset i dag eller i morgen der gør den store forskel - men summen af træning over en periode

Mange tak for rådene. Hvis der ikke er andre, der har bøvlet med vabler under svangen, er der jo nok ikke noget specielt problem.

Jeg spekulerede selv lidt i retning af noget med, om det kunne have noget med 'sammenfald' af svangen at gøre. Hvorfor skulle der ellers være bevægelse/friktion lige dér? Det er jo ikke ligesom en hæl, der 'svupper' i skoene og får vabler. Selvom min datter ikke ser ud til at være platfodet, kunne svangen måske alligevel give efter i landingen....?

Men jeg er jo heller ikke vild med 'bare' at bruge endnu flere penge på andre sko, ("skoene du'r ikke, far, - de giver også vabler, jeg må have nogle nye....!"), uden at være mere sikker på, om det vil kunne gøre en forskel.

Der er rigtigt mange gode grunde til at købe ordentlige løbesko, men vabler er ikke en af dem...

Er tidligere konkurrenceløber (100-120km/uge) og på trods af at udstyret var det bedste man kunne købe for penge, var der stadigt perioder med vabler.

Med risiko for at gentage mig selv, mener jeg at den bedste løsning på vabler er at løbe dem væk....

Ps. alt det mystiske plaset etc. man kan købe sig fattig i på apoteket/matas er (efter min mening) beregnet til turister, og kan gøre mere skade end gavn i et par løbesko.

Vabler er ikke sjovt - men IKKE farligt!!!

Der er ikke noget mystisk i at man får vabler, når man begynder at bruge kroppen på en ny måde, og der derved opstå tryk nye steder eller i et nyt omfang.

Mit bedste råd...

Lad vablerne være, eller prik hul på dem (lad den løse hud sidde), og i løbet af kort tid har kroppen vænnet sig til den nye situation, og det er slut med vabler der.

Kort sagt:Problemet løser sig selv... indtil da bid tænderne sammen

Fysisk set er det arbejde du udfører under løb proportionalt med distancen, dvs. fordobler du distancen, fordobler du også energiforbruget. - Distancen er det afgørende!!!!

Det skal dog bemærkes at du ved højere hastigheder har et større "stress" på kroppen. Da kroppens nyttevirkning ikke er lineær (fordobler du dit arbejde, fordobler du ikke hastigheden) vil du desto tættere du kommer på din max-fart opnå en relativ større forbrænding pr. distance - dette er dog i de fleste tilfælde negligerbar i forhold til den forbrænding du opnår ved at tilbagelægge en given distance.

Konklusion:

Er du udelukkende ude på at forbrænde så meget som muligt - løb så langt som muligt.

Ps. fordelen ved at løbe stærkt er en større (set i forhold til at løbe langsomt) positiv effekt på konditionen .

Undskyld lidt flueknepperri...

Men

En aminosyre ved neutralt pH vil vil have afgivet sin proton hvorfor den vil være på baseform - syrer på deres baseform får endelsen -at fx carboxylsyre (COOH) kontra carboxylat (COO-)

Der er nu tale om en ganske bestemt proton, nemlig en brint-ion...

Er sikker på du mener det rigtige, men hvis der nu sidder en og skriver af til sin store skriftlige opgave, skal der jo helst ikke være for mange småfejl...

Min holdning er at du kan fylde dig med alle de Ibumetin du kan æde, smøre knæet ind i cremer og komme is på fra nu af og til du bliver træt af det, det hjælper ikke, hvis du ikke finder årsagen til dit problem!!!

Antag at det blot er en overbelastning, så vil is, Ibumetin og Felden, næppe skade - om det i dit tilfælde vil gøre en så markant forskel, at det er være at bruge penge på kan diskuteres.

Løbesko er det eneste sted du ikke skal spare!!! - ikke sagt de dyreste er de bedste, men det skal være i orden, hvis man vil "mere", uden skader.

hvad mener du med "af for kraftig pronation" ? er ikke helt med hvad det vil sige..

Pronation vil sige at foden "ruller" indad under den del at et skridt hvor foden har kontakt med jorden. Dette er en naturlig del af kroppens støddæmpning, og er ikke noget der skal fjernes helt. Men en for kraftig pronation kan medfører en svag rotation af underbenet, hvilket blandt andet medfører et øget træk på på den sene der går på ydersiden af knæet, hvilket medfører at den bliver gnedet over det knoglefremspring der ligger på den øverste del af underbenet, og derved bliver senen irriteret og øm(nok det der er galt i dit tilfælde). - Dette er en noget forsimplet og genreliseret gennemgang af en (nok den hyppigste) af årsagerne til et løberknæ, men det giver dig nok en ide om hvorfor et par løbesko med ordenlig støtte er vigtig.

Det er super ømt på højre side af mit højre knæ når jeg er i en løbende bevægelse

Det lyder umiddelbart som et løberknæ - burde ikke være det store problem at komme af med :4thumbup:

Et løberknæ kommer som regel (igen regel uden undtagelser) af for kraftig pronation så, hvis du ikke allerede har været der, så find en seriøs løbeforretning (runners-cornor(viborg), marathon sport(kbh), løberen(århus, kbh, ???), kaisersport(kbh) etc.) og få dem til at kigge på din løbestil og evt. råde dig til et par ordentlige sko.

Hvis du allerede har et par ordentlige sko og er sikker på at din løbestil er i orden, så bliver du nok nød til at uddybe lidt mere, for at kunne komme med et bedre svar...

Vi har lavet et kondicykelforsøg, hvor vi har fundet den biologiske effekt(Totaleffekten), Og den fysiske effekt(Det udførte arbejde) - Delta nyttevirkningen skal findes ud fra dette. Kan du nu fortælle mig, hvilken sammenhæng det kan have?

Det jeg tror din lære vil have du skal finde er nyttevirkningen dvs:

hvor e=nyttevirkning, W=arbejde(output) og E=energi(input)

Hvordan du kan finde en Delta-nyttevirkning ud fra de indsamlede data, kan jeg ikke umiddelbart se.

Normalt (har aldrig oplevet andet) angiver Delta en ændring - men det skal huskes, at Delta jo blot er et symbol der ikke har anden betydning end den man selv tillægger den, så prøv lige og læs dit teoretiske materiale igennem, for at se hvad der mener med Delta-nyttevirkning. (Det vil under alle omstændigheder være en god ide at læse det teoretiske materiale igennem )

Hej.

Jeg sidder og skal til eksamen på torsdag, hvor jeg skal skrive en synopsis. Denne skal indeholde en beskrivelse af - Δnytttevirkning.

Er der nogen, der kan forstælle hvad dette er?

- Jeg har udemærket styr på den almindelige nyttevirkning, men forstår ikke hvordan denne er forskellig fra- ΔNyttevirkningen?

Delta-nyttevirkning angiver en ændring i nyttevirkning. Det er nok nemmest at forklare matematisk, hvor det udtrykkes som (ΔNyttevirkningen=Nyttevirkning_b minus Nyttevirkning_a) hvor a og b henviser til to forskellige situationer.

Hvad a og b henviser til i dit tilfæle kan jeg ikke nærmere svare på, da jeg ikke kender den eksakte ordlyd af din opgave. Men kunne fx. være kroppens nyttevirkning i forskellige højder eller temperature ...

Hvis jeg havde dit problem ville jeg:

1) Sikre at jeg havde et par ordentlige løbesko der korrigere så meget som muligt.

2) Kontakte en fysioterapeut og sikre at jeg havde normal bevægelighed i alle led, samt at få lavet et styrketræningsprogram der måske ville kunne rette lidt op skævheden.

At begynde optapning osv. er ikke en langtidsholdbar løsning.

----Prøv så vidt muligt at behandle årsagen frem for symptomerne

------LØB------

--Coopertest--

BTP 3870m (62kg.)

Canoing 3615m (79 kg.)

Tolle 3155 m (73kg)

homer simpson 3050m (83 kg)

allerup 2650m (71kg)

--3000 m løb--

BTP 8:50 (63kg) - bane/pigsko

Canoing 10:25 (79 kg.)

Tolle 10:58 (73kg)

xax 16:20 (95 kg)

--Marathon--

BTP 2:56:36 (70kg dengang) - Hamburg 2002

Tolle 3t36m (73kg)

xjyden 4t39 (82 kg dengang)

--½ Marathon--

BTP 1:11:19 (65kg) - ikke DAF opmålt rute

Canoing 1:31:13 (længe siden 73 kg.)

homer simpson 1:35:56 (80 kg)

xjyden (husker ikke helt tiden omkring 2 timer)

--10 km løb--

Canoing 38:45 (79 kg.)

------CYKEL------

--1000m rullende start(forslag) --

--30 km enkeltstart--

Fistandantilus 42min30sek

allerup 47min40sek

--Højeste snit i et løb--

Fistandantilus 46,2km/t

------SVØMNING------

--200 m --

allerup 2:56 (nu)

--1000m --

allerup 14:30 (da)

Canoing 16:10

-- 2000m --

Canoing 35:39

Jeg et problem i bænkpres, når jeg kører med tung vægt. Jeg sænker den ned til brystet, og har så problemer med at få den op ... Hvad skal man træne for at blive stærkere???

Umiddelbart lydder det som om dit problem ikke er din styrke men Newtons love!!

Jeg skal ikke kede dig med lange udredninger om konservative kraftfelter og at partikler bevæger sig i rette linier med konstant hastighed medmindre de påvirkes af en ydre kraft etc.

Blot vil jeg konstatere at accelerer vægten fra hvile til bevægelse kræver en større kraft end til holde bevægelsen igang. Dvs. det første stykke er det hårdeste, og det vil naturligt være der man har problemer...

Så vil de ændre på det, skal du blot ændre hele verden. :4thumbup: