Triple T

Hey

Har hørt at man burde træne sig til top form inden man bliver 20 år. For der har man bedst mulighed for at opnå maks form, og det kan senere hen i livet gøre det nemmere for en at komme i samme form.

Men synes ikke rigtig at have fundet noget om det, og ville da gerne vide hvornår det er seneste udkald for at træne både muskler, men også kondi. :4thumbup:

Det er nok højst sandsynligt en individuel sag. Jeg ville tro, at du har de bedste forudsætninger for at "peak'e" når du er mellem 20-30 år, grundet af det høje(ste) testosteron-niveaue, og fordi din krop som regel restituerer sig hurtigere i denne alder.

Men det betyder jo ikke, at du ikke kan give den maksimalt gas efter de 30 første år. Hvis din "formkurve" aldrig har været tæt på det maksimale af det der er muligt for dig, vil du have mulighed for at opnå en bedre form senere, end du havde før.

MVH TripelT

Det kræver vist nogle referencer... Og helst andre end Uffe Ravnskov

Uffe er blot én af skeptikerne af kolesterol, men jeg må sige, at jeg ikke kan sætte direkte referencer på mine indlæg, beklager. Derimod vil jeg henvise til en mere eller mindre politisk ukorrekt hjemmeside, men som (efter min mening og overbevisning) er genial. www.alun.dk. Hvis man kender til "metabolic typing", bygger dette også på, at man får mest ud at spise forskelligt fra person til person, dermed kan det have fordel for nogle at spise æg, og for andre vil det ikke.

Der vil jeg råde dig til at tænke dig godt om før du taler.

Det er idag almen konsensus at kolesterol er essentiel i atherogenesen (dannelsen af såkaldte plagues i karvæggen) - enkelte forskere mener kolesterol spiller en mindre rolle men det er absolut ikke konsensus og ej heller det atherosclerose og dets følgesygdomme (hypertension, CHD og apopleksia cerebri) behandles udfra.

Ætiogenesen for arteriosklerose er multifaktoriel - dvs der er mange faktorer der spiller ind over udviklingen - og sygdommen er så godt som umulig at undgå med alderen (derfor er det tildels et problem at kalde det for en sygdom) - men een af de initiale faktorer der spiller ind er bl.a. aflejring af fedt og kolesterol i karvæggens intima.

Først og fremmest er der ikke noget der hedder LDL-kolesterol og HDL-kolesterol - det er et buzzword der er udemærket til at forklare hvad der sker men det giver også en del misforståelser - LDL, HDL (og VLDL der for den sags skyld også spiller en rolle) er lipoproteiner der er helt essentielle og som leverer fedtsyrer, kolesteroler mm. til celler (og tilbage til leveren). Af interessante partikler findes chylomikroner, VLDL, IDL, LDL og HDL partikler.

Chylomikroner transporterer triglycerider fra mave-tarmkanalen til det perifere væv (og resterne bliver herefter optaget af leveren), VLDL partikler leverer overvejende lipider syntetiseret i leveren ud til periferien - VLDL partikler der har afgivet deres triglycerider omdannes langsomt til IDL partikler der enten tages op af leveren (og genbruges) eller danne LDL. I LDL partiklerne er størstedelen af triglyceriderne afleveret hvorfor densiteten bliver større og en stor del af indholdet af partiklerne er derfor cholesterol (og cholesteryl-estre) - en stor del af dette cholesterol afleveres herefter til de perifere væv (der til gengæld via relativt avancerede mekanismer nedsætter deres egenproduktion af cholesterol) - HDL partikler dannes af leveren og deres opgave er optage cholesterol fra perifere væv og herefter afgive dem til leveren (der kan skille sig af med cholesterolen via galdesalte) eller aflevere cholesterol til VLDL partikler hvorfra kredsløbet kan genoptages.

Ergo er der altså ikke noget "dårligt cholesterol" eller "godt cholesterol" det er det samme cholesterol der blot transporteres rundt i forskellige partikler.

Hvis koncentrationen af LDL i blodet er højt vil relativt megen cholesterol afleveres i perifere væv der tilsvarende vil sænke deres egenproduktion af cholesterol - cholesterol og LDL vil imidlertid også aflejres i karendothelet (en høj koncentration af lipoproteiner skader karendothelet hvorfor disse lettere trænger ind). I karendothelet vil LDL molekylerne i mindre grad være beskyttet af oxidativ skade, ROS, (Reactive Oxygen Species) (pga. mindre antioxidant tilgængelighed) hvorfor de langsomt oxideres. Oxiderede LDL partikler vil med tiden skabe inflammation hvilket tiltrækker udifferentierede monocytter fra blodbanen (via bl.a. adhæsionsmolekyler som VCAM-1) - disse vil herefter differentiere til bl.a. residente makrofager der vil forsøge at oxidere partiklerne yderligere og fagocytere ("spise") partiklerne. Den menneskelige organisme er imidlertid ikke i stand til at nedbryde cholesterolringen (hvorfor den udskilles med galde) og makrofager der fagocyterer oxiderede lipoproteiner udvikler sig derfor langsomt til såkaldte skumceller der svulmer op og dør - ved disses død fremmes inflammationsreaktionen yderligere. I forbindelse med inflammationen (og makrofagernes ROS dannelse) beskadiges karvæggens muskelceller (Vascular smooth muscle cells - VSMSC) i karvæggens media - dette medfører proliferation (celledeling) hvorved bindevævsceller fra karvæggens media infiltrerer intima delen (den del der vender ud mod selve karret) herved øges kartonus og der dannes samtidig en bindevævskapsel rundt omkring de forskellige plagues. På dette tidspunkt begynder karrets homeostase at trues - aktiviteten af eNOS (NO-syntase - der syntetiserer nitrogen oxid som holder karret udvidet og antithrombotisk) sænkes og hviletonus øges - dette øger samtidig det systemiske blodtryk hvorved der opstår yderligere karskader der forværrer processen. Samtidig med den kontinuerlige vækst af plaguen (eller atheromet som det nu hedder) øges risikoen for stenose af karret (forsnævring af karret) - atheromet producerer samtidig også bindevævsnedbrydende enzymer der øger risikoen for en akut ruptur af plaguen.

Forsnævringer af karvæggen hos mennesker der er oppe i alderen er forholdsvis normalt - når det optræder i stor grad i hjertets kranspulsårer (coronarkarrene) kan det give angina pectoris (hjertekrampe) ved aktivitet idet hjertet ikke forsynes sufficient med ilt som så udløser vævsiskæmi og brystsmerter. Problemet kan også opstå andre steder - fx i benet hvor det kan give claudicatio intermittens (vindueskigger syge).

Pludselig ruptur af plaguen er imidlertid værre - dette er typisk årsagen til AMI - Akut Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) og de tilfælde af apopleksia der skyldes thrombedannelse (blodprop i hjernen) - dette fordi en ruptur af plaguen eksponerer blodet for alle de enzymer og bindevæv som efterhånden har ophobet sig i atheromet - disse partikler virker meget stærkt trombotisk (propdannede) hvorfor kroppen vil tolke en ruptur som en blødning der skal stoppes - en prop der standser al blodpassage kan derfor opstå meget hurtigt ved en sådan ruptur.

Efter blodpropper i hjertet kan hjertemuskulaturen dø (såfremt den udsættes for ilt-mangel i større perioder) hvilket giver alskens hjertesygdomme - herunder den største komplikation (hvis man da ikke dør af tilfældet) - hjerteinsufficiens.

Der er for øvrigt tusinder af andre ting der kan igangsætte atherosclerose processen - hypertension beskadiger som nævnt karvæggen og kan derfor også være udløsende faktor - det samme gør sig gældende for ringe kost, tobaksrygning, diabetes eller dyslipidæmier - men ovenstående er med største sandsynlighed et godt udganspunkt for mange velforede danskere eller folk med naturligt højt kolesterolniveau - at sige at cholesterol intet har at gøre med udviklingen af hjertekarsygdomme er derfor - en temmelig stor mundfuld - man kan selvfølgelig altid diskutere hvor stor en faktor det er.

Du har tildels ret - der er mange andre faktorer i spil end lige mængden af indtaget cholesterol i forbindelse med serum cholesterol værdier (mange tror det udelukkende drejer sig om kosten) - i høj grad vil kroppen bare skrue ned for cholesterolproduktionen hvis det daglige indtag er højt - som du skriver kan cholesterolindtaget dog også sagtens spille væsentligt ind (reguleringen af cholesterolsyntesen og effluxet via bl.a. SREBP, CERP og X-receptorer er stadig forholdsvis ukendt).

Men at sige at cholesterol man spiser ikke betyder så meget - og at indtaget af transfedt og mættet fedt er meget værre er nok lige at stramme den - diskussionen vedr. indtaget af kunstige transfedtsyrer er stadig kontroversiel, og i hvert fald er min mening at mættet fedt ikke er så slemt som det nu engang bliver gjort til.

Så kan jeg lige så godt gøre mig besværlig nu når jeg er i gang .

Mættet fedt har jeg altid troet var en fyfy ting at spise, men også det er sundt set i forhold til andre fedtfattige og "mættetfedt-fattige" diæter. Det eneste dårlige fedt der findes (generelt set) er hydrogeneret eller delvist hydrogeneret fedt (transfedt), fordi kroppen ikke genkender dette fedt og derfor har svært ved at nedbryde og fordøje det.

Der vil jeg råde dig til at tænke dig godt om før du taler.

Det er idag almen konsensus at kolesterol er essentiel i atherogenesen (dannelsen af såkaldte plagues i karvæggen) - enkelte forskere mener kolesterol spiller en mindre rolle men det er absolut ikke konsensus og ej heller det atherosclerose og dets følgesygdomme (hypertension, CHD og apopleksia cerebri) behandles udfra.

Ætiogenesen for arteriosklerose er multifaktoriel - dvs der er mange faktorer der spiller ind over udviklingen - og sygdommen er så godt som umulig at undgå med alderen (derfor er det tildels et problem at kalde det for en sygdom) - men een af de initiale faktorer der spiller ind er bl.a. aflejring af fedt og kolesterol i karvæggens intima.

Først og fremmest er der ikke noget der hedder LDL-kolesterol og HDL-kolesterol - det er et buzzword der er udemærket til at forklare hvad der sker men det giver også en del misforståelser - LDL, HDL (og VLDL der for den sags skyld også spiller en rolle) er lipoproteiner der er helt essentielle og som leverer fedtsyrer, kolesteroler mm. til celler (og tilbage til leveren). Af interessante partikler findes chylomikroner, VLDL, IDL, LDL og HDL partikler.

Chylomikroner transporterer triglycerider fra mave-tarmkanalen til det perifere væv (og resterne bliver herefter optaget af leveren), VLDL partikler leverer overvejende lipider syntetiseret i leveren ud til periferien - VLDL partikler der har afgivet deres triglycerider omdannes langsomt til IDL partikler der enten tages op af leveren (og genbruges) eller danne LDL. I LDL partiklerne er størstedelen af triglyceriderne afleveret hvorfor densiteten bliver større og en stor del af indholdet af partiklerne er derfor cholesterol (og cholesteryl-estre) - en stor del af dette cholesterol afleveres herefter til de perifere væv (der til gengæld via relativt avancerede mekanismer nedsætter deres egenproduktion af cholesterol) - HDL partikler dannes af leveren og deres opgave er optage cholesterol fra perifere væv og herefter afgive dem til leveren (der kan skille sig af med cholesterolen via galdesalte) eller aflevere cholesterol til VLDL partikler hvorfra kredsløbet kan genoptages.

Ergo er der altså ikke noget "dårligt cholesterol" eller "godt cholesterol" det er det samme cholesterol der blot transporteres rundt i forskellige partikler.

Hvis koncentrationen af LDL i blodet er højt vil relativt megen cholesterol afleveres i perifere væv der tilsvarende vil sænke deres egenproduktion af cholesterol - cholesterol og LDL vil imidlertid også aflejres i karendothelet (en høj koncentration af lipoproteiner skader karendothelet hvorfor disse lettere trænger ind). I karendothelet vil LDL molekylerne i mindre grad være beskyttet af oxidativ skade, ROS, (Reactive Oxygen Species) (pga. mindre antioxidant tilgængelighed) hvorfor de langsomt oxideres. Oxiderede LDL partikler vil med tiden skabe inflammation hvilket tiltrækker udifferentierede monocytter fra blodbanen (via bl.a. adhæsionsmolekyler som VCAM-1) - disse vil herefter differentiere til bl.a. residente makrofager der vil forsøge at oxidere partiklerne yderligere og fagocytere ("spise") partiklerne. Den menneskelige organisme er imidlertid ikke i stand til at nedbryde cholesterolringen (hvorfor den udskilles med galde) og makrofager der fagocyterer oxiderede lipoproteiner udvikler sig derfor langsomt til såkaldte skumceller der svulmer op og dør - ved disses død fremmes inflammationsreaktionen yderligere. I forbindelse med inflammationen (og makrofagernes ROS dannelse) beskadiges karvæggens muskelceller (Vascular smooth muscle cells - VSMSC) i karvæggens media - dette medfører proliferation (celledeling) hvorved bindevævsceller fra karvæggens media infiltrerer intima delen (den del der vender ud mod selve karret) herved øges kartonus og der dannes samtidig en bindevævskapsel rundt omkring de forskellige plagues. På dette tidspunkt begynder karrets homeostase at trues - aktiviteten af eNOS (NO-syntase - der syntetiserer nitrogen oxid som holder karret udvidet og antithrombotisk) sænkes og hviletonus øges - dette øger samtidig det systemiske blodtryk hvorved der opstår yderligere karskader der forværrer processen. Samtidig med den kontinuerlige vækst af plaguen (eller atheromet som det nu hedder) øges risikoen for stenose af karret (forsnævring af karret) - atheromet producerer samtidig også bindevævsnedbrydende enzymer der øger risikoen for en akut ruptur af plaguen.

Forsnævringer af karvæggen hos mennesker der er oppe i alderen er forholdsvis normalt - når det optræder i stor grad i hjertets kranspulsårer (coronarkarrene) kan det give angina pectoris (hjertekrampe) ved aktivitet idet hjertet ikke forsynes sufficient med ilt som så udløser vævsiskæmi og brystsmerter. Problemet kan også opstå andre steder - fx i benet hvor det kan give claudicatio intermittens (vindueskigger syge).

Pludselig ruptur af plaguen er imidlertid værre - dette er typisk årsagen til AMI - Akut Myokardieinfarkt (blodprop i hjertet) og de tilfælde af apopleksia der skyldes thrombedannelse (blodprop i hjernen) - dette fordi en ruptur af plaguen eksponerer blodet for alle de enzymer og bindevæv som efterhånden har ophobet sig i atheromet - disse partikler virker meget stærkt trombotisk (propdannede) hvorfor kroppen vil tolke en ruptur som en blødning der skal stoppes - en prop der standser al blodpassage kan derfor opstå meget hurtigt ved en sådan ruptur.

Efter blodpropper i hjertet kan hjertemuskulaturen dø (såfremt den udsættes for ilt-mangel i større perioder) hvilket giver alskens hjertesygdomme - herunder den største komplikation (hvis man da ikke dør af tilfældet) - hjerteinsufficiens.

Der er for øvrigt tusinder af andre ting der kan igangsætte atherosclerose processen - hypertension beskadiger som nævnt karvæggen og kan derfor også være udløsende faktor - det samme gør sig gældende for ringe kost, tobaksrygning, diabetes eller dyslipidæmier - men ovenstående er med største sandsynlighed et godt udganspunkt for mange velforede danskere eller folk med naturligt højt kolesterolniveau - at sige at cholesterol intet har at gøre med udviklingen af hjertekarsygdomme er derfor - en temmelig stor mundfuld - man kan selvfølgelig altid diskutere hvor stor en faktor det er.

Du har tildels ret - der er mange andre faktorer i spil end lige mængden af indtaget cholesterol i forbindelse med serum cholesterol værdier (mange tror det udelukkende drejer sig om kosten) - i høj grad vil kroppen bare skrue ned for cholesterolproduktionen hvis det daglige indtag er højt - som du skriver kan cholesterolindtaget dog også sagtens spille væsentligt ind (reguleringen af cholesterolsyntesen og effluxet via bl.a. SREBP, CERP og X-receptorer er stadig forholdsvis ukendt).

Men at sige at cholesterol man spiser ikke betyder så meget - og at indtaget af transfedt og mættet fedt er meget værre er nok lige at stramme den - diskussionen vedr. indtaget af kunstige transfedtsyrer er stadig kontroversiel, og i hvert fald er min mening at mættet fedt ikke er så slemt som det nu engang bliver gjort til.

Så kan jeg lige så godt gøre mig besværlig nu når jeg er i gang .

Mættet fedt har jeg altid troet var en fyfy ting at spise, men også det er sundt set i forhold til andre fedtfattige og "mættetfedt-fattige" diæter. Det eneste dårlige fedt der findes (generelt set) er hydrogeneret eller delvist hydrogeneret fedt (transfedt), fordi kroppen ikke genkender dette fedt og derfor har svært ved at nedbryde og fordøje det.

Spild og spild af æggeblomme, det virker som om du bruger mere energi på at brokke dig over anbefalinger end du kunne bruge på at pille blommen ud ! pil den dog ud, så du ikke behøver bekymre dig Proteinet sidder jo også primært i æggehviden..

Det er ikke kolesterol, som giver én hjertekar-sygdomme, derfor er der ingen grund til at pille blommen ud af ægget. Desuden skal der fedt til sammen med protein for at du kan blive "større og stærkere". Tænk på stenalderfolket, som aldrig nogen sinde ville fjerne synligt fedt fra maden, men stadig var stærke muskuløse og havde en lav fedt%.

Hvis du insisterer på at spille inden for en uge, ville mit råd være; let muskelaktivitet med absolut ingen gener fra skaden (!!) samt daglig smertefri udspænding, og ingen badmintontræning. Intensiv laserbehandling hos en fys, vil også hjælpe. Med lidt held når skaden at hele op på en uge. Det er ikke helt urealistisk, hvis det er en LILLE fiberskade... Er du ikke heldig, risikere du at skaden bliver større/værre, når du spiller = længere skadespause (og du kan med garanti ikke spille kampen færdig, hvis det sker).

Det er jo desværre et af de dilemma'er, man kan komme til at stå i som ambitiøs sportsmand.

Håber du kan bruge det til noget

Martin, fysioterapeut

Tak for svaret.

I dag (torsdag), har jeg det meget bedre i mit ben, og jeg kunne spille med til træning uden fysisk træning og single. Jeg føler det går den rigtige vej, så det skal nok blive godt. Så længe jeg varmer langsomt op, mærker jeg mindre og mindre. Har du/I råd til hvad jeg skal gøre efterfølgende med skaden (specielle forbehold, træningspause, genoptræningsøvelser etc.)

MVH Tripel T

Hej.

Jeg spiller meget badminton, og jeg har desværre fået en (mindre) fibersprængning i min venstre baldemuskel (jeg er venstrehåndet så det er mit udfaldsben. Lige efter det skete kunne jeg knapt gå eller sidde uden smerter, men i dag blot to dage senere kan jeg næsten løbe. Jeg ved at jeg skal holde benet i ro i et stykke tid, og alligevel holde det lidt i gang med let motion. Men skaden falder desværre på et uheldigt tidspunkt, da jeg skal spille om en uge igen, hvor jeg kan nå at rykke op. Jeg har (så vidt jeg husker) aldrig fået en fibersprængning i min baldemuskel før, så jeg ved ikke præcist hvad jeg skal gøre. Mit nuværende mål er at blive så klar, at jeg kan spille om en uge. Derefter kan jeg holde en længere pause.

Det vil være en stor hjælp hvis nogle har forslag/erfaring som man vil dele.

MVH Tripel T

PS: Jeg vil spørge min træner i morgen, men det kunne være rart også at få en uafhængig bedømmelse.

Nu har jeg fundet ud af jeg vil lave protein shakes til min frokost. Men de skal jo ligge i tasken 3 timer før jeg bruger dem. Og der bliver ikke mulighed for nedkøling...

Hvordan ville sådan noget mælk og andre råvare klarer sig med det? Har i erfaringer med den slags?

Forresten, kunne være jeg skulle lave en helt kostplan. Morgenmad, frokost og mellemmåltider...

Jeg tror du hurtigt vil blive træt af at drikke en shake hver dag i skolen. Desuden tror jeg det sundeste alternativ ville være rigtig kost. Efter min mening er proteinpulver effektivt når du lige har træne (eller før). At erstatte måltider med proteinpulver synes jeg er lidt for kunstigt, og bør kun ske hos elite-udøvere eller af folk der ikke kan få nok næring gennem den normale kost. Men det er jo bare min mening:wink:

Et gammelt buddistisk ordsprog siger "Hvis du prøver at fange to kaniner samtidig, fanger du ingen".

Hvis du træner efter styrke vil du ikke vokse nær så meget som specifik hypertrofi træningen. Men som seriøs badminton spiller ønsker du ikke masse, da det kun vil være ekstra vægt i kampe, men derimod ønsker du eksplosivitet og styrke. Og gennem stykre relateret træning vil du også få noget masse.

For mig lyder det mere som om du ønsker at få nogle muskler at "vise frem på stranden" samtidig med du gerne vil have råstyrken og eksplosiviteten..

Ja og nej. Jeg ønsker som hovedpriotet at blive en bedre badmintonspiller, og jeg træner langt det meste af tiden derefter. Men der er også noget som hedder en off-sæson for badmintonspillere, hvor træningen kun er på et lavt niveau. Desuden er det ikke så hensigtsmæssigt at træne spændstighedsøvelser hele tiden. Og det er heller ikke meningen, at jeg skal blive et stort brød (som om det vil ske uden videre), og det er heller ikke muligt med så meget kondition/spændighedstræning som jeg dyrker. Men jeg ville gerne, som så mange andre, have lidt mere masse nogle steder, og det sammen med lidt konditionstræning (løb, cykling) vil min off-sæson bestå af at tilstræbe sig.

Jeg mener også at afveksling giver mere kvalitet i træningen, så derfor mener jeg ikke, at der er noget i vejen med at have lidt forskellige interesser.

Og som du siger nytter det ikke at prøve at gøre to ting på én gang, så derfor prøver jeg at tage én ting hver for sig

Men tak for jeres svar

MVH TripelT

Det er lidt tid siden jeg skrev de forrige indlæg, men nye spørgsmål er dukket op. Jeg har valgt at køre nogle måneder med Pavels "Bear-program", men hvordan skal jeg eller skal jeg overhovedet lægge det ind i en cyklus, for at udsætte kroppen for nye udfordringer? Og dem som kender programmet på førstehånd, har I nogle forslag til hvordan man begynder programmet eller noget man skal fokusere på. Og hvilke øvelser udover dødløft er gode? jeg synes "the side press" ser ud til at være en teknisk svær øvelse, som ikke så mange kender.

Nogle forslag? I øvrigt, hvor mange gange om ugen skal jeg træne til dette program?

Hey

Jeg er en dreng på 17 år der snart har trænet i et halvt års tid nu, og vil gerne lidt videre. Jeg har hørt mange snakke om protein pulver skulle være så godt hvis træner jern, altså ens muskler bliver større. Men jeg kom bare til at tænke på, hvordan kan man være så sikker på at protein pulveret ikke sætter sig som fedt. Jeg er nemlig ved at formindske min fedtprocent, så jeg kan være "strandklar".

Jeg træner 3 gange om ugen (man,ons,fre)

Alder: 17

Højde: 179cm

Vægt: 65kg

Det er sjældent hvis ikke aldrig protein du bliver "fed" af. Protein er ikke kun godt for "styrketrænere" men godt for alle - Det handler kun om at få dækket sit behov, ikke andet. Så hvis du igennem din kost får den mængde proteiner du har brug for, så vil udbyttet af at tage proteinpulver være minimal. Den eneste fordel ved proteinpulver er den hurtige optalighed, i forhold til fast føde.

Men du får ikke bare større muskler af at løfte jern hensynsløst, men ved et specifikt program rettet mod hypertrofitræning.

Og for at du kan få større muskler skal du på det givne tidspunkt være i kcal-overskud. Hvis du vil gøre dig "strandklar" i februar måned, må du være i kcal-underskud.

Det er lidt tid siden jeg skrev de forrige indlæg, men nye spørgsmål er dukket op. Jeg har valgt at køre nogle måneder med Pavels "Bear-program", men hvordan skal jeg eller skal jeg overhovedet lægge det ind i en cyklus, for at udsætte kroppen for nye udfordringer? Og dem som kender programmet på førstehånd, har I nogle forslag til hvordan man begynder programmet eller noget man skal fokusere på. Og hvilke øvelser udover dødløft er gode? jeg synes "the side press" ser ud til at være en teknisk svær øvelse, som ikke så mange kender.

okay det vidste jeg faktisk ikke....troede pasta var et produkt???

Men hvad skal man så ellers spise???

jeg mener nok mest en stor skål salat, men aguark, tomat, etc....??

Men jeg lytter gerne til jeres forslag......da jeg er sikker på i ved mere om det end jeg gør...!!!

Selfølgelig er pasta et produkt af mel og vand, men det er også meget energirigt, og har specielt mange kulhydrater. Der er mange måder at tabe sig på, men de fleste mener, at du skal have et konstant indtag af proteiner og fedt, men et forskelligt indtag af kulhydrater. Men jeg vil tro, at du først bliver nødt til at læse mere om hvad mad egentlig er og består af, før du rigtig kan forstå nogle af vores svar.

Det er også noget sludder. På nær nogen enkelte helt håbløse maskinøvelser, så bliver man naturligvis større og stærkere af at træne i maskiner.

Men det er bare ret sjældent for normale og skadesfri mennesker at det er optimalt.

For det første gælder det, at der ligger et element af praktisk funktionel styrke i det. Ganske rigtigt, så nærmest låser en maskine ens bevægelse således at kun et helt bestemt bevægelsesmønster trænes. I virkeligehedens verden vil ens reelle styrke afgøres af samarbejdet mellem forskellige muskler. Ligesom i store frivægtsøvelser, så vil det IRL være sådan, at der typisk er forskellige muskler i spil i en given bevægelse, typisk vil der være

- Primær muskelgruppe: Denne muskelgruppe (evnetuelt flere) er den som helt overvejende skal klare at udføre den styrkeudfordring hjernen har besluttet skal ske.

- Sekundær muskegruppe: Denne muskelgruppe (eventuelt flere) er den som ikke tager sig af den primære styrkeopgave, men som dog aktiveres hårdt for at støtte op omkring relaterede bevægelsesretninger for at kunne fuldføre opgaven.

- Stabiliserende muskelgrupper: Der er typisk flere af disse. Muskelgrupper som tager sig af stabiliserende opgaver.....f.eks. at balancen holdes, at en knogle eller led drejes korrekt gennem bevægelsen osv.

I en maskine vil man typisk kun kunne ramme den primære muskelgruppe rigtigt godt. Sekundære muskelgrupper vil oftest være stærkt komprimenteret i øvelsen og stabiliserende muskler være helt taget ud. Derfor træner en maskine (genrelt, der er altid undtagelser) ikke særligt godt ens praktiske funktionelle styrke i særligt mange tilfælde. Nu er IRL bevægelser jo sådan at kroppen trods alt ultra fleksibelt kan klare en masse af opgaver. Men hårdt presset i IRL bevægelser, der kræves der såvel styrke som præcis koordinering af såvel de sekundære muskelgrupper i bevægelsen som de stabiliserende øvelser i bevægelsen, og da kan ofte havne i den situation, at man må opgive opgaven, selvom den primære muskegruppe faktisk i sig selv er stærk nok til det.

Se det er jo det funktionelle i problemet med øvelser. Men også muskelopbygningsmæssigt, da er frivægtsøvelserne (de store, dem vi kalder basisøvelser) klart maskinerne overlegne i de fleste tilfælde. Store øvelser som dødløft, squat, bænkpres, military, rows, push upps, dips osv. er simpelthen ikke særligt overførlige til maskiner netop fordi bevægelsesmønsteret i disse er så komplekst at en maskine ikke sammensættes så den afspejler dette. Og det er netop sådanne øvelser ens programmer bør proppes med, hvis ens mål er at blive stor og/eller stærk.

Så fundamentalt er der intet GALT med maskiner. Men i langt de fleste tilfælde er det bare langt bedre at træne med store frivægtsøvelser.

Et ganske vist mere præcist svar, men det er min pointe.

Hej MO.

Jeg er en dreng på snart 19, jeg går til spinning 2 gange om ugen, ud over det løber jeg en smule og roer lidt.....

jeg vejer 124kg og er 197cm høj...jeg er igang med at tabe mig, men jeg tænkte på om nolge kunne komme med nogle gode programmer eller andet der virker så man kan tabe ca 10-15 mere???

jeg har en lille form for man tits, er der nogle ting man kan træne så det bliver anderledes???

Jeg spiser nogen lunde rigtig, ikke for meget lyst brød, slik, pizza etc. er der nogle ting der er helt vil godt at spise, som både giver nogle gode proteiener og som holder maven mæt??

MVH

Nicolai

Ved du hvad kcal og kcal-overskud og kcal-underskud er? Hvis ikke, er det måske en god ide at surfe lidt rundt på eksempelvis altomkost.dk. For at du skal tabe dig, må du være i kcal-underskud, dvs du skal spise under dit ligevægtindtag. Med al den motion du dyrker burde du bare justere kosten, så tror jeg kg'erne hurtigt vil rasle af.

Hvis du vil af med dine "man tits", må du tabe mere fedt, og så kan du måske begynde på et styrketræningsprogram, som dækker HELE kroppen, for at forstørre dine muskler.

Først og fremmest mange tak for jeres svar.

Af ren nysgerrighed vil jeg gerne vide hvorfor man ikke bliver stærkere af at træne i maskiner?

Dine muskler bliver rent fysisk stærkere, og mere pumpede (Alt efter hvordan du træner), men du kan ikke bruge denne styrke i den "virkelige" verden, fordi du ikke træner de stabiliserende muskler. Maskinen træner kun dine muskler i en dimention, så derfor træner du visse muskler store og stærke, mens andre muskler ikke møder fremgang. Dit nervesystem vil stoppe din handling fordi de stabiliserende muskelgrupper ikke kan klare den fysiske opgave

Hej alle entusiaster! Spritny på boardet står jeg her, og prøver at finde rundt i hele denne herlighed. Og jeg er vild med det!

Er desuden også fuldstændig besat af en sportsidiot, og intet betyder mere for mig end optimal træning. Jeg svømmer på eliteplan en 20 timer om ugen samt styrke og vægtræning, sammenlagt ca. 6 timer, og jeg har siden jeg begyndte at træne seriøst døjet med en masse svære problemer!

Jeg spiser nemlig alt for meget...af det rigtige! Jeg er knap 17, er 1,86 høj og vejer ca. 81 kg

Som nævnt før er jeg fuldstændig besat af hvor optimal min træning kan være, så det forudsætter jo planlægning ned til mindste detajle.

I en periode levede jeg af pasta med kødsovs og rugbrød m. leverpostej, og dertil skal det siges at den kost næsten var 100% fedtfri. Vitaminerne kom fra piller, og vægten fløj i vejret fordi jeg spiste uhæmmet meget af sund mad. Alt usundt var bandlyst i denne og nummer 2 periode. Vejede ca. 85 kg, nogenlunde stabilt.

Derefter kom jeg ind i en ustabil Kakao/proteinpulver-fase i godt et år, hvor jeg fokuserede udelukkende på proteinen, og stadig rimelig mange kulhydrater i min kost. Vægten faldt en smule ned på 83 men stadig fedt den steg og var samtidig rimelig ustabil. Da pulveret slap op, købte jeg ikke en ny spand, da jeg følte jeg fik rigeligt med protein gennem normal kost. Erstattede noget fedt med muskelmasse i denne fase.

3. og sidste fase er jeg så i gang med nu. Da jeg også træner 4 timer mere nu, end jeg har gjort før i de 2 andre perioder, kan jeg også tillade mig at spise lidt usundt engang imellem, f.eks. en chokoladebolle. Dog stadig i minimale mængder. Ligenu vejer jeg mellem 80-83 kg, dog altid tættest på 81 kg. Håber jeg har taget mere muskelmasse på, men det er rimelig svært at definere netop nu. Lige nu plejer jeg at drikke en liter skummetmælk efter et vægttræningspas, og spiser meget salat og frugt, hvilket jeg altid har været glad for, og jeg spiser mere normal kost samt mere varieret.

Jeg ved selvfølgelig at jeg ikke er så præcis i min beskrivelse, og har slet ikke fået målt fedtprocent eller noget, men ville gerne høre en mening fra folk der også interesserer sig for dette, og måske høre hvad i tror kunne være den bedste løsning?

- Jeg bruger ekstremt meget energi og har brug for kulhydrater

- Mit stofskifte er lavt når jeg ikke træner

- Jeg skal have knap 100g protein pr dag

- Jeg tager forholdsvis let på og har svært ved at holde vægten

- Fedtprocent ca. 10-12%

Hvis nogle kunne kombinere nogle af disse facts til nogle gode råd eller tips, så ville jeg være evigt taknemmelig! Og lover at prøve dem ;)

Aquablade

"I en periode levede jeg af pasta med kødsovs og rugbrød m. leverpostej, og dertil skal det siges at den kost næsten var 100% fedtfri".

Lige for at orientere, skal du vide, at hverken leverpostej eller kødsovs i de flestes tilfælde ikke er fedtfattigt. Undskyld jeg spørger, men kommer du eller træner du tilfældigvis i Esbjerg hos WestSwim?

Ok tak for dit svar.

Mit mål med styrketræningen er, at få en pæn og trimmet krop med nogle ok muskler. Målet med svømning og løb er at bevare en god form og få trænet nogle muskler, som jeg ikke træner så meget ved styrketræning. Desuden for alsidighedens skyld.

Ang. det med maskiner og styrketræning: Det vidste jeg ikke lige, men vil gerne lige vende kroppen til belastningen og lign., før jeg kaster mig over frie vægte, som jeg går ud fra stiller lidt krav til teknikken og styrken.

Men jeg har tænkt mig følgende program vekslende mellem nedenstående:

Uge X:

Mandag = Fri

Tirsdag = Styrketræning

Onsdag = Svømning

Torsdag = Løb

Fredag = Styrketræning

Lørdag = Fri

Søndag = Svømning og styrketræning

Uge Y:

Mandag = Løb

Tirsdag = Styrketræning

Onsdag = Svømning

Torsdag = Styrketræning

Fredag = Fri

Lørdag = Styrketræning

Søndag = Svømning

Det med styrketræning må jeg sige er en gang bras. Du eller dine muskler bliver ikke meget bedre til at klare modstand, eller tekniske problemer, så derfor giver det ingen mening med at du ikke starter med frie vægte med det samme. Det er dog rigtigt, at du skal lære teknikken ordenligt, og det vil sige, at du bliver nødt til at lægge ud med lette(ere) vægte. Som sagt: Det eneste styrketræningsmaskiner gør, er at lave kosmetiske ændringer, i form af lidt unaturlige kropsdele, og ikke functionelle muskler".

Hvordan løber du (lange ture med ens intensitet eller i intervaller) og hvordan svømmer du. Hvis du bare løber ture for at holde dig lidt i gang, betyder det ikke så meget for den anden træning, men hvis du er total smadret efter din træning, er det jo klart, at du ikke kan få det til at passe sammen med den anden træning. Prøv dig frem. Men hvis du vil være rigtig muskuløs, skal man ikke løbe så meget, men slappe meget af (efter træningen self.). Det kommer an på hvad der er din 1. priotet og din 2. priotet.

Det lyder interessant. Hvordan skulle man i så fald køre øvelsen når det nu er det eneste man så ville træne, her tænker jeg på antal sæt og reps? Og i øvrigt også, hvor ofte bør man træne?

Så skal du træne to sæt af 3-5 gentagelser(1.sæt=95-100% af 6rm, og dernæst 90% af det. eks 1.sæt 100kg, 2.sæt 90kg), max 5 gange om ugen. Men du skal have en del erfaring med øvelsen (hvordan den udføres, hvordan du skal spænde i musklerne osv.).

Hjælp til placering af træning!

Jeg vil høre om der er nogen der han hjælpe mig med følgende:

Jeg er netop begyndt at styrketræne (i maskiner) 3 gange om ugen. Derudover svømmer jeg 2 gange om ugen af 1 time (hovedsagligt brystsvømning og crawl) og løber 1 gang om ugen af en halv time.

Mit spørgsmål er så, hvordan det vil være mest optimalt at placere ovenstående træninger?

Altså sådan at kroppen restituerer bedst muligt, sådan at jeg ikke træner mig ned og sådan at jeg får en øget muskelmasse osv.

Må jeg fx godt svømme dagen efter at jeg har styrketrænet? Altså uden det går ud over min muskelopbygning/restitution eller hvad det nu hedder.

Til information kan det oplyses, at jeg er 21 år og er først lige begyndt at svømme/løbe/styrketræne. Er dog i god form.

Jeg er ny på denne side og har ikke så meget forstand på emnet, så håber at I vil hjælpe mig med mit måske nybegynder agtige spørgsmål

Mvh og tak

Mikkel

Der findes intet endegyldigt svar på dit spørgsmål, da dette varierer fra person til person. Jeg skal som regel have en lav-intensitetsdag efter styrketræning for at være klar til cardio, men det er også fordi jeg har det træningsprogram jeg har. Men det kommer også an på hvad DIT mål er med din træning.

Noget helt andet er, at jeg vil anbefale dig at begynde på noget ordenligt styrketræning, dvs træning med frie vægte. Styrketræning i maskiner vil ikke gøre dig stærkere i "det virkelige" liv, men kun bygge dine kropsdele store, så du ligner sammensat legomand.

Giv lidt mere info om dit træningsmål, og det vil gøre det lidt nemmere at præsicere vores svar

Mcdonalds! Bababadadam I'm loving it! ;)

Det bliver du KUN fed af

Sker efter hvert måltid stortset, og sker HVER gang jeg har spist mejeri-produkt.

Jeg er 22 år gammel vej ~80, og er 183 høj, så det er ikke bare fordi jeg er fed :]

Træner styrkeløft-orinteret 5 gange ugentligt

Spiser du proteinpulver eller lign? Hvis det altid er efter du har spist mælkeprodukter kan det være laktoseintolerence (mælkesukker-intolerence) eller mælkeallergi. Prøv at undgå disse produkter en uges tid, og se om det hjælper på oppustetheden, og prøv at undlade eller skifte dit kosttilskud hvis du spiser sådanne.

Hej!

Mit mål er at deltage i Berlin Marathon 2007. Derfor er jeg startet en forholdsvis seriøs træning. For tiden løbetræner jeg en 4-5 gange om ugen. Det bliver 40-50 km/uge. Indtil midt i januar har jeg haft stor fremgang - jeg har taget 30 sek til 1 min fra mine bedste tider på forskellige ruter fra uge til uge. Men så er fremgangen pludselig gået i stå. I alt fysik, hvad jeg foretager mig, mærker jeg ingen fremgang, selvom jeg synes, jeg træner hårdt. Løber interval 1 - 2 gange om ugen. Så har jeg en lang tur på omkring 15 km, også har jeg en dag, hvor jeg tager det stille og roligt. Jeg træner aldrig hårdt med træthedsfornemmelse i musklerne.

Men er der nogen, der har erfaringer med pludselig stoppet fremgang? Hvad kan det skyldes? og hvad kan jeg gøre?

På forhånd tak!

Det er ikke altid at træhed først melder sig i musklerne som træthed. Hvis du er træt af træningen er gået lidt i stå, så prøv at ændre lidt på din træningsmængde og intensitet. Men ellers synes jeg, at du træner nogenlunde fornuftigt, ud fra det du skriver. Hvordan træner du egentlig intervaller. Der er jo forskel på hvor lange de skal være i forhold til distance og intensitet.

Ohøj, jeg har et lille problem!

Når jeg spiser, og flere timer derefter, bliver min mave voldsomt oppustet, faktisk minder den ikke så lidt om en spærreballon :(

Problemet er at det ser håbløst dumt ud.

er der noget jeg kan gøre for at undgå dette? noget natur-et eller andet måske?

Du må give lidt mere info. Sker det efter hvert måltid, eller efter du har spist bestemte fødevarer, på bestemte tidspunkter. Hvor gammel er du, hvor meget vejer du, hvordan er din træningstilstand?

Her er der snak om ganske almindelig styrketræning - fitness orienteret - kalde det hvad du vil

Det er lidt forskelligt hvad folk kan klare at have i maven under træning, men det kommer også an på hvilke mål du har med din træning. Vil du bare være stærk behøver man ikke ekstraordinær kost inden træningen, men hvis du vil opbygge masse er det generelt en god ide at få noget prot og kulhydrater 1-2 timer før træning. Hvis jeg styrketræner tager jeg lidt prot-pulver inden træningen og ca. dobbelt så meget efter.