Bord

Medlemmer
  • Posts

    38
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Bord

  1. Så vidt jeg ved indtager asiater ikke specielt meget mælk, men har en meget lav forekomst af knogleskørhed. Så mon ikke det kausale forhold mellem indtag af mælk og forekomst af knogleskørhed er lidt for opreklameret (af fx mælkeindustrien)?

  2. Nu er uønsket hårvækst ikke en sygdom eller fysisk belastende- så nej. Medmindre du er kvinde og lider af hirtuisme- så kan du få dit ansigt behandlet (kroppen skal du vist selv betale). Og jeg mener endda det ikke skal være genetisk betinget, men være forårsaget af sygdom...(pcos, medicin-fremkaldt etc)...Vi taler fuldskæg til kvinder før det bliver dækket!

    For mange år siden var laser nyt. Det var kun læger der udførte det og de benyttede elipse (IPL).

  3. Man skal jo også have op til flere behandlinger.

    Men hjalp den ene behandling slet ikke det mindste, eller kan du godt se en forskel på før og efter?

    På det forum jeg henviste til vil du få erfaringer fra mange mennesker- min specifikke situation er ikke lige noget du nødvendigvis kan få noget ud af.

    Jeg kan fx næsten garantere at vi har forskellige hudtyper- hvilket er essentielt i valg af laser mv. og hvilket er en af årsagerne til at jeg ikke er gået videre end een behandling, da jeg skal rejse for at få den rette behandling og det gider jeg ikke.

    Jeg fik een prøve-behandling for mange mange år siden, valgte i samråd med lægen ikke at gå videre med det, da min hud blev lettere forbrændt.

    Her for et par måneder siden prøvede jeg så igen (en IPL - hvilket for de fleste er et meget dårligt valg, men eneste belejlige mulighed for mig pt).

    Jeg tog kun een behandling da det var helt uhyggeligt smertefuldt (igen ikke en oplysning du kan bruge til noget, da smerte er individuel og fx kommer anpå hudtype mm). Derudover var det dyrt og jeg vidste at den anvendte maskine var langt fra optimal.

    Nej du kan ikke se en forskel efter 1 behandling. (men efter 2-3 SKAL du kunne se noget - ellers spilder du dine penge).

    Derudover skal du overveje (regner med at du er mand) hvilke steder det er du vil have fjernet dine hår. Hvis det er hormonstimulerede områder, så bliver det altså ikke mere 'permanent' end at du højst sandsynligt skal have et par opfølgende behandlinger om året (hvis du er en mand- og en ung en af slagsen). Hvis du går efter 100% fjernelse så bliver du skuffet- der er 'kun' tale om reduktion. Dels fordi du hele livet igennem danner nye hår (eller hvilende hårsække aktiveres) og dels fordi en del hår kan være for lyse/fine etc til at blive effektivt behandlet.

    Læs omhyggeligt på consumerbeware, vælg den rigtige laser, vær realistisk om forventet resultat, overhold de regler der er i forbindelse med behandling og få foretaget en prøvebehandling før du binder dig til noget som helst.

  4. Jeg ved ikke hvorfor nogle frivilligt vil tage medicin hvis der ingen grund er til det.

    Jeg tager ikke Bromocriptine - men dostinex som har samme virkning, men ikke ligeså store bivirkninger.

    Jeg håber så sandelig ikke jeg kommer til at tabe mig af det! Har jeg virkelig ikke brug for...

    Har aldrig hørt man bruger det som slankemiddel- har dog hørt at nogle der bruger steroider bruger det til at undgå ehm gyno, impotens og hvad ved jeg.

    Udover kvalme, hovedpine, træthed og forstoppelse er der også mere alvorlige bivirkninger såsom hallucinationer, myrekryb, depression, kollaps etc...

    Tag en gulerod i stedet! ;-)

  5. Nu skjuler bruncreme og hvad de ellers bruger jo en del. For din egen skyld så lad dog være at sammenligne din egen krop med 'model'-billeder, som jo er airbrushed eller fuld af make-up, rigtig belysning etc etc.

    De fleste mennesker har altså strækmærker i mere eller mindre grad- også folk der ikke selv er klar over det. Mange fokuserer nok bare ikke så meget på hver enkelt krops-detalje.

    Laser kan hjælpe eller vitamin A creme.

  6. Jeg ved ikke rigtig om det giver længere ventetid at gå omkring lægen.

    Da jeg skulle have set på min ryg, fik jeg bare en henvisning som jeg så selv kunne aflevere til den fysioterapeut jeg ville bruge.

  7. Når jeg skal 'forkæle' mig selv: Kernesund med mandler og figen.

    For det meste køber jeg det groveste jeg kan finde og varierer gerne mellem forskellige slags.

    Ser aldrig på fedtindholdet- men på hvilke ingredienser det er lavet af. Masser af kerner og få tilsætningsstoffer.

  8. Jeg tror det kan være 'farligt' for ens psykiske tilstand.

    For mig personligt ville det i al fald være den direkte vej til en liv på antipsykotisk medicin.

    For det første er der flere der har beskrevet at det bliver et problem at skille dagene fra hinanden- man mister ens tidsfornemmelse. Dette kan åbenlyst have nogle komplikationer i forhold til ens opfattelse af omgivelserne og ens ageren i forhold til samme.

    For det andet er det min personlige oplevelse at hvis man lider af depressive tendenser er søvn vigtigt. Hvis jeg er i uhyggeligt dårligt humør er der intet bedre end at 'sove det væk'. Det samme gør sig egentlig gældende ved 'maniske' tendenser. Flere har også beskrevet hvad kan opfattes som lettere manisk opførsel (utrolig øget energi, masser af igangværende projekter etc). Det kan være et spørgsmål om dette på sigt udløser en egentlig manisk tilstand med de implikationer dette indebærer.

    Jeg tror man skal være helt sikker på man ikke lider af nogle psykiske forstyrrelser før man begiver sig ud i et sådan eksperiment. Det kræver at man kender sig selv og ens begrænsninger 100 % og det er de færreste der har en så høj grad af selvrefleksion. Man skal være i stand til at vurdere de psykiske ændringer der måske opstår og om de er ensidigt 'positive' eller ej.

    Læste forresten bogen 'De søvnløse' for år tilbage af forfatterparret Gillon. Et samfund hvor ingen sover. Meget skæg bog der omhandler nogle af de positive og negative sider der er ved at have al den ekstra tid.