Jakob

Medlemmer
  • Posts

    116
  • Joined

  • Last visited

Posts posted by Jakob

  1. Tillykke Jakob - det var et fint forsvar.

    En svar bed sig især fast - der hvor du blev spurgt om hvorfor du havde lavet et studie på dødssyge mennesker: "I got tired of healthy people"

    Det er fanme episk :king:

    Mange tak, Morten. Det er godt at være færdig.

    Og jeg er glad for, at du også morede dig lidt ;-)

  2. Mandag d. 8. november, 2010 kl. 12.30 forsvarer jeg (Jakob G. Jespersen) min ph.d.-afhandling med titlen " Molecular mechanisms of skeletal muscle atrophy: Cell, mouse and human studies of anabolic and catabolic signaling in inactivity, disuse, starvation and critical illness".

    Forsvaret foregår i Dam Auditoriet på Panum Instituttet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Blegdamsvej 3, 2200 Kbh N.

    Forsvaret er offentligt tilgængeligt og alle er velkomne. Forsvaret forventes at vare ca. 2 timer.

    Bedømmerne er:

    Professor Per-Olof Hasselgren, MD, PhD, Beth Israel Deaconess Medical Center, Harvard Medical School, Boston, MA, USA

    Lektor Olav Rooyackers, PhD, Karolinska Institutet, Karolinska Universitets Hospital, Huddinge, Sverige

    Professor Bente Klarlund Pedersen, MD, DMSc, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Københavns Universitet, Danmark (Forkvinde for bedømmelsesudvalget).

    Nedenfor har jeg indsat et dansk resumé af min ph.d.-afhandling.

    DANSK RESUMÉ

    Baggrund: Tab af muskelmasse (muskelatrofi) observeres som et fælles følge af fysisk inaktivitet, fraværende brug af musklerne ved immobilisering og mange sygdomme. I sammenligning med den relativt omfangsrige viden om muskelatrofi i typisk muse- og rottemodeller er vores viden om hvilke faktorer, der formidler muskelatrofi i mennesker relativt begrænset. Størrelsen af muskelmassen er bestemt af balancen mellem proteinsyntese og proteinnedbrydning. De intracellulære signaleringsveje, der formidler denne balance inkluderer myostatin, Akt-mTOR, Akt-GSK3β og Akt-FoxO vejene, og det er uvist, hvordan disse signaleringsveje reguleres i skeletmuskulaturen hos raske, inaktive forsøgspersoner og kritisk syge patienter. Ydermere mindsker PGC-1α muskelatrofi hos mus via en hæmning af FoxO3, men hvorvidt PGC-1α og dens mindre udforskede homolog PGC-1β mindsker atrofi via påvirkning af proteinsyntese og/eller proteinnedbrydning vides ikke.

    Forsøg og metoder: I udforskningen af nævnte signaleringsvejes mulige bidrag til muskelatrofi hos mennesker, undersøgte vi vha. teknikkerne Western blot og reverse transcriptase polymerase chain reaction aktiviteten (fosforyleringen) og udtrykket af nøglefaktorer i omtalte opbyggende og nedbrydende signaleringsveje i lårmuskulaturen på raske forsøgspersoner, som trænede styrketræning og derefter ophørte med træningen (såkaldt detræning) såvel som i kritisk syge patienter indlagt på intensiv afdeling. Ved brug af cellekulturer og en musedenerveringsmodel for muskelatrofi, der medførte tab af mitokondrielle proteiner, undersøgte vi om overekspression af PGC-1β eller om en farmakologisk øgning af PGC-1α kunne forebygge muskelatrofi. Vha. Western blot og enzymanalyser undersøgte vi endvidere den potentielt selektive nedbrydning af proteiner i muskelatrofi.

    Resultater og konklusioner: Nærværende ph.d.-afhandling bidrager med ny og original viden om den molekylære signalering og de molekylære mekanismer i muskelatrofi og hæmningen af atrofi. I løbet af detræning viser vi, at en øget mængde af en potentiel myostatin monomer er associeret med hurtigt foregående type II fiberatrofi, som kombineret med et øget mængde myostatin mRNA understøtter myostatins rolle i den negative regulering af muskelmassens størrelse hos voksne mennesker. Modsat er myostatin og andre TGF-β familiemedlemmers mRNA ekspression nedreguleret ved kritisk sygdom, som sammenholdt med øget Akt-mTOR-p70S6K signalering og reduceret Foxo3 og atrogen ekspression indikerer, at muskelatrofien er begrænset, hvilket kan skyldes at intensiv patienter behandles med insulin. Angående en begrænsning af muskelatrofi viser vores forsøg med muskelcellekulturer og mus, at overudtryk af PGC-1α eller PGC-1β hæmmer muskelproteinnedbrydning og muskelatrofi via en hæmning af Foxo3s aktivering af atrogin1 of MuRF1, hvorimod den farmakologiske øgning af PGC-1α med AICAR var uden effekt på muskelatrofien. Vi fandt endvidere en selektiv nedbrydning af mitokondrielle proteiner ved lokal denerveringsatrofi, hvilket afspejler en muskelremodellering foruden tabet af muskelmasse. Dette står i modsætning til systemisk muskelatrofi som følge af faste, hvilket viser, at muskelatrofi på forskellige baggrunde deler visse ligheder, men også udviser forskelligheder, som kan analyseres og adskilles.

    PhD defense Jakob G. Jespersen.pdf

  3. At man med styrketræningserfaring re-gainer muskelmasse hurtigere efter en pause eller skade sammenlignet med den tid, det tog at gaine de første kg er et kendt fænomen under navnet muscle memory.

    Link

    Et norsk forskerhold viser her, at myonuclei (cellekernerne i muskelcellerne) ikke forsvinder selvom man taber muskelmasse, og kernerne kan således være hjemsted for muscle memory. Tidligere har man eller tillagt muscle memory til tilpasninger i nervesystemet (og noget af det foregår muligvis også der).

  4. Et andet fedt tool er Reflect: http://reflect.ws/

    Man kan bruger det som plug-in eller online.

    Om Reflect: "Reflect is a free service that tags gene, protein, and small molecule names in any web page within a few seconds. Clicking on a tagged term opens a small popup showing summary information, as shown below. Reflect can be installed as a plugin to Firefox or Internet Explorer, or can used by entering a URL in the field above".

    Jeg bruger det når jeg læser abstracts om emner, jeg ikke ved så meget om. Reflect giver mig nyttig info lige ved hånden.

    Et andet lidt mere specifikt tool er Medsum: http://webtools.mf.uni-lj.si/public/medsum.html

    Her kan man fx se i hvilke tidsskrifter en bestem forsker primært publicerer i og hvem han/hun publicerer hyppigst sammen med (vha. "Profile" funktionen). Nok mest anvendeligt for de mere nørdede.

  5. Jeg giver et brugt squatstativ væk til dig, der kommer og henter det, hvor jeg bor (2700 Brønshøj).

    Stativets dimensioner er: Højde 200 cm, bredde 126 cm og dybde 60 cm (inkl. "holdere").

    Jeg købte stativet brugt fra DTUs træningscenter, men har kke brugt det, fordi det ikke kan komme ind i mit træningsrum.

    Da jeg kun har haft plads til det udenfor er der nu rust på stativet.

    Du kan se stativet på billedet. Stangen medfølger IKKE.

    PM mig eller skriv din mailadresse her i tråden, hvis du er interesseret.

    post-11-093966200 1277235384_thumb.jpg

  6. Jeg har selv lige købt den stang fra Fitnessgruppen og grebet er umiddelbart ikke anderledes end de andre stænger, jeg tidligere har trænet med herunder også dyrere stænger.

    Dog har jeg lige købt den, så har kun trænet få gange med den so far. Men som sagt grebet er fint.

  7. Tænker på, at købe denne her vægtstang (Link) og de her gummierede vægtskiver (2 af hver naturligvis) (Link) til min hjemmegym.

    Jeg er erfaren indenfor styrketræning og har trænet i 10 år.

    Vil gerne høre jeres mening om vægtstang og skiver (er det god kvalitet, godt at træne med, etc.) samt ikke mindst jeres evt. erfaringer med at handle med Sport-Tiedje. Her tænker jeg især på pris (er de billige, rimelige, dyre) og kvalitet af deres varer samt om de leverer som lovet og behandler en fornuftigt ved evt. efterfølgende problemer.

    Alternativt tænker jeg på at købe via sportkraft.net i Finland, men umiddelbart virker det dyrere.

    På forhånd tak.

  8. Interesserede kan kigge på 2 andre relevante studier:

    Antioxidanter hæmmer positive effekter ved træning

    Vitamin C og Es effekt på udskillelsen af IL-6

    Overordnet er det meget interessant, at signaler (såkaldte intracellulære signaleringsveje), som man tidligere har anset for "dårlige" - f.eks. betændelse og frie radikaler - ser ud til at deltage i reguleringen af de gode tilpasninger, man opnår ved fysisk træning.

  9. Her er i øvrigt et billede af mit hjemmegym. Ved egentlig ikke, om jeg nogensinde har postet det.

    post-3384-1232720074_thumb.jpg

    Squat rack + 180 kg

    To håndvægte + 30 kg

    Chin up bar

    Sandsæk + 80 kg

    Theraband guld

    Hvor har du købt grejet til din fine hjemmegym og hvad har det ca. kostet?

  10. Prøv at kigge på det her artikelresumé (Link)

    Den fulde artikel kræver desværre adgang (PM mig, hvis du gerne vil have den), men prøv også at klikke på related articles, fx ser den her interessant ud (Link)

    Her er måske også noget (Link)

    Det du nok vil finde ud af er, at man ikke har så clear-cut viden om hvilke rep ranges, der er "bedst" til hvad, og som du selv er inde på, så er der klart overlap mellem de tilpasninger, de forskellige rep ranges giver.

    En anden vigtig pointe er, at de fleste studier er lavet med utrænede, og derfor er det svært at overføre til trænede. Nok mest fordi utrænede responderer godt på "alt".

  11. Her er lidt mere om graviditet og træning

    Graviditet og Fysisk aktivitet

    Skimmede det og kunne ikke umiddelbart finde noget om tvillingegraviditeter. Du kunne evt. prøve at henvende dig til Bente Klarlund Pedersen (www.inflammation-metabolism.dk), som er forfatteren (dette er ikke en opfordring til, at alle gravide henvender sig til hende ;-)

  12. Jeg har 305'eren og er mægtig godt tilfreds. Prøv at google det og find nogle customer reviews om det, og du vil se, at de fleste er godt tilfreds med deres 305. Brug rei.com, søg på forerunner og klik på customer reviews. Sådan besluttede jeg mig.

    Se fx her Garmin Forerunner 305

    Det fede er, at man kan så præcist hvor langt man har løbet i real-tid - altså lige nu og her - og selvfølgelig hastighed, højdemeter, kilokalorier, puls, usb-baseret oplader, interface, etc.

    Jeg bruger det til løb og MTB, og især til løb er det fedt - og ubarmhjertigt - med præcis distanceangivelse. Man tror altid ens ture en længere end de er!

    "Minusser" er prisen - små 3000 kr. ikke? - og størrelsen på uret. Der er dog kommet en 405 model, der ligner et alm. ur lidt mere, men det er vidst endnu dyrere.

    Jeg købte min 305 i USA til ca. halv pris (300 $), så med den lave dollarkurs er det klart det værd, hvis altså man skal derover. Kan se at REI har tilbud lige nu, måske det endda er billigere at købe det i USA selv med told, fragt, etc. Mange US firmaer sender dog ikke uden for US.

  13. Teddy, tak for svar.

    Jeg overvejer, at køre Bill Star 5x5 (Link, og se nedenfor), men har pt. kun tid til at træne vægttræning 2 gange om ugen.

    Nogen der har noget input på, om det vil fungere?

    Jeg tænkte på at køre "monday" og "wednesday" eller "monday og "friday" passene + noget "beach work"

    En anden mulighed ville være at køre de tre pas fordelt over 9-10 dage i stedet for 7 dage?

    Målet er muskelvækst.

    Jeg har solid vægttræningserfaring og løber og træner HardCore ved siden af.

    Bill Star 5x5

    Monday

    Squat 5x5

    Ramping weight to top set of 5 (which should equal the previous Friday's heavy triple)

    Bench 5x5

    Ramping weight to top set of 5 (which should equal the previous Friday's heavy triple)

    Barbell Row 5x5

    Ramping weight to top set of 5 (which should equal the previous Friday's heavy triple)

    Assistance: 2 sets of weighted hypers and 4 sets of weighted sit-ups

    Wednesday

    Squat 4x5

    First 3 sets are the same as Monday, the 4th set is repeating the 3rd set again

    Incline or Military 4x5

    Ramping weight to top set of 5

    Deadlift 4x5

    Ramping weight to top set of 5

    Assistance: 3 sets of sit-ups

    Friday

    Squat 4x5, 1x3, 1x8

    First 4 sets are the same as Monday's, the triple is 2.5% above your Monday top set of 5, use the weight from the 3rd set for a final set of 8

    Bench 4x5, 1x3, 1x8

    First 4 sets are the same as Monday's, the triple is 2.5% above your Monday top set of 5, use the weight from the 3rd set for a final set of 8

    Barbell Row 4x5, 1x3, 1x8

    First 4 sets are the same as Monday's, the triple is 2.5% above your Monday top set of 5, use the weight from the 3rd set for a final set of 8

    Assistance: 3 sets of weighted dips (5-8 reps), 3 sets of barbell curls and 3 sets of triceps extensions (8 reps)

  14. Nu har jeg ikke set studiet, men det virker lidt underligt, idet samme gruppe tidligere har vist uændret muskelproteinsyntese efter excentrisk styrketræning i paracetamol og ibuprofen-grupper vs. øget syntese i placebogruppen (Link). Det peger jo umiddelbart i den modsatte retning.

    Desuden har Mackey et al (Link) vist, at indtag af et andet NSAID kaldet indomethacin - som dog vidst ikke bruges særlig ofte - nedsætter den træningsinducerede øgning i satellitcellerne i musklerne. Satellitceller anses som værende såkaldte muskelstamceller og spiller en rolle i genopbygningen af muskler. Træningen i dette studie var løb.

    Altså to studier, der peger i negativ retning mht. at bruge NSAIDer, hvis man træner.

    Her er desuden et link til sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. brug af NSAID til behandling af idrætsskader (Link)