Droopy

HST skal være højfrekvent.

At ramme en muskel 2x i ugen er underkanten, men kunne nok gå. Optimalt er efter 48 timer, som alment kendt indenfor bodybuilding.

Derudover er det ligegyldigt hvor mange gange i ugen du træner, bare hver enkel muskel rammes med tæt på optimal frekvens.

Du kan med andre ord, træne 2 gange dagligt hvis du lyster, bare træningsmængden er tilpasset din evne til, at restituere og en given muskel får ca. 48 timers hvile.

Dermed sagt, synes jeg 6x ugentligt ville være det mest optimale.

En lille opdate fra ugen der gik:

Har prøvet programmet af, og tog dine råd med på vejen. Det er gået over rigtig godt, og jeg har været rigtig positiv. Denne uge står på test af 3 RM i de større øvelser, for derefter at påbegynde planlagt progression i de større øvelser.

Dog er jeg lidt splittet, for selvom jeg er virkelig glad for, som det er nu, overvejer jeg lidt at lave det til et mere normalt 2 split pga. den planlagte progression. Hmm.. men nu må vi se.

Hej ErikaMaria. Fedt med lidt opfølgning.

Og husk nu dekonditionering.. Ikke at jeg er i tvivl om, du har hørt det, men tænkte lige jeg ville være sikker på du også havde hørt efter.

Læste vist dine 2-split planer længere nede og tænker lige at kommentere, sidst.

Ja, jeg har helt klart været glad for at presse mig til det yderste, men ja. Det er hellere ikke holdbart i længden. (Har næsten drevet min kæreste til vanvid med al den læseri bl.a. omkring dette) +kan mærke jeg er tæt på stangere i de større løft. Derfor må der nye boller på suppen.

Haha.. Men han har jo så ret sikkert ikke noget imod resultaterne. Han må lige huske ros og piveri, skal være nogenlunde ligeligt fordelt.

Og nu vi snakker om piveri, så et det vel netop det fakta, at dine løft stagnerer, der motiverer dit nye projekt? ..Det andet ville vel alligevel blive gammelt og kedeligt på et tidspunkt.

1) Tror som sådan ikke, jeg mister mere styrke, tvært imod. Det er bare en ny måde at træne på, og i med tiden bliver den jo forøget, som du også skriver.

2) Hm.. En måde ville vel være, at fokusere mere på styrkedelen, når den tid kommer? I og med der er et godt stykke tid til, at jeg når dertil, så tager jeg det, som det kommer. Det er trods alt sværere for en tøs at blive enormt stor.

Hvis du dekonditionerer som du skal, så er der ingen tvivl om du mister styrke. Men det kommer som sagt hurtigt igen. Og vil jævt, overtid, være stigende.

Selv jeg (tålmodig som jeg er ) synes det er demotiverende, når jeg efter en dekon. kan kæmpe med vægte der er 75% lettere, end hvad jeg netop løftede for 3 uger siden. Man tænker ikke man overhovedet når RM indenfor de næste 14 dage, men erfaring siger, at det gør man. Ofte så rigeligt.

Mht. til din drøm som fitness atlet, tænke jeg mere på hvad der skulle til, førend du blev den mest symetriske, af alle der stillede op. Det er vel detaljer der tæller, på det plan.

Formoder i øvrigt det kun er tøser der stiller op, så vilkårene er jo ens for alle.

Smiler, det jeg mente var også mere, om det var en lineær progressionsmodel, eller hvordan du ville bygge det op. Da der jo er utallige måder at gøre det på.

Jep. Én rigtig og en masse forkerte.

Pjat, herfra og omkring det emne, tænker jeg kun det er min subjektive vurdering du kan bede om. Har på fornemmelsen, du har fakta på plads.

Jeg har ikke gennemlæst div metoder, men blot noget forskning på emnet, så tilgiv min uvidenhed.

Men hvis du med liniær mener samme antal reps gennem hele cyklusen, kan jeg ikke se en liniær cyklus som andet, end dårligt design.

Givet din planlægning er korrekt har du (den menneskelige krop) ikke resourcer til at opretholde samme træningsmængde, som belastningen bliver højere. Det er så heldigvis heller ikke nødvendigt.

- Du skal forresten ha' mange tak for dit bud på en progressionsmodel/fremgangsmetode, og den tid du lægger i for at hjælpe. Smiler.

Any time.

Har fundet en meget enkel progressionsmodel'noget, som jeg vil prøve de næste 6 uger (Det er en 6 ugers cyklus) Hvorefter jeg vil evaluere, hvordan den tilgang har været.

Som sagt, så vil jeg prøve at sammensætte et et mere traditionelt 2 split, og forhåbentlig komme igennem kroppen 2 gange på en uge.

Du siger, det klare skel bør være imellem progression for styrke og hypertrofi, jo selvfølgelig. Men hvad er dine tanker omkring en midre traditionel progressionmodel, som bygger på middel høje reps og mange sets, hvilket alt i alt kan/vil give en højere volume?

Tager lige dit split først. Jeg ved du er klar over, der helst ikke skal gå meget mere end 48 timer, førend en muskel rammes igen. Og nu hvor du alligevel skal lave en design ændring du ikke bryder dig om. Hvorfor så ikke tage hele springet? Tag udgangpunkt i "48 timers reglen" og byg det så interssant op som muligt? ..Du kan jo sagtens lave noget der ligner split alligevel. Du kan køre et fullbody A/B "split", hvor du kan få held med at erstatte stort set alle øvelser i session B. Ved ikke om dette er en opfordring eller et spørgsmål. Begge dele måske. Kunne tænke mig at høre dine argumenter for et lavfrekvent 2-split?

Og sidst din progressionsmodel.

Vil aller først sige, nu du har valgt den og er igang med at teste RM til den, så synes jeg du skal prøve den.. Og vil også gerne se hele din plan, inden jeg kritiserer noget praktisk.

Kender som sagt ikke traditionerne, men min holdning til dit forslag er:

- Jeg tror ikke du kommer ikke til at forøge volumen med den fremgangsmåde. Tvært imod vil den, pr cyklus, blive lavere, da den kun løber over 6 uger.

- Som jeg skrev tidligere, hvis din cyklus er designet rigtigt, dine RM test osv. er på plads, så er du ikke istand til at restituere fra mere end planlagt, indenfor 48 timer, i snit over en cyklus. Tungere vægt belaster dit nervesystem hårdere = enten længere restitution eller færre gentagelser.

- Mht. til at ligge ud med højere vægt fra start, så er svaret nok nærmest et spørgsmål. Hvorfor dog det? Hvorfor vil du gå glip af ugevis af effektiv hypertrofi træning? Der skal ret alvorlige argumenter til at forklare det, vil jeg mene. Du forøger jo bare frekvensenen af pauser = færre sessioner/år.

Det er helt sikkert effektivt, at slutte med så tung vægt som muligt. Singles er en fin erstatning for negativer.

Men der er noget at hente fra både høje/lave reps, som disse ikke indbyrdes har til fælles. Kan finde noget data på det, hvis du synes den slags er interessant.

Jeg tror, at grunden til, det er de fremgangsmåder du undersøger er, at du synes træning ved højere reps er mindre udfordrene og interessant? ..Hvis så, findes der jo masser af legetøj i det område også. Jeg tænker mig at tage hul på Myo-reps i x10 ugerne for iso-øvelser i næste cyklus. Både for det ikke skal blive kedeligt, men også fordi konceptet giver mening for mig. Den slags kan jeg/nogen sikkert sætte dig ind i, hvis det skulle fange din interesse engang.

Sidste om den plan jeg forestiller mig, du er ved at lægge. (Så skal jeg nok undlade, at forestille mig yderligere :P)

Et 2split fordelt over en cyclus på 6 uger er for lidt, for en som dig. 12 sessioner for en give muskel så er der pause? ..Hmm.

Hvis du insisterer på begge dele, bør du ikke planlægge efter 6 uger, men antal sessioner/muskel.

Hurtig hovedregning siger så en cyclus på 9 uger.

Jeg skylder selvfølgelig lige at sige, at den analyse er for egen regning, og altså ikke noget jeg ligefrem kan dokumentere.

Men problemet er at intensiteten efter 3. sæt er så lav at hypertrofipotentiale nærmer sig 0, og efterhånden som fibre 2 er udmattet, er jeg overbevist om at fibre 1 ligeså stille begynder at tage over. Du kører jo konstant på laktat-grænsen, hvorfor jeg tror de aerobe processer stille begynder at tage over, hvorved fibre 1 begynder at dominere. Men igen er det blot min egen "logiske" analyse.

Jeg er ret sikker på VenaN har ret i dette, så langt som nævnte "pyramide træning" angår.

Det omvendte kunne nok give mening. Pointen ville så være trætte de fibre, der har lavest hypertrofipotentiale, for at tillade fuld aktivereing af de, med højere. Der findes beskrevne metoder, der udnytter dette.

- "Pre exhaust", hvor musklen i fokus isoleres, og fibre med mindst hypertrofi potentiale køres trætte før "worksets".

- Myo-reps, hvor samme fibre trættes, ved at reppe ud med samme vægt/øvelse som i worksettet. Herefter gentages samme vægt til nær faulure med korte pauser, frem mod et planlagt rep-antal.

Dropsets og øvrig højreps træning kan give mening, som en del af eller efter, en session med (stort set) udelukkende meget tunge løft. Formålet skulle være, at få gang i nogle gavnlige metabolske processer, der ikke aktiveres i ret høj grad ved denne type træning.

Brugt gennerelt, ved træning med over ~5 reps øger dropsæts vist bare intensiteten og ophober mælkesyre (Der kunne hemme næste set/øvelse). Vil ikke tro, der er meget hypertrofi at hente der. Vil dog ikke afvise noget jeg aldrig har undersøgt det. (har heller ikke læst VenaN's link)

Er dog sikker på at "burn" og "pump" ikke har hypertrofi effekt.

Har du ekstra energi, mener jeg den må være langt bedre brugt på et ekstra sæt, under fuld belasting. Evt. bare et halvt.

Mht. excentrisk træning (negativer), så synes jeg det er en glimrende træningsform. Jeg bruger det i slutningen af enhver cyklus, da du kan belaste en given muskel uden over din RM. Det kan forlænge din cyklus (for mig ca 14 dage) og dermed udskyde pausen. Det kræver ganske rigtigt mere restitutionstid og det er også hårdere ved leddene. Men begge har mindre betydning, da for meget akkumuleret træthed, her blot er lig pause.

Jeg har haft en pæn progression hvor jeg har kunne øge vægten ved hver 2.,3. el. 4. træningspas. Det har dog ikke været tilfældet i det sidste lange stykke tid (ca. en måned). Er det tid til en deload/dekonditionering? eller er det forventeligt at progressionen (stigningen i kilo der kan løftes) bliver mindre og mindre udtalt jo stærkere jeg bliver ifht. udgangspunktet?

Hej Søren.

Mener også decon. eller deload er på høje tid. Du kan ikke forvente at få ret meget ud af samme vægt ud over ca. 14 dage. Selv med beskedne stigninger herefter, mener jeg du spilder din tid.

Som nytræner vil din procentvise progression være væsentligt højere. Men med korrekt progression bør du forvente en stabil (dog dalende) progression frem mod dit genetiske potentiale.

Her er decon/deload kritisk.. Se det som en del af din træning.

For mere info, prøv en google på Repeated Bout Effect.

Note:

I et styrke program bør du vælge Deload.

I et hypertrofi program bør du vælge Decon.

Goddaw folkens!

Jeg er begyndt at styrketræne med min bror for ca. 2 måneder siden.

Vi er blevet fortalt at det er godt at feks. tage 2 sæt af 10. og så det sidste sæt tager man meget på, og så tager man indtil man OVERHOVEDET ikke kan mere..(Det vil sige 3-4)

Er dette godt for kroppen?

Okay, er det bedere bare lige at smide et par kilo mere på til sidst, og så snuppe et sæt på 10 mere?

så fx:

10x30kg

10x30kg

10x35kg

Hej Snewzen.

Synes lige jeg ville precicere Nicolajs svar og tilføje, at det ikke er dårligt for kroppen. Men som Nicolaj siger, belaster det nervesystemet i en grad der gør, at du formodentligt ikke er istand til, at restituere tilstrækkeligt inden næste session. Givet træningsfrekvensen er høj nok.

Er der en uge mellem dine sessioner vil du derfor ikke opleve problemer med denne form for træning.

Men følger du anbefalingerne og træner ca. hver anden dag, vil du formodentligt, over tid, akkumulere træthed og miste styke.

Ved træning med 10 reps ville jeg ikke variere vægten over 3 sæt. Er du istand til 10x 30/30/35 er du sikkert også istand til noget ala 10x 33/33/33. Ville gå efter sidste.

Ok

Med 2 modstridende mål, kan man jo sagtens stille sig tilfreds med de trade-offs der medfølger.

Men nu er det jo understreget at træning for langdistanceløb og styrketræning har respectivt negativ effekt.

Jeg ved ingenting om løb men har måske et par input til styrketræningen.

Først:

En det en fejl du får placeret to identiske træningspas 2 dage i rap?

ULIGE UGER

....

Søndag Baglår, forlår, læg, bryst

LIGE UGER

Mandag: Baglår, forlår, læg, bryst

Næst:

Er der en bestemt grund til du har valgt et split program, frem for fullbody?

Med dem træningsfrekvens du har valgt, kunne du ramme hver muskel med hvad der ligner et optimalt interval. Det opnår du ikke med dit split. Frekvens og progression mener jeg, er langt vigtigere end træningsvolumen i den isolerede session.

Ang. dit øvelsesvalg, så synes jeg ikke Squat er til at undvære. Synes det er øvelse nr 1. Hvis du ikke kender fordelene kan jeg liste mange at-your-request. Indsat i din kategorisereing ville jeg placere den som erstatning for Dødløft under "Forlår". Den bør så køres før baglår.

Ville også vælge en "bedre" øvelse for baglår. Eks. Stiff-legged eller Romainan -Deadlift.

For Biceps ville jeg erstatte "Overhead cable curls" men Barbell curls.

Og så får du ikke skrevet, hvad du har forestillet dig mht. bryst?

"Wide grip pulldown" er ikke en triceps øvelse. Den aktiverer primært ryg og biceps.

Er "Lægpres" = "Legpress"

I så fald aktiverer den ikke læggen i nogen nævneværdig grad.

Hvis øvelserne er nævnt i den rækkefølge du nævner, vil det nok være fornuftigt at bytte lidt om på dem.. Største øvelse først.

Det var vist den kritik jeg havde for nuværende. Hvis du kommer på bedre tanker og vil over i noget fullbody, har jeg bedre erfaring med det.. Hvis ikke, tænker jeg andre vil være behjælpelige med videre kritik på dit split.

Jeg er ret sikker på Vastus har ret. Styrketræning vil, om noget, modarbejde dit mål.

Styrketræning kan være anvendelig for dicipliner som sprint.

Styrketræning/bodybuilding vil modarbejde dicipliner som langdistanceløb.

Det er et virkelighåbløst råd.

Du kan få meget bedre fødevarer end frugt. Bevares et stykke frugt hist og pist gør nok næppe nogen skade, men....

Grøntsager har bedre indhold af mikronutrienter.

Kød har bedre indhold af protein (doh!).

Taget fra wikipedia (med masser af fine referencer):

Fordi der findes "bedre" fødevarer, betyder da ikke du kan forsvare, at udelukke andre? Kan du skrive under på at let tilgængelige grøntsager alene, indeholder alle nødvendige mikronutrienter i tilstrækkelig mængde?

Artiklen der blev linket til er ikke videre relvant for den holdning jeg i eksemplet gav udtryk for.

Hvis man skal holde et kallorieunderskud uden at føle sult, vil der formodentligt kun være plads til en ganske moderat mænde frugt. Jeg kan ikke tro, du vil ikke opnå et niveau af fruktose, leveren ikke kan omsætte til blodsukker og glycogen. Ej heller have risiko for insulinresistens.

Der er en grund til at mange af de folk der arbejder med at gøre folk tynde (ikke diætister, men folk der prepper BBere til shows) anbefaler et absolut minimum af frugt.

Jeg formoder selv bodybuilderen der gør sig klar til et show, er klar over denne livsstil er usund og ingen intentioner har, om at følge en sådan kost gennerelt.

TS nævner intet om, at hendes motivation er, at være klar til scenen om x antal uger.

Det må derfor antages, at de råd hun har brug for, må gå i retning af en sund livstil, der faciliterer vægttab. Det må også antages at vægttabet ønskes blivende og en den nye kost skal kunne opretholdes.

Desuden giver indlæg som det citerede tykke mennesker den falske tryghed at frugt er "sundt" og at de derfor bare kan spise løs af det - lidt på samme måde som det er lykkedes brødindustrien at markedsføre groft brød som noget "sundt". Lad nu være med at falde for den slags idioti...

Frugt er ok, i begrænsede mængder, men hvis man prøver at tabe sig er frugt en dårlig idé.

Synes nu ikke der hersker megen tvivl om sundhedværdien af frugt. Men har du lyst at se folk (TS og hvem der måtte læse dette) som idioter og antage de ikke er istand til at afgøre hvornår en idé overstyrer. Så har nævnte idioter ret sikkert større ting, at bekymre sig om end frugt.

Om det er en dårlig idé eller ej, kom jeg omkring ved første citat. Groft brød, navnligt fuldkornsbrød, hersker der vist heller ikke megen tvivl om sundhedsværdien af og er sikker på en hurtigt søgning vil finde flere undesøgelser om emnet, det ikke er indledt af brødindustrien.

Jeg får efterhånden en fornæmmelse af, at du i langt overvejende grad, sætter sundhedværdien af fødevarer = slankeværdien. Det synes jeg, er ret uheldigt.

Efter den tese er et vægttab let planlagt som Tun i vand og Broccoli.. Men du vil ikke nå ret langt.

Off topic:

Jeg mener det er meget uheldigt at afskrive indlæg som håbløse, hvorefter man forsøger at fremlægge egen forståelse af tingene som sandheden. Tror ikke engang de artikler hvorfra du må have hentet din viden, begår den påstand. Min forståelse af et videskabeligt forsøg, af denne art, er nogle opstillede rammer, der bedst muligt afspejler virkeligheden. Der gøres herefter en konklution og denne fremstilles, sammen med en beskrivelse af rammerne. Alt man fremlægger er konklutionen inden for disse rammer og hvordan og hvor godt man mener dette kunne passe på virkligheden.

Når bagrunden for din viden ikke nødvendigvis afpejler sandheden.. Hvordan skulle din tolkning af samme så kunne presenteres som sand?

Men frugt er vel både

1. Ikke særlig mættende (hvilket vi vel må formode er dårligt, eftersom vi skal have mindre kcal til at mætte det samme)

2. Meget skadeligt for tænderne (siger tandlægerne!!! På linje med cola så vidt jeg husker)

Hvorfor ikke grønsager, og så ENKELTE stykker frugt, fremfor massive 6 stykker frugt på en dag?

Jeg vil sige, så meget frugt du har råd til i dit kallorieregskab, uden at blive sulten.

Og frugt kommer ikke i nærheden af, at gøre ligeså meget skade på tænderne, som cola. Hvor lang tid tage det at spise et æble, halvandet minut?

Det er dit færeste der drikker en cola så hurtigt. De fleste sidder og søber i det, i halve timer.

Det er ikke så meget indholdet af sukker, men tiden mundet er badet i det, der er skadeligt.

Jeg forstår slet slet ikke knækbrød hypen.

Jeg fik fat i noget groft knækbrød, noget af det, der virkelig skulle være gods i.

Jeg spiste først halvdelen af pakken. ½-1 time efter var jeg sulten igen. Så røg den anden halvdel. Vi snakker altså ret meget knækbrød!!!. ½-1 time efter var jeg sørme sulten igen.

IMO så holder groft rugbrød meget længere end knækbrød. Er jeg alene om den holdning ?

Den er jeg enig i. Knækbrød (for mig) fylder nul og nix, uanset fiberindholdet.

Derudover virker frugt ikke til at være helt optimalt. Hverken for tænderne, sundheden eller for vægttabet. Grøntsager tilgengæld!

Denne er jeg ikke enig i. Sundheden først: Frugt har så høj en nærrigsværdi, det nærmest ikke kan undværes i en fornuftig kost. Kur eller ikke. Det gælder selvfølgeligt ikke alt frugt, men alt bortset fra de helt sukkertunge.

For vægttabet, kommer det an på hvordan du ser på det. Igen, vægttab eller ikke, så skal kroppen tilføres, hvad den har brug for. Det bidrager frugt rigtigt godt til.

Derudover vil alle, specielt i starten af et vægttab have behov for lidt simple kulhydrater. Kroppen har, som sådan, ikke det behov, men det fortæller hovedet dig, den har. Frugt er så en super måde, at få stillet den søde tand. Kulhydraterne (Fruktose) er lige så simple som alm. sukker, men de smager sødere og få ikke blodsukkeret til at stige volsomt, med sult til følge.

Jeg tænker det er lidt uheldigt et spise frugt/grønt med skræl, hvor dette ikke er tiltænkt fra producentens side. Såfremt der ikke er tale om økologi forestiller jeg mig, reglerne for sprøjtning er ret forskellige?

Du får nok ikke vasket alt giften af, uanset hvor godt du får skyllet/vasket.

Fedt er utrolig energiholdigt i forhold til kylhydrat og protein, det er rigtigt nok..

For ikke at gøre nogen endnu mere fedtforskrækkede så er "utrolig energiholdigt" = ca. dobbelt så engergiholdigt, set i forhold til protein of kulhydrat.

Fedtstoffer: 1 gram = ca. 9 kcal

Protein: 1 gram = ca. 4 kcal

Kulhydrat: 1 gram = ca. 4 kcal

Men ja, du har fuldstændig ret. Glukose for blodsukkeret til at stige kraftigt, og fruktose får triglyceride og LDL kolestorol til at stige. Ses bl.a. her http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19403705

Tak for denne.

Endte det virkelig med vi blev enige? Det er satme ikke tit det sker her på MOL, så disse stunder må man dælme nyde

Tænkte lidt og kunne ikke finde på noget at protestere over. Og tror endda TS fik et ret godt svar på sit spørgmål til sidst.. Får lige lavet et print til køleskabet.

@CloudHands Tak for rep.

Hej. Jeg er begyndt at træne mave, for halvanden måned siden. Har vidst i lang tid at mine mavemuskler var skæve, men nu hvor de er blevet en del markeret, så er det som om den nederste til højre slet ikke vil frem. Den nederste til ventre er begyndt at komme lidt frem, men den anden virker umulig.. Hvad gør jeg?

2.ting: Der er jo normal 8 muskler der bliver markeret, men da jeg har skæve mavemuskler, er det kun de 6 af dem der kan mærkes frem til. Min mave er nu blevet mere markeret som sagt og de øverste af de "6" har fået en slags bule der går lidt skråt op ad, og ind til den muskel under. Kan de være de mavemuskler, som normalt ville sidde helt øverst, bare meget mindre, pga mine er skæve?

Rectus Abdominis (Mavemusklen) består af én parret muskel. Du har ikke 8 mavemuskler.

Mavemusklen er indelt af bindevæv, der giver denne illusion. Bindevævet kan være symetrisk eller asymetrisk, uden funktionel betydning.

Du har ingen indflydelse på hvordan bindevævet tager sig ud og du har dermed kun to muligheder. At træne musklen eller ændre din fedt procent..

Ja, det er sådan set rigtig nok. Det var mig der kom til at sætte optagelsestid lig med GI-indeks, hvilket man ikke altid kan.

Fruktose er sådan set stadig ikke sundere end glukose, da det optages lige hurtigt. Jeg mener faktisk fruktose bliver optaget endnu hurtigere hvis det er glukose til stede, hvilket der stort set altid er. Grunden til GI-indeks er så lavt for fruktose er, at en stort del bliver omsat direkte i leveren (en del går til glykogen, som ikke påvirker blodsukkeret), hvor glukose går ubeskåret til blodsukkeret, og dermed påvirker blodsukkeret meget kraftigere.

Synes heller ikke jeg fik nævnt at nærrigsværdien var anderledes?

Det var den kraftige blodsukkerpåvirkning jeg mente, var usund.

Har dog også læst, at store mængder froktose har egne problemer da det, som du siger, omsættes i leveren.

Så vidt jeg husker vil fruktose i for stor koncentration ikke kunne omsættes til glykogen hurtigt nok og ville nå blodet i form af fedt? (Spørgsmålstegn = Indikator for der ikke må citeres, men meget gerne uddybes)

Men den her forstår jeg ikke helt Droopy

Jeg har endnu ikke set en undersøgelse der viser at vitaminer og mineraler går tabt i frossen tilstand (dermed ikke sagt det ikke eksistere). Så vidt jeg ved, er det ubetydelige mægder.

Denne her vil så jeg helst heller ikke citeres for, men nærmere krybe udenom.

Nu du protesterer slår det mig, at jeg sikkert har læst rigtigt, men forvekslet frost med dåsekonservering.

Beklager. Må nok lære, at gemme kilden for den slags udtalelser.

Fruktose er som sådan ikke bedre end glukose isoleret set. Fruktose er lige så simple kulhydrater som glukose, og GI-indekset er stort set et samme.

Hmm..

GI Fruktose/Sukker/Glukose

- Fructose 12-25, average 19

- Sucrose (granulated table sugar) most 58-65, 2 studies much higher, bringing the average to 68 (sucrose is half glucose and half fructose)

- Glucose 85-111, average 100

Fruktose smager i øvrigt væsentligt sødere end glukose og dermed også end bordsukker. Smagen holder dog ikke ligeså længe.

Fructose har et lavere glycemisk index end Glucose.

Glocose når dermed blodbanen hurtigere og blodsukkeret når dermed et højere niveau.

Hvi du vil sammenligne 100gr frugt og 100gr slik er energimængen væstenligt højere i slik.

Hvis du derimod sammenligner kallorie for kallorie er forskellen førstnævnte, samt at slik stort set ikke bidrager med næring ud over sukker, underforstået slik er vingummi og i den dur. Chokolade har næringsværdi.

Frost går som regel (aldrig?) ikke udover kvaliteten af makronutrienterne. Du mister derimod næsten altid vitaminer eller mineraler.

Jeg vil prøve at få flere fødevarer ind, der kan give noget kalium, og nogle flere nødder og rosiner, og være mere opmærksom på at få vand nok. Og måske prøve at tage en meget kort løbetur efter træning, til at få blodet rundt.

Ang. nødder, så tror jeg mandler er vinderen. Både for kalium og magnesium, men også øvrig nærringsværdi.

Jeg står nu ikke på foden, når benet kramper, jeg bliver bare liggende og prøver at strække den ud.

Damn it.. Havde lige håbet på en medskyldig.

Hey!

Hvor meget salt indtager du?

Min ven oplevede ofte kramper i benet. Han var så ved lægen, og havde alt for meget salt i sig + han havde for lidt af et andet stof, mener det var Magnesium, men er ikke sikker på det...

Men under alle omstændigheder, smut til lægen og få målt dine koncentrationer... :)

Magnesium er et godt bud. Der er nødder også og god kilde, navnligt mandler.

Så vidt jeg er orienteret, er det usansynligt at mænd ville få for lidt jern via kosten. Og symtomerne ville vel først opstå som træthed?

Jeg ville gå efter rigeligt væske og evt. Kalium tilskud. Ellers findes Kalium i fine mængder i abricos, rosiner, nødder og bananer. Hvis du er på kur er en multitamin også vigtig.

Jeg ser det unødvendigt at lave om på din træning.

Hvis du står på foden, for at få krampen til at gå væk, forstår jeg godt du er øm dagen efter.

Jeg gør det selv, hvis der opstår krampe i læggen, fordi smerten ofte er uudholdelig. Velvidende at det balaster musklen ret hårdt. Det bedste vil nok være massage af musklen og evt. varme.. Men lige i det øjeblik er tanken nok "Who cares".

Det er muligt udstrækning vil hjælpe (har jeg ikke undersøgt) men tror lidt kredsløbstræning efter en session, for at få lidt blod rundt, er en bedre idé. Specielt hvis der er kørt tungt.. Det kunne godt implementeres som noget høj-reps træning, med lav vægt.

Nu nævner du ikke din alder men som teen, er krampe i læggen helt almindeligt og behøver ikke skyldes adfærd eller mangelfuld kost.

Så hvis man KUN spiser grøntsager og lidt kød (kylling, el. kød med lavt fedtindhold), er det umuligt at komme over kcal-indtaget for dagen, altså det forhindrer ikke vægttab?

Husk som nævnt af Andreas: Det gælder energifattige grøntsager.

Grøntsager som bladsalt, agurk osv. har stort set ingen nærringsværdi, men så heller ingen mæthedsværdig. Dem for du nok ikke for meget af.

Grove grøntsager som kål (broccoli, Hvidkål, blomkål) samt tomat o.lign. har god næringsværdig, kostfibre og lavt kallorieindhold. Bla. grundet de mange fibre mætter de meget, så du vil nok blive mæt inden de tæller ret stort i kallorieregnskabet.

Rodfrugter (kartofler, gulerødder, rødbeder) kan du godt spise for meget af.

For kylling (Kyllingebryst ud skind) gælder lidt det samme som for de grove grøntsager. Proteinindholdet er så højt og kallorieindholdet så tilpas lavt, at du sikkert er mæt inden det tæller for højt i regnskabet.

mht. topic-spørgsmålet: Puha, problematisk spørgsmål. I 99 procent af tilfældene ja. Anyways, så er det uinteressant.

Muligvis uinteressant for topic-starter, men sikkert ikke for alle der læser tråden. Så jeg er interesseret i at vide:

Hvordan får den sidste éne procent dækket energiunderskudet, hvis ikke fra egne reserver?

Er vi inde på noget kærlighed og kildevand?

Tag med, at hvis det lykkes kroppen at kompensere for mindre tilført energi, er du jo ikke længere i underskud.

Ja, det er sikkert.

Men et halv kilo, kan være svært at registrere, da det ikke er unaturligt vægten let svinger et halv kilo af andre årsager. (vand, afføring osv.)

Giv det tid.

Kulhydrater er det værste du kan indtage, når du vil undgå sult. Protein og fedt mætter langt bedre. Fibre er ligeledes godt mættende og har den fordel, at de ikke bidrager til kallorieregnskabet.

For vægttabet i sig selv er det ligegyldigt hvad du spiser, bare du får alt kroppen har brug for. Sidste kan være svært nok uden at skulle holde en diet, så chips og slik er altså ikke for heldigt. En smule er OK.

mangel på D Vitamin (D3 mener jeg) kan give humørsvingninger. Hvis du sjældent er i solen og ikke har fisk på menuen, kan det være svært, at få nok via kosten.

Prøv i så fald med kosttilskud.. Der er sjældent nok i alm. multivitamin. D3 vitamin findes som regel, i tilstrækkelig dosis, i Kalk-tilskud.

At opholde sig i solen om vinteren, hjælper ikke kroppen til at danne D-Vitamin, så her er det specielt relavant.

Om det så skyldes kost eller noget psykisk er jo ret svært at svare på og er ikke klar over i hvilken grad kost kan have indflydelse. Er det en reél depression der er på vej, er det vigtigt du holder godt øje med det og reagerer på det (søg læge) inden dette ikke længere er muligt.. Selv lægebesøg kan vise sig som en næsten umulig opgave, hvis du kommer for langt ned.

Vær ikke bange for medicin. Depression er hårdere ved kroppen end næsten enhver form for medicin, der behandler det.

Jeg ville ikke trække maven ind, men blot spændee og holde den igennem hele løftet.

Yeah well.. I forhold til de flestes daglige holdning, skal den trækkes ind. Meget svært at opnå tryk nok i bughulen, uden bælte, ellers. Min erfaring. Men kan jo være jeg vandrer alene omkring med den.